Holdet 2q ksh (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Helene Andersen, Michelle Elisabeth Knøsgaard Ross, Sarah Breinholt Laurberg
Hold 2024 ks/q (1q ksh, 1q ksh hi, 1q ksh re, 1q ksh sa, 2q ksh, 2q ksh hi, 2q ksh re, 2q ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og periodisering
Titel 2 Sygdom gennem tiden
Titel 3 De dansk-vestindiske øer
Titel 4 KS - Det gode samfund
Titel 5 Det gode samfund (fælles)
Titel 6 Kriminalitet (SAMF)
Titel 7 Hvem har magten? Magt og ideologier i det 20. årh.
Titel 8 Nordisk religion (særfagligt forløb)
Titel 9 Økonomi (SAMF)
Titel 10 Islam (enkeltfaglig)
Titel 11 Ideologier og partier (SAMF)
Titel 12 Kvindekamp og ligestilling
Titel 13 Grønland (fællesfaglig)
Titel 14 Grønland (FÆLLES)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og periodisering

Forløbet introducerer eleverne til historiefaget. Vi kigger på kronologi, periodiseringsprincipper og kildekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sygdom gennem tiden

Dette forløb fungerer som et oversigtsforløb, med nedslag i følgende historiske perioder:
- Antikken
- Middelalderen
- Renæssancen
- Industrialiseringen
- Nutiden
Fokus for forløbet er sygdom, og hvordan samtiden forholder sig til kroppen og sygdom generelt. Gennem forskellig fremstillingslitteratur og kildemateriale har forsøger vi at afdække menneskets forhold til og forståelse af sygdom og hvordan kroppen virker, med et fokus på en forståelse af samtiden også.

Nøgleord fra forløbet:
Hippokrates
Antikken
De 4 væsker
Feudalsamfund
Fæstebønder
Ridderkultur
Middelalderkirken
Gejstlig/verdslig magt
Korstog
Pest/Den sorte død
Renæssance
Norditalienske bystater
Verdensbilleder
Kolonisering
Columbus (og syfilis)
Koloniseringens konsekvenser
Industrialisering
Urbanisering
Højere levestandard
Landbrugssamfund vs. Industrisamfund
Koleraepidemien
Vaccination
Penicillin
Velfærdsstaten
Livsstilssygdomme

Materialeliste

Baggrund:

”Om velfærdsstaten – politisk nyorientering i 1990’erne” fra: Andersen, Lars m.fl.: ”Fokus 3”, 2008, s. 58-62

Morten Rasmussen: ”Da Guderne fik Konkurrence”, Kristligt Dagblad, 2006

”Høj – og senmiddelalderen ca. 1000-1450” Fra: Grubb, Ulrik mfl. ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2008, s. 58-62

”Koloniseringens konsekvenser for indianerne” Fra: Grubb, Ulrik, m.fl.: ”Fokus – Kernestof i historie 1 fra antikken til europæisk ekspansion”, i-bog, systime, 2024

”Industrialisering”  Fra: Olsen, Knud Ryg m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime, 2024, i-bog https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=1

Malene Steen Nielsen Flagga: ”Vaccination – bekæmp sygdomme med sygdomme”, 2014, DR2, DR2/videnom/temaer/medicin/20070417200235.htm

Malene Steen Nielsen Flagga: ”Penicillin - Effektivt middel mod mange slags infektioner”, 2014, DR2 DR2/videnom/temaer/medicin/20070419184719.htm

Dokumentar: ” Død og Pine: Lægevidenskabens historie: Dødelige epidemier – fra pest til tuberkulose” Fra https://www.dr.dk/drtv/serie/doed-og-pine_-laegevidenskabens-historie_97638

Gunver Lystbæk Vestergård: ” Columbus Frikendt for syfilis-import”, 2010, https://videnskab.dk/kultur-samfund/columbus-frikendt-for-syfilis-import/  

Kaare Skovmand: ”Columbus bragte syfilis til Europa”, 2008, politiken

Kilder

Morten Svenning Nielsen ”Livsstilssygdomme, kost og motion”, 2012, https://netdoktor.dk/muskler-led-og-knogler/sport-og motion/sygdomme/livsstilssygdomme-kost-og-motion/

”Hippokrates om lægekunsten” Fra: Frøland og Laursen: ”Blod, Slim og Galde- Hippokrates om sundhed og sygdom, miljø og klima i antikken”, 2011

”Usama om frankisk lægekunst” Fra: Hansen, Lars Peter Visti: ”Korstogene: idé og virkelighed”, Systime, 2004

”Boccacio – Dekameron. Pesten i Firenze” Fra: Mikkelsen, Hanne Guldberg og Kahl, Ingelise: ”Pest over Danmark”, Gyldendal, 2006

Thomas Hariot: ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” Fra: Grubb, Ulrik, m.fl.: ”Fokus – Kernestof i historie 1 fra antikken til europæisk ekspansion”, i-bog, systime, 2024


Antal sider: ca 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De dansk-vestindiske øer

Forløbet om Danmarks tidligere kolonier på Jomfruøerne skal give elevernes indsigt den historiske udvikling i perioden fra kolonisering, trekantshandel og sukkerproduktion midt i 1600-tallet til oplysningstiden og forbuddet mod slavehandel, slaveriets ophør samt salget af øerne til USA i 1917. Den historiske indsigt sættes flere gange i perspektiv til den nutidige debat i forbindelse med 100 års markeringen for salget af øerne. I denne forbindelse reflekteres over national erindring og kollektiv hukommelse eller mangel på samme i formidlingen af historien om Danmark som kolonimagt. Eleverned udarbejder i slutningen af forløbet en historieopgave med fokus på romantiseringen af kolonitiden fra et dansk perspektiv.

Nøgleord og begivenheder:
Handelskolonialisme, handelskompagnier, oplysningstid, imperialisme, trekantshandel, koloni, plantagedrift, slavehandlens afskaffelse, slaveriet ophævelse, folkeafstemning i 1917, national selvforståelse, eridringshistorie (kollektiv/social), undskyldningsdebat, historiebrug (turisme/reklame/produkter), afkolonisering, race, hierarki, oprør, troperomantik, kolonikritik, Peter Von Scholten, John Buddhoe Gotliff, kildekritiske begreber: ophavssituationen, 1. og 2. håndskilde, Motivet.

Grundbøger:
Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 9-11+84-91+94-97+97-103+200
Fokus 2, Fra oplysningstid til Imperialisme, s. 170-175
Faktalink, Oplysningstiden

Kilder:

Uddrag af Gardelins reglement 3. september 1733 Kilde: Thorkild Hansen, Slavernes øer, 1970, Gengivet i Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 104

Negerslaver i Dansk Vestindien 1733-1803, Kilde: Sv.E. Green-Pedersen, Den danske negerslavehandels historie 1733-1807. Gengivet i Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 105.

Uddrag fra "Det Danske Vestindien" af Henrik Cavling (1894) Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, Perspektiver på kolonihistorie Romantik eller kritik?, 2017, Frydenland, his2rie.dk.

Anita Brask Rasmussen, Slaveland Danmark, Information, 18. december 2015

Uddrag af Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerups Forlag. 1946, s. 314. Gengivet på his2rie.dk - kilder til Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium", Frydenlund 2017.


Rytterstatue - Danmark og Belgien

Folkegave til Danmark fra Jomfruøerne (2016) findes på Museum Vestsjælland.

Film og TV:
Historien om Danmark - enevælde og oplysningstid
DR KULTUR Den sorte skole "Slavernes frigivelse", 2012, https://www.youtube.com/watch?v=S0D37PVxIDk
Slaveland Danmark
Nationalmuseet - video om kildekritik

Antal sider: 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KS - Det gode samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (fælles)

Det Gode Samfund (KS-forløb)

Forløbet er den religionsfaglige del af det fællesfaglige forløb om det gode samfund. Den religionsfaglige del har centreret om etik, både den sekulære etik og den kristne etik. I forbindelse med sekulær etik er der primært arbejdet med pligtetik, lykkeetik og situationsetik og prioritering i velfærdssamfundet. Eleverne har, som led i en praktik, været ude og observere arbejdspladsers prioriteringer. I arbejdet med kristen etik har der været fokus på det gammeltestamentlige udgangspunkt i 1.mos 3 og de ti bud (5. mos, 5, 7-21) og dernæst på Jesu udlægning/radikalisering af den kristne etik med afsæt i Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Endelige er forløbet afrundet med et udblik til den kristne etiks rolle i velfærdsstaten i dag – her med fokus på næstekærlighed, den kollektive og/eller individuelle pligt. Som afslutning på forløbet var eleverne på besøg hos forskellige frivillige organisationer med fokus på civilsamfundets rolle i dag – har blev Ældresagen og Stop Spildt Lokal besøgt.
Forløbet dækker således læreplanens krav om kristendom samt etik.

Fokuspunkter
Sekulær etik:
- Det etisk rigtige og den etiske vurdering (den etiske trekant)
- Etik og moral
- Religiøs etik og verdslig etik
- Lykkeetik og den korrekte etiske handling
- Pligtetik og det kategoriske imperativ
- Situationsetik, de suveræne livsytringer og den etiske fordring
- Retfærdig prioritering i velfærdsstaten (sundhedsvæsenet)

Religiøs etik:
- Etik i det gamle testamente: Forholdet mellem Gud og menneske, Syndefaldets konsekvens, skyldighed og synd, frelse, De ti bud, problemmyten og løsningsmyten
- Etik i det nye testamente: Det dobbelte kærlighedsbud, næstekærlighed, forholdet mellem gerningsaspekt og motivaspekt, tilgivelse og frelsesaspektet. Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Gerningsretfærdighed, sindelagsetik, uopfyldelighedsteorien
- Kristen etik i dag: Næstekærligheden som en individuel pligt eller en sociale forpligtelse.
- Velfærdsstaten som en kristen opfindelse eller ikke.

Materiale:
Fremstillingslitteratur:
- Madsen, Maria et.al: ”KS-bogen”, 2. udgave, Columbus, 2018, s. 217-229

Primær tekst:
- 5. mos 5, 7-21: De ti bud
- Matt 5, 21-48: Uddrag af Bjergprædiken
- Luk 10,25-37: Den barmhjertige samaritaner

Supplerende materiale:
- Opråb fra sygehuset – del 1, TV2, 2021, streamet via CFU
- Adam and Eve in the garden of Eden, https://www.youtube.com/watch?v=leBCvqV3f3w&ab_channel=GeethanjaliKids-RhymesandStories
- Fem skarpe om Jesus, DR Kultur, 2014, streamet via CFU
- Den barmhjertige samaritaner: https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o&ab_channel=Historierfrabibelen
- Gintberg på kanten: Frelsens hær, DR1, 2018, streamet via CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet (SAMF)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvem har magten? Magt og ideologier i det 20. årh.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nordisk religion (særfagligt forløb)

Beskrivelse: Eleverne har i dette forløb arbejdet med nordisk religion og myter. Forløbet startede indledningsvis med at analysere skabelsesmyten, fokus på guderne, kosmologi, andre overnaturlige væsner, eskatologi og ragnarok, ortopraksi og senere om asatroende. Forløbet har haft fokus på fænomenologi og myter i nordisk religion.



Centrale begreber:
Ortodoksi:
Myter: Definition, fokus og funktion, mytetyper (antropogoni, eskatologi, kosmogoni, teogoni, ætiologi)
Verdens skabelse (kort om de 9 verdener), gudernes skabelse og menneskenes skabelse
Forholdet mellem kosmos og kaos og Ragnarok
Væsnerne i den nordiske mytologi; aser, vaner og jætter og forholdet imellem de forskellige grupper.
Loke som trickster  
Gudsopfattelser: Antropomorf, transcendente guder, funktionsguder
Dumezil og den indoeuropæiske strukturalisme
Etik: Magt, styrke og ære, do-ut-des forhold til guderne
Ortopraksi: Blót
Forskellige ritualer: Cykliske ritualer, overgangsritualer og kriseritualer.
Asatroende.



Materialer:
Lütken, Gerd og Johannes Fibiger (2010): ”Litteraturens veje” – Kapitel Nordisk religion og Nordisk mytologi (Systime E-bog)
Ahle, Allan og Christian Vollmond (2023); “Vikingernes religion”, 8-10,  34-38, 78-82, 89-92, 92-95, 51-57, 126-132,
- Tekst 6 i bogen Vikingernes religion (2023) af Jens Peter Schjødt: ”Om forskningen i førkristen nordisk religion og anvendelse af Dumézils teori”  
- Tekst 20 i bogen Vikingernes religion (2023): "Uddrag af Vølvens Spådom"
- Tekst 23 i bogen Vikingernes religion (2023): ”Uddrag af Gylfis blændeværk om Ragnaork”
Religion.dk: “Antropomorf”, https://www.religion.dk/leksikon/antropomorf
YouTube: “Völuspá - Vølvens spådom”, https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c
YouTube: Blot to the Norse God Balder // Asatru Ritual, https://www.youtube.com/watch?v=9cAd2bLm5L0
YouTube:  Ragnarok - How the End of the World is Seen in Norse Mythology, https://www.youtube.com/watch?v=IGftJMRO4yE
Piø, Iørn og Fin Stefánsson (2024): ”Jætte”, https://lex.dk/j%C3%A6tte
Hedninge på høje hæle: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030611292200
HIL ODIN: https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4&ab_channel=TV2ECHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi (SAMF)

I forløbet introduceredes en grundlæggende forståelse af samfundsøkonomi. Følgende begreber indgik i forløbet:
Økonomiske svingerne
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Trend
BNP
Import
Eksport
De økonomiske mål:
1. Økonomisk vækst
2. Lav arbejdsløshed
3. Lav og stabil inflation
4. Ligevægt på betalingsbalancen
5. Ligevægt på statens budget
6. Miljøhensyn
7. Social retfærdighed
Strukturpolitik
Automatiske stabilisatorer

Forløbet skal ses i sammenhæng med det fælles faglige forløb om Velfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Islam (enkeltfaglig)

Eleverne er blevet introduceret for islam, og heraf deres anden monoteistiske religion. Eleverne har i første omgang arbejdet med Jan Hjärpes typologi, samt begreberne om at have et minimalistisk og maksimalistisk syn på religionens rolle i det offentlige. Efterfølgende blev eleverne introduceret til islams formative periode, samt Abrahams betydning for den muslimske fortælling. Heraf blev eleverne bekendt med islams tilknytning ift. Jødedom og kristendom. I samme lektion lærte eleverne om mennesket Muhammed, og hans særstatus i islam. Ydermere har eleverne skiftet bekendtskab til Koranen og hadith-beretningerne, da de i samme lektion læste og analyserede forskellige koranvers. Derudover har eleverne gennem oplæg og læseøvelser lært om islams ortodoksi og ortopraksi. Hvorved først nævnte har de sammenlignet med den kristne forståelse af de seks trosartikler. Ydermere har eleverne lært om Kabaen i Mekka, og dens betydning for islams søjle valfarten. Sidste del af forløbet har fokuseret på den mere nutidige islam, hvorved eleverne har stiftet bekendtskab med sharia, samt de fire idealtyper (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme). I samme lektion arbejdede eleverne med arbejdsopgaver angående islams spiseregler, hvor de lærte begreber om haram og halal. I selv samme del af forløbet blev der fokuseret på religiøs påklædning til kvinder, samt hvad tørklædet har af betydning for både etniske muslimer, og ligeledes konvertitter. I forlængelse heraf berørte dele af undervisningen islamisk feminisme. Afslutningsvis fokuserede forløbet på euroislam, tre forskellige udlægninger af islams betydning i Europa, og sidst de tre integrationsstrategier.


Nøgleord til forløbet:
• Minimalistisk og maksimalistisk syn på religion
• Jan Hjärpes typologi
• Abraham/Ibrahims betydning for den muslimske fortælling
• Islam i forbindelse med de Abrahamistiske religioner
• Muhammad
• Mekka
• Monoteisme  
• Hellige skrifter: Koranen og hadith
• Sunna: Ishad og math
• Ortodoksi og ortopraksi (herunder hvordan fordelingen mellem de to er specifikt i islam)
- De seks trosartikler (Gud, englene, bøgerne/Koranen, profeterne/Muhammed, dommedag og forudbestemmelsen)
• Kabaen (axis mundi)
• De fem søjler:
- Trosbekendelse (Shahada)
- Bønnen (Salah)
- Almissen (Zakat)
- Fasten (Sawn)
- Valfart (Hajj)
• Sharia (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme)
• Fiqh-systemet (de fire kilder til sharia)
• Halal og haram
• Religiøs påklædning til kvinder
• Konvertit
• Islamisk feminisme
• Euroislam (Ramadan, Tibi og Roys udlægninger af islam i Europa)
• Assimilation, integration og segregation

Materialer:

Lassen, Mikkel Thrane (red.): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 94-105, 107-112, 119-122 – Islam
Kitir, Deniz (2016): ”Klassisk og moderne islam:
- Kapitel ”Mange måder at være religiøs på”
- Kapitel ”Det forbudte og det tilladte”
- Kapital: ”Må kvinder være imamer?”
Ahle, Allan (m.fl) Horisont – en grundbog, Gyldendal, 2013, s. 159-166 (om de seks trosforestillinger)
Madsen, Maria (m.fl) ”KS-bogen”, Columbus, 2018, s. 126-130, 133-141
Interview: Nazila Kivi: Dansk model med hijab: 'Jeg tror, at jeg ville miste noget af mig selv, hvis jeg tog det af'. alt.dk, 9. marts 2018. Publiceret første gang i Eurowoman, januar 2018).
Dokumentar: ”Når naboens datter bliver muslim” (2017) afsnit 2 – DR1

Koranen:
- Sura 2, 163-164
- Sura 2, 173
- Sura 2, 264
Trosbekendelse: Sura 2, 255
Bøn: Sura 20, 130
Almisse: Sura 2, 276-277
Faste: Sura 2, 183-187
Valfarten: Sura 3, 95-97
Tørklædet: Sura 24, 30-31
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Kvindekamp og ligestilling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Grønland (FÆLLES)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer