Holdet 2u re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mie Precht Wewer
Hold 2025 re/2u (2u re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget
Titel 2 Islam
Titel 3 Hinduismen
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Græsk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget

I introforløbet bliver eleverne introduceret for religionsfagets karakteristika, metoder og en smule teori.

Introforløb
I dette forløb har eleverne arbejdet med at få indarbejdet en faglig tilgang til religion. Vi har arbejdet med forskellige repræsentative tekster
Som en del af indføringen i religionsfaget har klassen arbejdet med at tilegne sig begreber som:
* Substantielle og funktionelle religionsdefinitioner
* Emic og etic (religionsfaglig kildekritik)
* Ritual (herunder overgangsritual (Van Gennep og Victor Turner),    
kultdrama, vedligeholdelsesritual og afværgeritual, ritualets effikacitet)
* Myte (herunder kosmogoni/-logi, teogoni/-logi -, ætiologi, eskatologi, privilegeret talesituation, - Myter som narrativ ideologi (Bruce Lincoln))
* Helligt og profant (Durkheim og Eliade)
* Axis Mundi
* Mana – Tabu

Materiale:
Lassen, Mikkel Thrane (2017): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, s. 12-26 samt 30-31 (begrebsoversigt)

Grønlandsk myte ”Solen og månen” https://groenland.systime.dk/index.php?id=265
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Eleverne introduceres til deres første monoteistiske religion, islam, gennem en debat om synet på islam. Vi kigger på forskellen på, om man ser på islam gennem hhv. socialkonstruktivistiske eller essentialistiske briller. Herefter stifter eleverne bekendtskab med islam fra den formative periode gennem ortodoksien (Koranen, Hadith, Sharia, de seks trosartikler), ortopraksien (de fem søjler, hajj som overgangsritual og kultdrama) til Islam i Europa (herunder den seneste danske debat om sharia) og kvinder i islam.  

Nøgleord:
Essentialisme
Socialkonstruktivisme
Helligt og profant (Eliade og Durkheim)
Hanif
(inklusive Abraham/Ibrahims betydning for den muslimske fortælling)
Tawid
Muhammad
Mekka
Absolut monoteisme
Koranen (herunder begrebet baraka)
Hadith
Sunna
Ummah
Ortodoksi og ortopraksi (herunder hvordan fordelingen mellem de to er specifikt i islam)
De seks trosartikler
Mekka
Kabaen
De fem søjler
Trosbekendelse (Shahada)
Tidebønnen - De fem daglige bønner (Salah)
Almissen (Zakat)
Fasten (Sawn)
Valfart (Hadj)
Sharia (sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme)
Fiqh-systemet (de fire kilder til sharia)
Jan Hjärpes model
Niyya


Baggrundsmateriale:
Lassen, Mikkel Thrane (red.): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 94-123 – Islam
Ahle, Allan (m.fl) Horisint – en grundbog, Gyldendal, 2013, side 160-169 (om søjlerne i islam)
MW notepapir om ” Religionens rolle i Israel-Palæstina-konflikten”
Dokumentar DR3 (oprindeligt BBC) "Kvinder, Islam og mig", DR3, 2019 (Kan ses på CFU med unilogin)

Kildemateriale:
Rothstein, Mikael (16.01 2015): ”Skal almindelige muslimer tage afstand?” I: Politiken

Borg, Orla (m.fl.) (07.03.2001): ”Arafatbønnen” I: Jyllands-Posten

Shauser. Søren (26.09.2020) ”Mette Frederiksen: ”Sharia må aldrig, aldrig blive dansk” I: Berlingske Tidende

Nour Tessie Jørgensen (08.10.2020) ”Sharia er en muslims hverdag” I: Kristeligt Dagblad


https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kravet-om-b%C3%A6re-t%C3%B8rkl%C3%A6der-og-kvinders-rettigheder

Podcast-udsendelse om Sharia: https://www.radio4.dk/program/tro-paa-det/?id=sharia-findes-i-danmark-med-fngselsimam-waseem-hussain_ep_18_10_20

Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Koranen:
Sura 96,1-5 - Levret blod
Sura 2, 196-198: Koen (om valfarten)
Sura 74, 1-10; 32-56: Tildækket
Sura 24,31-32 og sura 33,59: Slørversene
Sura 2, 190-193
Sura 50 (læst i forbindelse med arbejdet med de 6 trosartikler)



Kildetekster til arbejdet med søjlerne (minus hajj) (kildeteksterne findes bagerst i Horisont-pdf’en):

Trosbekendelse:
Sura 2, 255
Hadith-uddrag fra Al-Bukari
Arthur Jeffrey (uddrag): ”om at aflægge bekendelse”

Bøn:
Sura 17, 78-79
Sura 20, 130
Sura 5,6
Sura 62, 9-10
Sura 4, 103

Faste:
Amina Tønnesen på islamstudie.dk: ”Om ramadan – den islamiske faste” http://islamstudie.dk/?page_id=1825

Almisse:
Sura 2, 43,177, 276-277
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hinduismen

Forløbet er bygget op efter følgende overskrifter:

Hinduismens udvikling set gennem teksterne.
Vedaerne som hinduismens grundlag
Upanishaderne – den filosofiske tilgang
Bhagavad Gita – de tre veje til frelse
Guderne og tempelkulten (Vi har kigget på ortopraksien med fokus på puja og ligbrændingen samt kort berørt pilgrimsfærd)
Ganges som helligsted (pilgrimsfærd, dødekult)
Hinduistisk etik (dharma, de fire livsaldre, de fire livsmål)

Nøgleord:
Veda, varna, jati, brahmin, ksatriya, vaishya, sudra, upanishad, atman, brahman, samsara, karma, moksha, dharma, yoga, Bhagavad Gita, Arjuna, Krishna, Jnana Marga, Karma Marga, Bhakti Marga,  Purana, Brahma, Vishnu, Shiva, Gita Govinda, Puja, Varanasi, Ganges, de fire livsaldre, de fire livsmål

Baggrundstekster:

Poulsen, Allan (2012): Hinduismen, Systime A/S, 1. udgave, 2. oplag. Kapitel 2,3,5 og 13.

Hansen, Anne-Mette Thiel (2017): “Hinduisme” i Religioner Lever, L&R Uddannelse, s. 125-130, 133-134, 137-145, 148-149, 154-155.

Kildetekster:
“Rigveda: Purushahymnen”,fra Allan Poulsens Hinduismen, Systime, 2012 s. 174-175.
"Rig Veda I, 125, 4-6 (Vedaerne: Om ofringer)
“1 Maitrayaniya-Upanishad: Krop og forgængelighed” fra Allan Poulsens Hinduismen, Systime, 2012
”28 Huyler: Det tilbagetrukne stadium” fra Hinduismen af Allan Poulsen, s.171-174.
"Vishwanathan: Reinkarnation forklaret for børn" fra Hinduismen af Allan Poulsen (tekst 5)
https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU (puja)
https://www.youtube.com/watch?v=TEOBW1PvMqo (Ganges ligbrænding)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Kristendomsforløbet i 2u har været præget af, at det skulle indgå i både SRO og som optakt til vores studietur til Athen. Vi har bevæget os fra skabelsen og syndefaldet over den jødiske pagtforståelse op til Jesus’ virke. Herfra har vi kigget på kristendommens videre udvikling med særligt henblik på reformationen og dennes påvirkning af nutidens velfærdsstat. SRO-brillerne var rettet mod forholdet mellem nutidens kristendom og konkurrencestat - velfærd, arbejde og kristne værdier i det moderne Danmark. Eleverne er i denne forbindelse blevet introduceret for Luthers ide om kald og stand samt Max Webers karakteristik af den protestantiske arbejdsetik.

Materiale:
Lassen, Mikkel Thrane (red.): Religioner lever – Grundbog til religion, Lindhardt og Ringhof, 2017, side 58-76.
Forman, Jens: De kristnes religion, side 49-50 (Pagtstanken og messiasforventninger) , 61-64 (Den historiske Jesus)

Kildetekster:
Messiasforventninger:
Es 9, 1-5
Es 11, 1-10
Es 53, 1-12
Dan 7, 13-14
Skabelse og Syndefald:
1 mos 1 – 2, 1-4
1 mos 2, 5-25
1 mos 3, 1-24
Jesus:
Luk 10, 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Matt 5-7 (Bjergprædiken)
Luk 15, 11-32 (Lignelsen om den fortabte søn) perspektivering til -> 5. mos, 21, 18-21  


Krarup, Marie "Den syriske flygtning er ikke min næste" i Kristeligt Dagblad 06.10.15
DR: Fem skarpe om Luther (udlånt til eleverne via CFU)
Haaning, Katrine mfl. Kristendom – tro og praksis, systime 2016, side 220-222 (Uddrag af de 95 teser)

Artikler læst i forbindelse med SRO:
Bibelselskabet: ”Luther om kald og stand”: https://www.bibelselskabet.dk/brevkassen-hvad-siger-luther-om-kald-og-stand
”Hvad Luther kan lære os i en tid med konkurrencestat” https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/hvad-luther-kan-laere-os-i-en-tid-med-konkurrencestat
”Reformationen og arbejdet: Hvorfor er vi så flittige?” https://www.kristendom.dk/martin-luther-og-reformationen/reformationen-i-dag-hvorfor-er-vi-saa-flittige

”Martin Luther som velfærdsentreprenør” https://pov.international/martin-luther-som-velfaerdsentreprenor/#:~:text=Gorm%20Harste%20mener%2C%20at%20den%20lutheranske%20arbejdsetik,de%20nordiske%20lande%2C%20man%20finder%20de%20h%C3%B8jeste

”Ideen om den hårdtarbejdende protestant er slidstærk” https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/ideen-om-den-haardtarbejdende-protestant-er-slidstaerk

”Næstekærlighed blandt de danskere, der skammer sig” https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8464231/naestekaerlighed-blandt-de-danskere-der-skammer-sig/

”Derfor gav Luther os demokrati og høj arbejdsmoral”: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/derfor-gav-luther-os-demokrati-og-hoej-arbejdsmoral

”Konkurrencestaten udfordrer kristendommen” https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/konkurrencestaten-udfordrer-kristendommen



Nøgleord i forløbet:
Problemmyten
Løsningsmyten
Den jødiske pagtstanke og Jesus som ”den nye pagt”
Messiasforventninger
Den historiske Jesus og den mytiske Jesus
Næstekærlighed
Eksemplificeret i ”Den fortabte søn” OG som den fremkommer hos Marie Krarup
Det dobbelte kærlighedsbud
Bjergprædiken som eksempel på Jesus´budskaber:
Sindelagsetik
Biblicistisk etik
Uopfyldelighedsteori
Frelsesforståelsen i kristendommen
Kristne dogmer:
Inkarnationstanken
Treeighedsdogmet
Tonaturlæren
Luther og reformationen
De 95 teser
Luthers 5 ”solaer”
To-regimentelæreren
Luthers ide om kald og stand
Max Webers tanker om protestantisk arbejdsmoral

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Græsk religion

I forløbet om antik græsk religion har vi som optakt til studieturen til Athen arbejdet med den græske religions centrale forestillinger, ritualer og betydning i samfundet. Vi har blandt andet undersøgt offerkulten. Derudover har vi arbejdet med Olympens guder og deres særtræk, samt hvordan guderne havde indflydelse på menneskers hverdag og forståelse af verden. I forløbet har vi også beskæftiget os med begreberne temenos som helligt område og communitas ud fra Victor Turners teori om fællesskab i forbindelse med religiøse ritualer. Eleverne har desuden holdt oplæg om forskellige græske guder. Under studieturen til Athen besøgte vi blandt andet Akropolis, hvor eleverne fik mulighed for at opleve centrale religiøse monumenter og perspektivere undervisningens teorier og begreber til de historiske omgivelser. Slutteligt har vi arbejdet med dødekulten og det ktoniske offer samt forestillinger om underverdenen og relationen mellem de levende og de døde i den antikke græske religion.

Nøgleord i forløbet:
Kult  
Blodige ofre:
• Deloffer
• Heloffer   
Ublodige ofre
• Libiationsofre
• Votivofre  
Do ut des  
Præsternes opgave  
Kléos   
Antropomorfe guder  
Gudepantheon  
Teofani  
Dyreofret/spiseofret -  
Offerhandlingen som et overgangsritual  
Den hellige byg ved dyreofret  
Communitas (Victor Turner)  
Temenos  
Ktonisk offer  
Dødsriget Hades  

Materiale:
Hesiod: ”Theogonien” v. 114-210 og v. 453-506 (Theogonien, Værker og dage, Skjoldet, oversat af Lene Andersen, Klassikerforeningen 1999)
Homer: ”Odysseen” 3. sang v. 418-472 (Homers Odyssé oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2002)
GAD’s religionshistoriske tekster, GD, København 1996
- 10.8 Dødsriget, s. 269-271 (Odyseen XI, 23-50)

Øvrigt materiale:
Niels Schou: ”Græsk religion i oldtiden”, Gyldendal 1985 (Uddrag af s. 14-17, 25-30, 74-75)
https://www.religion.dk/viden/de-klassiske-religioner-græske-guder-og-helte
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/religion/olympen.htm
https://denstoredanske.lex.dk/Gr%C3%A6kenland_i_oldtiden_-_religion
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/verdens-begyndelse-i-graesk-mytologi
https://www.youtube.com/watch?v=16XbXlkdOAE


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer