Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Bay Jepsen, Thomas Fjeldal Daugaard
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er det idealer eller interesser, der styrer DK pol
Titel 2 Udfordringer for dansk økonomi?
Titel 3 SRO: Amerikansk præsidentvalg
Titel 4 Er du fri til at forme din tilværelse?
Titel 5 Dansk arbejdsmarked og velfærd i EU
Titel 6 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring
Titel 7 På ved mod en kinesisk verdensorden?
Titel 8 Er det liberale demokrati under pres?
Titel 9 Skriftlig samfundsfag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er det idealer eller interesser, der styrer DK pol

Er det idealer eller interesser, der styrer dansk politik

Med afsæt i skiftet i dansk politik, hvor SVM-regeringen repræsenterer et historisk nybrud, så ser forløbet på, hvorvidt at det er idealer eller interesse-varetagelse, der definerer dansk politik. For at få en dybere forståelse heraf, så er der en stribe delelementer, der i løbet af forløbet er blevet forsøgt klarlagt for eleverne. Indledningsvist gennemgår forløbet således, hvordan det politiske Danmark er opbygget, herunder hvordan politiske beslutningsprocesser finder sted i hhv. Danmark og EU. Dernæst ser forløbet, via ideologierne i såvel klassisk som mere nutidig form, på forskellige opfattelser af, hvordan samfundet bør være. Dette danner afsæt for, at vi i forløbet prøver at forstå politiske skillelinjer i Danmark i dag – herunder, hvordan politiske partier og forskellige vælgergrupper agerer i forhold hertil.

Løbende igennem forløbet er der tråde til det overordnede spørgsmål om, hvorvidt at det er idealer (ideer, værdier etc.) eller interesser (egeninteresse, stemmemaksimering mm.), der er afgørende i dansk politik? Mener politikerne det, de siger, eller er det et forsøg på at optimere partiets magt? Stemmer vælgerne ud fra idealer eller ud fra, hvad der er bedst for dem selv? Løbende tilstræber forløbet også at arbejde med skriftlighed, særligt ”de små spørgeord” (dvs. både udled-opgaver og hypotese-opgaver) og beregningsteknikker (dvs. procentvise andele og lineær regression (i samarbejde med matematik).

[Herudover, så har eleverne haft ”ud af huset”-elementer indarbejdet i forløbet, da de både har deltaget i oplæg med Det Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, samt deltaget af i arrangementet ”Demokratiets Genklang”, der i foråret 2024 er afviklet i Musikkens Hus i Aalborg i samarbejde med Ræson.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Litteraturliste kompendium:

•     Andersen, Jørgen Goul m.fl. (2019), PolitikNu, 3. udgave, Systime, s. 215-218, 227-229, 290-291
• Beyer, Frederiksen & Kureer (2005-2022). Samfundsfag C, 5. udgave, Systime, s. 47-52
• Brøndum, Peter (2018) Den lille hjælper til samfundsfag (1. udg.) Columbus s. 16-17 , 28-29, 36-37, 104-105
• Carlsen, Marie Berg (2022). Populisme og identitetspolitik, Columbus, s. 50-60
• Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard (2006). Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, s. 53-65
• Fischer-Nielsen Bent og Kenneth Thue Nielsen (2020). Vælgeradfærd og statistik, Columbus, s. 69-88
• Jensby, Jakob Glenstrup m.fl. (2017). Politikbogen (1. udg.), Columbus, s. 96, 99-115, 158-159
• Interesseorganisationer fra Luk Samfundet Op (3. udg.) Columbus s. 135-136 og PolitikNu (1. udg.) 2012 Systime s. 196  
• Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021). Politikkens kernestof, Columbus, s. 34-39, 42-48
• Storr-Hansen, Anna m.fl. (2022). Køn og ligestilling, 2. udgave, Columbus, s. 146, 157-158
Thorndal, Morten Hansen (2020). Ærkedansker perkerdansker - perspektiver på integration 2. udgave Columbus s. 25-29

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger   
• Valget 2015 - drømmepartier banker DJØF-partier, Skov, Oliver Boserup m.fl. (2016) Samf. på B, Columbus s. 174-175
• Vælgervandringer, Fischer-Nielsen Bent og Kenneth Thue Nielsen (2020). Vælgeradfærd og statistik, Columbus, s. xx
Hvilken betydning her personfaktoren for vælgernes adfærd?, Jensby, Jakob Glenstrup m.fl. (2017). Politikbogen (1. udg.), Columbus, s 135-136

Artikler
•    Mathias er 20 år og nationalkonservativ: ”Vi skal styrke dansk kultur, kristendom og familien” Ditoverblik.dk d. 22-05-2020
Mads Fuglede har meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne, DR.dk d. 19-03-2024 https://www.dr.dk/nyheder/politik/mads-fuglede-har-meldt-sig-ud-af-venstre-og-ind-i-danmarksdemokraterne
•    Sass Larsens topstyrede markedsparti truer demokratiet_uddrag Politiken d. 21-05-2017  
•   Bent Winther: Skatteaftale er »en stor sejr« for Venstre – men et andet parti kan også ånde lettet op . Berlingske d. 14-12-2023
•    Kommentar af Lisbeth Knudsen: Valget var en kamp om dagsordener, som Venstre og Konservative tabte_uddrag Altinget.dk d. 04-11-2022
•   Forsker: Meningsmålinger kan være nok så fyldt med fejl – men de skal ikke forbydes uddrag Videnskab.dk d. 15-05-2019
•   Sigge Winther: Tony Blair kan give Mette Frederiksen nøglerne til Statsministeriet for tredje gang? Altinget.dk 26. december 2025  
•   Regeringen indgår aftale om fødevarecheck, Finansministeriet d. 27-01-2026 https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2026/januar/regeringen-indgaar-aftale-om-foedevarecheck/   


Links
•    Lovgivningsprocessen, Folketinget.dk https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget (sidst besøgt d. 30-04-2026)
•    Borgerforslag, Folketinget.dk https://www.borgerforslag.dk/ (sidst besøgt d. 30-04-2026)


Video og lydfiler
•    Dit Demokrati | Fra idé til lov, Folketinget 2018 https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
•    Spektrum forklarer: Fra borgerforslag til Folketinget – sådan blev det første forslag vedtaget​ 2020 https://www.youtube.com/watch?v=fte3Tfj-8WI&t=69s
•    Genstart: De utro vælgere DR d. 06-10-2022 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-utro-vaelgere-11802200199

Andet
•    Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026, Folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udfordringer for dansk økonomi?

Hvad er de kort- og Langsigtede udfordringer for
dansk økonomi?


Hvad er de kort- og Langsigtede udfordringer for dansk økonomi?

Med afsæt i aktuelle økonomiske og samfundsmæssige udviklinger undersøger dette forløb de væsentligste kort- og langsigtede udfordringer for dansk økonomi. Forløbet tager udgangspunkt i en række centrale spørgsmål: Hvordan er dansk økonomi opbygget? Hvilke mål forsøger den økonomiske politik at opfylde? Og hvilke dilemmaer og målkonflikter opstår i forsøget på at skabe vækst, velfærd og bæredygtighed?

Indledningsvist introduceres eleverne til de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb, som danner grundlaget for forståelsen af, hvordan økonomien fungerer. Herefter arbejdes der med de vigtigste økonomiske politikker – særligt finanspolitik – og hvordan disse anvendes til at styre økonomien i forskellige konjunktursituationer. Eleverne lærer også at skelne mellem faste og løbende priser og får indsigt i centrale økonomiske teorier som keynesianisme og monetarisme.

Forløbet har desuden fokus på aktuelle udfordringer for dansk økonomi, herunder inflation, arbejdskraftmangel og den grønne omstilling. Eleverne arbejder med at analysere og vurdere, hvordan disse udfordringer påvirker både den økonomiske politik og samfundets udvikling – på kort og lang sigt.

Løbende i forløbet arbejdes der med skriftlighed og økonomisk metode, herunder udledningsopgaver og beregningsteknikker (fx procentvise ændringer). Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres evne til at anvende økonomisk viden i konkrete samfundsmæssige sammenhænge og til at tage stilling til, hvilke løsninger der kan være hensigtsmæssige – både ud fra idealer og interesser.

Derudover kan nævnes, at forløbet også har fungeret som grundlag for klassens SRO (samf/matematik), hvor der har været fokus på Lafferkurven. Her har fokus været lagt på hhv. indkomst- og substitutions-effekten, politiske ideologier samt om der findes en optimal skatteprocent


FAGLIGE MÅL:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

Økonomi:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Litteraturliste kompendium:

- Madsen, PK og E Jensen (2010). Samfundets økonomi, Columbus, s. 28-33 (dvs. kopiside 24-29)
- Kauffeldt, Søren (2018). Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus, s. 40-41 (dvs. kopiside 7-8)
- Kauffeldt, Søren (2018). Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus, s. 51 (dvs. kopiside 21)
- Kureer, Henrik (2023). ØkonomiNu, 4. udgave, Systime, s. 41-42, 78-90 (dvs. kopiside 33-47)
- Skov, Oliver B. m.fl. Samf på B, 2. udgave, Columbus, s. 220-223 (dvs. kopiside 3-6)
- Sørensen, Jacob Graves (2022). Økonomiens kernestof, Columbus, s. 74-81 (dvs. kopiside 54-61)
- Trier, Peter (2018). Økonomi, Gyldendal, s. 148-157 (dvs. kopiside 11-20)

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger
- kap 5 Økonomiske skoler, Isaksen, bo og Nielsen, Dennis Lunding (2022), Basal økonomi Columbus s. 62-69
- Lineær regression, Kauffeldt, Søren (2018). Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus, s. 102-103
- Carlsen, Marie Berg (2023). Sådan skriver du samfundsfag, Columbus, s. 24-30
- Homo Economicus – det rationelle individ, Andersen, Lene Nibuhr og Skött, Jakob Sinding, Økonomibogen (2. udg.), Columbus s. 22-23
- Økonomiske skoler, Henriksen, Per (2009) Økonomi ABC Kernestof fra C til A-niveau s. 172-173
- 7.3 Automatisk budgetvirkning og automatiske stabilisatorers, Kureer, Henrik (2016) ØkonomiNu, 2. udgave, Systime s. 104 -105
- Finanspolitik i praksis – politisk/økonomiske overvejsler Kureer, Henrik (2016) ØkonomiNu, 2. udgave, Systime s. 109-110

Artikler
- Erik Bjørsted: ”Den økonomiske krisehåndtering har været til ug med kryds og slange” Arbejderbevægelsens Erhvervsråd d. 17. maj 2021. Uddrag. Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Mads Lundby Hansen: ”Dansk økonomi har ikke brug for Wammens stimuli, men for genåbning”. Berlingske. 20.3.2021 og CEPOS. 1.6.2021. Uddrag. Mads Lundby Hansen er cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SRO: Amerikansk præsidentvalg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er du fri til at forme din tilværelse?

Er du fri til at forme din tilværelse?

Dette forløb undersøger, i hvilken grad individet er frit stillet til at forme sin egen tilværelse – eller om menneskers valg og livsbane i højere grad er bestemt af bagvedliggende strukturer. Med udgangspunkt i aktør-struktur-diskussionen arbejder eleverne med at forstå, hvordan identitet dannes, og hvilke sociale kræfter der påvirker individets handlemuligheder.

Indledningsvist introduceres eleverne til teorier om identitetsdannelse og socialisering, herunder forskellen på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Der arbejdes med senmodernitetens optimister og pessimister, og multisocialiseringsmodellen (sommerfuglemodellen) anvendes til at illustrere de mange påvirkninger, individet udsættes for. Giddens’ strukturationsmodel og Bourdieu inddrages som teoretisk ramme for at forstå og diskutere samspillet mellem individ og struktur.

Herefter rettes fokus mod tre centrale sociale variable – klasse, etnicitet og køn – som mulige forklaringer på ulighed i muligheder. Eleverne arbejder med begrebet social arv og med Bourdieus teorier om kapitalformer og habitus for at forstå, hvordan sociale positioner kan reproduceres over generationer. Der stilles spørgsmål ved, om alle har lige muligheder for at forme deres fremtid – særligt hvis man har en bestemt klassemæssig baggrund, anden etnisk baggrund eller tilhører et bestemt køn.


FAGLIGE MÅL:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Litteraturliste kompendium:

- Antoft, Rasmus m.fl. (2015). SociologiNu, Systime, s. 66-68 (kopiside 65-67)
- Beyer, Mads m.fl. (2022). Samfundsfag C, 5. udgave, Systime, s. 188-190 (kopiside s. 77-79)
- Brejnrod, Poul m.fl. (2017). Sociologi - Viden, teori og metode, 2. udgave, Gyldendal, s. 101-102 (kopiside 37-38)
- Brejnrod, Poul m.fl. (2017). Sociologi - Viden, teori og metode, 2. udgave, Gyldendal, s. 154-161 (kopiside 45-49)
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2019), Luk samfundet op!, 3. udgave, Columbus, s. 36-38 (kopiside 29-31)
- Clausen, Birgitte Prytz m.fl. (2012), Unge og identitet, Columbus, s. 9-16 (kopiside 9-26)
- Jensby, Jakob G og Peter Brøndum (2019), Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed, 2. udgave, Columbus, s. 15-20, 112-114 (kopiside 70-74, 82-84)
- Juul, Søren m.fl. (2020). Sociologibogen, 2. udgave, Columbus, s. 200-212 (kopiside 52-62)
- Kauffeldt, Søren (2018). Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus, s. 82-83 (kopiside 33-34)
- Matthiesen, Tobias m.fl. (2019). Fri eller fortabt - En bog om ungdomssociologi, Columbus, s. 116-117 (kopiside 41-42)
- Matthiesen, Tobias m.fl. (2019). Fri eller fortabt - En bog om ungdomssociologi, Columbus, s. 128-130, 131 (kopiside 87-97)
- Petersen, Margit Anne og Stine Simonsen Puri (2012), Billeder på integration, Systime, s. 17-20, xx (kopiside 99-102, 104)
- Storr-Hansen, Anna m.fl. (2017). Køn og ligestilling, 2. udgave, Columbus, s. 8-10, 62-73 (kopiside 107-121)
- Thorndal, Morten Hansen (2021). Sociologiens Kernestof, Columbus, s. 10, 12-14 (kopiside 2-5)
- Thorndal, Morten Hansen (2021). Sociologiens kernestof, Columbus, s. 80-86 (kopiside 130-135)
- Wilken, Lisanne (2014). Bourdieu for begyndere, 2. udgave, Samfundslitteratur, s. 90-93 (kopiside 124-127)

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger
- 1.6 den nye ulighed (PDF-fil)
- Uddannelsessystemets symbolske vold (udleveret elektronisk + bagerst i kompendiet i kopiform som ekstraside)
- Individualisering og social differentiering (ligger som Word-fil)
- Afsnittet "4.6 Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitative undersøgelser?" Petersen, Vibeke Allerup m.fl. (2018). Metodebogen, Columbus, s. 101-102
- Afsnittet "5.5 4.6 Hvad er styrkerne og svaghederne ved interviews og kvalitative metoder?" Petersen, Vibeke Allerup m.fl. (2018). Metodebogen, Columbus, s. 126-128
- Afsnittet "8.1 Hvad er forskningskriterier" Petersen, Vibeke Allerup m.fl. (2018). Metodebogen, Columbus, s. 165-169

Artikler
- Forsker i ulighed: Politikerne konstaterer, at Jeppe drikker, men interesserer sig alt for lidt for, hvorfor Jeppe drikker, Politiken d. 29-09-2019
- Brød med social arv  Julie er familiens første akademiker, DR.dk 29.02.2016
- Social arv i Danmark Af Mads Meier Jæger, seniorforsker SFI Danmarksbilleder, SFI's forskning gennem so år, 2009, S. 17-18


Link
- Rollekonflikt, Samfundsfag.dk https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/generel-sociologi/rollekonflikt/
- Hvem er klasserne, Klassesamfundet.dk https://klassesamfund.dk/hvem-er-klasserne
   
Film og videoklip
- Historien bag historien De perfekte piger DR1 2015 (findes på MitCFU)
- En vej - to verdener afsnit 1 DR1 2016 (findes på MitCFU)
- Brinkmanns Briks - Integration forfra DR d. 17-02-2021 https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021/integration-forfra-11542104073 (Lyt fra 09:08 til 31:40)    
- Klog på Sprog, Søde piger og raske drenge DR d. 29-11-2024 https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2024/soede-piger-og-raske-drenge-11032407485 (lyttet fra 18:14-23:42)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk arbejdsmarked og velfærd i EU

Dansk arbejdsmarked og velfærd i EU
Dette forløb undersøger, hvordan det danske arbejdsmarked og velfærdsmodel fungerer – og hvordan disse påvirkes af Danmarks medlemskab af EU. Forløbet tager udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked? Hvordan forsøger man politisk at sikre lav arbejdsløshed? Og hvordan udfordres den danske velfærdsstat i en europæisk kontekst?

Indledningsvist fokuserer forløbet på det danske arbejdsmarked, herunder forskellige typer af arbejdsløshed og de politiske strategier, der anvendes for at håndtere dem – særligt stramnings- og opkvalificeringsstrategien. Eleverne arbejder med begreber som flexicurity, fagforeninger og den danske model, og får indsigt i, hvordan samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter er med til at forme beskæftigelsespolitikken i Danmark.

Herefter rettes blikket mod EU og dets betydning for arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Eleverne introduceres til centrale integrationsbegreber som mellemstatslighed og overstatslighed, og der arbejdes med forskellige dimensioner af integration – fx økonomisk vs. politisk og regional vs. global. Der skelnes mellem formel og reel suverænitet, og eleverne præsenteres for integrations- og samarbejdsteorier som føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.

I forlængelse heraf undersøges, hvordan EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed – herunder spørgsmålet om vandrende arbejdstagere – påvirker det danske arbejdsmarked og velfærdssystem. Eleverne arbejder med velfærdsstatens opbygning og udfordringer, herunder forskellen på universelle, selektive og residuale modeller, og velfærdstrekanten anvendes som analytisk redskab.

Afslutningsvis ser forløbet på konkurrenceevne som en afgørende faktor for et lands økonomiske bæredygtighed og velfærd. Eleverne arbejder med at analysere, hvordan Danmark kan fastholde sin velfærdsmodel i en globaliseret og integreret europæisk økonomi.


FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Litteraturliste kompendium:
- AE (2016). Et godt sikkerhedsnet skaber fleksibilitet på arbejdsmarkedet, AE, s. 9 (kopiside 17)
- Andersen, Lene N. og Jakob S. Skött (2018). Økonomibogen, 2. udgave, Columbus, s. 181-184
- Bjørnstrup, Victor m.fl. (2019). Velfærdsstaten under pres – Perspektiver på velfærdsstatens fremtid, 2. udgave, Columbus, s. 46-48, 237-243  
- Branner, Hans (2021). Det politiske Europa – En grundbog om EU, Forlaget Columbus, s. 32-38 (kopiside 48-54)
- Frederiksen, Lars (2020). EU’s udfordringer – En casebaseret grundbog om EU, Columbus, s. 99-100, 128-137 (kopiside 71-82)
- Henriksen, Per (2024). Arbejde og arbejdsmarked, Columbus, s. 127-134, 122-127, (kopiside 25-38)
- Henriksen, Per (2024). Arbejde og arbejdsmarked, Columbus, s. 146-151 (kopiside 39-44)
- Henriksen, Per (2024). Arbejde og arbejdsmarked, Columbus, s. 112-115 (kopiside 99-102)
- Isaksen, Bo og Dennis Lunding Nielsen (2022). Basal økonomi – en kort introduktion til økonomi, Columbus, s. 32-34, 92-101 (kopiside 4-6, 7-16)
- Jensen, Mads C. D. og Julie H. Nielsen (2011). EUropa på vej, Systime, s. 33-35 (kopiside 57-59)
- Kristiansen, Anders H. og Morten Bülow (red). SAmfNU, Systime, s. 225-227
- Kureer, Henrik (2023). ØkonomiNu – En grundbog til samfundsøkonomi, 4. udgave, Systime, s. 132-133 (kopiside 20-21)

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger
• Beyer, Frederiksen & Kureer (2005-2022) Partierne og EU, Samfundsfag C, 5. udgave, Systime, s. 50-52 (siderne findes også i politikkompendium)
• Brøndum, Peter (2017), Udvidelsesstrategi, Luk Samfundet Op (3. udg) Columbus s. 214-216
• Brøndum, Peter (2017) Kap. 9 velfærdstat eller konkurrncestat, Luk Samfundet Op (3. udg) Columbus s. 201-207
• Frederiksen, Lars (2020) Føderalismen EU's udfordringer - en casebaseret grundbog om EU, Columbus s. 71-76
• Jensby, Jakob Glenstrup og Brøndum, Peter (2014) 4.2.1 GINI-koefficienten Ulighedens mange ansigter - Perspektiver på social ulighed Columbus s. 67-69  
• Jensby, Jakob Glenstrup og Brøndum, Peter (2014) 4.4 Hvilke kerneelementer har betydning for den økonomiske ulighed, Ulighedens mange ansigter - Perspektiver på social ulighed Columbus s. 72--74  
• Jensby, Jakob Glenstrup og Brøndum, Peter (2014) 4.6 Forklaringer på den voksende økonomiske ulighed i Danmark, Ulighedens mange ansigter - Perspektiver på social ulighed Columbus s. 76-+79  

Artikler
• Hvilken Morten har misforstået dansk suverænitet i forhold til EU – Helveg eller Messerschmidt? Af Mette Ginnerskov Hansen|Analyse

Hjemmesider
• EU's historie, Folketinget https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/eus-historie
• Europa-Kommissionen, Folketinget https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen
• Ministerrådet,  Folketinget https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/r%C3%A5det    
• Europaparlamentet, Folketinget https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet  
• Konkurrenceevnebarometer Dansk erhverv Konkurrenceevnebarometer https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/   

Film og lydklip
• EU's historie, Folketinget https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_dbqmdrkz/embed/dynamic
• Hvad bestemmer EU? Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
• Hvordan lovgiver EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
• Beslutningsprocessen i EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
• Europa-Kommissionen, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
• Ministerrådet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
• Europaparlamentet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
• Vigtige forskelle på lovgivningsprocessen, Folketinget https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.78/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/1_si7glfzg?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=1_si7glfzg&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
• Faktatjek: Kommer der flere job fordi flere står til rådighed?, DR 2015 https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-kommer-der-flere-job-fordi-flere-staar-til-raadighed set fra start til 05:17   
• Modul 2: Det indre marked, DEO undervisning https://undervisning.deo.dk/eu-masterclass/grundskole/modul-2/
• Hvad er EU, Raeson https://soundcloud.com/raesondk/sadan-fungerer-eu_afsnit-1-hvad-er-eu

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring

Dette forløb er baseret på 90 minutters moduler og er beregnet til at ligge i starten af 3.g.

Forløbet søger at give eleverne en forståelse af den verden, som Danmark som småstat skal navigere i, hvad udenrigspolitik er, og hvordan stater handler i det internationale system. Forløbet afsluttes med, at eleverne anvender deres viden til at analysere og diskutere Danmarks handlemuligheder i en ny verdensorden. Der arbejdes med aktuelle cases, begreber og modeller, og forløbet afsluttes med en podcastproduktion.

Kernestof:
International politik
– mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Litteraturliste kompendium:
• Branner, Hans (2006). Global politik, Columbus, s. 24–29 (6 ns)
• Branner, Hans (2015). Global politik, Columbus, s. 21–23 (3 ns)
• Branner, Hans (2023). Global politik, 5. udg., Columbus, s. 184–188, 257-262 (11 ns)
• Bülow, Morten Winther & Tonny Brems Knudsen (red.) (u.å.). International PolitikNu, 4. udgave, Columbus, s. 300–301 og 304–305 (4 ns)
• Isaksen, Bo & Dennis Lunding Nielsen (2025). Basal IP, Columbus, s. 10+48–51 (5 ns)
• Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2023). IP bogen, 2. udgave, Columbus, s. 92-94, 96-99, 100–104, 104-108, 240 (18 ns)
• Søndergård, Lars (2012). Verdens syv udfordringer, 2. udg., Columbus, s. 34–40 (7 ns)
• Sørensen, Stig Fraulund (2020). Udenrigspolitik – Danmark i verden, Systime, s. 107–110 (4 ns)

Materiale foruden kompendium:

Artikler
• Ny rapport slår fast: Verden har ikke været så meget i krig siden Anden Verdenskrig som lige nu, DR.dk d. 05-05-2025 https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-rapport-slaar-fast-verden-har-ikke-vaeret-saa-meget-i-krig-siden-anden-verdenskrig
• Doorstep: Regeringen vil anskaffe langtrækkende præcisionsvåben, Statsministeriet d. 17-09-2025
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi maj 2023, Regeringen  

Link
• Armed forces of the world, ArmedForces.eu https://armedforces.eu/countries
• Countries - The World Factbook, CIA https://www.cia.gov/stories/story/spotlighting-the-world-factbook-as-we-bid-a-fond-farewell/


Film, filmklip og lyd  
• DR (2021). Diplomaterne – 2. Thomas og den ubudne gæst, https://www.dr.dk/drtv/se/diplomaterne_-thomas-og-den-ubudne-gaest_282953 følgende er IKKE set 2:32-23:30 og 33:46-39:55
• Deadline: Gør Mette Frederiksens hardliner-retorik Danmark mere sikkert? DR d. 18-p9-2025 (findes på MitCFU)
• DR (2021). Diplomaterne – 4. Exit Kabul, https://www.dr.dk/drtv/se/diplomaterne_-exit-kabul_282954


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 På ved mod en kinesisk verdensorden?

På ved mod en kinesisk verdensorden?

Dette forløb er baseret på 90 minutters moduler og er beregnet til at ligge i 3g.

Med afsæt i, hvordan Kina har udviklet sig fra uland til noget, der bedst kan beskrives som en global økonomisk supermagt, så tilstræber forløbet, under inddragelse af teorier og begreber vedr. international politik, at forstå Kinas genopstigning i international politik og den tilhørende brudflade, som det medfører i forhold til især de kinesisk-amerikanske relationer. I sammenhæng hermed inddrages bl.a. overvejelser vedr. a) Taiwan og det Sydkinesiske Hav, b) Belt and Road Initiative og Public-diplomacy. Afslutningsvis reflekterer forløbet over, hvordan fremtidens verdensorden i international politik vil se ud.

Kernestof:
• International politik:
o aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
o globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Litteraturliste kompendium:
Breindahl, Jens og Kåre Blinkenberg (2019-2024). Samfundsfag til hf, 3. udgave, Systime, s. 342-351 (kompendieside 8-17).  
Figur vedr. globalister og skeptikere, www.samfundsfag.dk (kompendieside 82).  
Figur vedr. positive og negative syn på globalisering, www.columbus.dk, Columbus (kompendieside 81).  
Holmgaard, Signe Lang m.fl. (2022). Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, s. 198-203 (kompendieside 62-67).  
Isaksen, Bo og Dennis Lunding Nielsen (2025). Basal IP, Columbus, s. 72-82 (kompendieside 70-80).  
Jansen, Ras Tind Solveig (2021). Kina under forandring, Columbus, s. 179-186, 193-197 (kompendieside 42-54).  
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Jakob Sinding Skött (2023). IP bogen, 2. udgave, Columbus, s. 46-48 (kompendieside 57-59).  
Sørensen, Jacob Graves m.fl. (2016). IP&Ø, Columbus, s. 79-81 (kompendieside 3-5).  
Sørensen, Jacob Graves (2024). International politiks kernestof, Columbus, s. 10-21, 23-30 (kompendieside 20-39).  
Østergaard, Clemens Stubbe m.fl. (u.a.). International PolitikNu, Systime, s. 71-72, 76-78 (kompendieside 84-88).

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger
- 3.2 Kina: Dragen flyver igen, Sørensen, Rasmussen og Rasmussen (2016) IP&Ø - grundbog i International Politik og Økonomi, Columbus, s. 79-81  

Artikler
- Xi har den plan, som Vesten mangler. Sådan ser Kinas bud på en ny verdensorden ud, Zetland d. 09-10-2024 https://www.zetland.dk/historie/s851Wx2w-aO0E1wr0-ae4b6
- Casper Wichmann i RÆSON SØNDAG: Fortællingen om Kina skal undergrave Vesten
d. 18-09-2022
- Andreas Forsby i RÆSONs nye trykte nummer: Er Kina klar til at indtage rollen som USA’s førsteudfordrer? d. 27-04-2023
- 200 år gammel plan danner grundlag for Trumps mål om total dominans, TV2 d. 06-01-2026 https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-01-05-200-aar-gammel-plan-danner-grundlag-for-trumps-maal-om-total-dominans
- Ulrik Vestergaard Knudsen om 2023: Hyperglobaliseringen er død. Den kommer aldrig nogensinde tilbage, RÆSON.dk d. 27.12.2022

Link
• Armed forces of the world, ArmedForces.eu https://armedforces.eu/countries
• Countries - The World Factbook, CIA https://www.cia.gov/stories/story/spotlighting-the-world-factbook-as-we-bid-a-fond-farewell/
How views of the U.S., China and their leaders have changed over time, PEWResearch https://www.pewresearch.org/short-reads/2023/11/06/how-views-of-the-us-china-and-their-leaders-have-changed-over-time/

Film og lydklip
- CNAInsight: Rise of an Asian Giant, 2019, Link: https://www.youtube.com/watch?v=oIF-ujSeQho
- The World according to China | VPRO Documentary d. 11-06-2023 https://www.youtube.com/watch?v=ShfgNtUulzk
- Nye, Joseph: “Global Power Shifts” https://www.ted.com/talks/joseph_nye_global_power_shifts
- John Mearsheimer: Vil et styrket Kina true verdensfreden? Foredrag d. 12-04-2018 https://www.youtube.com/watch?v=g8lb9dqQu_o
- Verden ifølge Gram - Da Trump skød illusionen om en verdensorden ned DR d. 07-01-2026 https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2026/da-trump-skoed-illusionen-om-en-verdensorden-ned-11802632023


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er det liberale demokrati under pres?

Er det liberale demokrati under pres?

Forløbet bygger ovenpå og arbejder videre med klasen arbejde med politik i 1g og rejser i forlængelse heraf spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres? Dette forsøges undersøgt ved dels først at afdække forskellige vinkler på magt og demokrati for derefter at gå i dybden med mediernes betydning i forhold til demokrati. Med dette fundament, så forsøger forløbet at konkretisere spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres, herunder ved at se på betydningen af populisme og identitetspolitik.

Kernestof:

• Sociologi
o politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

• Politik
o magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
o politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

• Metode
o kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer af data
o komparativ metode og casestudier
o statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Litteraturliste kompendium:
Branner, Hans og Klaus Holleufer (red.) (2023). Demokrati i krise?, Systime, s. 12-21 (kompendieside 11-20).  
Jensby, Jakob Glenstrup m.fl. (2017). Politikbogen, Columbus, s. 187-199 (kompendieside 43-55).  
Jensen, Ole Hedegaard (2012). Grundbog i dansk og international politik, Systime, s. 84-86 (kompendieside 38-40).  
Kauffeldt, Søren (2018). Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus, s. 16-17, 28-29, 36-37 (kompendieside 3-8).  
Rasmussen, Finn (2018). Medier og politisk kommunikation, Columbus, s. 35-42, 79-84 (kompendieside 58-71).  
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2013). Politik – Kultur, konflikt og konsensus, Columbus, s. 126-128, 131-138 (kompendieside 74-84).  
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021). Politikkens kernestof, Columbus, s. 118-129, 146-147 (kompendieside 23-35).  

Materiale foruden kompendium:

Grundbøger
- Brøndum, Peter (2017) Figur 6.18: Forskellige former for politisk deltagelse i Luk Samfundet Op! (3. udg.) Columbus s. 149
- Den politiske forbruger, Faktalink.dk https://faktalink.dk/emner/den-politiske-forbruger (sidst besøgt d. 06-05-2026 )
- Goul-Andersen, Jørgen (2012) Magt som ressource i PolitikNU (1.udg.), Systime s. 192-199
- Rasmusen, Jesper Hjarbæk (2013) Hvordan får vi indflydelse på det politiske system Politik - kultur, konflikt og konsensus, Columbus s. 73-76
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2022) 8.3 politik og sociale medier i Politikkens kernestof Columbus s. 106-108

Artikler
- KRONIK Vi skal forstå verdens autokratier bedre, hvis vi vil redde det liberale demokrati, Information d. 16-05-2022 https://www.information.dk/debat/2022/05/forstaa-verdens-autokratier-bedre-redde-liberale-demokrati
- Magtens netværk, De mest centrale organisationer og personer i 2024, Foreningen for Elite og
Magtstudier d. 24-12-2025 s. 4-5, 9
- Kapitel 8 Samspillet mellem samfundsinteresser_uddrag Det danske demokratis udfordringer, Magtudreningen 2.0  
- Ungarn laver hele tiden ballade. Her er forklaringen på, hvorfor de ikke bliver smidt ud af EU, Zetland d. 03-01-2024 https://www.zetland.dk/historie/s851q4bv-aO0E1wr0-01981
- Afsnit 1: Nu ved vi, hvem der sidder i toppen af den danske magtelite Zetland d. 26-05-2025 https://www.zetland.dk/historie/s0Pjptlg-a8dQKjjz-c04ed
- Politikerne bakser med befolkningens tillid, Momentum d. 05-09-2025
- Politikerlede: Snylteren, hykleren, fjolset og teknokraten Politiken d. 23-03-2015

Link
- Borgerforslag, Folketinget https://www.borgerforslag.dk/


Film, filmklip og lyd  
- Spektrum forklarer: Fra borgerforslag til Folketinget – sådan blev det første forslag vedtaget​, Spektruk d. 27-05-2020 https://www.youtube.com/watch?v=fte3Tfj-8WI&t=69s
- Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger, DR d. 24-11-2021 https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
- Mikkel Bjørns usynlige linje for statsborgerskab, Hvis du vil vide mere https://podcasts.apple.com/us/podcast/mikkel-bj%C3%B8rns-usynlige-linje-for-statsborgerskab/id1718252423?i=1000747282671&l=vi
- Laila unlocker demokratiet: Hvem orker at demonstrere? DR 16-11-2025 https://www.dr.dk/drtv/se/laila-unlocker-demokratiet_-hvem-orker-at-demonstrere_555407
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlig samfundsfag

Links tilgængelig under eksamen i skriftlig samfundsfag

Hjælp til skriftlig samfundsfag
- Video: Hypotesegenren: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o
- Video: Udled-genren: https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g
- Video: Beregning af procentvis andel i Excel:  https://www.youtube.com/watch?v=aTsnOgxDTxI
- Video: Beregning af indekstal i Excel: https://www.youtube.com/watch?v=6MXM45bMJ3g
- Video: Beregning af procentvis stigning i Excel:  https://www.youtube.com/watch?v=rQ-Ou8BRMZw
- Video: Udled af lineær regression:  https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
- Video: Undersøg-genren: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8
- Video: Sammenlign-genren: https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8
- Video: Diskussions-genren: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM
- Video: Notat-genren: https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo

Hvad er de kort- og Langsigtede udfordringer for
dansk økonomi?
- Video: Sådan fungerer Udbud og Efterspørgsel – Kort fortalt, PengeStrategi,  https://www.youtube.com/watch?v=_OPfH2OcZnk
- Video: Danmark som åben økonomi, Jakob Ross-Petersen https://www.youtube.com/watch?v=yYh7B0yVkmo Set fra start til 01:43

Dansk arbejdsmarked og velfærd i EU
- Video: EU's historie, Folketinget https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_dbqmdrkz/embed/dynamic
- Video: Hvad bestemmer EU? Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Video: Hvordan lovgiver EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Video: Beslutningsprocessen i EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Video: Europa-Kommissionen, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Video: Ministerrådet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Video: Europaparlamentet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Konkurrenceevnebarometer Dansk erhverv Konkurrenceevnebarometer https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/

På ved mod en kinesisk verdensorden?
- Armed forces of the world, ArmedForces.eu https://armedforces.eu/countries
- Countries - The World Factbook, CIA https://www.cia.gov/stories/story/spotlighting-the-world-factbook-as-we-bid-a-fond-farewell/
- Video: Global power shifts Joseph Nye (2010) TEDGlobal https://www.ted.com/talks/joseph_nye_global_power_shifts
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer