Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Bay Jepsen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er det idealer eller interesser, der styrer dk-pol
Titel 2 Udfordringer for dansk økonomi?
Titel 3 Er du fri til at forme din tilværelse?
Titel 4 DK arbejdsmarked og velfærd i EU
Titel 5 Nye trusler i dansk udenrigspolitik
Titel 6 På vej mod en kinesisk verdensorden?
Titel 7 Er det liberale demokrati under pres?
Titel 8 Links til skriftlig prøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er det idealer eller interesser, der styrer dk-pol

Med afsæt i skiftet i dansk politik, hvor SVM-regeringen repræsenterer et historisk nybrud, så ser forløbet på, hvorvidt at det er idealer eller interesse-varetagelse, der definerer dansk politik. For at få en dybere forståelse heraf, så er der en stribe delelementer, der i løbet af forløbet er blevet forsøgt klarlagt for eleverne. Indledningsvist gennemgår forløbet således, hvordan det politiske Danmark er opbygget, herunder hvordan politiske beslutningsprocesser finder sted i hhv. Danmark og EU. Dernæst ser forløbet, via ideologierne i såvel klassisk som mere nutidig form, på forskellige opfattelser af, hvordan samfundet bør være. Dette danner afsæt for, at vi i forløbet prøver at forstå politiske skillelinjer i Danmark i dag – herunder, hvordan politiske partier og forskellige vælgergrupper agerer i forhold hertil.

Løbende igennem forløbet er der tråde til det overordnede spørgsmål om, hvorvidt at det er idealer (ideer, værdier etc.) eller interesser (egeninteresse, stemmemaksimering mm.), der er afgørende i dansk politik? Mener politikerne det, de siger, eller er det et forsøg på at optimere partiets magt? Stemmer vælgerne ud fra idealer eller ud fra, hvad der er bedst for dem selv? Løbende tilstræber forløbet også at arbejde med skriftlighed, særligt ”de små spørgeord” (dvs. både udled-opgaver og hypotese-opgaver) og beregningsteknikker (dvs. procentvise andele og lineær regression (i samarbejde med matematik).

[Herudover, så har eleverne haft ”ud af huset”-elementer indarbejdet i forløbet, da de både har deltaget i oplæg med Det Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, samt deltaget af i arrangementet ”Demokratiets Genklang”, der i foråret 2024 er afviklet i Musikkens Hus i Aalborg i samarbejde med Ræson.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler-
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1d SA. Aflevering 1 11-02-2024
1d SA. Aflevering 2 10-03-2024
1d SA. Aflevering 3 14-04-2024
1d SA. Aflevering 4 19-05-2024
1d SA. Aflevering 5-6 27-05-2024
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udfordringer for dansk økonomi?

Hvad er de kort- og Langsigtede udfordringer for dansk økonomi?

Med afsæt i aktuelle økonomiske og samfundsmæssige udviklinger undersøger dette forløb de væsentligste kort- og langsigtede udfordringer for dansk økonomi. Forløbet tager udgangspunkt i en række centrale spørgsmål: Hvordan er dansk økonomi opbygget? Hvilke mål forsøger den økonomiske politik at opfylde? Og hvilke dilemmaer og målkonflikter opstår i forsøget på at skabe vækst, velfærd og bæredygtighed?

Indledningsvist introduceres eleverne til de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb, som danner grundlaget for forståelsen af, hvordan økonomien fungerer. Herefter arbejdes der med de vigtigste økonomiske politikker – særligt finanspolitik – og hvordan disse anvendes til at styre økonomien i forskellige konjunktursituationer. Eleverne lærer også at skelne mellem faste og løbende priser og får indsigt i centrale økonomiske teorier som keynesianisme og monetarisme.

Forløbet har desuden fokus på aktuelle udfordringer for dansk økonomi, herunder inflation, arbejdskraftmangel og den grønne omstilling. Eleverne arbejder med at analysere og vurdere, hvordan disse udfordringer påvirker både den økonomiske politik og samfundets udvikling – på kort og lang sigt.

Løbende i forløbet arbejdes der med skriftlighed og økonomisk metode, herunder udledningsopgaver og beregningsteknikker (fx procentvise ændringer). Der lægges vægt på, at eleverne udvikler deres evne til at anvende økonomisk viden i konkrete samfundsmæssige sammenhænge og til at tage stilling til, hvilke løsninger der kan være hensigtsmæssige – både ud fra idealer og interesser.

Derudover kan nævnes, at forløbet også har fungeret som grundlag for klassens SRO (samf/matematik), hvor der har været fokus på Lafferkurven. Her har fokus været lagt på hhv. indkomst- og substitutions-effekten, politiske ideologier samt om der findes en optimal skatteprocent


FAGLIGE MÅL:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

Økonomi:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er du fri til at forme din tilværelse?

Er du fri til at forme din tilværelse?

Dette forløb undersøger, i hvilken grad individet er frit stillet til at forme sin egen tilværelse – eller om menneskers valg og livsbane i højere grad er bestemt af bagvedliggende strukturer. Med udgangspunkt i aktør-struktur-diskussionen arbejder eleverne med at forstå, hvordan identitet dannes, og hvilke sociale kræfter der påvirker individets handlemuligheder.

Indledningsvist introduceres eleverne til teorier om identitetsdannelse og socialisering, herunder forskellen på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Der arbejdes med senmodernitetens optimister og pessimister, og multisocialiseringsmodellen (sommerfuglemodellen) anvendes til at illustrere de mange påvirkninger, individet udsættes for. Giddens’ strukturationsmodel og Bourdieu inddrages som teoretisk ramme for at forstå og diskutere samspillet mellem individ og struktur.

Herefter rettes fokus mod tre centrale sociale variable – klasse, etnicitet og køn – som mulige forklaringer på ulighed i muligheder. Eleverne arbejder med begrebet social arv og med Bourdieus teorier om kapitalformer og habitus for at forstå, hvordan sociale positioner kan reproduceres over generationer. Der stilles spørgsmål ved, om alle har lige muligheder for at forme deres fremtid – særligt hvis man har en bestemt klassemæssig baggrund, anden etnisk baggrund eller tilhører et bestemt køn.


FAGLIGE MÅL:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DK arbejdsmarked og velfærd i EU

Dansk arbejdsmarked og velfærd i EU

Dette forløb undersøger, hvordan det danske arbejdsmarked og velfærdsmodel fungerer – og hvordan disse påvirkes af Danmarks medlemskab af EU. Forløbet tager udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked? Hvordan forsøger man politisk at sikre lav arbejdsløshed? Og hvordan udfordres den danske velfærdsstat i en europæisk kontekst?

Indledningsvist fokuserer forløbet på det danske arbejdsmarked, herunder forskellige typer af arbejdsløshed og de politiske strategier, der anvendes for at håndtere dem – særligt stramnings- og opkvalificeringsstrategien. Eleverne arbejder med begreber som flexicurity, fagforeninger og den danske model, og får indsigt i, hvordan samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter er med til at forme beskæftigelsespolitikken i Danmark.

Herefter rettes blikket mod EU og dets betydning for arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Eleverne introduceres til centrale integrationsbegreber som mellemstatslighed og overstatslighed, og der arbejdes med forskellige dimensioner af integration – fx økonomisk vs. politisk og regional vs. global. Der skelnes mellem formel og reel suverænitet, og eleverne præsenteres for integrations- og samarbejdsteorier som føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.

I forlængelse heraf undersøges, hvordan EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed – herunder spørgsmålet om vandrende arbejdstagere – påvirker det danske arbejdsmarked og velfærdssystem. Eleverne arbejder med velfærdsstatens opbygning og udfordringer, herunder forskellen på universelle, selektive og residuale modeller, og velfærdstrekanten anvendes som analytisk redskab.

Afslutningsvis ser forløbet på konkurrenceevne som en afgørende faktor for et lands økonomiske bæredygtighed og velfærd. Eleverne arbejder med at analysere, hvordan Danmark kan fastholde sin velfærdsmodel i en globaliseret og integreret europæisk økonomi.


FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nye trusler i dansk udenrigspolitik

Nye trusler i dansk udenrigspolitik

Forløbet søger at give eleverne en forståelse af den verden, som Danmark som småstat skal navigere i, hvad udenrigspolitik er, og hvordan stater handler i det internationale system. Af særlig relevans er det, at eleverne skal forstå, hvad ændringer i polariteter (fra unipolær til multipolær) betyder for dansk udenrigspolitik. Forløbet afsluttes med, at eleverne anvender deres viden til at analysere og diskutere Danmarks handlemuligheder i en ny verdensorden (i en flerfaglig uge).

Kernestof:
International politik
– mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 På vej mod en kinesisk verdensorden?


På vej mod en kinesisk verdensorden?

I forlængelse af forløbet inden, der har haft fokus på dansk udenrigspolitik – og klarlagt en stribe forhold vedr. Med magt og polaritet i international politik, så søger forløbet at forstå Kinas (gen)opstigning i international politik. I bestræbelserne herpå ser forløbet især nærmere på a) Kinas rolle i international politik, herunder Belt and Road Initiative, b) de kinesisk-amerikanske brydninger, samt c) teoretiske perspektiver og analyser af, hvad power shifts betyder i international politik. Dette med henblik på at vurdere, hvordan fremtidens verdensorden i international politik vil se ud.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


KERNESTOF
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er det liberale demokrati under pres?

Er det liberale demokrati under pres?

Forløbet bygger ovenpå og arbejder videre med klasen arbejde med politik i 1g og rejser i forlængelse heraf spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres? Dette forsøges undersøgt ved dels først at afdække forskellige vinkler på magt og demokrati for derefter at gå i dybden med mediernes betydning i forhold til demokrati. Med dette fundament, så forsøger forløbet at konkretisere spørgsmålet om, hvorvidt at det liberale demokrati er under pres, herunder ved at se på betydningen af populisme og identitetspolitik.

Kernestof:

• Sociologi
o politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

• Politik
o magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
o politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

• Metode
o kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer af data
o komparativ metode og casestudier
o statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3d SA. Samfundsfagsaflevering 6 25-01-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Links til skriftlig prøve

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer