Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederikshavn Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Christian Gubi Mogensen
|
|
Hold
|
2025 bi/1cu (1cu bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 - Celler, diffusion og osmose
Dette forløb omhandler det cellulære liv, og der er arbejdet med nedenstående faglige mål, samt eksperimentelt arbejde.
Faglige mål:
- Redegøre for hvad der kendetegner liv
- Redegøre for forskellen mellem cellebaseret liv og viruspartikler
- Redegøre for opbygningen af, samt forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler
- Redegøre for forskellen på opbygningen af dyre- og planteceller
- Forklare funktionen af de forskellige cellekomponenter i alle ovennævnte typer celler
- Redegøre for hvordan en cellemembran er opbygget
- Forklare begrebet semipermeabel og give eksempler på hvilke typer stoffer der kan og ikke kan passere en semipermeabel cellemembran
- Forklare hvordan diffusion, faciliteret diffusion, osmose og aktiv transport fungerer samt give eksempler på hvor de hver især spiller en vigtig rolle
- Redegøre for funktionen af kroppens organsystemer
Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af plante- og dyreceller og osmose.
Litteratur:
- Biologi til tiden (2. udg.) s. 7-17
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 - Kost, motion og sundhed
I dette forløb skal vi se nærmere på hvad sundhed er, og hvordan kosten påvirker menneskets sundhed. Vi skal se nærmere på madens indhold af forskellige makronutrienter (carbohydrater, proteiner og lipider), samt opbygningen og funktionen af forskellige disse forskellige næringsstoffer og deres påvirkning på vores sundhed. Derudover gennemgås sundhedsstyrelsens officielle kostråd og mavetarmsystemets opbygning og funktion. På baggrund af eksperimentelt arbejde, og pensum fra Biologi til tiden (2. udg.) forventes eleverne at kunne:
• Kende nogle af de officielle kostråd
• Redegøre for opbygningen og funktionen af carbohydrater, lipider og protein
• Redegøre for den anbefalede energifordeling i kosten
• Give eksempler på kostens indhold af mineraler og deres funktion
• Redegøre for fordøjelsessystemets opbygning og funktion
• Forklare hvordan kostens energigivende stoffer nedbrydes af enzymer
• Forklare hvordan næringsstoffer optages gennem tarmvæggen
• Forklare tyktarmens funktion
• Forklare forskellen på hurtige og langsomme carbohydrater
• Forklare funktionen af hormonet insulin og dets regulering
• Redegøre for begrebet glykæmisk indeks
• Redegøre for forskelle på type 1- og 2-diabetes samt begrebet insulinresistens
Motion:
• Redegøre for unge danskeres motionsvaner, samt konsekvenserne ved fysisk inaktivitet
• Forklare cellernes energiproduktion ved respiration
• Forklare iltens vej i kroppen
• Beskrive fysiologiske ændringer som følge af konditionstræning og styrketræning.
• Redegøre for hvad det systoliske og det diastoliske blodtryk er et udtryk for, samt hvordan det måles.
Eksperimentelt arbejde:
- Måling af blodtryk og blodsukker
- Måling af peak flow
Dokumentar:
Litteratur:
Biologi til tiden (2. udg.) s. 19-39 samt s. 43-50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 - Sex, hormoner og ønskebørn
I dette forløb skal vi se nærmere på hvad der ligger til baggrund for biologisk køn, og undersøge kvindens og mandens kønsorganer, samt udviklingen af disse. Vi fordyber i os i de biologiske processer bag seksuel lyst, pubertet og hvordan hormoner spiller ind i den menneskelige forplantning. Herunder ser vi på den kvindelige menstruationscyklus og sædcelleproduktion, samt den hormonelle regulering af disse processer. Ydermere ser vi nærmere på befrugtning, implantation og graviditet ligesom vi skal lære om forskellige sexsygdomme, præventionsformer, behandling af barnløshed og abortgrænser. Læringsmålene der knytter sig til dette forløb på baggrund af kapitel 4 og 5 i Biologi til tiden (2. udg.) er:
- Redegøre for begreberne biologisk og genetisk køn
- Redegøre for hvad der sker i forbindelse med puberteten hos drenge og piger
- Forklare funktionen af mandlige og kvindelige kønskromosomer samt de overordnede kønshormoner FSH og LH
- Forklare hvordan sædceller er opbygget og hvordan de produceres
- Beskrive opbygningen af de mandlige kønsorganer og funktionen heraf
- Gøre rede for menstruationscyklus og hvad der sker i henholdsvis æggestok og livmor i de to faser af cyklus, samt hormonel regulering
- Gøre rede for begrebet sikkerhed i forbindelse med brug af præventionsmidler
- Diskutere fordele og ulemper ved brug af udvalgte præventionsmidler
- Forklare hvordan p-piller virker
- Gøre rede for hvordan en sterilisation foregår og hvem der kan blive steriliseret
- Redegøre for de danske abortregler
- Give eksempler på kønssygdomme og deres smitteveje.
Når vi vælger at få børn:
- Redegøre for udviklingen i fødsels- og aborttal i perioden 1974-2001 (figur 118)
- Beskrive befrugtning, implantation, graviditet og fosterudvikling.
- Forklare kønnet og ukønnet celledeling, herunder forskellen på mitose og meiose
- Redegøre for forskellige årsager til ufrivillig barnløshed, samt metoder til prænataldiagnostik og behandling af barnløshed.
Litteratur:
Biologi til tiden (2. udg.) s. 63-82 (kapitel 4) samt side 83-99 (kapitel 5)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 - Genetik og evolution
I dette forløb gennemgås basal viden om DNA, gener, kromosomer og nedarvning af monogene træk. Ud fra kapitel 6 i "Biologi til tiden" (2. udg.) gennemgås følgende læringsmål:
- Redegøre for hvad et gen er og hvordan DNA i cellekernen koder for vores gener ca. 20.000 gener
- Forklare hvad kromosomer og karyotyper er
- Forklare forskellen på kønskromosomer og autosomer og kunne anvende begreberne homologe og heterologe kromosomer
- Redegøre for hvad mutationer er og forklare hvordan mutationer kan føre til sygdomme
- Redegøre for monogene sygdomme, og hvordan de nedarves
- Redegøre for centrale begreber i nedarvning, herunder genotype, fænotype, homozygot og heterozygot
- Opstille krydsningsskemaer og udregne sandsynligheder for nedarvning af forskellige monogene træk ved både autosomal dominant og autosomal ressesiv nedarvning
- Forklare regler for nedarvning af autosomale egenskaber og kønsbundne egenskaber samt finde frem til nedarvningstype ved hjælp af stamtræer
- Redegøre for hvordan kønsbundne sygdomme nedarves, og hvorfor de forekommer hyppigere bland mænd end blandt kvinder
- Kende til nogle arvegangen på udvalgte kønsbundne sygdomme og øvrige genetiske sygdomme (Figur 156a og b)
- Forklare hvad DNA-profiler og gentests er og hvad de kan bruges til
- Diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med gentests og genteknologier
Eksperimenter:
- Blodtypebestemmelse
- Isolering af DNA i kiwi
- Genetik for sjov afkodning
Litteratur:
- Biologi til tiden (2. udg.) s. 101-115
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=k5UbL_YCcw0&t=13s - video om evolution fra Biotech Academy
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 - Søens økologi
Dette forløb omhandler økologi og tager udgangspunkt i søer og strømmende vand. Vi skal undersøge hvilke biotiske og abiotiske faktorer der påvirker søer og åer og hvilke tilpasninger vandplanter, alger og ferskvandsdyr har gjort sig til livet i vand. Forløbet tager udgangspunkt i Biologi til tiden (2. udg.) kapitel 7, hvorfra følgende læringsmål udforskes:
• Redegøre for opbygningen af et økosystem og for hvordan solenergien gøres brugbar via fotosyntesen og omsættes i hvert led i fødekæden
• Redegøre for abiotiske og biotiske faktorers betydning for planter og dyr
• Diskutere betydningen af biodiversitet og hvilke faktorer der har indflydelse på biodiversiteten
• Gøre rede for de væsentlige forskelle på et naturligt og et reguleret vandløb med hensyn til strømningshastighed, bundforhold, plante- og dyreliv
• Redegøre for hvilke abiotiske faktorer som er af størst betydning i vandløbet og forklare hvorfor iltindholdet afhænger af tidspunkt på døgnet og mængden af plantevækst
• Forklare hvordan plantevæksten kan have betydning for biodiversitet og vandkvalitet og hvordan grødeskæring påvirker biodiversiteten
• Gøre rede for forskellige dyrs nicher og tilpasninger til henholdsvis roligt og stærkt strømmende vand samt til forskellige iltforhold
• Forklare hvordan man bestemmer vandløbskvaliteten og foretager en BI5-test
• Forklare hvad der sker, når et vandløb rammes af et gylleudslip
Eksperimentelt arbejde:
- Makrofaunaindeks og biotopundersøgelse af vandløb/sø
- Respiration og fotosyntese i vandpest
Litteratur:
- Biologi til tiden s. 117-140
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72459275696",
"T": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72459275696",
"H": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72459275696"
}