Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Katrine Bork
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Autofiktion - En dag vil vi grine af det(Værk 1)
Titel 2 2. Iscenesat virkelighed - Flygtninge
Titel 3 3. Velfærd, kvindekamp og oprør (Værk 2)
Titel 4 4. Hævn i fortællinger
Titel 5 5. Den demokratiske samtale
Titel 6 6. Medier og medansvar (Værk 3)
Titel 7 7. Romantikken - og det der fulgte (Værk 4)
Titel 8 8. Det moderne gennembrud (Værk 5)
Titel 9 SKÁLD
Titel 10 9. Eksistentialisme
Titel 11 10. Køn og diskurs
Titel 12 11. Mellemkrigstid og ekspressionisme (Værk 6)
Titel 13 12. Modernisme
Titel 14 13. Argumenter for forandring
Titel 15 14. Repetition og supplering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Autofiktion - En dag vil vi grine af det(Værk 1)

I dette forløb har vi læst romanen ”En dag vil vi grine af det” (2018) af Thomas Korsgaard. Vi har i takt med læsningen af romanen haft fokus på at forstå og anvende de grundlæggende analysebegreber: fortælleteknik, personkarakteristik, komposition, miljø og temaer gennem mundtlige og skriftlige øvelser. Derudover har vi i arbejdet med værket som en autofiktiv roman og i forlængelse heraf læst interviews med Thomas Korsgaard og hans lillebror, hvor vi har drøftet de dilemmaer, der kan være ved at udgive autofiktive værker. I forlængelse af forløbet har vi desuden været igennem et skriftlighedsforløb, hvor der er fokus på analyserende skrivehandlinger, herunder den gode citatteknik. Derudover har vi arbejdet med, hvordan man kan skrive en god indledning, samt hvordan man kan strukturere en klar formidling og sikre en god rød tråd.

VÆRK: Thomas Korsgaard - En dag vil vi grine af det - 2018

Antal sider ca. 330 + PowerPoints m. lærernoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Iscenesat virkelighed - Flygtninge

I dette forløb har vi arbejdet med, hvordan flygtninge fremstilles i nyhedsmedierne. Vi har bl.a. haft fokus på forskellige aspekter af journalistik, herunder nyhedsgenrer og nyhedstrekanten, avistyper, nyhedskriterier og vinkling samt sproglige virkemidler i journalistik. Derudover har vi arbejdet med journalistik på sociale medier, fake news, fiktionalisering og manipulation. Og endelig har vi også været omkring nyhedssatire.

Antal sider ca. 24 + noter fra PowerPoints + selvvalgt episode fra tv-programmet "Tæt på sandheden"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Velfærd, kvindekamp og oprør (Værk 2)

Forløbet har været optakt til et tværfagligt DHO-forløb, som har haft fokus på tendenser i samfund og litteratur i 1960’erne og 70’erne – herunder velfærd, kvindekamp og oprør. Der er blevet undersøgt, hvordan ungdomsoprør, kollektivisme, samt nye kønsroller og familiemønstre er blevet skildret i forskellige tekster. Igennem filmanalyse af filmen "Kollektivet" (2016) af Thomas Vinterberg har vi set på, hvordan man i dag portrætterer kollektivet som boligform Forløbet har arbejdet med lyrisk analyse af digte og sange, samt retorisk analyse af taler.

VÆRK: Film af Thomas Vinterberg - Kollektivet - 2016 - 90min

Antal sider ca. 23 + noter fra PowerPoints + DR dokumentar + Spillefilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hævn i fortællinger

Forløbet har centreret sig om temaet hævn. Vi talt om ordets betydning, som betegner en handling, der har til formål at hævne sig på nogen eller noget, og vi har talt om i hvilke tekster hævntemaet findes. Hævnen fremstilles på mange måder, som får os læsere til at reflektere over hævnen. Kan hævn betale sig? Kan hævn være berettiget? Kan man tale om god eller dårlig hævn? Hertil har vi undersøgt hævntemaet i filmklip, podcasts, folkeviser, noveller, digte og sange.

Antal sider ca. 10 + noter fra PowerPoints + Podcast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Den demokratiske samtale

Forløbet undersøger den demokratiske samtale gennem forskelligartede tekster, der enten opretholder en demokratisk samtale eller gør det modsatte. I forløbet om den demokratiske samtale anskuer vi, hvordan man ved at bruge sin egen forstand og ved at bruge gode argumenter kan ændre verden. Der tages afsæt i den demokratiske samtale i et litteraturhistorisk, sprogligt og mediemæssigt perspektiv. Heriblandt viser Ludvig Holbergs komedier, at man helt tilbage til oplysningstiden indså, at fordomme og arrogance hæmmer mennesket i at være oplyst. Der er desuden blevet arbejdet med den demokratiske samtale i et nyere perspektiv ved at undersøge debatkulturen på sociale medier. Som afslutning på forløbet har eleverne selv fremstillet små film, hvor de fremstiller deres viden om den demokratiske samtales udvikling gennem tiden.

Antal sider ca. 25 + noter fra PowerPoints + FB-kommentarer + YouTubeklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Medier og medansvar (Værk 3)

Dette forløb tager udgangspunkt i det mediemæssige område, hvor vi har undersøgt tekster, som fremstiller brand, terror, mord og andre forbrydelser i journalistiske skildringer. Forløbet er indledt med at se på litterære og journalistiske reportager, hvor fokus har været på reportagegenren. Herefter har vi arbejdet med avisartiklers nyhedsdækning af drabssager. Vi har analyseret og fortolket true-crime podcasts og undersøgt, hvilke virkemidler der gøres brug af for at fæstne lytteren til at lytte videre. I forløbet er de presseetiske dilemmaer i forbindelse med historier om virkelige mord og tragedier blevet diskuteret. Forløbet er blevet afsluttet med dokumentarserien Den sorte svane (2024) af TV2, hvor der er blevet arbejdet med dokumentargenrer, fakta og fiktionskoder, komposition og filmiske virkemidler. Dertil har eleverne debatteret i en skriftlig aflevering, om hvor grænsen går for dokumentarfilmenes metoder og virkemidler.

VÆRK: TV2 - Den sorte svane, dokumentarserie, 2024

Antal sider ca. 57 + tre episoder af dokumentarserie + noter fra PowerPoints + podcasts + filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Romantikken - og det der fulgte (Værk 4)

I dette forløb har vi talt om elevernes forståelse af fænomenet romantik, hvorefter vi har udpeget ligheder og forskelle ved vores nutidige forståelse og den litterære periode. I den forbindelse blev et historisk perspektiv fra 1800-tallet inddraget. Dette kunne samtidig give en forståelse af de forklaringer, der findes på romantikkens opståen. Ydermere har vi arbejdet med tekstanalytiske begreber, fortolkning og perspektivering i arbejdet med digte, sange, malerier, eventyr, noveller. Forløbet er inddelt efter romantikkens undergenrer universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier, romantisme og tragisk realisme. Desuden har vi arbejdet perspektiverende med nyere tekster, hvori der findes nationalromantiske træk. Heriblandt nyere sange og dokumentarfilm.

Perspektivering til nyere sange:
Peter Sommer (2022): ”Når studenterhuerne letter”
Burhan G (2022): ”Skulder ved skulder”
Malte Ebert (2024): ”Herrelandsholdet – Kongen af Danmark”
Ulige numre (2015): ”Frit Land”
Auras fortolkning (2017) af Michael Falch: ”I et land uden høje bjerge”
Isam B fortolkning (2007) af H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”

VÆRK: Steen Steensen Blicher - Sildig Opvaagnen - 1828

Antal sider ca. 63 + noter fra PowerPoints + dokumentar + malerier + sange.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Det moderne gennembrud (Værk 5)

Forløbet har haft fokus på, hvordan litteraturen fra ca. 1870 satte problemer under debat og hvordan det realistiske kom til udtryk i litteraturen. Undervejs har vi læst tekster, som har skildret en eller flere af de tre k’er: kirke, klasse og køn. Forløbet er afsluttet med værklæsning af Henrik Ibsens drama ”Et dukkehjem” (1879), og i den forbindelse har vi haft fokus på køn og ulighed, hvortil vi har talt om sædelighedsfejden og dens konsekvenser for kvinder og litteraturen.

VÆRK: Henrik Ibsen - Et dukkehjem - 1879

Antal sider ca. 162 + noter i PowerPoints + malerier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SKÁLD

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9. Eksistentialisme

I dette forløb undersøges det, hvordan tekster kan skildre eksistentialismen og filosofien om, at mennesket selv skaber sin egen mening med sin eksistens. Mere præcist har der været fokus på, hvordan de store filosoffers forskellige tilgange til eksistentialisme har sat spor i ældre og nyere tekster. Forløbet indledes derfor med et indblik i, hvad eksistentialisme er, og hvordan filosofferne Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Albert Camus og Jean-Paul Sartre forstod eksistentialisme. Igennem forløbet arbejdes grundigt med analyse, fortolkning og perspektivering af noveller og kortfilm.


Antal sider ca. 66 + PowerPoints m. noter, videoklip og kortfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. Køn og diskurs

I forløbet om køn og diskurs har der været fokus på problematikker i forbindelse med køn, identitet og seksualitet. Indledningsvist undersøgte vi tekster i medieverdenen ud fra diskursanalyse i forhold til stereotype kønsfremstillinger og kønsnormer. Hertil fik Judith Butler og socialkonstruktivismen en central rolle i forløbet med henblik på at diskutere, om kønnet er biologisk eller socialt. I forlængelse heraf inddrages også et perspektiv på queerteori, der kan give forståelse for de kønsnormer, der hersker i samfundet, samt hvordan det føles at være uden for de normer. Undervejs blev relevante tekster analyseret og fortolket for at undersøge fremstillingen af problemstillinger relateret til køn, seksualitet, identitet, sprog og magt. Hertil undersøgte eleverne, hvordan tre udvalgte dramaserier er med til at behandle køn, repræsentation, diversitet og ligestilling. Forløbet blev afsluttet med mundtlige elevpræsentationer, hvori eleverne havde til opgave at analysere og fortolke en scene fra en selvvalgt dramaserie med inddragelse af deres viden om filmanalyse, samt viden fra forløbet om køn og socialkonstruktivisme.

YouTube klip
- Mulan: ”Rigtige mænd”: https://youtu.be/aZu3OPhrVk0?si=5hT4lvrf4eUodydj
-Tobias Rahim: "Når mænd græder”: https://youtu.be/F5lq3NINeww?si=eOxTp8HdUWekY-vt
-Lola Young: "Messy": https://youtu.be/k-k2_Liofy8?si=efRDZ1lkNKtAqeNH
- Barbie speech: https://youtu.be/CBqlDWHkdHk?si=af3galN-qORp3_0g
- #Like a Girl: https://youtu.be/dxrPeFKtUwQ?si=wq9WCjz8mO4wOPBI   
- Girl toys vs. Boy toys: https://youtu.be/nWu44AqF0iI?si=4_X78SGYofaSQvFx


Antal sider ca. 79 + noter fra PowerPoints + tv-serier, sange og reklamer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. Mellemkrigstid og ekspressionisme (Værk 6)

Dette forløb har haft fokus på litteratur mærket af mellemkrigstid og ekspressionisme. I forløbet undersøgte vi, hvordan litteraturen gik fra at være inspireret af futurismens fascination af teknologi, hastighed og maskiner til at blive mærket af, at første verdenskrig var en langvarig og ubarmhjertig krig. Og for at forstå, hvordan krigen efterlod dybe traumer hos den enkelte, i samfundet og i litteraturen, har vi arbejdet med værket ”BLOD” (1922) af Rudolf Broby-Johansen. Forløbet inddrog tre centrale perspektiver: 1) æstetisk ekspressionisme, som viderefører futurismens dyrkelse af fart, krig og teknik, 2) etisk ekspressionisme, som stiller sig kritisk overfor den æstetiske uansvarlighed og 3) eksistentiel ekspressionisme, hvor litteraturen fremstilles med eksistentielle grundvilkår uden æstetisk fascination eller etiske holdninger, der kan redde os.

VÆRK: Broby-Johansen - Blod - Digtsamling - 1922

Antal sider ca. 35 + noter fra PowerPoints, videoklip og malerier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. Modernisme

Forløbet kan ses i forlængelse af de modernistiske træk, som blev fundet i tekster fra forløbet om mellemkrigstid og ekspressionisme. Imidlertid har fokus for dette forløb været, at grundigt forstå forskellen på realisme og modernisme. Derudover er forløbet dykket ned i én af de mange modernismeformer: konfrontationsmodernisme. Undervejs har eleverne arbejdet med analyse og fortolkning af lyrik, samt remediering ved at omdanne lyrik til videofilm.


Antal sider ca. 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Argumenter for forandring

I forløbet er der ud fra det sproglige og mediemæssige perspektiv blevet analyseret og fortolket, samt vurderet taler, kampagnefilm og dokumentarfilm, som forsøger at sprede viden og handling mod de negative klimaforandringer. Vi har undervejs i forløbet undersøgt, hvorvidt man kan overbevise mennesker til at tage handling ved at bruge god argumentation og retorik. Derudover har forløbet set på en lyrisk klimastemme igennem to digte. Forløbet er blevet afsluttet med elevernes egne klimastemmer igennem selvproducerede taler, som har haft særligt fokus på retoriske virkemidler og god argumentation.

Antal sider ca. 23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer