Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Bettina Larsen
Hold 2025 ol/3u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Platon - erkendelse og uddannelse
Titel 2 Det antikke drama: Tragedien "Antigone"
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Homers Odysseen
Titel 5 Hvad er det gode liv?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Platon - erkendelse og uddannelse

Forløb 1: Tekstsøjle med filosofisk tema

Kort opstartsforløb med fokus på Platon i en erkendelsesfilosofisk kontekst.
Med Platon som omdrejningspunkt, er der introduceret til både hans akademi og til den filosofiske tradition i Athen i det 5. århundrede f.Kr., ligesom der i forløbet er arbejdet med den sokratiske dialog som litterær genre og med den dialektiske metode, majeutikken. Det sokratiske problem har også været diskuteret.
I forhold til Platons erkendelsesteori har der været fokus på formernes (ideernes) og enkelttingenes (fænomenernes) verdenen, ligesom der er arbejdet med begreberne doxa, aporia og episteme.

Materiale:

Platon: ”Hulebilledet” fra værket ”Staten”
Power point med forskelligt relevant baggrundsstof udarbejdet af La.

Schack von Staffeldt: ”Platonisme”, 1802.
Unveiling Reality: The 2023 Barbie Movie as a Modern Interpretation of Plato’s Cave — A Journey from Shadows to Enlightenment, 2023
OBS: Klassen havde i forvejen set filmen "Barbie", 2023 i danskundervisningen - derfor denne paralleltekst.

Omfang: 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det antikke drama: Tragedien "Antigone"

Forløb 2: Tekstsøjle

I forløbet er der arbejdet med den antikke tragedie "Antigone" og med tragedien som genre. Der er arbejdet med:
At opnå viden om tragediens opbygning med fokus på begreberne: prólogos, párodos, stásimon, epeisódion, éxodos.
At få kendskab til de store Dionysier og dramakonkurrencernes forløb
At få et grundlæggende kendskab til teaterets indretning med fokus på: orkhestra, skene, parodos, theatron.
At opnå kendskab til Aristoteles´ Poetikken og udvalgte dele af hans dramateori med fokus på: mimesis, mýtos, anagnórisis, peripeti, éleos, fóbos, katarsis.

I læsningen af tragedien har der været fokus på at kunne identificere problemstillinger og værdier gennem nærlæsning af den antikke tekst og perspektivere de almenmenneskelige perspektiver i en nutidig kontekst.

Der har desuden været særligt fokus på tragediens konflikt og på de to karakterer Antigone og Kreon.

Der er arbejdet med betydningen af magt, magtudmøntning, styreformer, herunder tyranni og demokrati og familiemæssige relationer med særligt fokus på begreberne nomos, fysis, oikos, polis og moira.

Desuden er den mytiske kontekst, som tragedien er skrevet ind i opridset perifert.

Forskelle og ligheder mellem Sofokles’ antikke tekst og opsætningen af tragedien af Teater ZeBU, som vi har haft besøg af på Frederikshavn Gymnasium, har desuden været område for refleksion i undervisningen.

Der er gennem forløbet arbejdet med de guder, der konkret optræder i tragedien, og med det guddommeliges betydning. Eleverne har desuden holdt oplæg om de olympiske guder.

Begrebsparret nemesis og hybris og autopsien som metode er desuden blevet introduceret.

Materiale:

Sofokles: "Antigone", oversat af Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag (hele tragedien, dog er korsangene læst ekstensivt)
"Drama". I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 101-111 + ”Aristoteles´ dramateori” side 115-116.
Artikel fra Kristelig Dagblad den 25.6.2023: " Pastor Kim smugler flygtninge fra Nordkorea: Jeg gør Guds gerning, når jeg hjælper mennesker", skrevet af Isabella Balanchi: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/jeg-goer-guds-gerning-naar-jeg-hjaelper-flygtninge
Opsætning af tragedien, "Antigone", af Teater ZeBU på Frederikshavn Gymnasium den 4.11.2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Forløb 3: Kunstsøjle

I forløbet er der arbejdet med at sætte eleverne i stand til at beskrive, analysere, stilbestemme, datere og fortolke antikke skulpturer.
Fokus har været på især rundskulpturen i arkaisk og klassisk tid, men der men der også arbejdet med skulpturer fra hellenistisk tid, ligesom der også er perspektiveret til romersk tid, til nyklassicismen og til moderne tid.
Der er arbejdet ned at træne elevernes evne til at trække lange linjer gennem kunsthistorien og at genkende det antikke formsprog i senere skulpturkunst og forholde sig til sammenhængen mellem antikken og eftertiden.


Materiale:

Der er arbejdet med følgende skulpturer i undervisningen:
- Peploskoren (ca. 530 f.Kr.) + malet rekonstruktion.
- Kalvebæreren (ca. 570 f.Kr.)
- Kleobis og Biton (ca. 580 f.Kr.)
- Kritiosdrengen (ca. 480 f.Kr.)
- Diskoskasteren (ca. 460 f. kr.)
- Spydbæreren (ca. 440 f.Kr.)
- Hermes med Dionysosbarnet (ca.330 f.Kr.)
- Galler dræber sin hustru og sig selv (ca. 220 f.Kr.)
- Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr.)
- Augustus af Prima Porta (ca. 20 f.Kr.)

- Venus med æblet, Bertel Thorvaldsen (1828)
- Jason med det gyldne skind, Bertel Thorvaldsen (1802-1803)
- Adam Kadmos, Christian Lemmerz (1997-1998)
- Monument for Grevinde Danner, Kirsten Justesen (2024)

"Arkaisk tid": I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 45-54
"Klassisk tid" (tidlig- høj- og senklassisk) I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 93-100 + 129-136 + 171-176.
"Hellenistisk tid" I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 201-206
"Romersk tid", I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 247-254
Thorvaldsens liv og Thorvaldsens nyklassicisme: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/biografier/bertel-thorvaldsen-1770-1844.

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Homers Odysseen

Forløb 4: Tekstsøjle med litterært tema

Der er arbejdet med:

At få viden om eposset som genre og om epossets karakteristiske træk med fokus på ordet epos´ konkrete betydning, musepåkaldelse, prooimion, det daktyliske heksameter, epiteton ornans, patronymikon og homeriske lignelser.

At opnå overordnet kendskab til de to homeriske eper, ”Odysseen” og ”Iliaden”, deres overordnede handling, komposition og mytiske ophav.

At zoome ind på ”Odysseen” og gennem nærlæsning af udvalgte uddrag at identificere genretræk, almenmenneskelige og eksistentielle spørgsmål og væsentlige tematikker.  Fokus har i denne forbindelse været på: Rejsen og på Odysseus som helt. Der er arbejdet med Odysseus position som leder, som fader og hans forhold til Penelope. Rejsen som tema er både behandlet konkret og mere symbolsk. I tekstarbejdet har generelt begreberne timé og areté, polis og oikos, moira, kleos, hybris og nemesis samt do ut des været i spil.
Nostos-begrebet er også afsluttende præsenteret.
At undersøge gudernes betydning og position med fokus på begreberne de antropomorfe guder og på teofani.

At tænke med på og reflektere over det homeriske spørgsmål (unitarerne og analytikerne).

At arbejde med at identificere, hvordan et kreativ tag på en antik tekst kan se ud i en moderne kontekst.

Materiale:

"Epos". I: Andreasen, Brian & Poulsen, Jens Refslund: Paideia, Systime, 2014, side 11-29.
Homer: “Odysseen” i Steen Otto Dues oversættelse, Gyldendal, 2002: 1. Sang (vers 1-382), 6.sang (vers 1-250), 9.sang (hele sangen) og 22.sang (vers 381-501).
Halfdan Rasmussen: ”Noget om helte”, 1955.
"Odyssand" (tegneserie)

Omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad er det gode liv?

Forløb 5: Tekstsøjle med filosofisk tema og nutidigt udgangspunkt.

Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad udgør det gode liv i 2025 med blik tilbage på den stoiske filosofi.

I forløbet er der arbejdet med:
-  en kort en introduktion til Seneca den yngre.
-  at undersøge udvalgte dele af den stoiske filosofi med
  spørgsmålet om det gode liv som overordnet ramme.
- gennem læsning af det valgte materiale at identificere, forstå og
  forklare væsentlige grundtanker fra den stoiske filosofi, som Seneca
  udfolder den i de udvalgte tekster.
- at reflektere over, hvilke mulige grunde, der kan være til at stoicismen
  har fået en genkomst de seneste år.
- i arbejdet med materialet har der været fokus på følgende begreber:
  affectus, animus, apateia, fatum / moira, fortuna, fysis, logos, ratio,
  stoisk ro, virtus / arete, phronesis, sophrosune, andreia, dikaiosune,
  eudaimonia.


Materiale:

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: PAIDEIA, Systime, 2014: ”Filosofi i hellenistisk tid og hos romerne” side 159. ”Stoicismen” side 160-163.
"Indledning" (introduktion til Seneca") i "Breve fra Seneca" af Gregersen og Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter, 1. udgave, 2010, side 11-13.
Niels Overgaard: ”Det hele handler ikke om dig”, People´s Press, 2020, side 31-37.
"Breve fra Seneca": Brev 1 (Tiden), brev 7 (mennesker i flok), Brev 18 (At øve sig i fattigdom) og brev 49 (Livets korthed), oversat af Gregersen og Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter, 1. udgave, 2010.
"Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2000 år gammel filosofi. "Det er et våben mod magtesløshed", artikel i Zetland af Hakon Mosbech, 14.2.2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer