Holdet 2p ksh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ester Frank, Mie Precht Wewer, Thomas Hørdum
Hold 2024 ks/p (1p ksh, 1p ksh hi, 1p ksh re, 1p ksh sa, 2p ksh, 2p ksh hi, 2p ksh re, 2p ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Hitlers vej til magten og HO
Titel 3 Det gode samfund og kristendom
Titel 4 VElfærdsstaten
Titel 5 Politik hvem har magten
Titel 6 Nordisk religion
Titel 7 Fransk revolution

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Det gode samfund og kristendom

Det gode samfund, med fokus på kristendom

Forløbet er den religionsfaglige del af det fællesfaglige forløb, som har overskriften: “Det gode samfund”.

I den religionsfaglige del har hovedfokus været på etik. Dette gælder både sekulær etik og kristen etik. I forbindelse med sekulær etik er der primært arbejdet med pligtetik, lykkeetik og situationsetik og prioritering i velfærdssamfundet.
I forbindelse med, at eleverne har været i erhvervspraktik, har eleverne haft for øje, hvorledes arbejdspladser forholder sig til etiske spørgsmål og dilemmaer.

I arbejdet med kristen etik har fokus været på GT i 1. Mos 3 og De ti bud (5. Mos 5, 7-21) og dernæst på Jesus som figur og radikalisering af den kristne etik med udgangspunkt i Bjergprædikenen og lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Dernæst har vi med et nutidigt blik arbejdet med den kristne etiks rolle i den danske velfærdsstat, hvor fokus har været på begrebet næstekærlighed, pligtetik og lykkeetik.

Derudover har eleverne været på besøg hos forskellige lokale og frivillige organisationer: Stop Spild Lokalt og Ældresagen. Her har fokus været på, hvorledes civilsamfundet spiller en rolle.

Fokuspunkter

Sekulær etik

Etik og moral
Religiøs etik og verdslig etik
Lykkeetik og den korrekte etiske handling
Pligtetik og det kategoriske imperativ
Situationsetik, de suveræne livsytringer
Retfærdig prioritering i velfærdsstaten (sundhedsvæsenet)
Religiøs etik:

Etik i Det Gamle Testamente: Forholdet mellem Gud og menneske, syndefaldets konsekvens, skyldighed og synd, frelse, De ti bud, problemmyten og løsningsmyten
Etik i Det Nye Testamente: Det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, forholdet mellem gerningsaspekt og motivaspekt, tilgivelse og frelsesaspektet. Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Gerningsretfærdighed, sindelagsetik, uopfyldelighedsteorien
Kristen etik i dag: Næstekærligheden som en individuel pligt eller en social forpligtelse
Velfærdsstaten som en kristen opfindelse eller ikke
Materiale:

Grundbog:
Madsen, Maria et al.: ”KS-bogen”, Columbus, 2018

Kernestof:

5. Mos 5, 7-21: De ti bud
Matt 5, 21-48: Uddrag af Bjergprædiken
Luk 10, 25-37: Den barmhjertige samaritaner
Supplerende materiale:

Kim Fupz: “Lignelser – Næste”, Bibelselskabet
Opråb fra sygehuset – del 1, TV2, 2021
Adam and Eve in the Garden of Eden, https://www.youtube.com/watch?v=leBCvqV3f3w&ab_channel=GeethanjaliKids-RhymesandStories (set d. 02/02 2025)
Fem skarpe om Jesus, DR Kultur, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 VElfærdsstaten

Er velfærdsstaten under pres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik hvem har magten

Politik hvem har magten
Forløb med fokus på ideologier, politik og partier.
Hvem har magt til at påvirke lovgivningen
Kernebegreber
(indsæt fra sidste år
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nordisk religion

I dette forløb har 1.p haft om nordisk religion. Forløbet startede fokus på myter og en analyse Vølvens Spådom. Vi har haft fokus på de nordiske guder, hvor klassen i grupper har udvalgt en gud, som de har dykket ned for dernæst at fremlægge et oplæg for klassen. Derudover har vi bl.a. haft fokus på andre overnaturlige væsner, eskatologi og ragnarok, ortopraksi og kildesituationen ved nordisk religion


Ortopraksi: Blót
Cykliske ritualer, overgangsritualer og kriseritualer.
Ortodoksi
Myten og dens karakteristika, mytetyper (antropogoni, kosmogoni, teogoni, ætiolog og eskatologii)
Verdens skabelse, gudernes skabelse og menneskenes skabelse
Forholdet mellem kosmos og kaos og Ragnarok
Væsner i den nordiske mytologi; aser, vaner og jætter og forholdet imellem de forskellige grupper.
Loke som “trickster”
Antropomorfisme og funktionsguder
Dumezil plus den indoeuropæiske strukturalisme
Etik: Magt, styrke og ære, do-ut-des forhold til guderne


Materialer:
Jørn Borup (2005): "Hvad er en myte?" https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-en-myte
Balders død og bålfærd http://heimskringla.no/wiki/Nordiske_myter_og_sagn:_Balders_d%C3%B8d
Christian Vollmond m.fl. (2023); “Vikingernes religion”, 8-10,  34-38, 78-82, 89-92, 92-95, 51-57, 126-132,
- Tekst 6 i bogen Vikingernes religion (2023) af Jens Peter Schjødt: ”Om forskningen i førkristen nordisk religion og anvendelse af Dumézils teori”  
- Tekst 20 i bogen Vikingernes religion (2023): "Uddrag af Vølvens Spådom"
- Tekst 23 i bogen Vikingernes religion (2023): ”Uddrag af Gylfis blændeværk om Ragnaork”
Religion.dk: “Antropomorf”, https://www.religion.dk/leksikon/antropomorf
Det Danske Filminstitut “Völuspá, Vølvens Spådom”, (1996)
Fin Stefánsson (2024): ”Jætte”, https://lex.dk/j%C3%A6tte
Tegnefilmen “Valhalla” (1986) af Peter Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer