Holdet 3m MA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Rune Sloth Christophersen
Hold 2023 MA/m (1m MA, 2m MA, 3m MA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Lineære modeller
Titel 2 Funktioner og tal
Titel 3 Vektorregning og geometri
Titel 4 Differentialregning
Titel 5 Integralregning
Titel 6 Statistik og sandsynlighedsregning
Titel 7 Forberedelsesmaterialet
Titel 8 Opsamling og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Lineære modeller

Endelig udgave - Der bliver ikke tilføjet mere i dette frem imod eksamen i 3g

Matematik i grundforløbet – Lineære modeller
Grundforløb i matematik på Hasseris gymnasium.
Forløbet er rammesat til 22 moduler af 90 minutter.

[u[Indhold og materiale[/u]
Grøn, Bjørn m.fl., Hvad er matematik? Grundforløbet, 1. udgave, Lindhart og Ringhof, side 13-44
- Grundlæggende variabelsammenhænge herunder begreberne afhængige og uafhængige variable.
- Koordinatsystemet samt de fire forskellige repræsentationsformer.
- Kort om proportionalitet
- Lineær regression og residualplot.
- Lineære funktioner – Herunder betydningen af konstanterne i forskriften, det grafiske forløb, bestemmelse af forskriften ud fra to kendte punkter samt beviset for dette.
- To ligninger med to ubekendte løst grafisk, analytisk og vha. cas
- Kort om funktionsbegrebet og monotoniforhold.
- Procentregning og indekstal

Supplerende stof
- Bearbejdning af autentisk datamateriale fra NV.

CAS
- Maple er installeret og introduceret
- Der er brugt Maple til løsning af opgaver herunder lineær regression og residualplot.

Aflevering
- Der er i alt brugt 10 elevtimer.
- Der er udarbejdet et antal klassiske matematikafleveringer.
- Der er udarbejdet en temaopgave af 2 elevtimer. Temaopgaven har omhandlet Alkohol.
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Funktioner og tal

Tal og funktioner
Forløbet har overordnet omhandlet tal og funktioner og bygger videre på grundforløbet.

Indhold og materiale
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 1, 1. udg., Systime. Side 16-18, 22-28, 30-51, 158-167, 171-179, 182-185, 188-192, 198-205.
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 2, 1. udg., Systime. Side 111-142
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 3, 1. udg., Systime. Side 13
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik A3, 1. udg., Systime. Side 99-110
- Nørregaard, H og Gregersen, P, Kernestof mat 3, 1. udg., Praxis, side 138-141
- Jesper Frandsen, Det Gyldne Snit, 1. udg., Systime, Side 5-13, 68-74

”ST mat 1g - Brøker 2020-2021”
”ST mat 1g - Kvadratsætningerne 2020-2021”
”ST mat 1g – Andengradsligninger og kvadratkomplettering 2020-2021”

Ligningsløsning
Ligningsløsning: Repetition fra grundforløbet af simpel ligningsløsning samt regningsarternes hierarki, løsning af ligninger med potenser, rødder og logaritmer, løsning af andengradsligninger med diskriminantmetoden, bevis for formel til løsning af andengradsligninger, der er løst to ligninger med to ubekendte.

Kvadratsætninger og faktorisering
Kvadratsætningerne er blevet præsenteret og brugt til udregninger og reduktion. Simpel faktorisering: Sætte konstant udenfor, brug af kvadratsætningerne til faktorisering Brug af faktorisering til løsning af simple ligninger også enkelte polynomier af større grad en to.

Funktioner generelt
Der er blevet præsenteret mere komplekse begreber indenfor funktioner som den inverse funktion, stykkevis definerede funktioner og funktioner af flere variable.

Den eksponentielle funktion
Den eksponentielle funktion: Forskriften, betydningen af konstanterne, bestemmelse af konstanterne, bevis for formler for bestemmelse af konstanterne givet to punkter, bestemmelse af fordoblings- og halveringskonstanter, bevis for formel til bestemmelse af fordoblingstid. perspektivering til rentesregning.

Potensfunktion
Potensfunktionen: Forskriften, betydningen af konstanterne, bestemmelse af konstanterne, bevis for formler for bestemmelse af konstanterne givet to punkter. Ligefrem og omvendt proportionalitet.

Polynomier
Polynomier: Forskriften for polynomier af forskellig grader, betydningen af konstanterne for andengradspolynomier, bestemmelse af skæring med x-aksen, bestemmelse af toppunkt

Logaritmefunktioner
Logaritmefunktioner: 10-tals logaritmen og den naturlige logaritme er præsenteret og regneregler er blevet betragtet. Der er ført bevis for regnereglerne for 10-tals logaritmen. Der er perspektiveret til logaritmer med andre grundtal.

Trigonometriske funktioner
Trigonometriske funktioner: Radianer, de tre grundlæggende trigonometriske funktioner (sinus, cosinus og tangens) og den harmoniske svingning. Herunder er der også arbejdet med differentiation af trigonometriske funktioner. Integrationen af de trigonometriske funktioner.

Funktioner af to variable
Funktioner af to variable er blevet behandlet, herunder snitfunktioner og konturplot. De partielle afledte er blevet behandlet og der er blevet bestemt tangentplan. Gradienten er behandlet og der er bestemt ekstrema.

Supplerende stof
- Vægt på deduktiv metoder og bevisførelse indenfor emnet.
- Opsparings og gældsannuitet (OBS først i 3g)
- bearbejdning af autentisk (data)materiale
- Matematikhistorisk perspektiv
- Inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metoder.

Tværfagligt samarbejde
- SRO forløb om det gyldne snit i musik

CAS
- Maple er anvendt. Blandt andet til lineær-, eksponentiel-, potens- og polynomiel-regression samt residualbestemmelse og residualplot for de samme fire funktionstyper.

Aflevering
- Der er udarbejdet afleveringer med klassiske eksamensopgaver indenfor emnet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 58,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vektorregning og geometri

Vektorer og geometri
Forløbet har overordnet omhandlet vektorer i planen, vektorfunktioner og geometri.

Indhold og materiale
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 3, 1 udg., Systime. Side 69-127
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik A2, 2 udg., Systime. Side 269-286

Vektorregning
Vektorregningen er introduceret som længde og retning og bagefter er der introduceret koordinater. Grundlæggende regneregler for vektorregning er præsenteret, herunder addition med vektorer, multiplikation af vektor med konstant, bestemmelse af vektor mellem to punkter og bestemmelse af længden af en vektor.

Skalarproduktet er introduceret og det er blevet brugt til at bestemme vinklen mellem to vektorer og som kontrol for ortogonalitet.

Tværvektoren og determinanten er introduceret og determinanten er brugt som kontrol for om to vektorer er parallelle samt til bestemmelse af areal af udspændt parallelogram.

Der er arbejdet med vektorprojektion, herunder bestemmelse af projektion samt længden af projektionen.

Linjer og cirkler i planen
Linjer er blevet behandlet som parameterfremstillinger og ud fra linjens ligning. Herunder er determinantmetoden brugt til at bestemme skæringspunkt mellem to linjer og der er blevet bestemt afstand fra punkt til linje. Ligeledes er cirklens ligning blevet behandlet.

Vektorfunktioner
Vektorfunktioner er blevet introduceret og der er arbejdet med retning og skæring med akserne og bestemmelse af dobbeltpunkter/multipunkter. Ligeledes er cirklens parameterfremstilling er behandlet.
Differentiation af vektorfunktioner er behandlet og herunder er der bestemt akseparallelle tangenter og tangenter samt koordinatfunktionernes monotoniforhold.

Supplerende stof
- Vægt på deduktiv metoder og bevisførelse indenfor emnet.

Tværfagligt samarbejde
- Intet

CAS
- Maple er anvendt.

Aflevering
- Der er udarbejdet afleveringer med klassiske eksamensopgaver indenfor emnet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Differentialregning

Differentialregning
Forløbet er rammesat til 30 moduler af 90 minutter.
Forløbet har overordnet omhandlet differentialregning.

Indhold og materiale
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 2, 1 udg. 2010-2013, Systime. Side 27-56, 58-67, 73-95

Grænseværdi og kontinuitet (OBS grænseovergange imod +- uendelig gennemgås først i 3g)
Kort om grænseværdi og kontinuitet. Grænseovergange med ±∞ er behandlet under statistik og sandsynlighedsforløbet.

Differentiabilitet og differentialkvotienter
Differenskvotient og differentialkvotient, tangentbestemmelse, simple differentialer, regneregler for simple differentialer k⋅f(x), f(x)±g(x), f(x)⋅g(x), f(g(x)). Forståelse af den afledte som hældning og væksthastighed.

Monotoniforhold og ekstrema
Bestemmelse af monotoniforhold og ekstrema med differentialregning. Anvendelse af monotoniforhold til optimering.

Differentiation af de trigonometriske funktioner
Differentiation af de trigonometriske funktioner sinus og cosinus er behandlet under arbejdet med de trigonometriske funktioner (under forløbet ”Funktioner og tal”).

Partielle afledte
Partielt afledte er behandlet under arbejdet med funktioner af to variable (under forløbet ”Funktioner og tal”).

Supplerende stof
- Vægt på deduktiv metoder og bevisførelse indenfor emnet.

Tværfagligt samarbejde
- Intet

CAS
- Maple er anvendt.

Aflevering
- Der er udarbejdet afleveringer med klassiske eksamensopgaver indenfor emnet.
- Der er udarbejdet en temaopgave (Temaopgave - Optimering af beholdere). Temaopgaven har omhandlet optimering.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integralregning

Integralregning
Forløbet har overordnet omhandlet integralregning.

Indhold og materiale
- Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 3, 1 udg., Systime. Side 9-38
- Clausen, Flemming et al, Gyldendals Gymnasiematematik B2 2. udg., Gyldendal, Side 78-79

Ubestemte integraler
Stamfunktioner, ubestemte integraler, grundlæggende regneregler for ubestemte integraler og integration ved substitution og sammenhængen mellem den afledte og væksthastigheden.

Bestemte integraler
Bestemte integraler: Bestemte integraler, grundlæggende regneregler for bestemte integraler, arealbestemmelse med bestemte integraler, volumenbestemmelse med bestemte integraler og bestemmelse af kurvelængde med bestemte integraler.

Uegentlige integraler
Uegentlige integraler er kort behandlet under ”Statistik og sandsynlighedsregning”

Supplerende stof
-

Tværfagligt samarbejde
-

CAS
- Maple er anvendt.

Aflevering
- Der er udarbejdet afleveringer med klassiske eksamensopgaver indenfor emnet.
- Der er udarbejdet en temaopgave (Temaopgave - Rumfang af omdrejningslegemer). Temaopgaven har omhandlet volumen af omdrejningslegemer.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Statistik og sandsynlighedsregning

Statistik og sandsynlighedsregning
Forløbet har overordnet omhandlet deskriptiv statistik, kombinationer og permutationer, statistik og sandsynlighedsregning og har været delt i flere dele.

Indhold og materiale
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 1, 1 udg., Systime. Side 61-76
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 2, 1 udg., Systime. Side 151-161, 163-173, 186-194
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik: Bind 4, 1 udg., Systime. Side 9-18, 21-27, 36-39
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik; B2 STX, 2 udg., Systime. Side 235-240
Brydensholdt, M og Ebbesen, Grete, Lærebog i matematik; A3 STX, 1 udg., Systime. Side 179-199
- Noter til normalfordelingen - Et bevis for at maksimum for tæthedsfunktionen for en normalfordeling er når x er middelværdien.

Deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik: Overordnede fagtermer for deskriptiv statistik som observationssæt, hyppighed, frekvens og kumuleret frekvens. Herunder er sumtegnet også kort blevet berørt.

Bearbejdelse af ugrupperede observationssæt med grafer som pindediagrammer og boksplot samt og bestemmelse af almindelige deskriptorer som middelværdi, median, øvre- og nedre-kvartil, typetal, varians og spredning.

Grupperede observationer: Bearbejdelse af grupperede observationssæt med grafer som sumkurver samt og bestemmelse af almindelige deskriptorer som estimat for middelværdi, median, øvre- og nedre-kvartil, typetal, varians og spredespredning.

Kombinatorik
Permutationer, kombinationer og binomialkoefficienten.

Sandsynlighedsregning og statistik
Sandsynlighedsregning: Udfaldsrum, punktsandsynlighed, hændelser, sandsynlighedsfordelinger, uafhængighed og betingede sandsynligheder.

Binomialfordeling og binomialtest: Binomialfordelingen, binomialtest (venstre-, høre- er berørt men fokus på tosidet), middelværdi og spredning for binomialfordelingen. Herunder også simulering af nul-hypoteser manuelt.

Der er arbejdet med kontinuerte fordelinger hvor begreberne tæthedsfunktion og fordelingsfunktion er blevet behandlet. Der er blevet set på set på ligefordelingen og normalfordelingen endvidere er normalfordelingen blevet brugt til vurdering af residualplot. Der er ført bevis for at maksimum for tæthedsfunktionen for en normalfordeling er når x er middelværdien.

Der er arbejdet med konfidensintervaller for andel og hældningskoefficienten.

Supplerende stof
- I delen om deskriptiv statistik er der bearbejdet autentisk datamateriale i form af en præsentation af klassen ved hjælp af deskriptiv statistik.
- I delen om binomialfordelingen er der bearbejdet autentisk datamateriale i form af en binomialtest på blindsmagning af cola.

CAS
- Maple er anvendt.

Aflevering
- Der er udarbejdet afleveringer med klassiske eksamensopgaver indenfor emnet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forberedelsesmaterialet

Polære funktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opsamling og eksamensforberedelse

Opsamling og eksamensforberedelse
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer