|
Titel
5
|
Velfærdsstaten under pres og social ulighed
Under overskriften "Velfærdsstaten under pres?" har dette forløb behandlet den danske velfærdsstat samt arbejdet med dens udfordringer og fremtid. Med afsæt i velfærdsstaten og velfærdsstatens fremtid har resten af forløbet også behandlet ulighed, både social, økonomisk og kønsmæssig.
Forløbet bygger videre på elevernes viden om velfærdsstaten, ulighed og økonomi fra 1.g. Første del af forløbet omhandler velfærdsstaten og især diskussionen om dennes interne og eksterne udfordringer. Med afsæt i velfærdsmodellerne og den offentlige sektor har eleverne beskæftiget sig med udfordringerne samt med den potentielle udvikling i Danmark fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering samt nedskærings- og udvidelsesstrategien er benyttet i arbejdet med potentielle løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer, ligesom vi har været omkring globaliseringens og EU’s betydning for den danske velfærdsstat.
I forløbet kobles velfærdsstaten til ulighedsbegrebet, forskellige opfattelser af ulighed samt hvordan velfærdsstaten påvirker uligheden i Danmark. I denne del af forløbet arbejder eleverne med fattigdomsbegreber, lighedsbegreber og begrebet social ulighed i forskellige afskygninger. Eleverne er blevet introduceret til aktør-struktur-debatten gennem arbejdet med DR-dokumentarserien ”En syg forskel” (afsnit 3), med fokus på at identificere struktur- og aktørperspektiver på ulighed i det danske sundhedssystem.
I forhold til den økonomiske ulighed er der arbejdet med gini-koefficient og lorenz-kurve samt udviklingen heri og sammenligning mellem Danmark og andre lande. I arbejdet med den nye ulighed er der med afsæt i Bourdieus begrebsapparat arbejdet med ressourcebeholderne samt skiftet fra en økonomisk tilgang til social ulighed til en tilgang til social ulighed med sociokulturelle faktorer i fokus.
Der er arbejdet med forskellige teorier om social ulighed i form af funktionalistisk teori, konfliktteori og stratifikationsteori. I forlængelse af konfliktteorien er der med afsæt i Pierre Bourdieus teori og begrebsapparat blevet forklaret, hvorfor ulighed reproduceres og begreberne social arv, chanceulighed og forskellige former for mobilitet er blevet behandlet.
Social ulighed og synet på social ulighed er blevet sat i forhold til en række ideologier og ideologiske forgreninger (klassisk liberalisme, socialisme, socialliberalisme og socialdemokratisme) og forskellige typer af lighed/ulighed er blevet behandlet (Formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I forlængelse heraf har vi diskuteret, hvorvidt (social) uligheder er skadeligt eller gavnligt for samfundet med særlig fokus på diskussionen om ulighed og vækst samt ulighed og sammenhængskraft. I forlængelse heraf er der arbejdet med partiernes syn på ulighed (retfærdigt/uretfærdigt, forholdet mellem lighed/frihed og forståelser af lighed; formel, proces-, chance- eller resultatlighed).
Ift. køn og ulighed er der arbejdet med køn og ligestilling på det danske arbejdsmarked. Med udgangspunkt i Diversitetsbarometret fra Tænketanken Equalis har vi baseret på kvantitative data snakket om horisontal kønsarbejdsdeling og vertikal arbejdsdeling med fokus på omfang og aktør- og strukturorienterede forklaringer herpå. Derudover har vi arbejdet med fænomenerne glasloftet, glasrulletrappen, rip, rap og rup-effekten og andre, der har fungeret som forklaring på, hvorfor der ikke er flere kvinder i ledelser, ligesom vi diskuterede mulige løsninger herpå, som kønskvoter.
Afslutningsvist er der sat fokus på ulighedens samfundsmæssige konsekvenser på to plan, altså inden for klasserne og mellem klasserne; nedsivning- og opsivning, og sammenhængskraft for samfundet som helhed.
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
- ”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”
Bearbejdet kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode
|