Holdet 2024 ks/2n - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Ida Birch Kofoed, Mathilde Johanne Heiberg Sørensen, Thomas Hørdum
Hold 2024 ks/2n (2n ksh, 2n ksh hi, 3n ksh, 3n ksh hi, 3n ksh re, 3n ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Hitlers vej til magten og HO
Titel 3 Intro til religion
Titel 4 Fransk revolution
Titel 5 Den danske samfundsøkonomi
Titel 6 Kristendom
Titel 7 Sociale forhold i Grønland
Titel 8 Grønland fra koloni til selvstyre
Titel 9 Grønlandsk Religion
Titel 10 Etik & Organdonation
Titel 11 Velfærdsstatens historie
Titel 12 Velfærdsstaten under pres
Titel 13 Islam
Titel 14 Den kolde krig
Titel 15 Politik og magt
Titel 16 Vikingetiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Hvad kendetegnede vikingetiden, er det en særlig periode og hvordan er den brugt i eftertiden

Fokus på historiebrug og kildelæsning



Materiale i kompendiet:
- Uddrag fra Historieportalen.systime.dk, 2021, kapitel om Vikingetid, skrevet af Anders
Dobat herunder afsnittene
o Kapitel 1: Vikingetiden til diskussion
o Kapitel 2: Samfundet i vikingetiden – underkapitel: Samfundets orden
o Kapitel 3: Verden bliver større
o Kapitel 6: Fra høvdingesamfund til centralisering
o Kapitel 7: Vikinger alle vegne
- Uddrag af i-bogen: Olsen, Knud Ryg mfl: Grundbog til Danmarkshistorien, i-bog. Følgende
afsnit er anvendt https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=37
o Landsbyer og byer
o Vikingetogter
o Trosskifte
- Roesdahl, Else: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/togter-og-
bosaettelser-formaal-og-baggrund/ Udgivet: 2009.
- Kilde 1: Ibn Fadlans beskrivelse af skandinaver ved volgafloden fra: Fra:
Historieportalen.systime.dk 2021, Forløb: Vikingetid,- kilder til vikingetiden. skrevet af
Anders Dobat. https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=249#c785
- Kilde 2: Svend Tveskægs Erobring af England fra: Fra: Olsen, Knud Ryg mfl: Grundbog til
Danmarkshistorien, i-bog – kapitel om Vikingetid,
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=88
- Kilde 3: Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen Begge kilder er taget
fra: Olsen, Knud Ryg mfl: Grundbog til Danmarkshistorien, i-bog – kapitel om Vikingetid,
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=83
- Kilde 4: Widukind om Haralds overgang til kristendommen Begge kilder er taget fra: Olsen,
Knud Ryg mfl: Grundbog til Danmarkshistorien, i-bog – kapitel om Vikingetid,
https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=83
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Hitlers vej til magten og HO

Forløb med fokus på ideologier og folkemord

arbejde med taksonomi i historieopgaven



Kernestof:
Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime: side 7-13, 16-17, 21-33, 37-48
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=540
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=542
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=557


Supplerende materiale
www.folkedrab.dk
Ideologierne: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=261, https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=265
Bender, Johan & Gade, Hans-Kurt: ”Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 - Belyst ved kilder” Munksgaard 1992s. 72-74, 77-80, 83-85

dokumentarer og film

Schindlers liste
Hitlers brutale inderkreds afsnit 1
Hitlers vej til magten: Det politiske spil afsnit 1
Hitlers vej til magten: De første seks måneder afsnit 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intro til religion

3 moduler til opstart af religionsfaget. Præsentation af forskellige religionsdefinitioner i forskningen, inklusiv forsøg på selv at skabe en religion. Introduktion til essentielle religionsfænomenologiske begreber: myte, ritual og helligt/profant.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fransk revolution

Fransk revolution

Et forløb med fokus på styreformer, revolutioner og menneskerettigheder.


kernestof:
Frederiksen, Peter: "Vores verdens historie" bind 2 s, 64-72, 93-105

Supplerende stof
dokumentar: Stormen på Bastillen 2021
Film: Marie Antoinette 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den danske samfundsøkonomi

Formålet med forløbet:
At eleverne får et kendskab til samfundsøkonomien i Danmark og de politiske overvejelser, der ligger bag de økonomiske prioriteringer og økonomiske strømninger i pengenes økonomiske kredsløb.
Gennem forløbet har vi arbejdet med økonomiske begreber og metoder til at begribe samfundsøkonomien og de politiske ideologier, der ligger bag prioriteringen af samfundsøkonomien.  
Vi har gennem forskellige cases og konkrete finanslovsforslag arbejdet med forståelsen af de økonomiske strømninger i det økonomiske kredsløb, og konsekvenserne af forskellige økonomiske styringsværktøjer (så som finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).

Vi har diskuteret finansloven og de økonomiske målkonflikterne. Eleverne har selv skulle prioritere de enkelte økonomiske mål og argumentere for og imod deres økonomiske præferencer.

Vi har analyseret indkomstulighed og den relative fattigdomsgrænse i Danmark via cepos materialer og klassesamfundet.dk

Som en del af forløbet har vi arbejdet med opgaver, der træner de mundtlige oplæg på de tre taksonomiske niveauer:  redegørende, undersøgende og diskuterende


Kernestof:
Kapitel 8 i Luk samfundet op udg. 4, https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Supplerende stof:
https://www.ae.dk/fattigdom
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-familier-faar-flere-penge-mellem-haenderne_543352
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed
https://borsen.dk/nyheder/okonomi/bocian-dansk-okonomi-star-staerkt-trods-handelskrig
"Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne":  Thomas Søgaard Rohde, Journalist, avisen Berlingske, 29.04.17
https://klassesamfund.dk/
Flere forklaringsvideoer fra https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/debatfilm
uddrag af Økonomi for dummies med HUXI og KAREN https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/hele-udsendelser


Begreber:

Velfærdsprincipper
velfærdstrekanten
De tre velfærdsmodeller
- den universelle (socialdemokratiske)
- den residuale (den liberale)
- den cooperative (den konservative)

Økonomiske begreber:
Det økonomiske kredsløb
BNP
Inflation
Markedsmekanisme
Udbud og efterspørgsel
højkonjunktur og lavkonjunktur
Danmark er en lille åben økonomi
Indkomstulighed
Relativ fattigdom
Realløn
Klasseforskelle
Geni-koefficienten
Rettigheder og Pligter ift til skat

Økonomiske mål og målkonflikter
- Bæredygtig klimavenlig økonomi
- vækst
- betalingsbalance
- over/underskud i de offentlige budgetter
- socialt ansvarlig økonomi

Økonomiske styringsinstrumenter:
- ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
- ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
- strukturpolitik


Arbejdsmetoder:
Individuel læsning
Besvare spørgsmål
lærer oplæg
Gruppearbejde
Gruppediskussion
Brainstorm
Elevoplæg
Diskussion som i Debatten med Clement
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Kristendomsforløbet har været inddelt i tre segmenter: 1) Det Gamle Testamente og kristendommens jødiske ophav, 2) Det Nye Testamente med fokus på Jesu lignelser, helbredelser og korsfæstelse, 3) Reformationen og den danske folkekirke. Vi har i den forbindelse også undersøgt, hvad der kræves for at blive godkendt som trossamfund i Danmark.

Forløbet har især arbejdet med Bibelen som kilde og med tekstlæsning. I Det Gamle Testamente er mosebøgerne blevet behandlet, hvor fokus har været på Moses, Abraham og begrebet ”Abrahamitiske religioner”. Fra Det Nye Testamente har eleverne læst tekster på tværs af evangelierne, et kort udsnit af Johannes Åbenbaring og eksempel på Paulus’ breve.

I forløbet har eleverne haft besøg af foreningen KFS (Kristeligt Forbund for Studerende) som delte et indefra-perspektiv på moderne kristendom.

DET GAMLE TESTAMENTE
Skabelsen og Syndefaldet (1. mosebog, 1-3)
Moses’ fødsel, flugt og åbenbaring (2. mosebog, 2-3)
Film: Prince of Egypt
De 10 Bud (2. mosebog, 20)

DET NYE TESTAMENTE
Matthæus 14: Vandringen på søen
Matthæus 5: Om loven (uddrag af bjergprædikenen)
Johannes 8: Kvinden grebet i ægteskabsbrud
”Hvad er en lignelse?” fra www.kristendom.dk
Lukas 10: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” www.kristendom.dk (2015)
Per Bildes faseinddeling af bibelske helbredelsesfortællinger (En religion bliver til, s. 298)
”Hvorfor healer man ikke syge i folkekirken?”  fra www.kristendom.dk
”Til healing med Gud” fra Kristeligt Dagblad
Markus 2: Helbredelsen af dem lamme i Kapernaum
Lukas 5: Helbredelsen af en spedalsk
Matthæus 27-28: Korsfæstelsen og opstandelsen
Lukas 23: Korsfæstelsen
Johannes 19: Korsfæstelsen
Apostlenes Gerninger 9: Saulus’ omvendelse
Romerbrevet 2: Jøderne og loven
1. Thessaloniker brev 4: Om de afdøde troende og Herrens komme
Johannes Åbenbaring 21: Den nye himmel og den nye jord

REFORMATION & FOLKEKIRKE
”Martin Luther (1483-1546)” fra www.kristendom.dk
”Fra syv til to: Sakramenterne i den katolske og lutherske tradition” fra www.religion.dk
Dokumentar: På sporet af reformationen (DR)
Video: Gintberg på kanten – folkekirken (YouTube)
Statistik fra www.folkekirken.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sociale forhold i Grønland

Samfundsfag
Formålet med forløbet:
At få kendskab til de Grønlandske forhold i bred forstand, og få en forståelse for de menneskelige, kulturelle og sociale konsekvenser af Danmarks dominerende rolle i det grønlandske samfund.

Fokus har været på sociale forhold i Grønland, hvor vi har anvendt sociologiske begreber og teorier til at analysere grønlandsk identitet, kultur og samfund.

Gennem det læste stof og dokumentaren Kampen om Grønland har vi arbejdet med de sociale-, kulturelle og politiske kontraster og dilemmaer, der eksisterer i det grønlandske samfund. Særligt de identitetsmæssige udfordringer mange grønlændere befinder sig i mellem den traditionsrige inuit- fangerkultur og de senmoderne danske levevilkår og krav. Herunder også de stereotyper og fordomme, som mange dansker har overfor grønlændere.

Vi har arbejdet med Rigsfællesskabet og de grønlandske partier. Hvor eleverne gruppevis har fremlagt de grønlandske partiers mærkesager og holdninger til selvstændighed. Det politiske og økonomiske samarbejdet mellem Grønland og Danmark har vi diskuteret i lyset af det grønlandske valg  og Trumps ønske om at overtage Grønland.


Materiale:
Kilde: https://groenland.systime.dk/?id=140
Følgende kapitler: Det politiske system, Rigsfælleskabet, Sociale Forhold, Identitet,
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kampen-om-groenland
https://vimeo.com/127241097
Uddrag fra Luksamfundet op udg. 4 - Om Giddens, Honnet, Bourdieu

Sociologiske begreber berørt gennem forløbet:
Sociologi og identitetsdannelse
Primær og sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering (sommerfuglemodellen)
Normer, værdier
Arena
Positive og negative sanktioner
Sociale roller
Sociale grupper
Personlig identitet, Gruppeidentitet, Kulturel identitet, National identitet.
Identitetsmarkører
Social arv (positiv og negativ)
Mønsterbryder
Fordomme
Stereotyper
Pierre Bourdieu – Habitus, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt
Samfundstyper: Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
Anthony Giddens – Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, eksperter og ekspertsystemer, øget refleksivitet
Axel Honneth: Kærligheds anerkendelse, Retlig anerkendelse, Solidarisk anerkendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland fra koloni til selvstyre

Forørløb med fokus på kulturmødet mellem Danskere og Grønlændere

Kernestof:
- Rostgaard, Marianne et.al: ”Kulturmøder – i dansk kolonihistorie”, Gyldendal, 2010, s. 12-15, s. 22-33
- Dokumentar: ”Rigsfællesskabets historie - Det vanskelige møde (1:6)”, streamet fra dr.dk/undervisning
- DR-dokumentar, 2009: ”I den bedste mening - Grønlandsbørnene”, streamet fra CFU
- Augustesen, Rasmus et.al: ”Det moderne Grønland – Fra koloni til selvstyre”, Frydenlund, 2013, s. 34-42, 58-66
- www.danmarkshistorien.dk : ”Grønlands historie” (følgende afsnit: Hjemmestyret efter 1979, forholdet til omverdenen), https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenland/
DR-Dokumentar: "sumé - Lyden af en revolution"
Film: Vores mand i Amerika 2020

Kilder:
- Kilder til nordboernes liv på Grønland, hentet fra: Bangsholm, Claus: ”Grønland – Håbets ø”, Gad, 1983
- Hedtofts plan, hentet fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-19/
- Statsministeriet: Pressemeddelelse d. 8/12 20: ”Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark. https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/undskyldning-til-de-22-groenlandske-boern-som-blev-sendt-til-danmark-i-1951/    
TV2: Statsministeren undskylder dansk behandling af 22 grønlandske børn. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-12-08-statsministeren-undskylder-dansk-behandling-af-22-groenlandske-boern
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønlandsk Religion

Dette forløb har introduceret eleverne til grønlandsk religion, herunder kosmologi og verdensopfattelse, myter, shamanisme, angakokker, magisk tænkning, tupilakker, amuletter og den kristne mission af Grønland. Forløbet her var en del af et fællesfagligt KS forløb om Grønland, hvor eleverne i de øvrige fag har fået historisk og samfundsfaglig kontekst.

BAGGRUNDSMATERIALE
”Flere sider af KS – Grønland” (2023), side 117-120, 124, 129-136
”Grønland – historie, samfund, religion” (2016), side 67-71, 74-75

KILDER
Knud Rasmussen: ”Månen og Solen” (Myter og Sagn fra Grønland)
Knud Rasmussen: ”Månemanden” (Myter og Sagn fra Grønland)
Knud Rasmussen: ”Havets Moder” (Flere sider af KS – Grønland)
Knud Rasmussen: ”Når mennesker dør” (Flere sider af KS – Grønland)
Knud Rasmussen: ”Sjælen som gennemvandrede alle dyr” (Myter og Sagn fra Grønland)
Knud Rasmussen: ”Tagta” (Myter og Sagn fra Grønland)
Rasmus Lyberth: ”Navlestrengen til livet” (Kristelig Dagblad, 2001)

Tupilak musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA
Interview med Josef Tarrak i forbindelse med Anne og Anders i Grønland (45:00 – 52:45):
https://www.dr.dk/drtv/episode/anne-og-anders-i-norden_-groenland_276737
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Etik & Organdonation

Dette forløb er baseret på i-bogen "Når død giver liv" udgivet af Dansk Center for Organdonation, 2022: https://naardodgiverliv.ibog.organdonor.dk/?id=1
Eleverne har læst følgende baggrunds- og kildetekster fra i-bogens: "Befolkningens stillingtagen", "Øjenåbner", "Den hellige krop", "Hjernedød og ritualer" og "Hvorfor er ritualer vigtige?"
Dertil har de læst religion.dk’s redegørelser for pligt-, nytte- og dydsetik.

Tematikker behandlet i dette forløb inkluderer:

- Befolkningens stillingtagen og emnets relevans
- Argumenter for og imod organdonation
- Sammenhæng mellem organdonation og menneskesyn (fx kroppen)
- Hjernedødskriteriet
- Ritualer der knyttes til døden / organdonation
- Sekulære etikformer (pligt, nytte, dyd)

Eleverne har også lavet digitalt feltarbejde på Etisk Råds hjemmeside, og læst følgende artikel:
”Etisk Råd om formodet samtykke” fra fyens.dk: https://fyens.dk/artikel/for-og-imod-formodet-samtykke-til-organdonation-2018-4-15(8)

Teoretiske begreber anvendt: mana, tabu, helligt, profant, James Frazers berøringsmagi og lighedsmagi, Jørgen Podemann Sørensens 3 ritualplaner og Arnold van Genneps overgangsritualfaser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstatens historie

Det gode samfund:
Forløbet giver indblik i den historiske årsagsforklaring på velfærdsstatens begyndelse, udbygning og udvikling. Forløbet fokuserer ligeledes på de forskellige opfattelser af velfærdsstaten gennem historien. Der er især fokus på Kanslergadeforliget, udbygning af velfærdsstaten i 1960'erne og krisen i 1970'erne.

Kernestof
Andersen, Lars m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd" 53-57, 57-62, 69
https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=217
https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform
https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172

Supplerende materiale
Friisberg, Gregers: " Kilder til det ny Danmark" 106-108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdsstaten under pres


Velfærdsstaten under pres

Formålet med forløbet:
at eleverne får kendskab til og forståelse af den danske velfærds stats opbygning, funktion og udfordringer forholde sig nuanceret og kritisk til forskellige udviklingsmuligheder med brug af viden, begreber og teorier fra faget (se listen).

Vi har arbejdet med velfærdsmodellerne, og den sociale kontrakt i den universelle velfærdsstat. Vi har sammenlignet den universelle velfærdsstat med den amerikanske residuale velfærdsmodel med udgangspunkt i en kronik at den danske Millionær Martin Thorborg, som har boet i både USA og Danmark.
Vi har arbejdet med ulighed ifm. af et A,B og C-hold, hvor vi bl.a. har kigget på indkomstulighed og chanceulighed.

Dokumentaren ”patienter på samlebånd” har bidraget til at belyse en af velfærdsklemmerne ift. mangel på arbejdskraft og mistillid til systemet. Derudover har vi bejdet med den demografiske udfordring med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder, og forskellige løsningsmuligheder har vi arbejdet med også ifm KS-prøveeksamen. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved import at udenlandsk arbejdskraft, udliciteringer, brugerbetalinger og forskellige seniorordninger, som løsningsmuligheder.


Kernestof:
Kopi at Luk samfundet op kapitel 9 ”Velfærdsstat eller konkurrencestat”
Debat og forklaringsvideoer fra fra luk samfundet op:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-9

Supplerende materiale
Artikel: Artikel - Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne
Kilde: Thomas Søgaard Rohde, Journalist, avisen Berlingske, 29.04.17
https://www.berlingske.dk/arkiv/millionaeren-martin-thorborg-boede-fire-aar-i-usa-og-vendte-tilbage-med-en-opsang-til-danskerne
Debatindlæg: Kaare Dybvad bruger skræmmebilleder – men mange udlændinge klarer sig aldeles godt i Danmark
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/kaare-dybvad-bruger-skraemmebilleder-men-mange-udlaendinge-klarer-sig-aldeles-godt-i-danmark/

TV-avisen indslag:
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-familier-faar-flere-penge-mellem-haenderne_543352

Dokumentar: Patienter på samlebånd
https://www.dr.dk/drtv/program/patienter-paa-samlebaand_256092

Faglige begreber:

Politiske ideologier og deres syn på mennesket, samfundet og statens rolle:
- konservatisme
-liberalisme
-socialisme

De tre velfærdsmodeller
- den universelle (socialdemokratiske)
- den residuale (den liberale)
- den cooperative (den konservative)

velfærdsstatens interne udfordringer:
- skæv demografisk udvikling
- Forventningspres fra borgerne
- nye familiemønstre
- stigende ulighed og stigmatisering
- forandringer på arbejdsmarked

Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- forandringer på arbejdsmarked
- global konkurrence
- immigration

Mulige løsninger på mangel på arbejdskraft
- privatisering og bruger betaling
- import af arbejdskraft
- udskyde pensionsalderen

Flere begreber:
Flexicurity
Den danske model (Arbejdsvilkår aftales mellem repræsentanter fra lønmodtagere (fagforeninger), og repræsentanter fra arbejdsgivere (Dansk arbejdsgiver forening) - og i nogle tilfælde repræsentanter fra staten )
Konkurrencestat
konkurrencestatstaber og vinder
Velfærdsstat
Et A, B og C-hold-
Ulighed i sundhed
tilliden til velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Islam

Med dette forløb har eleverne fået en bred indsigt i det formative islam, samt ét udvalgt dansk perspektiv: kvinder i islam. Forløbet har gennemgået følgende: indledende kontrast mellem kristendom og islam, islams oprindelse og Muhammad, helligtekster i islam, de 6 trosartikler, de 5 søjler (herunder analyse af hajj som overgangsritual ud fra Turners model), sharia og Jan Hjärpes fire inddelinger, samt muslimske kvinder i DK (fokus på tørklædedebat).

Eleverne er undervejs blevet introduceret til nye religionsfaglige begreber: ortodoksi, ortopraksi, kultdrama, essentialisme og socialkonstruktivisme. Dertil er de i forvejen bekendt med en række religionsfænomenologiske begreber.

Baggrundslæsning:
Religioner Lever s. 94-96, 100-116, 120-122

Kilder:
Mikael Rothsteins debatindlæg ”Skal almindelige muslimer tage afstand fra islamisk terrorisme?”
Sura 2, 125-127 (hajj)
Sura 3, 96-97 (hajj)
Sura 22, 27-30 (hajj)
Sura 74, 1-10 & 32-56 (eskatologien)
Sura 96, 1-5 (første åbenbaring)
Podcast: Fredagsbøn på dansk (Spotify): ”Refleksion af en unik beretning”, 23. januar 2021
BBC’s 7 korte om hajj: https://www.youtube.com/watch?v=VMWgeSuHKhs
BBC om hajj under corona: https://www.youtube.com/watch?v=69TbUbNGGr8
Korte klip fra YouTube kanalen ”Ask Huda” (imam online)
Dokumentar: Når naboens datter bliver muslim (del 1)
Debatark med forskellige billeder af kvinder iført hijab og overskrifter dertil fra DR (fokus på dansk mediedækning i tørklædedebatten)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den kolde krig

Forløb om den kolde krig
Fokus på de ideologiske forskelle og opdelingen af verden og konsekvenserne heraf.
Arbejde med arbejde med forskellige historiefremstillinger og fortolkninger

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: ”Den nye verden 1945-1995” Systime 1997 s. 108-123

Kernestof
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=199
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=632
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=642
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=633
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=643
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=644
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=645
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=634
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=637
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=654
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=639
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=135
https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=136


Supplerende
Bryld, Carl-Johan: ”Verden efter 1914 - i dansk perspektiv” I-bog systime: Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947,
Bender, Johan & Gade, Hans-Kurt: ”Stormagtspolitikken 1945-1982 - Belyst ved kilder” Munksgaard 1824  s. 112-119
Film: “13 days”
klip: intro til Babylon Berlin
Dokumentar om Marshallhjælpen
Dokumentar om den kolde krigs afslutning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Politik og magt


Formålet med forløbet er, eleverne får kendskab til og forståelse for det politiske system, den parlamentariske situation og fordelings- og værdipolitik. Eleverne skal opnåe en evne til at undersøge politiske partiers adfærd og mærkesager med udgangspunkt i viden om ideologier, demokrati og politisk magt.

Vi har arbejdet med folketingsvalget 2026 og partiers holdninger til velfærd/skat/miljø og partiadfærd i valgkampen. Vi har undersøgt værdipolitiske og fordelingspolitiske muligheder for regeringsdannelse og samarbejde i folketinget.  

Vi har gennem tekniske meningsmålinger undersøgt vælger adfærd, og partiadfærd er undersøgt gennem Molins model, hvor vi har diskuteret antidemokratiske strømninger og populisme, polarisering.

Vi  har diskuteret forskellig eksempler på deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati i det danske system.


Kernestof læst i forløbet:
- Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgave:  s.118 - 135
- Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgave: s. 159-168
- introduktionsvideoer fra luksamfundetop.dk

Supplerende stof:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-02-06-byg-din-egen-regering
https://www.youtube.com/watch?v=jRZURSFV9hk
Politik:
- Liberalisme
- Konservatisme
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Socialdemokratisme
- populisme
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Rød og blå blok
- Issue-voting
- Klassepartier og Catch all-partier
- Molins model over partiadfærd
- Downs model over partiadfærd
- Politiske Partier
- Positiv og negativ parlamentarisme
- regeringsdannelse
- Regering og opposition
- magtens tredeling.
- Eastons model over det politiske system
- Repræsentativt og direkte demokrati
- konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- medborgerskab og modborgerskab
- mægtiggørelse og myndiggørelse ved deltagelse i samfundet


Faglige mål:
-  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Vikingetiden

Hvad kendetegnede vikingetiden og hvordan bruges den i dag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer