Holdet 2p ksh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ester Frank, Mie Precht Wewer, Thomas Hørdum
Hold 2024 ks/p (1p ksh, 1p ksh hi, 1p ksh re, 1p ksh sa, 2p ksh, 2p ksh hi, 2p ksh re, 2p ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Hitlers vej til magten og HO
Titel 3 Det gode samfund og kristendom
Titel 4 Velfærdsstatens økonomi Samfundsfag
Titel 5 Velfærdsstatens historie
Titel 6 Politik hvem har magten Samfundsfag
Titel 7 Nordisk religion
Titel 8 Fransk revolution
Titel 9 Islam
Titel 10 Grønland kulturmøder
Titel 11 Økonomi
Titel 12 Grønland identitet i Grønland  Samfundsfag
Titel 13 Grønland: Inuitternes religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Det gode samfund og kristendom

Det gode samfund, med fokus på kristendom

Forløbet er den religionsfaglige del af det fællesfaglige forløb, som har overskriften: “Det gode samfund”.

I den religionsfaglige del har hovedfokus været på etik. Dette gælder både sekulær etik og kristen etik. I forbindelse med sekulær etik er der primært arbejdet med pligtetik, lykkeetik og situationsetik og prioritering i velfærdssamfundet.
I forbindelse med, at eleverne har været i erhvervspraktik, har eleverne haft for øje, hvorledes arbejdspladser forholder sig til etiske spørgsmål og dilemmaer.

I arbejdet med kristen etik har fokus været på GT i 1. Mos 3 og De ti bud (5. Mos 5, 7-21) og dernæst på Jesus som figur og radikalisering af den kristne etik med udgangspunkt i Bjergprædikenen og lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Dernæst har vi med et nutidigt blik arbejdet med den kristne etiks rolle i den danske velfærdsstat, hvor fokus har været på begrebet næstekærlighed, pligtetik og lykkeetik.

Derudover har eleverne været på besøg hos forskellige lokale og frivillige organisationer: Stop Spild Lokalt og Ældresagen. Her har fokus været på, hvorledes civilsamfundet spiller en rolle.

Fokuspunkter

Sekulær etik

Etik og moral
Religiøs etik og verdslig etik
Lykkeetik og den korrekte etiske handling
Pligtetik og det kategoriske imperativ
Situationsetik, de suveræne livsytringer
Retfærdig prioritering i velfærdsstaten (sundhedsvæsenet)
Religiøs etik:

Etik i Det Gamle Testamente: Forholdet mellem Gud og menneske, syndefaldets konsekvens, skyldighed og synd, frelse, De ti bud, problemmyten og løsningsmyten
Etik i Det Nye Testamente: Det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, forholdet mellem gerningsaspekt og motivaspekt, tilgivelse og frelsesaspektet. Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Gerningsretfærdighed, sindelagsetik, uopfyldelighedsteorien
Kristen etik i dag: Næstekærligheden som en individuel pligt eller en social forpligtelse
Velfærdsstaten som en kristen opfindelse eller ikke
Materiale:

Grundbog:
Madsen, Maria et al.: ”KS-bogen”, Columbus, 2018

Kernestof:

5. Mos 5, 7-21: De ti bud
Matt 5, 21-48: Uddrag af Bjergprædiken
Luk 10, 25-37: Den barmhjertige samaritaner
Supplerende materiale:

Kim Fupz: “Lignelser – Næste”, Bibelselskabet
Opråb fra sygehuset – del 1, TV2, 2021
Adam and Eve in the Garden of Eden, https://www.youtube.com/watch?v=leBCvqV3f3w&ab_channel=GeethanjaliKids-RhymesandStories (set d. 02/02 2025)
Fem skarpe om Jesus, DR Kultur, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstatens økonomi Samfundsfag

Er velfærdsstaten under pres

begreber vi har arbejdet med
markeds-, plan- og blandingsøkonomi
De økonomiske mål
konjunkturer
Finanspolitik
Pengepolitik
Strukturpolitik
Velfærdsmodellerne
Velfærdsstatens klemmer

Kernestof
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udg. (grøn bagside), Columbus: side 149-175. 181-191
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstatens historie

Det gode samfund:
Forløbet giver indblik i den historiske årsagsforklaring på velfærdsstatens begyndelse, udbygning og udvikling. Forløbet fokuserer ligeledes på de forskellige opfattelser af velfærdsstaten gennem historien. Der er især fokus på Kanslergadeforliget, udbygning af velfærdsstaten i 1960'erne og krisen i 1970'erne.

Faglige Mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
-- dansk historie og identitet
-- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
-- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik hvem har magten Samfundsfag

Politik hvem har magten
Forløb med fokus på ideologier, politik og partier.
Hvem har magt til at påvirke lovgivningen

Kernebegreber
styreformer
ideologier
Magt
værdi og fordelingspolitik
Molins model


Kernestof

Brøndum, Peter & Banke Hansen: "Luk samfundet op" 2 udgave Columbus. 2016 s. 105-132, 134-136

Supplerende stof
https://www.altinget.dk/artikel/liberal-alliance-lighedsfanatikeren-pelle-dragsted-tager-fejl-stigende-ulighed-behoever-ikke-vaere-et-problem
Sjønning, Esben: ”Radikales politiske ordfører: Ja vores udlændingepolitik har været naiv” Altinget 18/09 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nordisk religion

I dette forløb har 1.p haft om nordisk religion. Forløbet startede fokus på myter og en analyse Vølvens Spådom. Vi har haft fokus på de nordiske guder, hvor klassen i grupper har udvalgt en gud, som de har dykket ned for dernæst at fremlægge et oplæg for klassen. Derudover har vi bl.a. haft fokus på andre overnaturlige væsner, eskatologi og ragnarok, ortopraksi og kildesituationen ved nordisk religion


Ortopraksi: Blót
Cykliske ritualer, overgangsritualer og kriseritualer.
Ortodoksi
Myten og dens karakteristika, mytetyper (antropogoni, kosmogoni, teogoni, ætiolog og eskatologii)
Verdens skabelse, gudernes skabelse og menneskenes skabelse
Forholdet mellem kosmos og kaos og Ragnarok
Væsner i den nordiske mytologi; aser, vaner og jætter og forholdet imellem de forskellige grupper.
Loke som “trickster”
Antropomorfisme og funktionsguder
Dumezil plus den indoeuropæiske strukturalisme
Etik: Magt, styrke og ære, do-ut-des forhold til guderne


Materialer:
Jørn Borup (2005): "Hvad er en myte?" https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-en-myte
Balders død og bålfærd http://heimskringla.no/wiki/Nordiske_myter_og_sagn:_Balders_d%C3%B8d
Christian Vollmond m.fl. (2023); “Vikingernes religion”, 8-10,  34-38, 78-82, 89-92, 92-95, 51-57, 126-132,
- Tekst 6 i bogen Vikingernes religion (2023) af Jens Peter Schjødt: ”Om forskningen i førkristen nordisk religion og anvendelse af Dumézils teori”  
- Tekst 20 i bogen Vikingernes religion (2023): "Uddrag af Vølvens Spådom"
- Tekst 23 i bogen Vikingernes religion (2023): ”Uddrag af Gylfis blændeværk om Ragnaork”
Religion.dk: “Antropomorf”, https://www.religion.dk/leksikon/antropomorf
Det Danske Filminstitut “Völuspá, Vølvens Spådom”, (1996)
Fin Stefánsson (2024): ”Jætte”, https://lex.dk/j%C3%A6tte
Tegnefilmen “Valhalla” (1986) af Peter Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Islam

Islam

Eleverne introduceres islam gennem en debat om synet på islam. Vi kigger på forskellen på, om man ser på islam gennem hhv. socialkonstruktivistiske eller essentialistiske briller. Herefter stifter eleverne bekendtskab med islam fra den formative periode gennem ortodoksien (Koranen, Hadith, Sharia, de seks trosartikler), ortopraksien (de fem søjler, hajj som overgangsritual og kultdrama) til Islam i Europa.

Nøgleord:
Essentialisme
Socialkonstruktivisme
Helligt og profant (Eliade og Durkheim)
Hanif
(inklusive Abraham/Ibrahims betydning for den muslimske fortælling)
Tawid
Muhammad
Mekka
Absolut monoteisme
Koranen (herunder begrebet baraka)
Hadith
Sunna
Ummah
Ortodoksi og ortopraksi (herunder hvordan fordelingen mellem de to er specifikt i islam)
De seks trosartikler
Mekka
Kabaen
De fem søjler
Trosbekendelse (Shahada)
Tidebønnen - De fem daglige bønner (Salah)
Almissen (Zakat)
Fasten (Sawn)
Valfart (Hadj)
Sharia (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme)
Fiqh-systemet (de fire kilder til sharia)
Euro – islam (Ramadan, Tibi og Roys udlægninger af islam i Europa)
Jan Hjärpes model
Niyya


Baggrundsmateriale:
Lassen, Mikkel Thrane (red.): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 94-123 – Islam
Ahle, Allan (m.fl) Horisint – en grundbog, Gyldendal, 2013, side 160-169 (om søjlerne i islam)

Dokumentar DR3 (oprindeligt BBC) "Kvinder, Islam og mig", DR3, 2019 (Kan ses på CFU med unilogin)

Kildemateriale:
Rothstein, Mikael (16.01 2015): ”Skal almindelige muslimer tage afstand?” I: Politiken

Borg, Orla (m.fl.) (07.03.2001): ”Arafatbønnen” I: Jyllands-Posten

Shauser. Søren (26.09.2020) ”Mette Frederiksen: ”Sharia må aldrig, aldrig blive dansk” I: Berlingske Tidende

Nour Tessie Jørgensen (08.10.2020) ”Sharia er en muslims hverdag” I: Kristeligt Dagblad
Tekst 45 ”Stening står ikke til diskussion” I: Forman, Jens: Muslimernes religion, Systime 2006, side 145-147 (tekst 45)

https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kravet-om-b%C3%A6re-t%C3%B8rkl%C3%A6der-og-kvinders-rettigheder


Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Koranen:
Sura 96,1-5 - Levret blod
Sura 2, 196-198: Koen (om valfarten)
Sura 74, 1-10; 32-56: Tildækket
Sura 24,31-32 og sura 33,59: Slørversene
Sura 2, 190-193
Sura 50 (læst i forbindelse med arbejdet med de 6 trosartikler)



Kildetekster til arbejdet med søjlerne (minus hajj) (kildeteksterne findes bagerst i Horisont-pdf’en):

Trosbekendelse:
Sura 2, 255
Hadith-uddrag fra Al-Bukari
Arthur Jeffrey (uddrag): ”om at aflægge bekendelse”

Bøn:
Sura 17, 78-79
Sura 20, 130
Sura 5,6
Sura 62, 9-10
Sura 4, 103

Faste:
Amina Tønnesen på islamstudie.dk: ”Om ramadan – den islamiske faste” http://islamstudie.dk/?page_id=1825

Almisse:
Sura 2, 43,177, 276-277
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland kulturmøder

Grønland
Forløb med fokus på kulturmøder i historie

Femstillingslitteratur:
- Rostgaard, Marianne et.al: ”Kulturmøder – i dansk kolonihistorie”, Gyldendal, 2010, s. 12-15, s. 22-33
- Dokumentar: ”Rigsfællesskabets historie - Det vanskelige møde (1:6)”, streamet fra dr.dk/undervisning
- DR-dokumentar, 2009: ”I den bedste mening - Grønlandsbørnene”, streamet fra CFU
- Augustesen, Rasmus et.al: ”Det moderne Grønland – Fra koloni til selvstyre”, Frydenlund, 2013, s. 34-42, 58-66
- www.danmarkshistorien.dk : ”Grønlands historie” (følgende afsnit: Hjemmestyret efter 1979, forholdet til omverdenen), https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenland/
DR-Dokumentar: "sumé - Lyden af en revolution"

Kilder:
- Kilder til nordboernes liv på Grønland, hentet fra: Bangsholm, Claus: ”Grønland – Håbets ø”, Gad, 1983
- Hedtofts plan, hentet fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-19/
- Statsministeriet: Pressemeddelelse d. 8/12 20: ”Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark. https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951/    
TV2: Statsministeren undskylder dansk behandling af 22 grønlandske børn. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-08-statsministeren-undskylder-dansk-behandling-af-22-groenlandske-boern
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Grønland identitet i Grønland Samfundsfag

Grønland
Identitet i en brydningstid
Forløb med fokus på identitetsdannelse

Begreber, der er arbejdet med
Normer og værdier
Socialiseringsprocesser og dobbeltsocialisering
Identitetsniveauer
Samspillet mellem identitet og kultur
Kultur relativisme
Hostedes kulturdimensioner
Nationalisme

Kernestof:
https://groenland.systime.dk/?id=136
https://groenland.systime.dk/?id=137
https://groenland.systime.dk/?id=138
https://groenland.systime.dk/?id=140
https://kulturnu.systime.dk/?id=139

Siderne om identiet i luk samfundet op



Supplerende materiale
Dokumentar: "Sumé - Lyden af en revolution" DR.dk
https://www.sundhedsplejersken.nu/kulturforskelle-mellem-groenland-og-danmark-er-vigtig-viden-for-sundhedsplejersker-i-deres-arbejde-med-groenlandske-familier/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Grønland: Inuitternes religion

Forløbsbeskrivelse:

Tværfagligt forløb: Grønland. Religionsfagets fokus: Inuitternes religion

I forløbet har der været særligt fokus på, at eleverne skulle opnå viden om inuitreligionen i samspil med de to øvrige fag. Indledningsvis har eleverne arbejdet med inuitreligionens verdensforståelse, herunder dens kosmologi og myternes funktion og betydning. Herefter har de beskæftiget sig med opgaver, der omhandler centrale begreber såsom shamanisme, angakkoq, sjælebegreberne sila, inua, ateq og tarneq, samt magi og magiske genstande, herunder tupilak og amuletter. Eleverne har desuden arbejdet med ritualer og anvendt analysemodellen for overgangsritualer.
Afslutningsvis har forløbet omhandlet mødet mellem inuitreligionen og kristendommen, inuitreligionens betydning i dag samt dens rolle i det moderne Grønland. Her har vi brugt begreber som religiøs revitalisering og synkretisme. Undervejs har eleverne løst kreative opgaver og analyseret relevante kildetekster.

Materialer:
- Flere sider af KS - Grønland af Suzanna Gudbjerg Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen, udgivet af Praxis i 2023.
- Grønland - historie, samfund, religion af Rasmus Augustsen og Krister Hansen, udgivet af Systime i 2016.
- Knud Rasmussen ”Myter og Sagn fra Grønland”, Solen og Månen
- Knud Rasmussen om Havets Moder (1920’erne) Gengivet fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: ”Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens”. Gyldendal 1975, s. 88-89.
- Knud Rasmussen: ”Når mennesker dør” (1920’erne).
- Rapsang af Josef Tarrak Petrussen ”Tupilak”, https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA

Begreber:
- Angakkoq
- Animisme
- Ateq
- Illisiitsoq
- Inua
- Sila
- Tarneq
- Tupilak
- Den hellige tid
- Kaos
- Kosmos
- Myte
- Overgangsritual (Separationsfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen)
- Ritual
- Magi (berøringsmagi og lighedsmagi)
- Amulet og tupilak
- Shamanisme
- Tabu/taburegler
- Eklekticisme
- Synkretisme
- Genfortryllelse
- Revitalisering
- Inuitreligion sammenlignet med kristendom
- Lineær vs. cyklisk verdensforståelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer