Holdet 2q ksh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Helene Andersen, Michelle Elisabeth Knøsgaard Ross, Sarah Breinholt Laurberg
Hold 2024 ks/q (1q ksh, 1q ksh hi, 1q ksh re, 1q ksh sa, 2q ksh, 2q ksh hi, 2q ksh re, 2q ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og periodisering
Titel 2 Sygdom gennem tiden
Titel 3 De dansk-vestindiske øer
Titel 4 Det gode samfund (fælles)
Titel 5 Kriminalitet (SAMF)
Titel 6 Hvem har magten? Magt og ideologier i det 20. årh.
Titel 7 Nordisk religion (enkelt fagligt forløb)
Titel 8 Økonomi (SAMF)
Titel 9 Islam (enkeltfaglig)
Titel 10 Ideologier og partier (SAMF)
Titel 11 Kvindekamp og ligestilling
Titel 12 Grønland (fællesfaglig)
Titel 13 Grønland (FÆLLES)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og periodisering

Forløbet introducerer eleverne til historiefaget. Vi kigger på kronologi, periodiseringsprincipper og kildekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sygdom gennem tiden

Dette forløb fungerer som et oversigtsforløb, med nedslag i følgende historiske perioder:
- Antikken
- Middelalderen
- Renæssancen
- Industrialiseringen
- Nutiden
Fokus for forløbet er sygdom, og hvordan samtiden forholder sig til kroppen og sygdom generelt. Gennem forskellig fremstillingslitteratur og kildemateriale har forsøger vi at afdække menneskets forhold til og forståelse af sygdom og hvordan kroppen virker, med et fokus på en forståelse af samtiden også.

Nøgleord fra forløbet:
Hippokrates
Antikken
De 4 væsker
Feudalsamfund
Fæstebønder
Ridderkultur
Middelalderkirken
Gejstlig/verdslig magt
Korstog
Pest/Den sorte død
Renæssance
Norditalienske bystater
Verdensbilleder
Kolonisering
Columbus (og syfilis)
Koloniseringens konsekvenser
Industrialisering
Urbanisering
Højere levestandard
Landbrugssamfund vs. Industrisamfund
Koleraepidemien
Vaccination
Penicillin
Velfærdsstaten
Livsstilssygdomme

Materialeliste

Baggrund:

”Om velfærdsstaten – politisk nyorientering i 1990’erne” fra: Andersen, Lars m.fl.: ”Fokus 3”, 2008, s. 58-62

Morten Rasmussen: ”Da Guderne fik Konkurrence”, Kristligt Dagblad, 2006

”Høj – og senmiddelalderen ca. 1000-1450” Fra: Grubb, Ulrik mfl. ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2008, s. 58-62

”Koloniseringens konsekvenser for indianerne” Fra: Grubb, Ulrik, m.fl.: ”Fokus – Kernestof i historie 1 fra antikken til europæisk ekspansion”, i-bog, systime, 2024

”Industrialisering”  Fra: Olsen, Knud Ryg m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime, 2024, i-bog https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=1

Malene Steen Nielsen Flagga: ”Vaccination – bekæmp sygdomme med sygdomme”, 2014, DR2, DR2/videnom/temaer/medicin/20070417200235.htm

Malene Steen Nielsen Flagga: ”Penicillin - Effektivt middel mod mange slags infektioner”, 2014, DR2 DR2/videnom/temaer/medicin/20070419184719.htm

Dokumentar: ” Død og Pine: Lægevidenskabens historie: Dødelige epidemier – fra pest til tuberkulose” Fra https://www.dr.dk/drtv/serie/doed-og-pine_-laegevidenskabens-historie_97638

Gunver Lystbæk Vestergård: ” Columbus Frikendt for syfilis-import”, 2010, https://videnskab.dk/kultur-samfund/columbus-frikendt-for-syfilis-import/  

Kaare Skovmand: ”Columbus bragte syfilis til Europa”, 2008, politiken

Kilder

Morten Svenning Nielsen ”Livsstilssygdomme, kost og motion”, 2012, https://netdoktor.dk/muskler-led-og-knogler/sport-og motion/sygdomme/livsstilssygdomme-kost-og-motion/

”Hippokrates om lægekunsten” Fra: Frøland og Laursen: ”Blod, Slim og Galde- Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken”, 2011

”Usama om frankisk lægekunst” Fra: Hansen, Lars Peter Visti: ”Korstogene: idé og virkelighed”, Systime, 2004

”Boccacio – Dekameron. Pesten i Firenze” Fra: Mikkelsen, Hanne Guldberg og Kahl, Ingelise: ”Pest over Danmark”, Gyldendal, 2006

Thomas Hariot: ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” Fra: Grubb, Ulrik, m.fl.: ”Fokus – Kernestof i historie 1 fra antikken til europæisk ekspansion”, i-bog, systime, 2024


Antal sider: ca 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De dansk-vestindiske øer

Forløbet om Danmarks tidligere kolonier på Jomfruøerne skal give elevernes indsigt den historiske udvikling i perioden fra kolonisering, trekantshandel og sukkerproduktion midt i 1600-tallet til oplysningstiden og forbuddet mod slavehandel, slaveriets ophør samt salget af øerne til USA i 1917. Den historiske indsigt sættes flere gange i perspektiv til den nutidige debat i forbindelse med 100 års markeringen for salget af øerne. I denne forbindelse reflekteres over national erindring og kollektiv hukommelse eller mangel på samme i formidlingen af historien om Danmark som kolonimagt. Eleverned udarbejder i slutningen af forløbet en historieopgave med fokus på romantiseringen af kolonitiden fra et dansk perspektiv.

Nøgleord og begivenheder:
Handelskolonialisme, handelskompagnier, oplysningstid, imperialisme, trekantshandel, koloni, plantagedrift, slavehandlens afskaffelse, slaveriet ophævelse, folkeafstemning i 1917, national selvforståelse, eridringshistorie (kollektiv/social), undskyldningsdebat, historiebrug (turisme/reklame/produkter), afkolonisering, race, hierarki, oprør, troperomantik, kolonikritik, Peter Von Scholten, John Buddhoe Gotliff, kildekritiske begreber: ophavssituationen, 1. og 2. håndskilde, Motivet.

Grundbøger:
Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 9-11+84-91+94-97+97-103+200
Fokus 2, Fra oplysningstid til Imperialisme, s. 170-175
Faktalink, Oplysningstiden

Kilder:

Uddrag af Gardelins reglement 3. september 1733 Kilde: Thorkild Hansen, Slavernes øer, 1970, Gengivet i Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 104

Negerslaver i Dansk Vestindien 1733-1803, Kilde: Sv.E. Green-Pedersen, Den danske negerslavehandels historie 1733-1807. Gengivet i Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 105.

Uddrag fra "Det Danske Vestindien" af Henrik Cavling (1894) Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, Perspektiver på kolonihistorie Romantik eller kritik?, 2017, Frydenland, his2rie.dk.

Anita Brask Rasmussen, Slaveland Danmark, Information, 18. december 2015

Uddrag af Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerups Forlag. 1946, s. 314. Gengivet på his2rie.dk - kilder til Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium", Frydenlund 2017.


Rytterstatue - Danmark og Belgien

Folkegave til Danmark fra Jomfruøerne (2016) findes på Museum Vestsjælland.

Film og TV:
Historien om Danmark - enevælde og oplysningstid
DR KULTUR Den sorte skole "Slavernes frigivelse", 2012, https://www.youtube.com/watch?v=S0D37PVxIDk
Slaveland Danmark
Nationalmuseet - video om kildekritik

Antal sider: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det gode samfund (fælles)

Det Gode Samfund (KS-forløb)

Forløbet er den religionsfaglige del af det fællesfaglige forløb om det gode samfund. Den religionsfaglige del har centreret om etik, både den sekulære etik og den kristne etik. I forbindelse med sekulær etik er der primært arbejdet med pligtetik, lykkeetik og situationsetik og prioritering i velfærdssamfundet. Eleverne har, som led i en praktik, været ude og observere arbejdspladsers prioriteringer. I arbejdet med kristen etik har der været fokus på det gammeltestamentlige udgangspunkt i 1.mos 3 og de ti bud (5. mos, 5, 7-21) og dernæst på Jesu udlægning/radikalisering af den kristne etik med afsæt i Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Endelige er forløbet afrundet med et udblik til den kristne etiks rolle i velfærdsstaten i dag – her med fokus på næstekærlighed, den kollektive og/eller individuelle pligt. Som afslutning på forløbet var eleverne på besøg hos forskellige frivillige organisationer med fokus på civilsamfundets rolle i dag – har blev Ældresagen og Stop Spildt Lokal besøgt.
Forløbet dækker således læreplanens krav om kristendom samt etik.

Fokuspunkter
Sekulær etik:
- Det etisk rigtige og den etiske vurdering (den etiske trekant)
- Etik og moral
- Religiøs etik og verdslig etik
- Lykkeetik og den korrekte etiske handling
- Pligtetik og det kategoriske imperativ
- Situationsetik, de suveræne livsytringer og den etiske fordring
- Retfærdig prioritering i velfærdsstaten (sundhedsvæsenet)

Religiøs etik:
- Etik i det gamle testamente: Forholdet mellem Gud og menneske, Syndefaldets konsekvens, skyldighed og synd, frelse, De ti bud, problemmyten og løsningsmyten
- Etik i det nye testamente: Det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, forholdet mellem gerningsaspekt og motivaspekt, tilgivelse og frelsesaspektet. Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Gerningsretfærdighed, sindelagsetik, uopfyldelighedsteorien
- Kristen etik i dag: Næstekærligheden som en individuel pligt eller en sociale forpligtelse.
- Velfærdsstaten som en kristen opfindelse eller ikke.

Materiale:
Fremstillingslitteratur:
- Madsen, Maria et.al: ”KS-bogen”, 2. udgave, Columbus, 2018, s. 217-229

Primær tekst:
- 5. mos 5, 7-21: De ti bud
- Matt 5, 21-48: Uddrag af Bjergprædiken
- Luk 10,25-37: Den barmhjertige samaritaner

Supplerende materiale:
- Opråb fra sygehuset – del 1, TV2, 2021, streamet via CFU
- Adam and Eve in the garden of Eden, https://www.youtube.com/watch?v=leBCvqV3f3w&ab_channel=GeethanjaliKids-RhymesandStories
- Fem skarpe om Jesus, DR Kultur, 2014, streamet via CFU
- Den barmhjertige samaritaner: https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o&ab_channel=Historierfrabibelen
- Gintberg på kanten: Frelsens hær, DR1, 2018, streamet via CFU

SAMF
Begreber:
Socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Formelle normer
Uformelle normer
Sanktioner
Dobbeltsocialisering
Stat
Marked
Civilsamfund
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Blandingsøkonomi
Markedsøkonomi
Universel velfærdsmodel
Residual velfærdsmodel
Korporativ velfærdsmodel
Ældrebyrden
Forventningspresset
Outsourcing
Velfærdsturisme
Udlicitering
Privatisering
Brugerbetaling
Empowerment
Konkurrencestaten
Pligt og ret

Begreber fra økonomiforløb indgår i dette forløb)
Økonomiske svingninger
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Trend
BNP
Import
Eksport
De økonomiske mål:
1. Økonomisk vækst
2. Lav arbejdsløshed
3. Lav og stabil inflation
4. Ligevægt på betalingsbalancen
5. Ligevægt på statens budget
6. Miljøhensyn
7. Social retfærdighed
Strukturpolitik
Automatiske stabilisatorer

Luk samfundet op: socialisering, velfærdstrekanten (uploadede dokumenter)
ØkonomiNU: økonomien svinger, økonomiske mål, Strukturpolitik (uploadede dokumenter)
KS-bogen, side s. 168-171 + 173-175 + 176-177 + 177-178
Modeller:
Dobbelt socialisering
Multisocialisering
Video og film:
"Dagstitutioner bagfacaden" (TV2 2019)
Velfærdsmodeller: https://www.youtube.com/watch?v=pppfKE96juQ&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=MzY4NDIsMjg2NjY
Velfærdsmodeller: https://vimeo.com/514322913
Konkurrencestaten: https://vimeo.com/565344309?fl=pl&fe=sh
Deadline "Kan Danmark mere?"
Økonomi for dummies + arbejdsspørgsmål
Video de økonomiske mål fra ØkonomiNU https://oekonominu.systime.dk/?id=1973
Statistik:
Offentlige udgifter – fra KS-bogen
Diagram: demografisk udfordring fra Velfærdsstaten under pres
Graf over fertilitet fra Velfærdsstaten under pres
Meningsmåling: forventninger til velfærdsstaten fra Velfærdsstaten under pres
Graf konjunktursvinger fra 1950 og frem – fra ØkonomiNU
Graf USA's handelsbalance de sidste 30 år

HISTORIE

I historie arbejdes der med velfærdsstatens spæde begyndelse i slutningen af 1800-tallet, over de vigtige socialreformer i 1930’erne og konsekvenserne heraf, samt 1950’erne og fremefter, og hvordan det står til i dag. Eleverne får en bred forståelse for både det politiske tæppe bag vores velfærdssamfund, og for hvordan det bliver fortolket og "brugt" af danskerne.

Nøgleord

Skønsprincip
Retsprincip
Universelt princip
Liberalisme
Socialisme
Værdigt trængende
Uværdigt trængende
Fattiggårde
Børskrak
Den store depression
Socialreform
Kanslergadeforliget
Thorvald Stauning
K.K. Steincke
Hjælp til selvhjælp
Tvangssterilisationer
Negativ racehygiejne
Positiv racehygiejne
Folkepension
Velfærdsstatens guldalder
Oliekrise

Materiale:
Madsen, Maria m.fl. ”KS-bogen”, Forlaget Columbus, 2025, Kapitel 3 – Det gode samfund, I-bog https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1&id=55

Kold, Lotte Flugt (2015) ”Kanslergadeforliget 1933”, Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/

Artikler

Ditlevsen, Søren Dalsager: "Vidste du at danmark steriliserede over 5000 undermålere i omfattende racehygiejnisk projekt?", 17. januar 2023,  https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/vidste-du-danmark-steriliserede-over-5000-undermaalere-i-omfattende-racehygiejnisk

Anne Sofie Allarp, I socialdemokratiets fortid lurer racehygiejnen, Politiken, 16 feb. 2020

Jensen, Nils Valdensdorf: ”Skal Carina og Robert på fattiggården?”, 13. april 2013, Information

Kilder:
”Et Besøg paa Fattiganstalter- Korsør Tvangsarbejds- og Forsørgelsesanstalt”.
Social-Demokraten, 19-23 august. 1887. Her efter Arne Herløv Petersen: Fra den forkerte verden - Artikler fra "Social-Demokraten" 1881-1894. Forlaget Ajour, 2004. I: Reimick, Sofie, mfl. ”Kultur og Samfund”, Systime, 2025 ibog:https://kulturogsamfund.systime.dk/  

Danmarks statistik - krisen i 1930'erne

Mette Frederiksens Nytårstale 2020

Film:
”Danskernes akademi – Velfærdsstaten” (de første 28 minutter) https://beta.mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000014412

”Ludere, lommetyve og lirekassemænd” Sæson 1 episode 3 ”Rabarberdrenge og panserbasser” 1880-1900 https://www.dr.dk/drtv/episode/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477

Historielab: Kanslergadeforliget: https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA

Ustyrlig (2022- spillefilm)

Ca antal sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet (SAMF)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvem har magten? Magt og ideologier i det 20. årh.

Forløbet dækker følgende emner fra bekendtgørelsen: Holocaust og andre folkedrab, ideologiernes kamp i det 20. århundrede, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Vi har brugt følgende 3 magtbegreber som ramme for forløbet: Direkte magt, indirekte magt og diskursiv magt.
Det er inddelt i 3 dele, der hver især fokuserer på hvordan magten anvendes og af hvem.

1. Nazisme og holocaust (Magt i en totalitær stat)
2. Den kolde krig og ideologierne (Magtkamp mellem øst og vest)
3. Perspektiver – magt i dag?

Udover dette har eleverne også beskæftiget sig med andre udvalgte folkedrab.

Nøgleord til forløbet:
- Magtbegreber
o Direkte/synlig magt
o Indirekte/strukturel magt
o Diskursiv/ideologisk magt
- Raceideologi
- Nazisme
- Hitlers vej til magten
- Holocaust
- Folkedrab
- Stantons 10 faser
- Kommunisme
- Liberalisme
- Ideologi
- Marshall plan
- Kold krig
- Sovjetunionen vs. USA
- Våbenkapløb

Materiale

Baggrund:
- Stantons model – folkedrabets 10 stadier fra: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
- Signs – et interaktivt dokudrama: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundskoler/signs-en-interaktiv-dokudrama-oplevelse

Fra folkedrab.dk:
- ”den nazistiske raceideologi” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
- - ”Deportation af Europas jøder ”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
- ”udryddelseslejrene” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1
- Ideologierndes rolle https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=1974
- ”Udviklingen af et delt Europa 1945-48”, kapitel 12 i: Smitt, Thorkil & Larsen, Henrik Bonne: ”En Europæisk Verdenshistorie”, 2019, fra systime.dk: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=1
- ”Våbenkapløb og terrorbalance” i Olsen, Knud Ryg &Søndberg, Olaf: ”Grundbog til Historien – Fra kold krig til globalisering”, 2009, Systime

Kilder:
- - ”Gerstein rapporten” – En SS officers beretning fra udryddelseslejen Belzec i 1942. Fra: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
- - George Kennan om Sovjetunionens politik 1946 i W. W. Rostow: The Division of Europe after World War II: 1946. University of Texas Press, 1981. s. 134-137. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- Ambassadør Novikov om USAs politik, 27. sept. 1946 fra: Kenneth M. Jensen (red.): Origins of the Cold War - The Novikov, Kennan, and Roberts 'Long Telegrams' of 1946. United States Institute of Peace, 1991. s. 3-16. Oversat af Carl-Johan Bryld
- Duck and cover, 1951 https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60
- Udvalgte tyske propagandaplakater

Film:
- Verdenshistorien: Ekstremernes tidsalder (BBC), sendt på DR2 i 2012, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=tv0000021961
- Singer, André: ”KZ-lejrenes befrielse – hitchcocks glemte film”, 2014, fra: 00.00.00 – 00.21.00 https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kz-lejrenes-befrielse-hitchcocks-glemte-film?unilogin=1

Antal sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nordisk religion (enkelt fagligt forløb)

Beskrivelse: Eleverne har i dette forløb arbejdet med nordisk religion og myter. Forløbet startede indledningsvis med at analysere skabelsesmyten, fokus på guderne, kosmologi, andre overnaturlige væsner, eskatologi og ragnarok, ortopraksi og senere om asatroende. Forløbet har haft fokus på fænomenologi og myter i nordisk religion.



Centrale begreber:
Ortodoksi:
Myter: Definition, fokus og funktion, mytetyper (antropogoni, eskatologi, kosmogoni, teogoni, ætiologi)
Verdens skabelse (kort om de 9 verdener), gudernes skabelse og menneskenes skabelse
Forholdet mellem kosmos og kaos og Ragnarok
Væsnerne i den nordiske mytologi; aser, vaner og jætter og forholdet imellem de forskellige grupper.
Loke som trickster  
Gudsopfattelser: Antropomorf, transcendente guder, funktionsguder
Dumezil og den indoeuropæiske strukturalisme
Etik: Magt, styrke og ære, do-ut-des forhold til guderne
Ortopraksi: Blót
Forskellige ritualer: Cykliske ritualer, overgangsritualer og kriseritualer.
Asatroende.



Materialer:
Lütken, Gerd og Johannes Fibiger (2010): ”Litteraturens veje” – Kapitel Nordisk religion og Nordisk mytologi (Systime E-bog)
Ahle, Allan og Christian Vollmond (2023); “Vikingernes religion”, 8-11,  34-38, 78-82, 90-92, 92-95, 51-57, 126-132,
- Tekst 6 i bogen Vikingernes religion (2023) af Jens Peter Schjødt: ”Om forskningen i førkristen nordisk religion og anvendelse af Dumézils teori”  
- Tekst 20 i bogen Vikingernes religion (2023): "Uddrag af Vølvens Spådom"
- Tekst 23 i bogen Vikingernes religion (2023): ”Uddrag af Gylfis blændeværk om Ragnaork”
Religion.dk: “Antropomorf”, https://www.religion.dk/leksikon/antropomorf
YouTube: “Völuspá - Vølvens spådom”, https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c
YouTube: Blot to the Norse God Balder // Asatru Ritual, https://www.youtube.com/watch?v=9cAd2bLm5L0
YouTube:  Ragnarok - How the End of the World is Seen in Norse Mythology, https://www.youtube.com/watch?v=IGftJMRO4yE
Piø, Iørn og Fin Stefánsson (2024): ”Jætte”, https://lex.dk/j%C3%A6tte
Hedninge på høje hæle: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030611292200
HIL ODIN: https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4&ab_channel=TV2ECHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi (SAMF)

I forløbet introduceredes en grundlæggende forståelse af samfundsøkonomi. Følgende begreber indgik i forløbet:
Økonomiske svingerne
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Trend
BNP
Import
Eksport
De økonomiske mål:
1. Økonomisk vækst
2. Lav arbejdsløshed
3. Lav og stabil inflation
4. Ligevægt på betalingsbalancen
5. Ligevægt på statens budget
6. Miljøhensyn
7. Social retfærdighed
Strukturpolitik
Automatiske stabilisatorer

Forløbet skal ses i sammenhæng med det fælles faglige forløb om Velfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Islam (enkeltfaglig)

Eleverne er blevet introduceret for islam, og heraf deres anden monoteistiske religion. Eleverne har i første omgang arbejdet med Jan Hjärpes typologi, samt begreberne om at have et minimalistisk og maksimalistisk syn på religionens rolle i det offentlige. Efterfølgende blev eleverne introduceret til islams formative periode, samt Abrahams betydning for den muslimske fortælling. Heraf blev eleverne bekendt med islams tilknytning ift. Jødedom og kristendom. I samme lektion lærte eleverne om mennesket Muhammed, og hans særstatus i islam. Ydermere har eleverne skiftet bekendtskab til Koranen og hadith-beretningerne, da de i samme lektion læste og analyserede forskellige koranvers. Derudover har eleverne gennem oplæg og læseøvelser lært om islams ortodoksi og ortopraksi. Hvorved først nævnte har de sammenlignet med den kristne forståelse af de seks trosartikler. Ydermere har eleverne lært om Kabaen i Mekka, og dens betydning for islams søjle valfarten. Sidste del af forløbet har fokuseret på den mere nutidige islam, hvorved eleverne har stiftet bekendtskab med sharia, samt de fire idealtyper (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme). I samme lektion arbejdede eleverne med arbejdsopgaver angående islams spiseregler, hvor de lærte begreber om haram og halal. I selv samme del af forløbet blev der fokuseret på religiøs påklædning til kvinder, samt hvad tørklædet har af betydning for både etniske muslimer, og ligeledes konvertitter. I forlængelse heraf berørte dele af undervisningen islamisk feminisme. Afslutningsvis fokuserede forløbet på euroislam, tre forskellige udlægninger af islams betydning i Europa, og sidst de tre integrationsstrategier.


Nøgleord til forløbet:
• Minimalistisk og maksimalistisk syn på religion
• Jan Hjärpes typologi
• Abraham/Ibrahims betydning for den muslimske fortælling
• Islam i forbindelse med de Abrahamistiske religioner
• Muhammad
• Mekka
• Monoteisme  
• Hellige skrifter: Koranen og hadith
• Sunna: Ishad og math
• Ortodoksi og ortopraksi (herunder hvordan fordelingen mellem de to er specifikt i islam)
- De seks trosartikler (Gud, englene, bøgerne/Koranen, profeterne/Muhammed, dommedag og forudbestemmelsen)
• Kabaen (axis mundi)
• De fem søjler:
- Trosbekendelse (Shahada)
- Bønnen (Salah)
- Almissen (Zakat)
- Fasten (Sawn)
- Valfart (Hajj)
• Sharia (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme)
• Fiqh-systemet (de fire kilder til sharia)
• Halal og haram
• Religiøs påklædning til kvinder
• Konvertit
• Islamisk feminisme
• Euroislam (Ramadan, Tibi og Roys udlægninger af islam i Europa)
• Assimilation, integration og segregation

Materialer:

Lassen, Mikkel Thrane (red.): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 94-105, 107-112, 119-122 – Islam
Kitir, Deniz (2016): ”Klassisk og moderne islam:
- Kapitel ”Mange måder at være religiøs på”
- Kapitel ”Det forbudte og det tilladte”
- Kapital: ”Må kvinder være imamer?”
Ahle, Allan (m.fl) Horisont – en grundbog, Gyldendal, 2013, s. 159-166 (om de seks trosforestillinger)
Madsen, Maria (m.fl) ”KS-bogen”, Columbus, 2018, s. 126-130, 133-141
Interview: Nazila Kivi: Dansk model med hijab: 'Jeg tror, at jeg ville miste noget af mig selv, hvis jeg tog det af'. alt.dk, 9. marts 2018. Publiceret første gang i Eurowoman, januar 2018).
Dokumentar: ”Når naboens datter bliver muslim” (2017) afsnit 2 – DR1

Koranen:
- Sura 2, 163-164
- Sura 2, 173
- Sura 2, 264
Trosbekendelse: Sura 2, 255
Bøn: Sura 20, 130
Almisse: Sura 2, 276-277
Faste: Sura 2, 183-187
Valfarten: Sura 3, 95-97
Tørklædet: Sura 24, 30-31
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Kvindekamp og ligestilling

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen: Dansk historie og identitet, natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv, historiefaglige metoder, forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.
Vi har arbejdet med kvindernes stilling i det danske samfund, med særligt fokus på 1800-tallet, frem til valgretten bliver indført i 1915. Derudover har vi også kigget på rødstrømpebevægelsen som et eksempel på hvordan kvindernes kamp for ligestilling udvikler sig i en mere moderne kontekst.

Nøgleord i forløbet:
Uberygtet
Berygtet
Industrialisering
Kvinder på landet
Kvinder i byen
Det moderne gennembrud
Mathilde Fibiger
Kvindesagen
Kvindelige forfattere
Interpellationer
Dansk Kvindesamfund
Matilde Bajer
Partiet højre
Valgret
Grundloven
Velfærdsstat
Rødstrømper
Kvinder på arbejdsmarkedet
Ligestilling

Materiale:

Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne: ”De danske Kvinders historie”,
Følgende kapitler er brugt:
- Den tidlige kvindesag- herunder ”Kvinders rolle i den traditionelle bondefamilie” og ”kvinders ægteskabelige rettigheder før grundloven”
- 1850-1915: Fra Grundlov til Stemmeret
- 1960-2000: Velstandsboom og kvinder i protest, herunder ” Velstanden og velfærdsstaten”, ”Flere kvinder på arbejdsmarkedet”, ” Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse”, ” Lige løn for lige arbejde”
Kilder:
- Anna Lohse i diskussion med politikerne i Odense, 9. april 1895 fra Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, De danske kvinders historie, systime, 2014  
- ”Kvindemødet i 1895” satiretegning og uddrag af sang i Blæksputten fra Danmarks historien https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindemoedet-i-1985-satiretegning-blaeksprutten-1895

Kilder fra Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne: ”De danske Kvinders historie”,

- ”Dansk kvindesamfunds formålsparagraf”, 1871
- ”Fra et vælgermøde” 1890
- ” Interpellationer brugt på vælgermøder, 1890
- ” Kvindelig Fremskridtsforenings tidsskrift "Hvad Vi Vil", 1890
- ” Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888
- Kvinders repræsentation i Folketing og kommuner, 1918-2019. (Statistik).
- Erhvervsfrekvens 1960-2000 (Tabel)

Supplerende:
Trille: ”Mors Lange Cykeltur”, 1976 (Sang)

Eleverne har udvalgt én af følgende dokumentarer:

Kvinder og politik: ”Hvem gider lytte til en skrigeskinke?”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-hvem-gider-lytte-til-en-skrigeskinke_218851
Kvinder og komik: ”Det sagde hun også i går”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-det-sagde-hun-ogsaa-i-gaar_218853
Kvinders seksualitet: ”Bliv ikke et forsuttet bolsje”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-bliv-ikke-et-forsuttet-bolsje_218855
Kvinder og sport: ”Livet er for kort til kvindehåndbold”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-livet-er-for-kort-til-kvindehaandbold_218854
Kvinder i kunsten: ”Kvinders kunst sælger ikke”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-kvinders-kunst-saelger-ikke_218856
Karrierekvinder: ”Bestyrelsen skal ikke være en hønsegård”
- https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-bestyrelsen-skal-ikke-vaere-en-hoensegaard_218852


Ca antal sider - 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Grønland (fællesfaglig)

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb er et tværfagligt forløb med Historie og Samfundsfag og er derfor et af de to KS-forløb, klassen har arbejdet med. I forløbet har der været fokus på, at eleverne skulle lære om inuitreligionen i samspil med de to øvrige fag. Indledningsvis har eleverne arbejdet med inuitreligionens verdensforståelse – herunder kosmologien og myternes betydning. Efterfølgende har eleverne arbejdet med opgaver, der har fokuseret på centrale begreber såsom shamanisme, angakkoq, sjælebegreber (sila, inua, ateq og tarneq), magi og magiske genstande (tupilak og amulet), ritualer og analysemodellen for overgangsritualer. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med emnerne om mødet med kristendommen og betydningen af inuitreligionen i dag samt undersøgt inuitreligionens rolle i det moderne Grønland. Undervejs har eleverne arbejdet med kreative opgaver og analyseret relevante kildetekster.

Materialer:
- Flere sider af KS - Grønland af Suzanna Gudbjerg Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen, udgivet af Praxis i 2023.
- Grønland - historie, samfund, religion af Rasmus Augustsen og Krister Hansen, udgivet af Systime i 2016.
- Knud Rasmussen ”Myter og Sagn fra Grønland”, Solen og Månen
- Knud Rasmussen om Havets Moder (1920’erne) Gengivet fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: ”Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens”. Gyldendal 1975, s. 88-89.
- Knud Rasmussen: ”Når mennesker dør” (1920’erne).
- Rapsang af Josef Tarrak Petrussen ”Tupilak”, https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA

Begreber:
- Angakkoq
- Animisme
- Ateq
- Illisiitsoq
- Inua
- Sila
- Tarneq
- Tupilak
- Den hellige tid
- Kaos
- Kosmos
- Myte
- Overgangsritual (Separationsfasen, den liminale fase og inkoprationsfasen)
- Ritual
- Magi (berøingsmagi og lighedsmagi)
- Amulet
- Shamanisme
- Tabu/taburegler
- Eklekticisme
- Synkretisme
- Genfortryllelse
- Revitalisering
- Inuitreligion sammenlignet med kristendom
- Lineær vs. cyklisk verdensforståelsser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Grønland (FÆLLES)

Samfundsfag:
Rigsfællesskab
Selvstyrelov
Paragraf 21
Parlamentarisme
Mandater
Flertalsregering
Mindretalsregering
Værdi- og fordelingspolitik
Ideologierne: Liberalisme, socialisme og konservatisme
Holdningsmodsætningerne:
By><land
Rigsfælleskab><selvstændighed
Ung><gammel
øst><vest
Partierne i Grønland:
Atassut
Naleraq
Siumut
AI
Demokraterne
Regering og opposition
Progressiv skat
Flad beskatning
Bloktilskud
Gini-koefficienten
Idenititetsniveauer: jeg, personlig, social og kollektiv
Ren, bindestreg og kreolsk identitet

HISTORIE
Forløbet beskæftiger sig med Grønlands historie, med særligt fokus på forholdet til Danmark. FVi har desuden arbejdet kort historieteori i form af begreber som: Eurocentrisme og forskellige typer af fremmedbilleder .
Forløbet har fokus på Grønland som dansk koloni. Vi har set på forholdet landene imellem, fra Nordboerne, over Hans Egede, lynmoderniseringen og konsekvenserne heraf til den aktuelle situation i dag.



Nøgleord
Før kolonisering
- Inuitter
- Nordboere
- Hvalfangere
Kolonisering
- Hans Egede
- KGH (Kongelig grønlandske handel)
- Styrelsen af Grønland
- Kultur
- Erhverv
- Grønland bliver dansk
- Grønland og USA i 2. vk
Rigsfællesskabet
- Hans Hedtoft
- Moderniseringsplan
- G50
- G60
- Grønland bliver et dansk amt
- Tvangsflytning fra land til by
- Hjemstavnskriterie
- Fødestavnskriterie
- EF
- Grønlandsk politik i Grønland
Hjemmestyre og selvstyre
- Udenrigspolitik
- Øget ansvar
- ”Grønlandisering”
- Grønlandske partier (IA, Atassut, Siumut)
Andre fokusområder (Berørt MEGET kort)
- Grønlandsbørnene
- Spiralsagen
- Undskyldning fra Danmark

Materiale:
Augustesen, Rasmus & Hansen, Krister: ”Grønland – Historie, Samfund, Religion”, historiekapitlet,  i-bog https://groenland.systime.dk/?loopRedirect=1&id=1
Kilder:
Hans Hedtofts plan, 1948 https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-19/
Augo Lynges tale i folketinget, 1953
Film:
Historien om Grønland og Danmark afsnit 4 ”Det nye Danmark”, DR, 2022 https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000127861

Antal sider: ca. 40

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer