Holdet 1k sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mathilde Johanne Heiberg Sørensen
Hold 2025 sa/k (1k sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og det politiske system
Titel 2 Pres på velfærdsstaten
Titel 3 Ung i det hyperkomplekse samfund
Titel 4 Politik og medier
Titel 5 Hvad er god samfundsøkonomi?
Titel 6 Repetition og eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og det politiske system


Vi arbejder med demokratiet og retsamfundet i Danmark.

Politisk deltagelse, unges lave valgdeltagelse, kommunalvalget, repetition af de politiske partier og deres ideologier.

Kernestof: Luk samfundet op" 4 udgave s. 147-155

Supplerende stof:
Zetland artikel: Byrådene er fyldt med gråhårede. Hvordan får de unge mere magt?
https://www.tv2nord.dk/lokation/frederikshavn
Lokal artikel: De unge mangler i lokalpolitik. Derfor stiller kandidater som Jens Jæger op
Demokratianalysen 2024 DUF:
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Demokratianalysen_2024-6-23.pdf
"Vores demokrati er under pres": Mette Frederiksens tale ved Folketingets åbning - Altinget
Værnepligt eller værneret splitter ungdomspartier https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16937132/vaernepligt-eller-vaerneret-splitter-ungdomspartier/
https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2025/nu-er-varnepligten-fuldt-ligestillet/
videoer fra luksamfundetop.dk

Centrale begreber:
Demokrati:
- Eastons model over det politiske system
- Styreformer: Demokrati, autokrati og teokrati
- Demokratityper: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati
- Folkeafstemninger
- Demokratiopfattelser: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- former for politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- mægtiggørelse, myndiggørelse
-  statsborgerskab
- medborger, modborger
- opbakningen til demokratiet

Faglige mål:
-  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pres på velfærdsstaten


Titel: Pres på velfærdsstaten – Når velfærden klemmer

Tematikken fokuserer på velfærdsstatens aktuelle udfordringer – økonomiske, politiske og sociologiske – og sigter mod at udvikle elevernes forståelse af årsagssammenhænge og handlemuligheder i et samfund under forandring.

Faglige mål og faglige discipliner
Forløbet opfylder læreplanens krav om inddragelse af de tre faglige discipliner: politik, økonomi og sociologi, samt kvalitative og kvantitative metoder.

Struktur og varighed
Forløbet består af 14 moduler og kan kombineres med fire introduktionstimer til grundforløbet. Der arbejdes med en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde, empiribaseret analyse og ud-af-huset-aktiviteter.


Kernestof:
Kopi at Luk samfundet op kapitel 9 ”Velfærdsstat eller konkurrencestat”
Debat og forklaringsvideoer fra fra luk samfundet op:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-9
Ideologier, partier og Molins model: s. 105-118
Velfærd: s. 176-191


Supplerende materiale
Artikel: Artikel - Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne
Kilde: Thomas Søgaard Rohde, Journalist, avisen Berlingske, 29.04.17
https://www.berlingske.dk/arkiv/millionaeren-martin-thorborg-boede-fire-aar-i-usa-og-vendte-tilbage-med-en-opsang-til-danskerne


TV-avisen indslag:
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-familier-faar-flere-penge-mellem-haenderne_543352


Faglige begreber:

Repræsentativt demokrati og direkte demokrati

Politiske ideologier og deres syn på mennesket, samfundet og statens rolle:
- konservatisme
-liberalisme
-socialisme

De tre velfærdsmodeller
- den universelle (socialdemokratiske)
- den residuale (den liberale)
- den cooperative (den konservative)

velfærdsstatens interne udfordringer:
- skæv demografisk udvikling
- Forventningspres fra borgerne
- nye familiemønstre
- stigende ulighed og stigmatisering
- forandringer på arbejdsmarked

Velfærdsstatens eksterne udfordringer:
- forandringer på arbejdsmarked
- global konkurrence
- immigration

Mulige løsninger på mangel på arbejdskraft
- privatisering og bruger betaling
- import af arbejdskraft
- udskyde pensionsalderen

Flere begreber:
Flexicurity
Den danske model (Arbejdsvilkår aftales mellem repræsentanter fra lønmodtagere (fagforeninger), og repræsentanter fra arbejdsgivere (Dansk arbejdsgiver forening) - og i nogle tilfælde repræsentanter fra staten )
Konkurrencestat
konkurrencestatstaber og vinder
Velfærdsstat
Et A, B og C-hold-
Ulighed i sundhed
tilliden til velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i det hyperkomplekse samfund


Forløbet fokuserer på identitetsdannelse og socialisering som barn og ung i et senmorderne og hyperkomplekst samfund.  Gennem forløbet arbejder vi med sociale og kulturelle forskelle og undersøger statiske forskelle sociale klasser i danmark
Eleverne laver undersøgende arbejde om  sociale mediers betydning for socialisationsprocessen og unges selvopfattelse.

Forløbets formål er at sætte eleverne i stand til at anvende og kombinere viden og kundskaber til at redegøre for, forklare og diskutere aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.


Kernestof:
Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgave s- 30-44
Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgaves. 63-87

Supplerende stof:
https://tv.tv2.dk/den-perfekte-opdragelse
https://www.dr.dk/drtv/saeson/stik-mig-smuk_443515
https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/ kunstig-intelligens-kan-fastholde-unge-i-mistrivsel
https ://viden.ai/ugens-nyheder-laerer-vi-vores-unge-at-foretraekke-en-robot/
www.weekendavisen.dk/udland/naar-monstre-broeler
https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/2021/boernene-er-igen-laast-fast-i-deres-foraeldres-uddannelsesspor

Begreber:

Socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
Fire forskellige familietyper

Normer
Formelle normer
Uformelle normer
Internaliseret
Sanktioner
Social kontrol
Sociale roller
Social struktur
Rollekonflikt

Opdeling af identiteten:
Jeg-identiteten
Personlig identitet
Social identitet (herunder image)
Kollektiv identitet
Kultur
National identitet
Sammenhængskraft
Nationalisme
Jeg-kultur
Vi-kultur

Individ og samfund:
Socialkarakter
Det traditionelle samfund
Social mobilitet
Traditionsstyret individ
Moderne samfund
Urbanisering
Indrestyret individ
Kernefamilie
Senmoderne samfund
Gruppestyrede individ

Anthony Giddens:
Aftraditionalisering
Individualisering
Udlejring af de sociale relationer
Ekspertsystemet
Ansigtsløse relationer
Refleksivitet

Thomas Ziehe:
Kulturel frisættelse
Formbarhed
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering

Harmund Rosa:
Resonans
Acceleration
Fremmedgørelse

Pierre Bourdieu:
Habitusbegrebet
Kapitalformer
Felt

Social arv
Positiv social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder


Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik og medier


Vi har arbejdet med folketingsvalget og  partiers holdninger til velfærd/skat/miljø og partiadfærd i valgkampen. Vi har undersøgt værdipolitiske og fordelingspolitiske muligheder for regeringsdannelse.
Vi har arbejdet med mediernes magt og spin og undersøgt aktuelle sager i valgkampen.

Kernestof læst i forløbet:
- Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgave:  s.118 - 135
- Peter Brøndum m.fl. "Luk samfundet op!", 3. udgave: s. 159-168
- introduktionsvideoer fra luksamfundetop.dk

Supplerende stof:
Læs: https://journalisten.dk/daddy-faar-konkurrence-nu-er-alle-partierne-paa-tiktok/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/hvorfor-er-statsministeren-paa-tiktok
https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-02-06-byg-din-egen-regering

Politik:
Repetition af ideologier fra grundforløbet
- Liberalisme
- Konservatisme
- Socialisme
- Socialliberalisme
- Socialdemokratisme
- populisme
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Rød og blå blok
- Issue-voting
- Molins model over partiadfærd
- Downs model over partiadfærd
- Politiske Partier
- Klassepartier og Catch all-partier
- Positiv og negativ parlamentarisme
- Regering og opposition
- magtens tredeling.

Medier:
- kontrollerende magt
- massemedier
- de fem nyhedskriterier
- forskellige former for spin
- framing
- sociale medier
- fake news

Faglige mål:
-  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
-  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad er god samfundsøkonomi?

Forløbet introducerer til økonomi og økonomiske styringsinstrumenter. Derudover introducerer forløbet til velfærdsstaten og de interne såvel som eksterne udfordringer som velfærdsstaten står overfor.

Forløbet indeholder:
Introduktion til økonomiske begreber og en analyse af den aktuelle økonomiske situation i verden og i Danmark.

Vi har talt om økonomiske begreber og sammenhængen mellem ideologer og økonomiske politik: fri markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.

De samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed (og arbejdsløshedstyper), lav inflation, betalingsbalance-ligevægt (import/eksport), bæredygtighed økonomi (grøn økonomi), balance på statsbudgettet. Herunder indgår også elementer såsom konkurrenceevne og produktivitet.

Det økonomiske kredsløb: Modellen som viser transaktioner af varer, tjenester og penge mellem samfundets centrale sektorer; husholdning, virksomheder, den offentlige sektor, pengeinstitutter, udlandet.

Konjunktursvingninger som et udtryk for den skiftende aktivitet i økonomien: højkonjunktur, lavkonjunktur, opgangskonjunktur og nedgangskonjunktur. Hertil knyttes begreberne økonomisk recession og økonomisk depression.

Økonomiske styringsinstrumenter under betegnelsen økonomisk politik, der introducerer til finans- og pengepolitik, herunder distinktionen mellem ekspansive og kontraktive varianter af begge. Strukturpolitik om nedskæringsstrategien og opkvalificeringsstrategien.

Kernestof læst i forløbet:
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, "Luk samfundet op!", 3.udgave: s.181-198

Afdækker følgende dele af kernestof fra læreplanen:
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Supplerende stof:
https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer
uddrag af: https://www.weekendavisen.dk/samfund/det-store-monster
Figurer Danmarks Statistik

Faglige mål:
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition og eksamensklar


Vi repeterer de eksamensforløb, som danner grundlag for eksamen;

Velfærdsstatens udfordringer (grundforløbet)
Ung i et hyperkomplekst senmorderne samfund
Demokrati og det politiske system
Politik og medier
Hvad er god samfundsøkonomien i Danmark?
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer