Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Randi Bech Larsen
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv
Titel 2 Nye skillelinjer i dansk politik
Titel 3 Er du fri til at forme din tilværelse?
Titel 4 En bæredygtig økonomi?
Titel 5 USA: Magt, medier og demokrati
Titel 6 Velfærdsstaten under pres
Titel 7 EU's udfordringer
Titel 8 Social ulighed
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en krisetid
Titel 10 På vej mod en kinesisk verdensorden
Titel 11 Skriftlig samf - materialesamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med ideen om det gode liv - og hvordan ideologier, velfærdsstat og social arv påvirker individets liv. Vi har undersøgt kerneværdierne i de tre klassiske ideologier. Vi har undersøgt hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel og så har vi undersøgt hvilken rolle social arv, fattigdom og kapitaler spiller ift. at bestemme udfald af forskellige liv.


Faglige mål:
Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle.
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Begreber:
Ideologi
Regressiv
Progressiv
Legitimerende
Liberalisme
Kapitalisme
Frihed
"At være sin egen lykkes smed"
Konservatisme
Organisk samfunds-opfattelse
”Gud, konge og fædreland"
Socialisme
Kommunisme
Klassekamp
Arbejdsgiver og lønmodtager
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Issue-voting
Rød blok
Blå blok
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Medianindkomst
Indkomstmetoden
Afsavnsmetode
Social eksklusion og marginalisering
Kvalitativ data
Kvantitative data
Behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Forsikringsprincip
Skønsprincip
Retsprincip
Overførsler
Serviceydelser
Den universelle velfærdsmodel
Robin Hood-princip
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital (kropslig, objektiveret og institutionaliseret)
Felt
Habitus
Social mobilitet
Positiv social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder


Materialer:
Kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op !, 3. udgave (grøn), Columbus, 2017; sider: 95n-98, 101-116, 119-121, 174-177 og 201-206ø.
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/politik/politikbogen/videoer/kapitel-2


Supplerende materiale:
https://politiken.dk/indland/hovedstaden/art8309343/Mathilde-p%C3%A5-21-bor-hos-sin-mor-%C2%BBJeg-er-s%C3%A5-parat-til-at-f%C3%A5-mit-eget%C2%AB?shareToken=Ypiej8AAhSKw
https://www.youtube.com/watch?v=OVLBIxuWfRM
https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/velfaerd-rettigheder-eller-skoensprincipper
https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm
https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_48875 (00.00-20.00)
Uddrag af Mette Frederiksens 1. maj tale 2021: https://dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-1-maj-tale-2021/
Uddrag af Jacob Elleman-Jensens tale ved Venstres ekstraordinære landsmøde, 24. januar 2021: https://www.youtube.com/watch?v=VJkzQZfjwww
Div. grafer om ulighed og social arv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nye skillelinjer i dansk politik

Dette forløb dækker over 10 moduler af 90 minutters varighed i 1.g og 7 moduler i 3.g med fokus på dansk politik og valgkampen 2026 og hænger desuden sammen med forløbet om ”velfærdsstaten under pres” fra 2.g.

Forløbet har fokus på nye skillelinjer i dansk politik med fokus på at opnå forståelse for ideologier, partiadfærd, vælgeradfærd, partier i dansk politik, demokrati, styreformer, valgsystemer, magt i politik, regering og Folketing og dansk politik i internationalt perspektiv med primært fokus hvad EU bestemmer. I forløbet er der arbejdet med ideologiske forgreninger, herunder socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme, socialdemokratisme og neoliberalisme, hvor vi blandt andet har arbejdet med danske partiers ideologiske ståsted. Vi har arbejdet med partiadfærd gennem Downs, Molins og Kaare Strøms modeller med primært fokus på anvendelse af Strøms model til at analysere regeringsdannelsen til Folketingsvalget i 2022 (med fokus på SF, Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet). I forløbet har vi arbejdet med forståelse for de danske politiske partier gennem projektarbejde, hvor der er arbejdet med skillelinjer ift. partiernes placering på den fordelings- og værdipolitiske akse og partiernes partiadfærd.

Der er desuden undersøgt aktuelle nyheder i dansk politik ifm. valgudskrivelsen i 2026 med fokus på politiske skillelinjer, parti- og vælgeradfærd (Kaare Strøms model, Molins model og Downs model), herunder sociodemografiske faktorer bag stemmeadfærden (skillelinjerne køn, alder, uddannelse, social klasse, indkomst, offentlig/privat sektor og politisk socialisering) og det politiske system gennem Eastons model.

Forløbet hænger derudover sammen med forløbet ”Velfærdsstaten under pres” fra 2.g, hvor der sættes fokus på den danske velfærdsmodel – også i et komparativt perspektiv til andre velfærdsmodeller, velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer og forskellen mellem en velfærdsstat og et velfærdssamfund med inddragelse af Marshalls begreber om medborgerskab, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Eleverne har beskæftiget sig med universalismen som begreb og undersøgt på hvilke områder den danske velfærdsstat er på vej væk fra universalismen og over mod en mere residual eller selektiv version. Begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering m.m. som løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer er også blevet belyst samt globaliseringens og EU’s betydning for det danske velfærdssamfund. Af interne udfordringer er der særligt fokuseret på den demografiske udviklings konsekvenser og arbejdsudbud ifm. velfærdsfag, herunder et fokus på velfærdsuddannelser under pres og individualiseringstendenser. Af eksterne udfordringer er der særligt fokuseret på globaliseringen betydning for det danske arbejdsmarked, herunder økonomisk globalisering, outsourcing, social dumping og immigration. Der er desuden arbejdet med partiernes syn på velfærdsstaten, herunder ideologisk kobling mellem partiernes løsningsmodeller og velfærdsmodeller.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Materialer
Grundbøger:
- Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2017). Luk samfundet op! (3. udg.). Forlaget Columbus, s.115-117, 121-123, 125-129, 131-135, 138-145
- Fischer-Nielsen, B. & Nielsen, K. T. (2020). Vælgeradfærd og statistik. Forlaget Columbus, s. 69-87
- Brønstrup, m.fl. Velfærdsstaten under pres (2.udg.). afsnit 1.4 ”Velfærdsmodeller” (3 sider)
- Sørensen, J. G. Økonomiens kernestof. Forlaget Columbus, s. 134-136, 142-153, 55-57

Internetkilder
- Genstart: De utro vælgere: Genstart | De utro vælgere | Lyt som podcast | DR LYD
- Berlingske: ”Forstå FE-sagen og dens baggrund her”: https://www.berlingske.dk/indland/se-videoen-forstaa-fe-sagen-og-dens-baggrund-her
- Jyllands-Posten. ”FE, TET og PET. FE-sagen er meget forvirrende, men her er en let gennemgang”: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16664763/fe-tet-og-pet-fesagen-er-meget-forvirrende-men-her-er-en-let-gennemgang/
- Video: Dit demokrati: https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.85/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_radcli0t?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_radcli0t&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - Opstil hypoteser DK politik 21-01-2024
Samf aflevering 4 - udled statistisk + diskussion 12-01-2025
Samf 6 - statistisk usikkerhed og diskuter 08-03-2026
Samf 7 12-03-2026
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er du fri til at forme din tilværelse?

Forløbet strækker sig over 11 moduler af 90 minutters varighed.

I forløbet er der arbejdet med sociologiske teorier og begreber under overskriften "er du fri til at forme din tilværelse?". Der blev introduceret til aktør/strukturdebatten (voluntaristisk og deterministisk perspektiv) - et fokus der blev arbejdet løbende med i forløbet. Der blev arbejdet med identitet (personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet) og sociale grupper (primær, sekundær, formel, uformel og reference) med fokus på sociale mediers inflydelse på identitet og sociale grupper. Dernæst arbejdede vi med socialisering, herunder primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering og diskussion af hvorvidt der er tale om multisocialisering i det senmoderne samfund med fokus på udviklingen over tid ift. om danske børn går i daginstitutioner. Herunder et fokus på formelle og uformelle normer, internalisering og sanktioner. Vi arbejdede med Giddens teori om identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og ansigtsløse relationer, herunder et fokus på kvinders ligestillingskamp og individualisering og på spørgsmålet om hvorvidt mange valg kan påvirke unges trivsel.

Dernæst arbejdede vi med Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage, branding og image) gennem analyse af DR-programmet "De dyre piger" og identitetsdannelse på sociale medier gennem statistisk materiale. Der blev arbejdet med integration og kultur gennem Maffesolis neostammer og præmoderne stammer med fokus på udviklingen i antallet af indvandrere (vestlige- og ikke-vestlige) i Danmark over tid og udviklingen i kriminalitet og hvordan det går med integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark og Aalborg Kommune gennem integrationsbarometer.dk.

Der blev arbejdet med accelerationssamfundet gennem Hartmut Rosas begreber om teknologisk acceleration, acceleration af sociale forandringsprocesser, acceleration af livstempo, fremmedgørelse, resonans og præstationssamfundet gennem Anders Petersen - herunder hvorvidt og hvordan præstations- og accelerationssamfundet hænger sammen med fokus på andelen af stress og mistrivsel blandt gymnasieelever.

Forløbet sluttedes af med et fokus på køn og ligestilling gennem introduktion af tre opfattelser af køn: køn som biologi, køn som socialisering (Beauvoir) og køn som performativitet (Butler). Vi arbejdede med forståelse for en binær verdensopfattelse og fordeling af reproduktivt arbejde mellem kønnene.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 En bæredygtig økonomi?


Dette forløb dækker over 11 moduler af 90 minutters varighed i 1.g og 15 moduler i 2.g med fokus på dansk økonomi samt koblinger til forløbet ”Velfærdsstaten under pres” i 2.g.

Forløbet sætter fokus på det overordnede spørgsmål: ”hvad er en bæredygtig økonomi?”. I første omgang med fokus på økonomiske mål, økonomisk politik og målkonflikter – herunder en forståelse for at en ”bæredygtig” økonomi kan forstås gennem målopfyldelse. Dernæst gennem introduktion af tre økonomiske skoler (Monetarisme/Neoklassisk økonomisk teori, Keynesiansk økonomisk teori og Økologisk økonomi), herunder fokus på at spørgsmålet om en ”god” eller ”bæredygtig” økonomi afhænger af hvilke teoretiske briller, der anskuer økonomien. Forløbet afsluttes med et fokus på, at en bæredygtig økonomi også kan relateres til spørgsmålet om målet om at fremme bæredygtig udvikling inden for økonomiens verden, hvor der sættes fokus på de økonomiske teoriers forskellige bud på hvordan der skabes en bæredygtig økonomi.
I forløbet har vi haft fokus på behovsopfyldelse og velfærdstrekanten og fordeling mellem stat, marked og civilsamfund med reference til ideologi gennem begreberne positiv og negativ frihed. Der blev arbejdet med markedet, herunder markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel i mikroøkonomisk perspektiv og økonomisk magt. Civilsamfundet introduceredes med reference til udviklingen fra det traditionelle samfund. Fokus på statens rolle gennem omfordeling, den danske velfærdsstat og blandingsøkonomi. Løbende fokus på fordele og ulemper ved marked, stat og civilsamfund.

Hernæst arbejdede vi med de økonomiske mål: vækst i BNP, herunder et fokus på forskellen mellem produktion og produktivitet, lav arbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, balance i den offentlige sektors budget og bæredygtig udvikling. Eleverne introduceredes for aktuelle tal om dansk økonomi (udvikling i BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen og den offentlige sektors budgetter). Herunder et fokus på målkonflikter, særligt mellem inflation og arbejdsløshed, økonomisk vækst og bæredygtig økonomi og høj beskæftigelse og ligevægt på betalingsbalancen. Hernæst arbejdede vi med det økonomiske kredsløb med fokus på forholdet mellem aktører (husholdningerne/virksomhederne, staten/husholdningerne, staten/virksomhederne, Danmark/udlandet) og gode og dårlige spiralers indflydelse på konjunktursvingninger, herunder arbejdede vi med højkonjunktur og lavkonjunktur, nedgangs- og opgangskonjunktur og recession.

Vi arbejdede med den teoretiske forståelse for multiplikatoreffekten og hvordan skat, opsparing og import udgør dræn for det økonomiske system, og multiplikatorberegninger med fokus på forskellene mellem multiplikatoren i Danmark og USA. Her introduceredes desuden formlen for den samlede produktion (C+I+G+[E-M]) og vi arbejdede med den samlede efterspørgsels fordeling i Danmark (lille åben økonomi) og USA (stor lukket økonomi). Hernæst blev økonomisk politik introduceret med fokus på finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv, herunder hvordan offentlige investeringer teoretisk har størst effekt) og strukturpolitik (stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien).

I forløbet arbejdede vi desuden med de økonomiske skoler: neoliberal økonomisk teori (monetarisme/udbudssideøkonomer), keynesiansk økonomisk teori og økologisk økonomisk teori, og hvordan skolerne forholder sig til styring af økonomien. Keynesiansk teori blev koblet til den simple makromodel og efterspørgselssideøkonomi. Ved neoklassisk økonomi arbejdede vi med underskolerne monetarister, neoklassikere og markedsligevægtsøkonomer, tiltro til markedsmekanismen, pris- og løndannelse, forklaring af økonomiske kriser og inflationsdæmpende/likviditetssikrende penge- og strukturpolitik. Ved økologisk økonomi så vi en Ted talk med Kate Raworth om doughnut-økonomi og arbejdede med begreberne ”social foundation”, ”ecological ceiling”. Vi arbejdede desuden med at koble doughnut-modellen til FN’s Verdensmål ved at finde koblinger mellem Verdensmålenes mål- og delmål og doughnut-modellen indre og ydre cirkler. Vi koblede keynesiansk, neoliberal og økologisk økonomi til hvordan disse ses i nutidens økonomiske politik med fokus på beskæftigelsesområdet og klimapolitik og de klassiske ideologier. Vi sluttede forløbet af med et mini-tema om bæredygtig økonomi, hvor vi arbejdede med de tre økonomiske skolers bud på hvordan der skabes en bæredygtig økonomi.

Forløbet hænger derudover sammen med forløbet ”Velfærdsstaten under pres” fra 2.g, hvor der sættes fokus på den danske velfærdsmodel – også i et komparativt perspektiv til andre velfærdsmodeller. Eleverne har beskæftiget sig med universalismen som begreb og undersøgt på hvilke områder den danske velfærdsstat er på vej væk fra universalismen og over mod en mere residual eller selektiv version. Begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering m.m. som løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer er også blevet belyst samt globaliseringens og EU’s betydning for det danske velfærdssamfund. Af interne udfordringer er der særligt fokuseret på den demografiske udviklings konsekvenser og arbejdsudbud ifm. velfærdsfag, herunder et fokus på velfærdsuddannelser under pres og individualiseringstendenser. Af eksterne udfordringer er der særligt fokuseret på globaliseringen betydning for det danske arbejdsmarked, herunder økonomisk globalisering, outsourcing, social dumping og immigration. Der er desuden arbejdet med partiernes syn på velfærdsstaten, herunder ideologisk kobling mellem partiernes løsningsmodeller og velfærdsmodeller.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
Økonomi
- Økonomi velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier

Materiale:
Grundbøger:
- Brøndum, P. & Hansen, T. B. (2017). Luk samfundet op! (3. udg.). Forlaget Columbus, s. 174-188
- Beyer, Frederiksen & Kureer. Samfundsfag C. Systime. Afsnit 18.2 ”Finanspolitik” (4 sider)
- Samf på B. Systime. Afsnit 7.4. ”Strukturpolitik” (3 sider)
- Kureer, H. ØkonomiNU – en grundbog til samfundsøkonomi, s. 313-335

Internetkilder:
- Video: Multiplikatoreffekten: https://www.youtube.com/watch?v=Vk3t_z4Na6o
- Hansen, M. Tidsskrift.dk: Visning af: Introduktion til tema: Økonomiske teorier og miljø, s. 23-37

Tilgængelige links til skriftlig eksamen:
- Video: Sådan fungerer Udbud og Efterspørgsel – Kort fortalt, PengeStrategi,  https://www.youtube.com/watch?v=_OPfH2OcZnk
- Video: de økonomiske mål, Jakob Ross-Petersen, FI ADW Eclectus 30MM 6s OLV 3
- Video: Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger, Connie Kjeldbjerg, FI ADW Eclectus 30MM 6s OLV 3
- Video: Finanspolitik, Jakob Ross-Petersen, FI ADW Eclectus 30MM 6s OLV 3
- Video: Danmark som åben økonomi, Jakob Ross-Petersen https://www.youtube.com/watch?v=yYh7B0yVkmo


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 - Udled af lineær regression 11-04-2024
Samf aflevering 1 - undersøg 19-09-2024
Samf aflevering 4 - udled statistisk + diskussion 12-01-2025
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA: Magt, medier og demokrati

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed. Forløbet omhandler det amerikanske politiske system og præsidentvalget 2024.

I forløbet er der arbejdet med det amerikanske politiske system, herunder magtens tredeling (checks and balances), opbygningen af de centrale politiske institutioner, Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus), Præsidenten (og hans embede) og Højesteret og disses muligheder for at kontrollere hinanden. Der er arbejdet med det amerikanske valgsystem flertalsvalg i enkeltmandskredse (og valgmandskollegiet) og perspektiveret til forholdstalsvalg. Ift. valg er der desuden arbejdet med sikre stater og svingstater og Gerrymandering, herunder diskussioner af demokratiske udfordringer ved det amerikanske valgsystem. I forlængelse heraf er der arbejdet med de to store amerikanske partier, Demokraterne og Republikanerne, partiernes funktioner og værdier, og den strukturelle og ideologiske forklaring på, at der kun er to store partier i USA (strukturel: winner takes it all, partiernes uvilje til at ændre dette, der ses ved f.eks. gerrymandering. Ideologisk: den klassiske liberalistisk ideologi koblet med den amerikanske drøm). De Republikanske og Demokratiske vælgere er blevet opdelt i vælgertyper, hvor der er arbejdet med disse ift. placering på de politiske akser.

