Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Josefine Skaanning Lønborg
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge på skærmen - Intro til medieanalyse
Titel 2 Velfærd, kvindekamp og ungdomsoprør
Titel 3 Slægt, hævn og ære - Middelalderens litteratur
Titel 4 Oplysningstiden - Fornuftens tidsalder
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Nordiske stemmer
Titel 7 At digte livet
Titel 8 Ordkrigere - Med pennen som våben
Titel 9 Køn, kirke og klasse - Det moderne gennembrud
Titel 10 Maskulinitetens ansigter i fakta og fiktion
Titel 11 Realisme og modernisme i 1900-tallet
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge på skærmen - Intro til medieanalyse

Med et tematisk fokus på fremstillingen af unge på tværs af diverse dokumentargenrer samt fiktive tv-serier har dette forløb haft til formål at introducere eleverne til analyse af levende billeder i dansk. Første halvdel af forløbet centrerede sig om dokumentargenren, hvor eleverne stiftede bekendtskab med dokumentariske undergenrer (observerende, autoritativ, deltagende), dokumentarens byggesten (observation, forklaring, interview, dramatisering, iscenesættelse), autenticitetsmarkører, forskellen på dokudrama vs. dramadokumentar og begrebet følelses-tv. Dernæst bevægede forløbet sig over i fiktionens verden repræsenteret ved tv-serierne SKAM og Salsa med et primært fokus på filmiske virkemidler og deres effekt i den fiktive fremstilling, samt remediering og webstedsanalyse.

TEKSTER:
-Andem, Julia (skaber). SKAM, sæson 4, afsnit 6+7, 2017. (tv-serie)
- Andersen, Ulrik (tilrettelægger). Svømmestjerner under overfladen, 2019. (uddrag af dokumentar)
- Exner, Josefine (tilrettelægger). "Shayla er en kælling", Tværs, sæson 6, episode 3, 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-shayla-er-en-kaelling_297252. (dokumentar: VÆRKLÆSNING)
- Magnus, Mari (netproducent). skam.p3.no, senest opdateret 2024. https://skam.p3.no/ (senest tilgået 16. maj 2024)
- Mantley, Michelle (redaktør). Alt for kliken, afsnit 1, 2019. (dokumentarserie)
- Risvig, Jonas (instruktør). ”Drifter i natten”, Salsa, sæson 1, episode 1, 2022. (tv-serie)
- Øgendahl, Mick (vært). "Michael Strunge", Øgendahl og de store forfattere, sæson 2, episode 3, 2019. (dokumentar)


KERNESTOF:
- dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier
- norsk tekst på orignalsprog
- kendskab til remediering

METODER:
- kommunikationsanalyse
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af medier funktion i sociale og kulturelle sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærd, kvindekamp og ungdomsoprør

I dette litteraturhistoriske forløb med særligt fokus på 1960'erne og 1970'erne har eleverne beskæftiget sig med diverse litterære strømninger herunder: nykritik, konfrontationsmodernisme, politisk realisme og bekendelseslitteratur. Udover arbejdet med analyse af noveller og digte fra perioden 1960-1980 har forløbet også bragt den sproglige dimension i spil med særligt fokus på sproglig- samt retorisk analyse af taler og manifester.  
De overordnede tematikker i udvalget af både litterære og  ikke-litterære tekster har været velfærdsstat (fremmedgørelse, tryghed, meningsløshed), kvindekamp (kønsstereotyper, kønsperformativitet, kønsroller, ligestilling, feministisk litteraturkritik) og ungdomsoprør (kollektivisme, studenteroprør). Forløbet har desuden med afsæt i de gennemgåede strømninger og tematikker i perioden 1960-1980 perspektiveret til litteratur fra 2010'erne og 2020'erne med fokus på, hvordan moderne danske forfattere har ladet sig inspirere af netop denne periode.

Metodisk har eleverne desuden været igennem et værkstedsforløb i forbindelse med DHO med særligt fokus på at skrive indledninger, diskussioner, disposition, akademisk skrivning samt metodetrekanten i dansk.

TEKSTER:
- Andersen, Vita. "Hun ser godt ud", Tryghedsnarkomaner, 1977. (digt)
- Beboere og venner af Sofiegården. "Manifest: Sofiegården", 1969. (manifest)
- Bech, Glenn. "Glenn Bechs nytårstale 2023", 2023. (tale)
- Bech, Glenn. "Jeg anderkender ikke længere jeres autoritet", 2022. (uddrag af lyrisk manifest)
- Bodelsen, Anders. "Pointen", Rama Sama, 1967.(novelle)
- Larsen, Marianne. "Velfærdet gør hvad det kan", 1980. (digt)
- Linde, Sofie. "Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla", 2020. (tale)
- Madens, Finn Ejnar. "Finn Ejnar Madsens tale ved Københavns Universitets årsfest", 21. november 1968. (tale)
- Nicolai, Ulla. "Kvinde kend dit eget værd", 1976. (sang)
- Nordenhof, Asta Olivia. Det nemme og det ensomme, 2013. (uddrag af digtsamling)
- Rifbjerg, Klaus. "Livet i badeværelset", Konfrontation, 1960. (digt)
- Sarvig, Ole. "VREDE UNGE MÆND" 1958. (digt)
- Syberg, Karen. "Karen Sybergs tale ved immatrikulationsfesten", 3. september 1970. (tale)
- Toksværd, Harald. "Harald Toksværds tale ved Københavns Universitets årsfest", 2019. (tale)

KERNESTOF:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- læsning af en afgrænset periode før 2000
- Kanonforfatter: Klaus Rifbjerg
- argumenterende tekster og taler

MEDTODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
-  anvendelse af relevante litterære metoder
-  litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
-  retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slægt, hævn og ære - Middelalderens litteratur

I forløbet har eleverne beskæftiget sig med middelalderens litteratur med et tematisk afsæt i begreberne: slægt, hævn og ære.

Forløbet faldt i to hoveddele, hvoraf den første fokuserede på de islandske sagaer, med et primært fokus på værklæsning af Ravnkel Frøjsgodes Saga. Igennem værklæsningen stiftede eleverne bekendtskab med de islandske sagaers genretræk og fortællestil præget af vekslen mellem scenisk og panoramisk fremstilling, udlægning af genealogi , forankring i historisk og geografisk sted, skift mellem præsens og præteritum, tilstræbelsen af objektiv beskrivelse, samt sagaernes dyder om tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten, snarrådighed, handlekraft, opretholdelse af ære osv. Desuden berørte vi også forholdet mellem kristendom og asetro i sagaen.
Med inddragelse af uddrag fra oldtidssagaen Ragnar Lodbrogs saga har eleverne derudover arbejdet med to forskellige kvindetyper i sagaerne: den høviske og skjoldmøen.

Fra sagaerne bevægede anden halvdel af forløbet sig over i folkevisegenren med fokus på undergenrerne riddervise, tryllevise og skæmtevise. Eleverne blev introduceret til diverse stilistiske genretræk såsom syrebadsteknik, ekspansionsteknikker og formelsprog. I forbindelse med folkevisen "Torbens datter" har eleverne desuden arbejdet med remediering af visen til forskellige andre tekstgenrer herunder: bryllupstale, nyhedsartikel og novelle, hvor handlingen udspiller sig i moderne tid.

Endelig afsluttedes forløbet med elevoplæg omkring middelalderisme, hvor eleverne ud fra selvvalgte eksempler på middelalderisme identificerede og analyserede eksempler på middelaldertemaer og genretræk i moderne tekster, særligt film og tv-serier.

PRIMÆRE TEKSTER:
- "Ebbe Skammelsen" (folkevise)
- "Germand Gladensvend" (folkevise)
- "I bondedatterens vold" (folkevise)
- Fibiger, Johannes og Gerd Lütken. Litteraturens Veje (uddrag om sagalitteratur og folkeviser).
- Ragnar Lodbrogs saga (uddrag af saga)
- Ravnkel Frøjgodes saga (VÆRK, saga)
- "Ridderens Runeslag" (folkevise)
- "Torbens Datter" (folkevise)
- Vikings, sæson 1, episode 9 (afsnit fra tv-serie)

KERNESTOF:
- tekster fra tiden før 1700
- mindst én folkevise

METODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden - Fornuftens tidsalder

Dette forløb har været centreret omkring oplysningstidens litteratur og grundlæggende filosofi. Eleverne har i den forbindelse beskæftiget sig med begreberne: oplysning, rationalisme, liberalisme, sekularisering, (den engelske) empirisme og deisme.

Centralt for forløbet stod værklæsningen af Ludvig Holbergs komedie Jeppe paa Bjerget. I læsningen af Jeppe paa Bjerget (1722) blev der bl.a. fokuseret på klassicisme, genretræk ved karakterkomedien, personkarakteristik, temaerne tyranni, retfærdighed og magt samt en kritisk diskussion af, hvorvidt Jeppe paa Bjerget bør betragtes som et eksempel på komisk karnevalisme eller med moderne briller kan læses i et socialrealistisk perspektiv.

Endelig afsluttedes forløbet med en undersøgelse af den atypiske oplysningsforfatter, Johannes Ewald repræsenteret ved et uddrag fra Levnet og Meninger (1774-1778). I arbejde med Levnet og Meeninger diskuterede vi bl.a. værkets genre med fokus på hvordan værket indeholder træk fra både bekendelsesskriftet, erindringen, romanen og fra et moderne perspektiv autofiktion. I læsningen af uddraget arbejdede eleverne desuden ud fra den affektive læsemetode.

PRIMÆRE TEKSTER:
- Ewald, Johannes. "Arendse", Levnet og Meninger, 1774-8 (uddrag)
- Holberg, Ludvig. "Epistel 91", 1748.
- Holberg, Ludvig. Jeppe paa Bjerget, 1722 (VÆRK, skuespil)

SEKUNDÆR LITTERATUR:
-  Uddrag fra Litteraturens Veje om oplysningstiden, Holberg og Ewald.

KERNESTOF:
- Kanonforfatter Ludvig Holberg
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid
-

METODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Litteraturhistoriske forløb med nedslag i udvalgte strømninger fra romantikken. Herunder: universalromantikken, nyplatonismen, nationalromantikken, biedermeier og romantismen. Eleverne har i arbejdet med de forskellige strømninger løbende forholdt sig til tendenser i den enkelte strømning samt ligheder og kontraster mellem de forskellige strømninger.  

PRIMÆRE TEKSTER:
- Andersen, H. C. "Hyrdinden og Skorstensfeieren", 1845.
- Andersen, H. C. "I Danmark er jeg født", 1850.
- Blicher, Steen Steensen. "Præludium", Trækfuglene, 1838.
- Grundtvig, N. F. S. "Danmarks Trøst", 1820.
- Jessen, Juliane Marie. "Danemark, Danemark! hellige Lyd!", 1819.
- Kierkegaard, Søren. "Forførerens Dagbog" Enten-Eller, 1843 (uddrag).
- Oehlenschläger, Adam. "Fædrelands-Sang", 1819.
- Oehlenschläger, Adam. "Guldhornene", 1802
- Staffeldt, Schack von. "Indvielsen", 1804.
- Aarestrup, Emil. "Var det Synd", 1838.


KERNESTOF:
- Tekster fra 1800-tallet: romantik og romantisme
- Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, H. C. Andersen, Steen Steensen Blicher

METODER:
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur- kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nordiske stemmer

Forløbet centrerede sig omkring nordisk litteratur fra de sidste ti år (2015-2025) med afsæt i de overordnede temaer: sorg og melankoli, migrantstemmer og kønsroller.

Som led i forløbet blev eleverne inddraget i diskussioner af, hvordan man kan identificere kendetegn ved en litteratur, der fortsat er i udvikling kontra at have et litteraturhistorisk tilbageblik på fx romantikken eller oplysningstiden. Med forbehold for at det kan være svært at forudsige litteraturhistoriens tilbageblik, blev de beskrevne temaer udpeget som centrale for litteraturen de sidste 10 år sammen med genrerne autofiktion, exofiktion og genreeksperimenter med blanding af forskellige tekstertyper som fx i Naja Marie Aidts sorgværk har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Carls bog. Som led i forløbet læste eleverne desuden hver især et selvvalgt værk, der var udgivet inden for de sidste 10 år og var centreret om mindst ét af forløbets centrale temaer.

Endelig deltog eleverne også i rapworkshoppen "Skáld" til litteraturfestivalen Ordkraft. I den forbindelse arbejde eleverne med både dansk, norsk og svensk poesi i form af digte og rap. Her var der særligt fokus på sproglige forskelle samt stilistiske virkemidler.

PRIMÆRE TEKSTER:
- Aidt, Naja Marie. Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls Bog, 2017 (uddrag).
- Bech, Glenn. "Provinsbøsser er Gud" Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022 (uddrag).
- Elmi, Amina. Barbar [Tavshedens objekt], 2023 (uddrag)
- Hassan, Yahya. "PRÆMIEPERKER", Yahya Hassan 2, 2019 (uddrag).
- Korneliussen, Niviaq. Blomsterdalen, 2020 (uddrag).
- Petter. "Logiskt", 2007.
- Ravn, Olga. Voksbarnet, 2023 (uddrag).
- Södergran, Edith. "Dagen Svalnar", 1916.
- Undset, Sigrid. "Credo", 1910.
- SELVVALGT VÆRK


KERNESTOF:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- tekster på norsk og svensk

METODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 At digte livet

Forløbet tog sit afsæt i filosofiske spørgsmål og dilemmaer i forbindelse med at digte livet: fra den kærlige løgn til digtningen der løber løbsk og fører til undergang. Udover klassisk litterær analyse og fortolkning arbejdede eleverne med Søren Kierkegaards stadielære med særligt fokus på æstetikeren som en figur, der er gået igen i de litterære tekster, vi har beskæftiget os med: fra Johannes Forføreren, der gennem løgn og forstillelse forfører den skønne Cordelia til Karen Blixens Justitsraad, der - i forsøget på at skabe en stor digter - digter to unge mennesker ind i et drama med fatale konsekvenser. Derudover er der blevet arbejdet med sproget og fortolkningens magt, litteraturens rolle (i forhold til "sandhed" og "virkelighed") og begrebet "den upålidelige fortæller" målt på begivenhedsaksen, videns- og perceptions aksen samt den etiske akse.

PRIMÆRE TEKSTER:
- Blixen, Karen. "Digteren", Syv fantastiske fortællinger, 1935 (uddrag).
- Hansen, Martin A. Løgneren, 1949 (uddrag).
- Kierkegaard, Søren. Enten-Eller, 1843 (diverse uddrag)
- Sørensen, Villy. "Blot en drengestreg", 1953.

KERNESTOF:
- Tekster fra 1800-tallet og 1900-tallet.
- Kanonforfattere: Karen Blixen og Martin A. Hansen

METODER:
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ordkrigere - Med pennen som våben

Under overskriften "Ordkrigere" har dette forløb beskæftiget sig med sprogets magt i det danske medielandskab. I den forbindelse har vi arbejdet med nyhedsformidling med særligt fokus på opinionsgenrerne, samt diskursanalyse og sociale medier.

TEKSTER:
- Andersen, Jeppe Elkjær. "Ekspert advarer: Trumps pres på Rusland kan ende med trusler om 3. verdenskrig." BT, 31. juli 2025.
- Bang, Herman. "Fattigliv" 1880.
- Birch, David Pepe. "Københavner: Fri mig for bøvet præcisions-nostalgisk slumromantik." Politiken, Sektion 2 (KULTUR), 14. august 2025, s. 7.
- Bruun, Nanna Bundgaard. "Facebook: Ja, vi begrænser ytringsfriheden også før dansk lov." Avisen Danmark, 13. januar 2012.
- Carlsen, Mischa Sloth m.fl. "Sociale medier" Det til dansk: grundbog, Praxis, 2025.
- Corr, Aminata Amanda. "Metal load-kvinder er skruebrækkere mod deres eget køn." Berlingske,  23. april 2024.
- Fredensborg, René "København er blevet en enklave for selvgode elcyklister." Politiken, 17. juli 2025.
- Frederiksen, Mette. "Mit hjerte græder..." Facebookoplsag, 24. juni 2022.
- Græsborg, Anne Bornerup og Mette Møller Jørgensen. Diskursanalyse i dansk - Sprog, magt og identitet, 2014. (uddrag)
- Hare, Henrik Philip. "Russerne er overbeviste om sejre. Om Trump gør ingenting eller alting, er dem ligegyldigt." Jyllands-Posten, 30. juli 2025.
- Langahl, Berit Riis et al. Krydsfelt - Grundbog i dansk, Gyldendal, 2010, s. 289-292 + 348-354.  
- "Jeppe Bruus: kvinder skal beskattes af deres "emotional labour" Rokokoposten, 2. maj 2024.
- Selsing, Rune Toftegaard. "Facebooks censur er klam.", Jyllands-Posten, 21. januar 2020.

KERNESTOF OG METODER:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Censur - Debatterende artikel 09-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn, kirke og klasse - Det moderne gennembrud

Dette litteraturhistoriske forløb havde det moderne gennembrud som sit udgangspunkt  med et tematisk fokus på periodens debatter om køn, kirke og social klasse. Hovedparten af forløbet var centreret om værklæsning af Herman Bangs Ved vejen. Udover det tematiske fokus lagde vi i læsningen af vægt på værkets impressionistiske træk. Derudover dækkede forløbet også sædelighedsfejden, Pontoppidans kristendomskritik i romanen Lykke-Per (læreroplæg), samt naturalismen repræsenteret ved J. P. Jacobsen.

PRIMÆRE TEKSTER:
- Bang, Herman. Ved Vejen, 1886. (VÆRKLÆSNING)
- Brandes "En sidste Udluftning", 8. juli 1887.
- Grundtvig, Elisabeth. "Nutidens sædelige Lighedskrav, 1887.
- Jacobsen, J. P. Niels Lyhne, 1880. (uddrag)
- Pontoppidan, Henrik. "Ane-Mette", 1887.

SEKUNDÆR LITTERATUR:
- Dahl, Per og Birgitte Dalsgård. Ved Vejen - roman, kontekst, opgaver, Systime, 2012. (diverse uddrag)
-  Fibiger, Johannes og Gerd Lütken. "Æstetisk naturalisme: J. P. Jacobsen", Litteraturens veje, 2012, 3. udg., 3. oplag, s. 213-219.
- ibid. ""Kvinderne og det moderne gennembrud", Litteraturens veje, 2012, 3. udg., 3. oplag, s. 233-235.

KERNESTOF:
- Kanonforfattere: Henrik Pontoppidan og Herman Bang
- tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme

METODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Maskulinitetens ansigter i fakta og fiktion

I dette forløb skulle eleverne arbejde med maskulinitet som en del af tidens kulturdebat, for hvem er manden egentlig i en post-MeToo-verden? Tematisk beskæftigede forløbet sig med forskellige maskuliniteter i vores samtid, herunder hegemonisk, giftig, positiv og queer maskulinitet. Disse blev undersøgt i en række forskellige tekstgenrer på tværs af både fakta og fiktion med afsæt i spørgsmålet: Kan litteraturen hjælpe med at italesætte et nyt maskulinitetsideal, som tager kritikken fra #MeToo seriøst, men samtidig insisterer på en maskulin erfaringsverden?

TEKSTER:
- Ansari, Haidar. "Det er på tide, at mænd græder ud". Politiken, 26. november 2022.
- Barantini, Philip. Adolescence, sæson 1, episode 1, 2025.
- Glaffey, Kristina Nya. To the modern man, 2022, s.  10-20.
- Lynggaard, Sebastian. "Jeg har set mit køns smerte" Zetland, 9. januar 2024.
- Prahl, Frej. "Når mænd græder, bliver Sørine Gotfredsen og Anna Libak bange", Information, 23. marts 2024.
- Rahim, Tobias et al. "Når mænd græder", 2022.
- Sadaq, Elias. "Stilladser" + "City Vest" Djinn, 2024.
- Weil, Jacob. "Maskulin", Mandemænd, sæson 1, episode 1, DR, 2025.

KERNESTOF
- dokumentartekster
- tekster fra sociale medier
tekster fra 2000-tallet, herunder de seneste fem år
- argumenterende tekster

METODER:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer – tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Realisme og modernisme i 1900-tallet

Dette litteraturhistoriske forløb drejede sig om pendulsvingninger mellem realistiske og modernistiske strømninger op igennem 1900-tallet. Forløbet behandlede bl.a. følgende strømninger: det folkelige gennembrud, ekspressionisme, 1930'ernes socialrealisme (herunder et fokus på den lille mand som litterært motiv) og 60'er modernisme.

PRIMÆRE TEKSTER:
- Broby-Johansen, Rudolf. BLOD, 1922 (VÆRKLÆSNING)
- Ditlevsen, Tove. "Til mit døde barn" Pigesind, 1939.
- Herdal, Harald. "Det frugtbare Had", 1937.
- Jensen, Johannes V. "Interferens", 1906.
- Kirk, Hans. "En Plads i Verden", 1931.
- Kristensen, Sven Møller. "Sangen om Larsen", 1935.
- Kristensen, Tom. "Nat i Berlin 1921" Verdslige sange, 1927.
- Nexø, Martin Andersen. Pelle Erobreren, 1906-10. (uddrag)
- Seeberg, Peter. "Patienten", Eftersøgningen og andre noveller, 1962.
- Aakjær, Jeppe. "Jens Vejmand", 1905.

SEKUNDÆR LITTERATUR:

-  Fibiger, Johannes og Gerd Lütken. "Det folkelige gennembrud", Litteraturens veje, 2012, 3. udg., 3. oplag, s. 256-260.
-  Fibiger, Johannes og Gerd Lütken. "Pigeliv og kvindelig: Tove Ditlevsen", Litteraturens veje, 2012, 3. udg., 3. oplag, s. 348.
- Kjær-Hansen, Barbara. "60'er modernisme". Litteraturhistorien - på langs og på tværs, 2012.


KERNESTOF:
- Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen og Peter Seeberg.
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

METODER:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer