Holdet 3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anders Mark Andersen
Hold 2025 Ps/3g (3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (Re)introduktion til faget
Titel 2 Mennesket, gruppen og det onde
Titel 3 Det udfordrede menneske
Titel 4 Vidnepsykologi
Titel 5 Metodeprojekt
Titel 6 Det Lykkelige Liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (Re)introduktion til faget

I dette korte introduktionsforløb lærte holdet om:
--Hvad psykologifagets identitet og formål er.
--Hvad indholdet er.
--Hvad de fire hovedområder i faget er.
--Hvordan man adskiller hverdagspsykologi fra den videnskabelige psykologi
--At faget både er et naturvidenskabeligt, et humanistisk og et samfundsfagligt fag; og at det hører til i alle tre fakulteter.
--Hvad den videnskabelige fremgangsmåde indenfor faget er.
--Hvad nogle af de videnskabelige retninger/tilgange er.

Holdet læste:
--'Grundlæggende psykologi og Socialpsykologi' s. 9-13 + s. 15-16 + s. 20-23.

Holdet så:
--Afsnit af 'Luksusfælden' (om Christi og Kevin).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mennesket, gruppen og det onde

I dette forløb har holdet beskæftiget sig med et emne der, overordnet set, især ligger indenfor Socialpsykologien. Men forløbet har også indeholdt væsentlige elementer af Udviklingspsykologi (jævnfør opvækstens betydning) og Klinisk Psykologi (jævnfør Psykopati).

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til begrebet 'ondskab' og vi har forsøgt at afdække en række forskellige socialpsykologiske og individpsykologiske faktorer der ligger til grund for fremkomsten af ondskab.
Undervejs har eleverne lavet et projekt omhandlende onde handlinger og/eller onde mennesker og/eller onde begivenheder.
Til sidst i forløbet så vi filmen 'Undtagelsen' hvor vi bl.a. kom ind omkring emnet 'mobning' herunder 'digital mobning'. I forlængelse heraf udarbejdede eleverne også en synopsis som et led i eksamensforberedelsen.

Kompendium:
--Ondskabens psykologi s. 2-28.

Artikel:
--’Nu ved vi hvorfor præsten og familiefaren fra Frederikssund slog sin kone ihjel’.

TV:
--Dokumentarfilmen 'Ordinary Men': the forgotten Holocaust’ (Netflix).
--Spillefilmen 'Undtagelsen'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ondskab - projekt 17-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det udfordrede menneske

I dette forløb har holdet beskæftiget sig med et emne der, overordnet set, især ligger indenfor den Kliniske Psykologi. Men forløbet har også indeholdt væsentlige elementer af Socialpsykologi (jævnfør fordomme om psykisk syge), Personlighedspsykologi (jævnfør forskellige stress-tærskler) og Udviklingspsykologi (jævnfør barndommens og miljøets betydning for udviklingen af psykisk sygdom).

Vi har haft fokus på en række psykiske lidelser (Angst, Skizofreni, Depression, Bipolar lidelse, Psykopati, Borderline); men i særlig grad angst og skizofreni.
Vi har også læst om hvordan man diagnosticere lidelser ud fra ICD-10 systemet samt hvordan flere af disse lidelser behandles. I forhold til behandlingen har det også været diskuteret i hvor høj grad en psykisk lidelse (u)muliggør et almindeligt liv.
Sidst men ikke mindst har vi, løbende, fokuseret på hvorfor psykiske lidelser opstår og her har der været fokus på både de miljømæssige og de genetiske årsager.

Grundbog:
-'PsykB' s. 408-428 + s. 430-438 + s. 451-456.
-'Psykologiens Veje' s. 428-434 (fokus på angst) + s. 437-446 (PDF) (fokus på skizofreni).

Artikel:
-’Ja, jeg har skizofreni – men jeg er ikke fucking sindssyg’.
-’Barndommens betydning for psykisk og fysisk sundhed’.

Dokumentarfilm:
-'Psykiatriens historie' (mitCFU).

Spillefilm:
-'A Beautiful Mind'.

Andet:
-Diverse cases.
--Modellen fra artiklen ’Potentialet i at inddrage fiktionsmateriale i træningen af
psykologifaglige kompetencer i undervisningen’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vidnepsykologi

I dette forløb har holdet beskæftiget sig med et emne der, overordnet set, især ligger indenfor Kognitionspsykologien, Neuropsykologien og Socialpsykologien.

Vi har især beskæftiget os med de følgende emner/temaer:
--Hvilke metoder man anvender, når man forsker i vidnepsykologien.
--Hvordan hukommelsen er bygget op.
--Hvilke faktorer der kan påvirke hukommelsens pålidelighed.
--Hvordan man kan sikre sig, at vidners hukommelse fungerer mere pålideligt.
--Hvordan politiet anvender viden om vidnepsykologi, når de afhører vidner og gerningsmænd.
--Hvorvidt løgnedetektorer virker.

Holdet læste:
--Magnus Riisager: 'PsykB' s. 364-407.
--Artiklen 'Falske erindringer'.

Holdet så:
--’Historien om menneskehjernen - hukommelsen’ (DR dokumentar).
--'Hjernevask: kan du stole på din hukommelse?' (DR dokumentar).
--Tedx Talks: ’Why eyewitnesses fail’.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Metodeprojekt

I dette projektforløb har eleverne arbejdet med kernestof-området 'Psykologisk metode'.
Eleverne har igennem læsning af grundbogsstof fået teoretisk indsigt i fagets centrale metoder. Empirisk har eleverne skullet udarbejde et projekt (på mindst 6 sider) hvor metode-anvendelse var et krav. Forløbet blev afsluttet med PowerPoint fremlæggelser af de vigtigste dele af projekterne.

Holdet læste:
Magnus Riisager: 'Psyk B' s. 21-42 midt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Metodeprojekt - PowerPoints 25-02-2026
Metodeprojektet 01-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det Lykkelige Liv

I dette forløb har vi beskæftiget os med begrebet 'lykke'' og prøvet at forstå hvad det vil sige at leve et lykkeligt liv ud fra et psykologisk perspektiv.
Vi har også kigget på nogle af de mentale og materielle forudsætninger der ligger bag de forskellige opfattelser af lykke. Sidst men ikke mindst, har der været fokus på psykiske og strukturelle forhindringer for at man kan leve lykkeligt.
Igennem forløbet er der blevet brugt forskellige psykologiske tilgange for at belyse emnet heriblandt Neuropsykologi, Humanistisk og Positiv psykologi, Kulturpsykologi, Socialpsykologi, Kognitiv psykologi, Reklamepsykologi, Personlighedspsykologi og Udviklingspsykologi.
Afslutningsvis har eleverne udarbejdet et par undersøgelser (=spørgeskema + interview) med henblik på at undersøge hvad lykke er for forskellige samfundsgrupper.

Holdet læste:
--Magnus Riisager: 'PsykB' s. 221 nederst til s. 222 øverst + s. 225-227 midten + s. 232-237 øverst + s. 238 nederst til s. 239 + s. 248-250 midten.
--Artiklen 'Martin Seligman og positiv psykologi'.
--Artiklen 'Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk?'.
--Artiklen 'Vi er ikke skabt til at være lykkelige’.
--Artiklen ’Så anerkend mig dog!’.

Holdet så:
--'Hvad gør dig lykkelig?' (MitCFU dokumentar).
--’Honneths teori om anerkendelse’ (YouTube).
--'Udstillet: Caroline Petersen' (MitCFU dokumentar).
--'Man's Search For Meaning by Viktor Frankl ► Animated Book Summary' (YouTube).
--Diverse reklamer relateret til emnet 'lykke'.
--Yes Man (spillefilm).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer