|
Titel
3
|
2. Praktisk etik
Et etik-forløb, der tager udgangspunkt i spørgsmålet om den gode handling kan findes med fornuften som grundlag eller skal følelserne, dyderne eller måske mødets oplevede virkelighed tages i brug? Vi stifter bekendtskab med de etiske retninger: Pligtetik, konsekvensetik (nytteetik) og dydsetik, der repræsenteres ved henholdsvis Kant, Bentham, Aristoteles & Hursthouse.
Forløbet afsluttes med fremlæggelser af mini-projekter med selvvalgte problemstillinger, selvfundne tekster med filosofisk indhold. Elevernes emner har været: Aktiv dødshjælp, abort, fosterdiagnostik og selektiv abort, kloning og optimering af mennesket.
Eleverne skal i dette forløb kunne:
- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
- udvise elementært kendskab til argumentationsteori
- genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
Der er læst ca. 30 sider i forløbet + projektlitteratur til egne projekter (min. 5-10 sider)
|