I forlængelse heraf et fokus på vælgeradfærd- og partiadfærd med inddragelse af rational choice teori (Downs), Morris Fiorinas begreb om pocketbook-voting, og Michigan-modellen. Der er arbejdet med negative partisanship og negative campaigning og hvordan dette kom til udtryk i valgkampen 2024 med inddragelse af kampagnevideoer, nyhedsklip og citater fra hhv. Donald Trump og Kamala Harris. Der blev sat fokus på polarisering, herunder negativ og positiv polarisering, under inddragelse af statistisk materiale og med kobling til konsekvenser af polarisering.

Der blev arbejdet med medier og politisk kommunikation, herunder begreberne medialisering, framing, priming, spin (offensivt, defensivt, proaktivt og reaktivt) og de amerikanske vælgeres tillid til medierne. Der blev desuden arbejdet med demokratiteori, herunder teorierne: elitisme, pluralisme og korporatisme og hvordan disse kommer til udtryk i USA. Forløbet afrundedes med et fokus på sammenhængskraft og tillid under inddragelse af Emile Durkheims begreber om mekanisk og organisk solidaritet, T. H. Marshalls medborgerskabsbegreb og opdeling ml. civile, politiske og sociale rettigheder og Robert Putnams begreber om tillid (generaliseret, partikulær, institutionel) og brobyggende social kapital, herunder analyse af forskellig statistisk materiale om faldende tillid i USA.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Bearbejdet kernestof:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Materiale
Grundbog:
- Nedergaard (2019). USA – politik, økonomi og samfund. Systime, afsnit 5.1+5.2
- Brøndum & Rasmussen (2024). USA's udfordringer (4. udg.). Systime. S. 124-127, 305, 84-92
- Politikkens Kernestof (2024). Columbus. Uddrag: kapitel 10
- Politikbogen. Forlaget Columbus. Ibog. Afsnit: ”Medier og politisk kommunikation” (4 sider)
- Hjarlsbæk Rasmussen (2013). Politik, s. 19-24.

Internetkilder:
- Video: Det politiske system i USA: https://www.youtube.com/watch?v=9gPa2LA2Hso
- DR podcast: Stjerner og striber. ”Trump og Harris går til stålet i Steel City”: https://www.dr.dk/lyd/p1/stjerner-og-striber/stjerner-og-striber-2024/trump-og-harris-gaar-til-staalet-i-steel-city-11802437036
- DR podcast: Genstart: ”USA mod undergangen”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/usa-mod-undergangen-11802200219
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten under pres

Forløbet dækker over ca. 15 moduler af 90 minutters varighed og bygger delvist ovenpå forløbet "En bæredygtig økonomi" og trækker desuden tråde til forløbet "Nye skillelinjer i dansk politik". Forløbet sætter fokus på den danske velfærdsstat og dennes aktuelle udfordringer.

Formålet med forløbet er at eleverne opnår grundlæggende kendskab til den danske velfærdsmodel - også i et komparativt perspektiv til andre velfærdsmodeller. I forløbet har eleverne opnået viden om den offentlige sektor i Danmark og dens finansiering, herunder begreber som progressiv, proportional og degressiv beskatning, indkomsteffekten og substitutionseffekten og Lafferkurven. Der er i forbindelse hermed blevet koblet til forskellen mellem en velfærdsstat og et velfærdssamfund med inddragelse af Marshalls begreber om medborgerskab, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Centralt i forløbet er diskussionen om velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer. Eleverne har beskæftiget sig med universalismen som begreb og undersøgt på hvilke områder den danske velfærdsstat er på vej væk fra fra universalismen og over mod en mere residual eller selektiv version. Begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering m.m. som løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer er også blevet belyst samt globaliseringens og EU’s betydning for det danske velfærdssamfund. Af interne udfordringer er der særligt fokuseret på den demografiske udviklings konsekvenser og arbejdsudbud ifm. velfærdsfag, herunder et fokus på gymnasiereformen med kobling til velfærdsuddannelser under pres og individualiseringstendenser. Af eksterne udfordringer er der særligt fokuseret på globaliseringen betydning for det danske arbejdsmarked, herunder økonomisk globalisering, outsourcing, social dumping og immigration. Der er desuden arbejdet med partiernes syn på velfærdsstaten, herunder ideologisk kobling mellem partiernes løsningsmodeller og velfærdsmodeller.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
- politiske ideologier
- Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU's udfordringer

Dette forløb strækker sig over ca. 20 moduler af 90 minutters varighed og indeholder SRO-skrivning i fagene samfundsfag og engelsk omhandlende Brexit. Forløbet sætter fokus på EU’s udvikling og betydning for dansk politik såvel som grænseoverskridende problemstillinger.

Forløbet introducerer EU’s historie med vigtige nedslag på tidslinje. I relation hertil introduceredes integrationsbegrebet og integration i dybden og i bredden med nedslag i tidslinjen med eksempler herpå – herunder en diskussion af om integration i bredden er fortid og det nu går modsatte vej efter Brexit. Hernæst arbejdede vi med begreberne: spill-over effekter, mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, suverænitet (herunder formel suverænitet (de jure/juridisk) og f(aktuel) suverænitet (de facto/faktisk)) og danskernes forhold til suverænitetsafgivelse. Dernæst et fokus på danskernes EU-skepsis over tid, herunder det nationale kompromis og EU-forbeholdene, herunder fordele og ulemper ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet. EU-skepsis introduceredes som politisk skillelinje med reference til ideologi, hvor EU-skepsis er gået fra at være primært venstrefløjen til at være primært højrefløjen i dansk politik. EU’s institutioner blev introduceret med primært fokus på EU-kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, men også kort Det Europæiske Råd, EU-domstolen, Formandskabet, Europaudvalget og Den Europæiske Centralbank. Vi arbejdede med EU’s beslutningsproces, herunder forordninger og direktiver og lovgivningsprocessen med fokus på magtens tredeling – herunder størst fokus på den almindelige lovgivningsprocedure og triloger. Vi arbejdede med lobbyismes betydning for EU’s beslutningsproces gennem en case om lobbyismes betydning ift. lovgivning om engangsemballage. Her introduceredes forskellige typer af lobbyaktører (virksomheder/brancheorganisationer og aktivister), herunder hvem der har størst magt og fordele og ulemper ved lobbyisme.

Integrationsteorierne føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme med fokus på centrale begreber, integrationens dynamik, målsætning og interessefelt. Vi arbejdede med teoriernes fokus- og anvendelsesområder/forklaringskraft ift. europæisk integration. Hernæst satte vi fokus på fælles valutapolitik og EU’s indre marked, herunder hvordan et lands centralbank kan påvirke landets valuta, Danmarks fastkurspolitik over for euroen (valutasystemer), konvergenskrav, de fire friheder, kvantitative og tekniske handelshindringer og fordele og ulemper ved EU’s indre marked. Slutteligt et fokus på EU’s kriser (suverænitetskrise, solidaritetskrise og demokratikrise) med særligt fokus på illiberalt demokrati i Ungarn og Polen, og en diskussion af hvorvidt EU står til at blive stærkere i fremtiden i lyset af den aktuelle verdensorden.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Bearbejdet kernestof

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier


Tilgængelige links til skriftlig eksamen:
- EU's historie, Folketinget https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_dbqmdrkz/embed/dynamic
- Hvad bestemmer EU? Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Hvordan lovgiver EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Beslutningsprocessen i EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Europa-Kommissionen, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Ministerrådet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Europaparlamentet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Social ulighed

Dette forløb strækker sig over 10 moduler i 2.g samt 20 moduler i 3.g og omhandler økonomiske og sociologiske perspektiver på social ulighed. Forløbet indeholder desuden en flerfaglig uge med samfundsfag og dansk om ulighed, herunder tematikkerne integration, ligestilling og social arv.

Forløbets hovedformålet er at kortlægge den social ulighed og uligheden i centrale bagvedliggende ressourcer i Danmark. Der er med afsæt i Bourdieus begrebsapparat særligt fokus på følgende nøgleressourcer: økonomiske, kulturelle og netværksmæssige (social kapital) og skiftet fra en endimensionel økonomisk-materielt-tilgang til social ulighed til en mere multidimensionel tilgang til social ulighed med mere sociokulturelle faktorer i fokus, herunder Lars Olsens kategorisering af ”den nye ulighed”. Der er arbejdet med økonomisk ulighed gennem GINI-koefficient som ulighedsmål. GINI-koefficientens udvikling fra år 1887 til i dag er blevet undersøgt, herunder hvilke faktorer der påvirker GINI-koefficienten og der er skelnet mellem politikbestemt og ikke politikbestemt ulighed. Der har været perspektiveret til formuefordelingens udvikling og hvorledes GINI-koefficienten tager hensyn til formuefordelingen samt diskussionen af arveafgiftens indretning i Danmark samt den diskursive kamp om hvad den skal kaldes (arveafgift vs. dødsskat) hvor diskussionen er blevet brugt til at introducere diskursiv magt.

Ift. den nye ulighed er der primært blevet fokuseret på den kulturelle ressourcebeholder/kapital.  Med afsæt i klasseinddelingen af befolkningen undersøges forskellige klassers ressourcebeholdning og levekår ud fra kvalitative datakilder (kronikker og dokumentar) og kvantitative datakilder (registerdata og surveydata). I forlængelse heraf er kvantitative og kvalitative datakilders styrker og begrænsninger i tilknytning til social ulighed blevet diskuteret. Der er arbejdet med forskellige teorier om social ulighed i form af funktionalistisk teori, konfliktteori (repræsenteret ved Émile Durkheim og Erik Olin Wright) og stratifikationsteori.
I forløbet er der arbejdet med social arv og social mobilitet, herunder push- og pull-faktorer ifm. social mobilitet. Der er arbejdet med centrale teoretikere inden for senmodernitet, herunder Anthony Giddens (begreberne: aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer og ontologisk sikkerhed/eksistentiel angst), Thomas Ziehe (begreberne: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering) og Ulrich Beck (begreberne: risikosamfund, valgbiografi og institutionaliseret individualisering), herunder et fokus på ulighed i adgangen til de ressourcer, der værdsættes i senmoderniteten gennem et kritisk blik på senmodernitetens krav gennem sociologerne Scott Lash, Steven Threadgold og Pam Nilan: at senmodernitetens individualisering skaber nye differentieringer mellem vindere og tabere i ”individualiseringsspillet”.

I forløbet er der arbejdet med aktør-struktur og ideologiernes og de danske partiers syn på ulighed. Derudover er der arbejdet med ligestilling mellem kønnene, herunder lighedsbegreber og kønsteorier (Simone De Beauvoir, Judith Butler, patriarkatet, intersektionalitet, det valgfrie køn og maskulinitetsforskningen repræsenteret ved Michael Kimmel).

Faglige mål
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Bearbejdet kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Materiale
Grundbøger:
- Jackob, GJ. & Brøndum, P. (2026). Ulighedens mange ansigter. Forlaget Columbus. S. 66-79, 106-113, 81-85, 152-153, 202-203, 18
- Sociologisk SET – en grundbog. Afsnit 8.6.
- Luk samfundet op. Forlaget Columbus. S. 63-88
- Vores samfund. Forlaget Columbus. S. 35-44
- Storr-Hansen, A. Ditlevsen, K. & Studstrup, T. Køn og ligestilling – i samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus, s. 62-73

Internetkilder:
- Klassesamfundet: Hvilken klasse er min familie i? | klassesamfund.dk
- Genstart. Klassen forfølger dig: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/klassen-forfoelger-dig-11802350025
- Dokumentar: En syg forskel: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?series=En%20syg%20forskel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf skr årsprøve 15-05-2025
Samf aflevering 7 - hypoteser og diskuter 22-05-2025
Samf 1: udled og sammenlign 03-09-2025
Samf 2: under prøvelignende forhold 16-09-2025
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en krisetid

Dette forløb består af 10 lektioner af 90 minutters varighed.

Forløbet søger at give eleverne en forståelse af den verden, som Danmark som småstat skal navigere i, hvad udenrigspolitik er, og hvordan stater handler i det internationale system. I forløbet er der med udgangspunkt i aktuelle globale og regionale konflikter arbejdet med Danmarks rolle som småstat, herunder et særligt fokus på Ukrainekrigen. Der er arbejdet med både statslige og ikke-statslige internationale organisationer (særligt FN, WTO og NATO) med fokus på at diskutere disse organisationers handlerum i det internationale system. Der er arbejdet med magtbegreber (hård-, blød-, defensiv- og offensiv magt) og polariteter i det internationale system. I forløbet har der desuden været fokus på udenrigspolitiske mål og midler med kobling til Adaptionsmodellen, aktivisme og tilpasning.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materiale
Grundbøger:
• Branner, Hans (2006). Global politik, Columbus, s. 24–29 (6 ns)
• Branner, Hans (2015). Global politik, Columbus, s. 21–23 (3 ns)
• Branner, Hans (2023). Global politik, 5. udg., Columbus, s. 184–188, 257-262 (11 ns)
• Bülow, Morten Winther & Tonny Brems Knudsen (red.) (u.å.). International PolitikNu, 4. udgave, Columbus, s. 300–301 og 304–305 (4 ns)
• Isaksen, Bo & Dennis Lunding Nielsen (2025). Basal IP, Columbus, s. 10+48–51 (5 ns)
• Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2023). IP bogen, 2. udgave, Columbus, s. 92-94, 96-99, 100–104, 104-108, 240 (18 ns)
• Søndergård, Lars (2012). Verdens syv udfordringer, 2. udg., Columbus, s. 34–40 (7 ns)
• Sørensen, Stig Fraulund (2020). Udenrigspolitik – Danmark i verden, Systime, s. 107–110 (4 ns)

Andet materiale, artikler, videoer mm.:
• Ny rapport slår fast: Verden har ikke været så meget i krig siden Anden Verdenskrig som lige nu, DR.dk d. 05-05-2025 https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-rapport-slaar-fast-verden-har-ikke-vaeret-saa-meget-i-krig-siden-anden-verdenskrig
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 3: hypoteser og undersøg 12-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 På vej mod en kinesisk verdensorden

Dette forløb dækker over 15 moduler af 90 minutters varighed.

Med afsæt i begreber om magt (hård og blød magt) og teorier om international politik (idealisme, realisme og neorealisme) søger forløbet at forstå Kinas opstigning i international politik. I bestræbelserne herpå ser forløbet særligt nærmere på: a) Kinas økonomiske udvikling fra 1970’erne til i dag og kinesisk udenrigspolitik, herunder udvikling af hhv. hård og blød magt, b) de kinesisk-amerikanske brydninger og c) teoretiske perspektiver og analyser af betydningen af hård og blød magt, centrale aktører og deres interesser og verdensopfattelse (cyklisk eller lineær) i international politik. Dette med henblik på at vurdere, hvordan fremtidens verdensorden i international politik vil se ud. Globaliseringen indgår desuden i forløbet med fokus på globaliseringsopfattelser og international politisk økonomi (liberalisme, merkantilisme og marxisme) er koblet til et fokus på handelskrigen mellem USA og Kina.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier  

Materiale
Grundbøger:
- Branner, H (2019). Global politik (2. udg.). Forlaget Columbus, s. 24-29, 55, 57, 59-62,
- Rasmussen, JH & Scött, JS (2019). IP-bogen. Forlaget Columbus, s. 150-157, 42-47
- Kina under forandring. Forlaget Columbus, s. 162-184, s. 199-202
- Østergaard, C S. m.fl. International politikNU (4. Udg.).

Videoer:
- China’s trillion dollar plan to dominate global trade: https://www.youtube.com/watch?v=EvXROXiIpvQ
- China: Rise of an Asian giant: https://www.youtube.com/watch?v=oIF-ujSeQho
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3b SA skr. prøve 03-12-2025
Samf 4: udled og notat 11-12-2025
Samf 5: under prøvelignende forhold 20-01-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skriftlig samf - materialesamling

Links til skriftlig eksamen: 3b SA
Følgende links skal 3b SA have adgang til under en eventuelt skriftlig eksamen i samfundsfag.


Videoer på YouTube (eleverne må ikke navigere rundt på YouTube, men kun se de videoer, der kommer frem gennem linket):
- Video: Hypotesegenren: https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o
- Video: Udled-genren: https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g
- Video: Udled af lineær regression:  https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
- Video: Undersøg-genren: https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8
- Video: Sammenlign-genren: https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8
- Video: Diskussions-genren: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM
- Video: Notat-genren: https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo
- Video: Beregning af indekstal i Excel: https://www.youtube.com/watch?v=6MXM45bMJ3g
- Video: Beregning af procentvis stigning i Excel:  https://www.youtube.com/watch?v=rQ-Ou8BRMZw
- Video: Beregning af procentvis andel i Excel:  https://www.youtube.com/watch?v=aTsnOgxDTxI
- Video: Sådan fungerer Udbud og Efterspørgsel – Kort fortalt, PengeStrategi,  https://www.youtube.com/watch?v=_OPfH2OcZnk
- Video: de økonomiske mål, Jakob Ross-Petersen,  https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=fOH98MYlQuc
- Video: Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger, Connie Kjeldbjerg, https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XZQdnJTeu5Q
- Video: Finanspolitik, Jakob Ross-Petersen, https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XZQdnJTeu5Q
Video: Danmark som åben økonomi, Jakob Ross-Petersen: https://www.youtube.com/watch?v=yYh7B0yVkmo


Link til sider om EU (eleverne må ikke navigere rundt på siderne, men kun se den side, der kommer frem gennem linket):
- EU's historie, Folketinget https://www.kaltura.com/index.php/extwidget/preview/partner_id/2158211/uiconf_id/36745861/entry_id/1_dbqmdrkz/embed/dynamic
- Hvad bestemmer EU? Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Hvordan lovgiver EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler
- Beslutningsprocessen i EU, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Europa-Kommissionen, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Ministerrådet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- Europaparlamentet - en del af EU`s lovgivende magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  
- magt, Folketinget https://www.eu.dk/da/undervisning/grundskoler  

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 8 11-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer