Holdet 2q ksh (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anja Joanna Christensen, Michelle Elisabeth Knøsgaard Ross, Søren Petersen
Hold 2025 ks/q (1q ksh, 1q ksh hi, 1q ksh re, 1q ksh sa, 2q ksh, 2q ksh hi, 2q ksh re, 2q ksh sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Særfagligt forløb om Middelalderen
Titel 2 Det Gode Samfund (KS-re)
Titel 3 Det gode samfund
Titel 4 Inuit-religion (Særfaligt forløb)
Titel 5 Folkedrab Særfagligt forløb
Titel 6 Jødedom (KS - Fællesfaglig)
Titel 7 Israel Palæstina
Titel 8 Islam (Enkelt faglig)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Særfagligt forløb om Middelalderen

Middelalderens Europa – Korstog og kulturmøder i historisk perspektiv
I dette undervisningsforløb har holdet haft et særligt fokus på korstogene som en central begivenhed i Middelalderens Europa. Gennem arbejdet med kapitel 5 i Vores Verdenshistorie har eleverne undersøgt, hvordan religiøse og politiske motiver drev korstogene, og hvordan disse kampagner skabte intense kulturmøder mellem kristne og muslimske samfund. Forløbet har desuden inddraget perspektiveringen til terrorangrebet den 11. september 2001 for at diskutere, hvordan historiske begivenheder og fortællinger om "den anden" kan få betydning langt ind i moderne tid.
Mål med forløbet:

At opnå indsigt i Middelalderens Europa med fokus på korstogene og deres konsekvenser.
At forstå hvordan historiske begivenheder og kulturmøder kan perspektiveres til nutidige konflikter og forestillinger.
At arbejde med centrale historiefaglige begreber og metoder.

Kernestofområder fra læreplanen:

Periodisering: Undersøgelse af Middelalderen som historisk periode og dens afgrænsning.
Familie, køn og ligestilling: Analyse af sociale strukturer og kønsroller i middelalderens samfund.
Historiesyn: Diskussion af forskellige måder at forstå og fortolke korstogene på – fra samtidens religiøse retfærdiggørelse til moderne kritiske perspektiver.
Kulturmøder: Fokus på mødet mellem kristne og muslimske samfund under korstogene og de gensidige påvirkninger.
Styreformer og samfundsorganisering: Gennemgang af feudalsamfundets opbygning og kirkens rolle som magtfaktor.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33,17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det Gode Samfund (KS-re)

Forløbsbeskrivelse: Forløbet er den religionsfaglige del af det fællesfaglige forløb om det gode samfund. Den religionsfaglige del har centreret om etik, både den sekulære etik og den kristne etik. I forbindelse med sekulær etik er der arbejdet med pligtetik, lykkeetik og situationsetik og prioritering i velfærdssamfundet. Eleverne har, som led i en praktik, været ude og observere arbejdspladsers prioriteringer. I arbejdet med kristen etik har der været fokus på det gammeltestamentlige udgangspunkt i 1.mos 3 og de ti bud (5. mos, 5, 7-21), og i denne forbindelse har eleverne fået læst skabelsesmyten og syndefaldsmyten højt. Dernæst har eleverne arbejdet med etik i NT med fokus på Jesu udlægning/radikalisering af den kristne etik med afsæt i Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner. Endelige er forløbet afrundet med et udblik til den kristne etiks rolle i velfærdsstaten i dag – her med fokus på næstekærlighed, den kollektive og/eller individuelle pligt. Som afslutning på forløbet var eleverne på besøg hos forskellige frivillige organisationer i lokalmiljøet med fokus på civilsamfundets rolle i dag. Eleverne besøgte i denne forbindelse organisationerne: Ældresagen, Stop Spildt Lokal og TUBA. Forløbet dækker således læreplanens krav om kristendom samt etik.

Begreber:
Sekulær etik:
- Etik og moral
- Religiøs etik og verdslig etik
- Jeremy Benthams nytteetik/ lykkeetik
- Immanuel Kants pligtetik (Herunder: det kategoriske imperativ og det praktiske imperativ).
- Knud E. Løgstrups situationsetik (Herunder: de suveræne livsytringer og den etiske fordring)
- Retfærdig prioritering i velfærdsstaten (sundhedsvæsenet)

Religiøs etik:
Etik i det gamle testamente:
- Pagten mellem Gud og menneske,
- Syndefaldsmyten og dets konsekvens
- Skyldighed og synd
- Frelse
- De ti bud
- Problemmyten og løsningsmyten
- Moseloven
- ”Do ut des”.

Etik i det nye testamente:
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Næstekærlighed
- Forholdet mellem gerningsaspekt og motivaspekt
- Tilgivelse og frelsesaspektet.
- Bjergprædiken og den barmhjertige samaritaner.
- Gerningsretfærdighed
- Sindelagsetik
- Uopfyldelighedsteorien
• Kristen etik i dag: Næstekærligheden som en individuel pligt eller en sociale forpligtelse
• Biblicistisk etik
• Velfærdsstaten som en kristen opfindelse eller ikke.

Materialer:
• Madsen, Maria et.al: ”KS-bogen”, 2. udgave, Columbus, 2018, s. 217-229
• 1. mos 2-3: Skabelsesberetningen og syndefaldsmyten.
• 5. mos 5, 7-21: De ti bud
• Matt 5, 21-48: Uddrag af Bjergprædiken
• Luk 10,25-37: Den barmhjertige samaritaner
• Opråb fra sygehuset – del 1, TV2, 2021, streamet via CFU
• Fem skarpe om Jesus, DR Kultur, 2014, streamet via CFU
• Den barmhjertige samaritaner: https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o&ab_channel=Historierfrabibelen
• Krarup, Marie "Den syriske flygtning er ikke min næste" i Kristeligt Dagblad 06.10.15.
• Gintberg på kanten: Frelsens hær, DR1, 2018, streamet via CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Inuit-religion (Særfaligt forløb)

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb er et tværfagligt forløb med Historie og Samfundsfag og er derfor et af de to KS-forløb, klassen har arbejdet med. I forløbet har der været fokus på, at eleverne skulle lære om inuitreligionen i samspil med de to øvrige fag. Indledningsvis har eleverne arbejdet med inuitreligionens verdensforståelse – herunder kosmologien og myternes betydning. Efterfølgende har eleverne arbejdet med opgaver, der har fokuseret på centrale begreber såsom shamanisme, angakkoq, sjælebegreber (sila, inua, ateq og tarneq), magi og magiske genstande (tupilak og amulet), ritualer og analysemodellen for overgangsritualer. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med emnerne om mødet med kristendommen og betydningen af inuitreligionen i dag samt undersøgt inuitreligionens rolle i det moderne Grønland. Undervejs har eleverne arbejdet med kreative opgaver og analyseret relevante kildetekster.

Materialer:
- Flere sider af KS - Grønland af Suzanna Gudbjerg Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen, udgivet af Praxis i 2023.
- Grønland - historie, samfund, religion af Rasmus Augustsen og Krister Hansen, udgivet af Systime i 2016.
- Knud Rasmussen ”Myter og Sagn fra Grønland”, Solen og Månen
- Knud Rasmussen om Havets Moder (1920’erne) Gengivet fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: ”Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens”. Gyldendal 1975, s. 88-89.
- Knud Rasmussen: ”Når mennesker dør” (1920’erne).
- Rapsang af Josef Tarrak Petrussen ”Tupilak”, https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA ¨
- YouTube-video af Havets moder: https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A

Begreber:
- Angakkoq
- Animisme
- Ateq
- Illisiitsoq
- Inua
- Sila
- Tarneq
- Tupilak
- Den hellige tid
- Kaos
- Kosmos
- Myte
- Overgangsritual (Separationsfasen, den liminale fase og inkoprationsfasen)
- Ritual
- Magi (berøingsmagi og lighedsmagi)
- Amulet
- Shamanisme
- Tabu/taburegler
- Eklekticisme
- Synkretisme
- Genfortryllelse
- Revitalisering
- Inuitreligion sammenlignet med kristendom
- Verdensforståelsser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Jødedom (KS - Fællesfaglig)

Begreber:
- Religiøs pluralisme
- Hovedretninger inden for jødedom: Sekulær-, reform-, konservativ-, og ortodoksjøde (og ultraortodokse jøder)
- Bruce Lincoln: Maksimalist vs. minimalist
- Jan Hjärpes: Indhold, funktion, engagement, religiøs aktivitet
- Abraham som mytisk stamfader og Abrahamspagten
- Ibrahim (og Ismael) – reference til islam.
- Moses’ betydning for jødedom.
- De tre skelsættende begivenheder, der har betydning for den jødiske selvforståelse.
- Jøderne som det udvalgte folk
- Den jødiske Gud og kendetegn.
- Toraen
- Talmund
- Den skriftlig og den mundtlig tora
- Shma Yisrael
- Tanach
- Kosherreglerne (De tre grundpiller i spisereglerne)
- Ritualer i jødedom (Fokus på omskærelse i jødedom og islam)
- Overgangsritualteori: Separationsfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen
- Jersualem som hellig by ifm. Konflikten
- (Politisk) zionisme og religiøs zionisme
- Antisemitisme
- Antizionisme
- Religiøs terrorisme
- Tolkninger af religionens rolle i Israel-Palæstina-konflikten
    o Jødedom: Tora og pagttanken
    o Islam: Jihad (Store og lille jihad).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel Palæstina

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islam (Enkelt faglig)

Begreber:
• Abraham/Ibrahims betydning for den muslimske fortælling
• Islam i forbindelse med de Abrahamistiske religioner
• Muhammad
• Mekka
• Monoteisme  
• Hellige skrifter: Koranen og hadith
• Sunna
• Baraka
• De seks trosartikler De seks trosforestillinger (Gud, englene, bøgerne/Koranen, profeterne/Muhammed, dommedag og forudbestemmelsen)
• Kabaen (axis mundi)
• De fem søjler: Trosbekendelse (Shahada), Bønnen (Salah), Almissen (Zakat), Fasten (Sawn), Valfart (Hajj)
• Sharia (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme)
• Jihad - store og lille.
• Fiqh-systemet (de fire kilder til sharia)
• Halal og haram
• Religiøs påklædning til kvinder
• Euro – islam (Ramadan, Tibi og Roys udlægninger af islam i Europa)
• Assimilation, integration og segregation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer