Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Per Flohr, Søren Stiller Kjærgaard
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb samf - Det gode liv
Titel 2 2. Dansk politik
Titel 3 3. Unge i det senmoderne samfund
Titel 4 4. Dansk økonomi
Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 6 Magt, medier og demokrati i USA
Titel 7 Er du fri til at forme din egen tilværelse?
Titel 8 Hvad er EU?
Titel 9 På vej mod en kinesisk verdensorden
Titel 10 Ideologiernes død?
Titel 11 Globalisering og det danske arbejdsmarked
Titel 12 Links til skriftlig prøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb samf - Det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med ideen om det gode liv - og hvordan ideologier, velfærdsstat og social arv påvirker individets liv. Vi har undersøgt kerneværdierne i de tre klassiske ideologier. Vi har undersøgt hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel og så har vi undersøgt hvilken rolle social arv, fattigdom og kapitaler spiller ift. at bestemme udfald af forskellige liv.

Kernestoffet

Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Begreber:

Ideologi
Regressiv
Progressiv
Legitimerende
Liberalisme
Kapitalisme
Frihed
"At være sin egen lykkes smed"
Konservatisme
Organisk samfunds-opfattelse
”Gud, konge og fædreland"
Socialisme
Kommunisme
Klassekamp
Arbejdsgiver og lønmodtager
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Issue-voting
Rød blok
Blå blok
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Medianindkomst
Indkomstmetoden
Afsavnsmetode
Social eksklusion og marginalisering
Kvalitativ data
Kvantitative data
Behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Forsikringsprincip
Skønsprincip
Retsprincip
Overførsler
Serviceydelser
Den universelle velfærdsmodel
Robin Hood-princip
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital (kropslig, objektiveret og institutionaliseret)
Felt
Habitus
Social mobilitet
Positiv social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Dansk politik

I dette forløb har er der arbejdet med dansk politik. Vi har taget udgangspunkt i de klassiske ideologier og deres videreudviklinger. Ideologierne har vi koblet på de danske partier, hvor vi har se på forskellige skillelinjer på de fordelings- og værdipolitiske akser. Dertil har vi beskæftiget os med parti- og vælgeradfærd, samt demokrati og forskellige styreformer. Slutteligt har set på hvordan den parlamentariske styringskæde fungerer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger,
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode

Begreber:
Liberalisme
· Ideologi: sammenhængende ideer omkring hvordan samfundet ser ud (virkelighedsopfattelse) og hvordan man ønsker, at samfundet skal se ud
· Regressiv
· Progressiv
· Legitimerende
· Komparativ metode
· Menneskesyn
· Samfundsopfattelse
· Synet på statens rolle
· Adam Smith
· John Locke
· Frihed
· Ukrænkelige rettigheder
· Mekanisk samfundsopfattelse
· Natvægterstat
· Minimalstat
· Frit marked
o Udbud/efterspørgsel
o Arbejdsgivere
o arbejdstagere
· Den usynlige hånd
· Kapitalisme
· Mennesket er fornuftigt
· Rettigheder
· Pligter
Konservatisme
· Edmund Burke
· Begrænset fornuft
· Forandre for at bevare
· Organisk samfundsopfattelse
· Generationskontrakt
· Samfundsforandringer skal ske langsomt
· Imod revolutioner
· Autoriteter
· Hierarki
· Gud, konge og fædreland
· Sammenhængskraft
· Rettigheder
· Pligter
· Afgrænset rolle til staten
· Markedsøkonomi
· Bevare kulturelle institutioner,
· værdier og tænkemåder må ikke gå tabt
· Staten er afgrænset og afbalanceret
Socialisme
· Karl Marx
· Sociale fællesskaber
· Marxisme
· Interessemodsætninger (arbejdere vs. Arbejdsgivere)
· Kapitalisme
· Organisme
· Profit
· Klassekamp
· Planøkonomi
· Stor stat
· Høj grad af omfordeling
· Afskaffe ejendomsret
· Fælleseje
· Pligt- og rettighedssamfund
· Socialliberalisme
· Socialkonservatisme
· Socialdemokratisme (reformisme)
· Revolutionær socialisme

• John Stewart Mill
• Progressiv
• Menneskesyn
• Samfundsopfattelse
• Synet på statens rolle
• Frihed
• Ukrænkelige rettigheder
• Mekanisk samfundsopfattelse
• Frit marked
o Udbud/efterspørgsel
o Arbejdsgivere
o arbejdstagere
• Det frie marked har indbyggede fejl
• En vis statslig regulering er nødvendig
• Kapitalisme
• Mennesket er fornuftigt
• Rettigheder
• Pligter
Socialkonservatisme (nationalkonservatisme)
• Kritisk overfor den helt frie markedsøkonomi
• Det frie marked har indbyggede fejl
• En vis statslig regulering er nødvendig
• Begrænset fornuft
• Forandre for at bevare
• Organisk samfundsopfattelse
• Generationskontrakt
• Samfundsforandringer skal ske langsomt
• Imod revolutioner
• Autoriteter
• Hierarki
• Gud, konge og fædreland
• Sammenhængskraft (historisk, kulturelt, socialt)
• Rettigheder
• Pligter
• Markedsøkonomi - med visse reguleringer (imod den helt fri liberalistiske model)
• Bevare kulturelle institutioner,
• værdier og tænkemåder må ikke gå tabt
Socialdemokratisme/reformisme
• Sociale fællesskaber
• socialisme
• Interessemodsætninger (arbejdere vs. Arbejdsgivere)
• Kapitalismen og det frie marked skal reguleres via staten
• Organisme
• Klassekamp
• Blandingsøkonomi (markedsregulering)
• Stor stat
• Høj grad af omfordeling
• Pligt- og rettighedssamfund
• Reformer
• Mere lighed
velfærdsstat
• Borgerlig
• Rød-blok
• Blå-blok
• Centrum-venstre
• Centrum-højre
• Fordelingspolitik
○ Højre/venstre
• Værdipolitisk
○ Højre/venstre
• Midterparti
• Regeringsbærende partier
• Regering
• Opposition
• Støttepartier
• Mindretalsregering
• Flertalsregering
• Dows model
• Vælgerne er egoistiske og rationelle
• Politikerne er egoistiske og rationelle
• Stemmemaksimering
• Størst mulig velstand
• Ideologisk profil
• Molins model
• Faktorer
○ Ydre
○ Ideologi
○ Kernegruppers interesser
○ Interessefaktor
○ Strategi
○ Opinionsfaktor (popularitet/kontinuitet)
○ Parlamentarisk faktor
○ Personfaktor
○ troværdighed
• Valgret
• Folketingsvalg
• Regions-og kommunalvalg
• Europaparlamentsvalg
• Folkeafstemninger
• Kernevælger
• Marginalvælger
• Class-voter
• Issue-vælger
• klassetilhørsforhold
• Moderne samfund (industrisamfundet)
• Det senmoderne samfund (informationssamfundet)
• Individualiseret vælgeradfærd
• Issue ownership
Vælgervandringer
• Rationelle egoister
• Nyttemaksimering
• Downs vælgeradfærdsmodel
• Retrospektiv vælgeradfærd
• Pocketbook voting
• Egotropisk vælgeradfærd
• Sociotropisk vælgeradfærd
• Issuevoting
• Valens issues
• Positions issues
Nærheds- og retningsmodellen
• Eastons model
• Materielle værdier
• Immaterielle værdier
• Autoritet
• Input (krav/støtte)
• Output
• Implementering
• Demokrati
• Autokrati
• Teokrati
• Diktaturer
• Direkte demokrati
• Repræsentativ demokrati (indirekte eller konkurrencedemokrati)
• Folkeafstemninger
Folketingsvalg
• Parlamentarisk styringskæde
• Udøvende magt
• Ministerstyre
• Parlamentarisme
• Forvaltning
• Implementering
• Politisk rådgivning
• Embedsmænd
• Regioner og kommuner
• Legalitetsprincip
• Lovgivende magt
• Deltagelsesdemokrati
• Forholdstalsvalg
• Flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Præsidentialsystem
• Parlamentarisk demokrati
• Direkte magt
• Indirekte magt
• Bevidsthedskontrolerende magt
• Diskursiv magt
Institutionel magt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ideologiskema 13-11-2023
Partiprojekt 27-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Unge i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i forskellige teorier der kan bedrage til at beskrive de betingelse unge vokser op i det senmoderne samfund.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering  
- adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark  diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode  
- egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Begreber:
• Socialisering
• Primær
• Sekundær
• Dobbelt
• tertiær
• Identitetsdannelse
• Bevidsthedsmæssig forandringsproces
• Opdragelse
• Samfundet
• Socialiseringsproces
• Kønsrollemønster
• Generationsfamilie
• Kernefamilie
• Andre familietyper
• Daginstitutioner
• Socialiseringsarenaer
• Individualiseringstendenser
• Familietyper
• Stærke/svage
• Sommerfuglemodellen
• Multisocialiseringsmodellen
• Norm
• Adfærdsregel
• Formelle normer
• Uformelle normer
• Internalisering
• Sanktioner
• Sociale færdselsregler
• Social kontrol
• Sociale roller
• Rollekonflikt
• Sociale grupper
• Interaktion
• Normer og værdier
• Social identitet
• Position
• Status
• Grupper
• Primær
• Sekundær
• Formel
• Uformel
• Reference
• Myren
• Sneglen
• Kamæleonen
• Socialkarakter
• Det traditionelle samfund
• Lokalsamfundet
• Traditioner
• Livet leves i en cyklus
• Landbrugssamfund
• Rutiner, gentagelser, erfaringer
• Mandsdomineret
• Patriarkalsk
• Autoriteter
• Religion
• Social kontrol
• Negative sanktioner
• Fællesskab frem for individualisme
• Lav social mobilitet
• Samfundshierarki
• Nødvendige arbejdsfællesskaber
• Generationsfamilien
• Gemeinschaft
• Det moderne samfund
• Industrialiseringen
• Teknologisk udvikling
• Effektivisering af produktionen
• Urbanisering
• Politisk uro
• Stigende social mobilitet
• Fornuft
• Bedrede levevilkår
• Dynamik
• Gesellschaft
• Storbyliv
• Andre fælleskaber - især det nationale
• kernefamilien
• Giddens
• Traditionel - moderne - senmoderne
• Kamæleonen
• Aftraditionalisering
• Globalisering
• Teknologifisering
• Kommunikationsmidler
• Informationssamfund
• Voldsom forandringshastighed
• Mindre autoritetstro
• Social mobilitet
• Individualisering
• Ændret socialiseringsmønster
• Kulturel frisættelse
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale relationer
• Ekspertsystemer
• Ansigtsløse tillidsrelationer
• refleksivitet
• Gruppestyret
• Ontologiske usikkerhed
• Eksistentiel angst
• Dobbeltsocialisation
• Mange forskellige fællesskaber
• Mange forskellige familietyper
• Kulturel frisættelse
• Formbarhed
• Antiautoritet
• Normløshed
• Frigørelse fra traditioner
• Omfattende individualisering
• Alt er muligt?
• Alt kan formes?
• Medierne - især de sociale
• Formelle og uformelle normer og værdier
• Subjektisering
• Ontologisering
• Potensering
• Risikosamfund
• Institutionaliseret individualisme
• Ekstrem bevidsthed om trusler/risici
• Risici - grundvilkår i det senmoderne
• Medierne hyper risici
• Valgbiografi
• Institutionaliseret individualisme
• Frihed = ufrihed
• Frit valg på alle hylder?????
• Friheden/individualismens dobbeltkrav
○ Individets mål/forventninger/ambitioner
○ Samfundets mål/forventninger/ambitioner

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf-opg. 2 - Hypoteser 28-01-2024
Arb-spørgsmål - Ziehe og senmodernitet 05-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Dansk økonomi

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i de aktuelle konjunkturer i dansk økonomi. Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb og aktuelle økonomiske nøgletal har vi analyseret dansk økonomi. Desuden har vi set på hvordan man fra politisk side kan påvirke de økonomiske mål.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser,
- indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-  forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
- konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,

Begreber:
• Investeringer
• Det økonomiske kredsløb
• virksomhederne
• Udlandet
• Husholdningerne
• Det offentlige
• Bankerne
• Rente
• Inflation
• Arb-løshed
• Opsparing
• produktionsomkostninger
• Efterspørgsel
• Offentlige overførelser
• BNP
• Velstand
Velfærd
• Konjunkturforløb
• Konjunktursvingninger
• Stød til økonomien
• Fri markedsøkonomi
• Forhøjede energipriser
• Produktionsomkostninger
• Vækst (positiv/negativ)
• Krise
• Konjunkturer
○ Opgangs
○ Nedgangs
○ Høj
○ Lav
○ Neutrale
• Arbejdskraft
• Inflation
• BNP
• Økonomisk recession
• Eksport
• Finanskrisen
• Coronakrisen
• Vækst
• Bruttonationalprodukt
• FAO
• FN
• Mangel- og vækstbehov
• Samfundsøkonomi
• Økonomiske mål
• BNP
• Lav arb-løshed
• Lav inflation
• Plus på betalingsbalancen (mere eksport end import)
• Bæredygtig økonomi
• Balance på statsbudgettet (mellem indtægter og udgifter)
• Lav gæld
• Produktiviteten
• De 2%
• Produktivitet - effektivitet
• BNP - størrelse af produktion
• Arbejdsløse
• Indkomst
• Levestandard
• Ressourcer
• Beskæftigelse
• Vækstbehov
• Mangelbehov
• Forbrug
• Sociale og sundhedsskadelige virkninger
• Statens udgifter/indtægter
• Understøttelse
• Skat
• Kontanthjælp
• Skatteindtægter
• Formerne
• Struktur
• Konjunktur
• Sæson
• Friktions
• Stigende priser
• Lønudgifter
• Produktionsomkostninger
• Råvarepriserne
• Forbrugsmulighederne
• Indenlandsk efterspørgsel
• Udenlandsk efterspørgsel
• Eksport
• Import
• Investeringer
• Deflation
• Import
• Eksport
• Forbrug
• Investeringer
• Udlandsgælden
• +/- på betalingsbalancen (sorte og røde tal)
• Underskud
• Overskud
• Bæredygtig udvikling
• CO2 udledning
• Brug af ressourcer
• Forurening og affald
• Input
• Output
• Klima BNP
• Statens finanser
• Indtægter: skat, afgifter, renteindtægter mm
• Udgifter: overførelser, tilskud, investeringer
• Offentlig forbrug
• Offentlige investeringer
• Kontraktiv
• Stram
• Finanspolitik
• Ekspansiv
• Lempelig
• Lavkonjunktur
• Højkonjunktur
• De økonomiske mål
• Skatten
• Målkonflikter
• Trad off
• Nationalbanken
• Pengepolitik
• Ekspansiv
• Kontraktiv
• Neutral
• Renten
• Investeringer
• Boliglån
• Strukturpolitik
• Arbejdsmarkedspolitik
• Uddannelsespolitik
• forskningspolitik
• Opkvalificeringsstrategi
• Stramningsstrategi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3. Hypotese og tabel opgave 03-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi

Forløbet fokuserer på, hvordan Danmarks inflation og andre økonomiske udfordringer kan håndteres.

Forløbet er en overbygning til "Dansk økonomi" (1g)

Centrale begreber:
Økonomiske mål, inflation, deflation, betalingsbalance, statsbudget, statsgæld, arbejdsløshed, arbejdsløshedsformer (konjunktur-, strukturel-, sæson-, teknologisk- skifte-/friktions- og hjemsendelsesarbejdsløshed) vækst, det økonomiske kredsløb,  BNP, Phillipskurve, Lafferkurve, Bæredygtig udvikling,, den keynesianske skole, den klassiske skole, økonomiske politiker, kontraktiv og ekspansiv pengepolitik (stram og lempelig), kontraktivt og ekspansiv finanspolitik (stram og lempelig), produktion, produktivitet, Høj og lavkonjunktur, kapacitetsgrænse, finanspagten, timelag, multiplikator, crowding out, rationelle forventninger, opsparingsparadoks, udbudsorienteret, efterspørgselsorienteret.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Magt, medier og demokrati i USA

I dette forløb blev der arbejdet med medier og politisk kommunikation, herunder begreberne medialisering, framing, priming, spin (offensivt, defensivt, proaktivt og reaktivt) og de amerikanske vælgeres tillid til medierne. Der blev desuden arbejdet med demokratiteori, herunder teorierne: elitisme, pluralisme og korporatisme og hvordan disse kommer til udtryk i USA. Forløbet afrundedes med et fokus på sammenhængskraft og tillid under inddragelse af Emile Durkheims begreber om mekanisk og organisk solidaritet, T. H. Marshalls medborgerskabsbegreb og opdeling ml. civile, politiske og sociale rettigheder og Robert Putnams begreber om tillid (generaliseret, partikulær, institutionel) og brobyggende social kapital, herunder analyse af forskellig statistisk materiale om faldende tillid i USA.

Forløbet leder op til elevernes SRO. I forlængelse heraf havde SRO et fokus på vælgeradfærd- og partiadfærd med inddragelse af rational choice teori (Downs), og i forlængelse heraf Morris Fiorinas begreb om pocketbook-voting, og Michigan-modellen. Der blev arbejdet med negative partisanship og negative campaigning og hvordan dette kom til udtryk i valgkampen 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er du fri til at forme din egen tilværelse?

Forløbet fokuserer på udfordringer for danske unge i lyset af stress, kønsidentitet, sammenhæng mellem identitet og forbrug og endeligt social ulighed.

Forløbet er en overbygning til forløbet "Unge i det senmoderne samfund" (1g)

Centrale begreber:
Judith Butler, performativitet (det performative køn), binær, non-binær, diskurs, social kontruktivisme, den sociale arv, social mobilitet, dobbeltsocialisering, Giddens: adskillelsen mellem tid og rum, sociale systemers udlejring, og øget refleksivitet og tillid til ekspertsystemer, aftraditionalisering, Bourdieu: habitus, social kapital, økonomisk kapital, kulturel kapital samt symbolsk kapital, felt og symbolsk vold , Habermas: system- og livsverdenen, instrumentel og kommunikativ handlen, Ulrich Beck:risikosamfund, farefællesskab, Ziehe potensiering, subjektivering, ontologisering, kulturel frisættelse, formbarhed. forbrugersamfund, Gerhard Schulze: oplevelsessamfund, shoppetainment, edutainment, fritidsstress, sofistikeret behovstilfredsstillels
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvad er EU?

Forløbet tager udgangspunkt i hvad EU er og afrundes med hvordan EU håndterer kriser og hvordan dette påvirker europæisk integration.

Centrale begreber:
Integration, integration i dybden, integration i bredden, overstatsligt niveau, mellemstatsligt niveau, veto, suverænitet, harmonisering, finanspagten og konvergenskriterierne, det indre marked, de 4 friheder, Schengen-aftale, handelshindringer, neofunktionalisme, spill-over, funktionel og tilsigtet spill-over, plussumsspil, føderalisme, subsidiaritetsprincippet, liberal intergovernmentalisme, styrkeposition, studehandel, præferenceintensitet og sidepayments, nulsumsspil, , Mundells teori om optimale valutaområder: kriterier for et valutaområde, konvergens, interdependens, Kommissionen, EU-parlamentet, Ministerrådet, Det Europæiske Råd, solidaritetskrise, eurokrise, flygtningekrise

Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 På vej mod en kinesisk verdensorden

Forløbet fokuserer på Kinas rolle i verden - herunder hvorvidt Kina er en konkurrent til USA's position i international politik.

Centrale begreber:
realisme, idealisme, neorealisme, multipolært system, bipolært system, unipolært system, duopolært system, småstat, mellemmagt, stormagt, supermagt, lineær historieopfattelse, cyklisk historieopfattelse, aktørtrusler, strukturelle trusler, Den engelske skole (solidarisk og pluralistisk fløj), hegemoni, unipol, Kenneth Waltz: defensiv (neo)realisme, John Mearsheimer offensiv (neo)realisme, blød magt, hård magt, smart magt, interdependens, kompleks interdependens, internationalt samfund, international struktur, anarki, afbalacering, , sanktioner, suverænitet, bred/snæver opfattelse af sikkerhedspolitik, FN (som en arena og aktør), Determinanter. Kapabiliteter, Instrumenter, Idepolitiske mål, sikkerhedspolitiske mål, udenrigsøkonomiske mål, Handlerum, Multilateral, Bilateral, Unilateral. hård og blød aktivisme, Joseph Nye: (soft power, power diffusion, power transition, 3-dimensionelle skakbræt), Thukydids fælde, sikkerhedsdilemma

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes død?

Forløbet fokuserer på ideologiernes betydning i dansk politik - set i lyset af SVM-regeringen.

Forløbet er en overbygning til forløbet "Politik, og ideologier" (1g)


Centrale begreber:
partiidentifikation, fordelingspolitk, værdipolitik Molins model, issue-voting, class-voting, issue-ejerskab, medialisering, spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt), positionsemne, valens, saliens, issue-ejerskab(ownership, marginalvælgere, kernevælgere og sofavælgere, Kåre Strøms model office-seeking, policy-seeking eller vote-seeking,, diskurs, Rokkan og Lipset, Bartolini og Mair, Francis Fukuyama, Daniel Bell, retnings- og nærhedsmodellen, ”Downs-model”, medianvælger, diskursnanalyse (priming, framing, hegemonisk diskurs, antagonisme, nodalpunkt,  ækvivalenskæde),

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering og det danske arbejdsmarked

Globalisering og det danske arbejdsmarked

Med udgangspunkt i globaliseringen fokuserer forløbet på, hvordan international konkurrence påvirker Danmark.

Forløbet er en overbygning til "Udfordringer for dansk økonomi"(2g)

Centrale begreber:
Globalisering, globaliseringsoptimister, globaliseringspessimister, Wallerstein: verdenssystemteorien,  Rostows faseteori, strukturpolitik, velfærdsstat, konkurrencestat, konkurrenceevne på kort sigt, strukturel konkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne, Den danske model, flexicurity, overenskomst, aktøroeinteret, strukturorientering, ligestilling (formel), chancelighed, resultatlighed  - som overbygning til begreberne fra 2.g


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Links til skriftlig prøve


Politiske partier og ideologier
https://www.youtube.com/watch?v=U3asLwdGIs4

Partifilm om ideologier:
https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-politiske-ideologier

Demokratiformer
https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY

Hvad er BNP?
https://www.youtube.com/watch?v=CDbE76xFyVE&t=3s

Hvad er inflation?
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-inflation_342736

Hvad er betalingsbalancen?
https://www.youtube.com/watch?v=ithlr9lxgrI

Hvad er arbejdsløshed?
https://www.youtube.com/watch?v=wWyg1I1209o

Et overblik over dansk økonomi:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/

Overblik over økonomiske politikker:
https://www.youtube.com/watch?v=dBcWoBbu-Y8

Økonomi for dummies:
https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8

What is GDP? | CNBC Explains
https://www.youtube.com/watch?v=iLom1WlqwS0&t=30s

Keynesianisme:
https://www.youtube.com/watch?v=8-ZF6nftTnU&t=12s

Monetarisme:
https://www.youtube.com/watch?v=LDpiY_91yww

Det politiske system i USA:
https://www.youtube.com/watch?v=9gPa2LA2Hso

EU integrationsteorier:
https://www.youtube.com/watch?v=5LUiqhZHSeE&t=25s

China: Rise of an Asian giant
https://www.youtube.com/watch?v=oIF-ujSeQho

The World According to China:
https://www.youtube.com/watch?v=ShfgNtUulzk

Joseph Nye on global power shifts:
https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1089s

Is war between China and the US inevitable? | Graham Allison:
https://www.youtube.com/watch?v=XewnyUJgyA4&t=852s

How the West can adapt to a rising Asia | Kishore Mahbubani
https://www.youtube.com/watch?v=dsJWs6Z6eNs

The Next Global Superpower Isn't Who You Think | Ian Bremmer | TED
https://www.youtube.com/watch?v=uiUPD-z9DTg

Lipset og Rokkan om politiske skillelinjer
https://www.youtube.com/watch?v=c4e1i9O-W8Y&t=35s

Ordbogen.com
https://www.ordbogen.com/da/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer