Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mathias Pedersen Løt, Morten Rudfeld Henriksen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Velfærdsstaten og ungdomsoprøret
Titel 3 Antikkens organisering
Titel 4 Japan: Fra feudal- til globalsamfund
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Liberté, égalité, fraternité
Titel 7 Antropocæn: Mennesket og naturen
Titel 8 Dansk politik i 1800-tallet
Titel 9 Ideologiernes giganter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet har fokuseret på Vikingetiden i perioden ca. 793-1050 evt., samt den fornyede interesse og historiebrug af vikingerne i 1800-tallet.

I forløbet har eleverne arbejdet med Danmarks tilblivelse, levevilkår i vikingetiden, kristningen af Danmark, etablering af centralmagt.

Desuden er eleverne blevet introduceret til ophavsanalyse, udvalgte begreber om historiebrug og forskellige årsagsforklaringer i historiefaget.

Kilder gennemgået i forløbet:
- John af Wallingfords Krønike, ca. 1220, Om danemordet i 1002
- En arabisk købmands (Al-Tartushi) beretning fra Hedeby ca. 950
- Årbøger fra St. Bertin (Frankerriget) (841-866)
- Den angelsaksiske krønike om angrebet på Lindisfarne
- Inskriptionen på Jelligestenen
- Gudmund Dyres Saga 1161-1202
- Widukinds Sakserkrønike - Poppos Jernbyrd
- Adam af Bremen om kirkelige forhold i Danmark ca. 1075
- Dansk nazistisk hverveplakat 1930erne: For Danmark mod Bolchevismen
- Uddrag af Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved den afdøde Modstandsmand Flemming Junckers begravelse 2004
- Thyra Danebod: Rigets modige forsvarer. 1855
- Uddrag af Th. Knudsen: Vikingemennesket: En Beretning om Viljens Stordåd, 1940
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten og ungdomsoprøret

Dette forløb har arbejdet med perioden 1849-1980. Det gennemgående tema for forløbet har været, hvordan vi som samfundet har udviklet os frem mod tildelingen af de liberale frihedsrettigheder på papiret (1849, 1915), samt udbredelsen af en stadig større velfærdsstat (1958-1976), der tildelte os ydelser. Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorvidt velfærdsstaten var frigørende for mennesket i praksis eller om den tunge skattebyrde og de offentlige ansatte endte med at gøre det modsatte for den almene dansker. (Jordskredsvalget)

Derudover har eleverne inden for rammerne af dette forløb arbejdet med Dansk-historieopgaven med fokus på forløbets sidste del - 1945-1980. I DHOen har eleverne haft fokus på ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen som de nye udviklinger i historien.

Eleverne har arbejdet med amerikaniseringen og marshall-hjælpen som bagvedliggende forklaringer på tidens nye tendenser.

Som perspektivering til ungdomsoprøret og kollektivismen har eleverne set filmen "Midt om natten" 1983.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens organisering

Antikkens organisering er et forløb, der er planlagt efter at give indblik i antikkens samfundsorganisering, samtidig med at give overblik over perioden og to af antikkens fremmeste civilisationer: Det antikke Grækenland og Romerriget.

De første tre moduler i forløbet handler om de antikke græske bystater, deres udbredelse, eftermæle, forskelligheder i styreformer med hovedvægt på Athens demokrati.

Hovedvægten af forløbet er lagt på Romerriget især med fokus på Den Romerske Republik, herunder den politiske organisering og undergang. Især Senrepublikken 146 f.Kr. - 27 f.Kr. har været i fokus. Et par lektioner er også dedikeret til Rom under kejsertiden, én lektion dækker den tidligere kejsertid, og en dækker den sene kejsertid og årsagsforklaringer på Romerrigets fald.

Udover at have fokus på ekspansion, politik, styreformer, magtkamp og samfundsomvæltning (både aktør og strukturdrevne), lægger forløbet også vægt på hverdagen, kvinders samfundsrolle og slavernes positioner.

Forløbet er en stilladisering af eleverne, til at kunne opfylde følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet, som gennemgås i forløbet, dækker:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Kilder gennemgået i forløb dækker:
- Xenonfon om kvinden
- Aristoteles om slaver
- Perikles Gravtale
- Udvalgte passager fra Platon "Staten"
- Polyb om Roms forfatning
- Polyb om romerne og karthagerne
- Josefus om den romerske hær
- Augustus - "Res Gestae divi Augusti"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Japan: Fra feudal- til globalsamfund

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til en ikke vestlig kulturkreds, hvis værdisæt, populærkultur og teknologi alligevel har formået at sætte et stort præg på det vestlige samfund i dag. At Japan skulle påvirke verden i så høj grad, lå dog ikke kortene for blot små 150 år siden. Japan var et traditionelt, hierarkisk og patriarkalsk feudalsamfund fra ca. 800-1868, styret af en militær regent (shogun) og lensherre (daimyo), som alle stammede fra den adelige krigerklasse - samuraierne. Forløbets første halvdel beskæftiger sig med dette samfund, hvor pendanter mellem den europæiske feudalisme og den japanske feudalisme vil blive draget, men ligeledes diskuteret på baggrund af den hybris historietraditionen kan tolkes til at have, når det kommer til at forcerer begreber og periodiseringsprincipper ned over tidligere samfund. I denne kontekst vil historiesyn blive introduceret og være et gennemgående historiemetodisk omdrejningspunkt for forløbet. Fokusperioden for den første halvdel af forløbet vil være på Tokugawa-shogunatets regeringstid (AKA. Edo-perioden) som strækker sig fra 1600-1868. I denne periode fører Japan absolut isolationspolitik, og det feudale Japan under denne periode er derfor et spændende casestudy ift. undersøgelsen af et samfund upåvirket af Vestens indflydelsessfære så langt oppe mod nyere tid.
Den anden halvdel af forløbet vil fokuserer på Japan fra Meiji-restaurationen i 1868 til nutidens moderne Japan. I denne periode gennemgår Japan med kanonfart en Vesternisering og modernisering, og på få årtier går Japan fra et isoleret feudalsamfund til en global, imperialistisk kolonimagt, med en stærk national industri. Japan udgør her et interessant ikke-vestlig casestudie for imperialismebegrebet, da netop japansk imperialisme, retfærdiggjort gennem en forestilling om japansk exceptionalisme, bliver omdrejningspunktet Japans politik mellem 1890-1945 (formel imperialisme) og 1945- (uformel imperialisme). Meiji-restaurationens kæmpe omvæltning som blev gennemtvunget gennem en skælsættende social og politisk reformering af samfundet er stjernecase til diskussionen af brud og kontinuitet, og ligeledes en spændende tematik ift. begrebet kollektiv erindring og erindringspolitik. Sidstnævnte bliver især interessant når Japan starter Femtenårskrigen, der er en fælles betegnelse for Japans konflikter kort før og under 2. verdenskrig. Japan begår krigsforbrydelser og folkedrab i Nanjing i Kina, og importerer tvangsprostituerede kvinder, såkaldte trøstekvinder, til at "servicere" soldaterne. Som prikken over i'et på dette forfærdelige kapitel i japansk historie cementeres nederlaget med nedkastningen af to atombomber, verdens eneste tilfælde af brugen af A-våben udenfor et testsprængningsregi. Alle disse begivenheder er efterfølgende blevet underlagt en stor erindringspolitisk debat i Japan og Vesten, og balancerer mellem glemsel og fremhævelse i den japanske kollektive erindring. Femtenårskrigen markerede enden på Japans imperialistiske ambitioner, i hvert fald rent militært, og i stedet satser det moderne Japan på økonomisk hegemoni. Fra gamle tider er selv det post-anden-verdenskrig, moderne Japan dog gennemsyret af en tro på kulturel og etnisk exceptionalisme.

Alt i alt kan man ved at undersøge Japan få utrolig indsigt i hvordan et samfund kan ændre sig fra et middelalderligt feudalsamfund til en globalmagt på få årtier, og samtidig diskutere hvordan en så hurtig ændring har medført et nutidigt Japan, der er en pærevælling af tradition >< modernitet, skam >< exceptionalisme og Vesten >< Orienten.

Faglige mål afdækket i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof afdækket i forløbet
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- (Holocaust og andre folkedrab)
- globalisering
- (historiebrug og -formidling)
- historiefaglige teorier og metoder

Herudover opfylder forløbet kravet om der skal indgå materiale fremmedsprog. Samt tilfredsstiller kravet for et forløb, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Kilder arbejdet med i forløbet:
- Hedemann, Karsten - Studiet af japansk historie ca. 600-1868 (Historisk tidskrift, 1977), sekundær litteratur med behandlet som en historisk kilde gennem forløbet.
- Tokugawa Ieyasu - Militærregeringen og den sociale orden
- Yamaga Soko - Samuraiens Vej (Bushido)
- Shogun s1ep2 (2024) - "Servants of two masters"
- Billede fra Punch Magazine 29. september 1894 med titlen ”The Jap in the China Shop”.
- Billede fra Henri Meyer 1898 med titlen "The cake of king and emperors"
- Uddrag fra japanske socialisters sympatiudmelding til deres russiske brødre den 13. marts 1904 (kilde 8 s. 56-57 i Japan mellem øst og vest)
- Tanaka Masaaki - Illusionen om Nanjingmassakren (1984) (kilde 30, s. 156-157 i Japan mellem øst og vest)
- Saburo Ienaga - Stillehavskrigen (1968) (kilde 31 s. 157-158 i Japan mellem øst og vest)
- Fujiwara Akira - Hvordan man ser på begivenhederne i Nanjing (1997) (kilde 32, s. 158-160 i Japan mellem øst og vest)
- Uofficiel musikvideo til sangen Fort Minor - Kenji https://www.youtube.com/watch?v=kzIzjUmUc6Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen og reformationen

Dette forløb tog udgangspunkt i renæssancen og reformationen. Hovedtemaerne var bruddet med den katolske kirkes magt fra middelalderen, en stigende tro på individet og dets muligheder med humanismen, ændringen af verdensbillederne med den naturvidenskabelige revolution (fra geocentriske, gennem tychoniske og til heliocentriske) og til sidst reformationen.

Forløbet startede med en kort gennemgang af den katolske kirkes magt i middelalderen, og endvidere en generel diskussion af periodiseringsprincipper af middelalderen og renæssancen, og om hvorvidt der faktisk overhovedet er tale om en separat historiskperiode for renæssancen, i slutningen af forløbet blev denne diskussion bragt op igen ved anvendelse af idealistisk og materialistiske historiesyn.
NB: I kombination med Japan forløbets fokus på samfundsorganiseringen feudalisme og dette forløbs fokus på den katolske kirke i middelalderen, vurderes det at de væsentligste træk af den europæiske middelalder dækkes fra et historiekronologisk perspektiv, hvorfor perioden ikke tildeles et separat forløb.

Omdrejningspunktet for dette forløb har efterfølgende været hvordan hhv. humanismen, opdagelsen af den Nye Verden og udviklingen af naturvidenskaben . herunder overgangen fra et geocentrisk til et heliocentrisk verdensbillede, alle var med til at udfordre den forståelse af verden som eksisterede i middelalderen og derigennem også troen på den katolske kirke. Kulmination på den voksende mistillid til kirke endte i Nordeuropa med reformationen, hvor årsager til, hovedelementerne i og eftervirkningerne af denne blev undersøgt.

Forløbet har derudover indeholdt to fordybelses opgaver: Et skuespil og en podcast.

Skuespillet varede ca. 2 moduler hvor omdrejningspunktet var Grevens Fejde 1534-1536 som markerer reformationens begyndelse i Danmark, men ligeledes i høj grad var et socialt opgør mellem adelen og bonde- og borgerstanden. Derudover er Grevens Fejde et fantastisk eksempel på hvordan lokale, regionale og internationale historieforløb kolliderer, ved inddragelse f.eks. Skipper Clement og de tyske indblandinger (både Rantzau og Hansestæderne (Lübeck)). Et par heldige grupper fik lov til at fremføre skuespillet på klassen.

I fordybelsesarbejde med podcasts havde eleverne flere moduler til at forberede en podcast, der tog udgangspunkt i en styrende problemformulering, som de selv opstillede, derudover skulle podcasten indeholde en kildeanalyse af en selvvalgt historisk kilde, der ikke havde indgået i forløbet. Mange valgte et moderne perspektiv, hvor man kunne trække tråde tilbage til renæssancens tanker. Podcasten blev udarbejdet i grupper, og afleveret til mig, hvor den også indgik i mine karakterovervejelser.

Faglige mål opfyldt i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof afdækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Kilder anvendt i forløbet:
- Rafael - Skolen i Athen (maleri)
- Botticelli - Venus' fødsel (maleri)
- Pico della Mirandola - Talen om menneskets værdighed
- John af Salisbury - om mennesket
- Martin Luther - 95 teser

Andet materiale:
- National Geographics: At stå oprejst i mælkevejen, ep. 1 i Cosmos – A Spacetime Odyssey, National Geographics, 2014, 15:25 – 27.05 (Omhandlende Giordano Brunos verdensbilleder og forfølgelse)
- DR: Reformation og renæssancen, ep. 6 i Historien om Danmark, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Liberté, égalité, fraternité

Dette forløb har omhandlet perioden fra enevælden, gennem oplysningstiden og frem til den franske revolution. Det geografiske fokus har været Frankrig, men der er blevet trukket tråde rundt til andre europæiske strømme i 1600-1700 tallet og derudover op til nutiden og den relevans oplysningstidens tanker stadig har. I forløbet har vi behandlet emner som liberalismens samt det moderne demokratis opståen - derfor baner dette forløb netop også vejen for de tre 3.g forløb, vi har haft, da det netop må være i lyset af de idépolitiske samfundsbevægelser i Frankrig i 1700-tallet, at man kan forstå det moderne samfund - selvfølgelig i sammenspil med industrialiseringens teknologiske og levevilkårsmæssige indvirkning.
Tematikker vi har arbejdet med i forløbet er enevældens stortid under Ludvig d. 14. (Solkongen), samt hvad der karakteriserede det enevældige samfund. Derefter har vi arbejdet med oplysningsfilosofferne herunder Hobbes, Locke, Montesquieu, Rosseau og Voltaire, og deres grundtanker og menneskesyn. Slutligt har vi dedikerede flere moduler til at forstå den franske revolutions årsager, forløb og resultat, vurderet det som en politisk og social revolution samt diskuteret det gennem historiebevidsthedsbegrebet. Herunder har der været et fokus på hvem i Frankrig der nød godt af demokratiet goder, men også hvordan kvinderne stadig skulle kæmpe en brav kamp for politisk ligestilling.

Eleverne har også arbejdet med hvordan den franske revolution medvirkede til frembringelsen af en ny tro på fremskridt. Dette kørte vi op på det lineære og cykliske historieopfattelse og mennesket som historieskabende og historieskabt. Med udgangspunkt i historiebevidsthed brugte vi derfor det sidste modul på at diskutere nutidens situation set med henblik på hvordan verden er blevet "bedre" og "værre" i deres egen levetid. Derudover skulle diskutere i hvilken retning verden er på vej i og samtidig være velovervejet overfor, hvordan de trækker på deres historiebevidsthed i denne diskussion. Formålet med diskussion var altså at bruge nogle af grundidéerne fra den franske revolution til at reflektere over elevernes egen nutidsforståelse, og ligeledes kører dette op på deres fortidsfortolkning og fremtidsforventning.

Faglige mål dækket i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof gennemgået:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogs materiale anvendt i forløbet inkluderer uddrag fra:
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2008
- Frederiksen, Peter: Vores verdens historie II, Columbus, 2021

Kilder og andet materiale anvendt i forløbet dækker:
- Biskop Bossuets forsvar for enevælden, 1679.
- Af tredjestandserklæring d. 17. juni 1789
- Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder 26. august 1789
- Den Parisiske avis "Journal de Ville" om urolighederne i juli 1789
-  Af Francois de Rochefoucaulds erindringer om d.10, august 1792
- Den britiske historiker Eric Hobsbawm om 1789-revolutionen som model for senere revolutioner
- Marie-Olympe de Gouges, Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
- Dekret om almindelig mobilisering, 23. august 1793'

Andet materiale anvendt i forløbet:
Scott, Ridley: Napoleon, Columbia Pictures, Scott Free Studios og Apple Studios, 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Antropocæn: Mennesket og naturen

Dette forløb udforsker forholdet mellem menneske og natur med fokus på perioden under og efter industrialiseringen. Omdrejningspunktet for forløbet er begrebet natursyn, og hvilket natursyn der dominerede i forskellige perioder af historien, især i den antropocæne tidsalder. Forløbet er diakront struktureret med både nedslag i forhistorisk og moderne tid, meget fokus vil dog tillægges industrialiseringen og de nye mentaliteter og tanker mellem mennesker, og overfor naturen, der opstod her, samt hvilke konsekvenser disse skulle få på vores nutid. Bæredygtighed kommer også til at spille en mindre rolle i forløbet.

Derudover vil forløbet indeholde et spin-off omhandlende hvordan netop forholdet mellem menneske og natur også har været brugt til at retfærdiggøre forskelle og diskrimination mellem menneske"racer" gennem det såkaldte racelære/videnskabelige racisme. Den videnskabelige racisme anvendte bl.a. Darwins evolutionsteori, frenologi og eugenik til at placere og fastholde verdens borgere i bestemte hierarkier. Det erstattede f.eks. den kristelige retfærdiggørelse af imperialisme og slavegørelse, med en (pseudo)videnskablig forklaring der matchede det antropocæne, moderne samfund bedre. Kulminationen på bevægelsen blev nazismen og Holocaust, som tillægges særligt fokus i forløbet, hvor forståelser for hvordan et folkedrab som Holocaust nogensinde kunne finde sted i første omgang vil udforskes.

Faglige mål dækket i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof dækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Grundbogsmateriale udgør uddrag fra følgende værker:
- Frederiksen, Peter: Vores verdens historie bind 2, Columbus, 2021
- Folkersen, Helle: Industrialiseringen – da verden blev moderne, Systime, 2020
- Nielsen, Denise L. & Ørsted, Elisabeth L.: Klimahistorie – menneske og natur i den antropocæne tidsalder, Columbus, 2024
- Lærerforkortet version af Høiris, Ole: raceteorier, lex.dk, 2025, på https://lex.dk/raceteorier.
- Berlau, Solvej og Thuge, Stine: Vejen til folkedrab – før under og efter Holocaust, Columbus, 2023


Øvrig materiale og kilder vi har behandlet i forløbet:
- Nielsen, Jørgen Steen: Velkommen til Antropocæn, Information, 27. juni 2011, på https://www.information.dk/udland/2011/06/velkommen-antropocaen.
- BBC Ideas: Is it time to reassess our relationship with nature? | BBC Ideas, BBC Ideas, 24. juli 2020, på https://www.youtube.com/watch?v=5gWGP34-4tY
- Alberro, Heather: Menneskeheden og naturen er ikke adskilte - for at løse klimakrisen må vi se dem som en helhed, Videnskab.dk, 28. oktober 2019, på https://videnskab.dk/kultur-samfund/menneskeheden-og-naturen-er-ikke-adskilte-for-at-loese-klimakrisen-maa-vi-se-dem-som-en-helhed/
- Fritzbøger, Bo: Landskabsudnyttelse og befolkningsudvikling, lex.dk., 2. juli 2013, på https://naturenidanmark.lex.dk/Landskabsudnyttelse_og_befolkningsudvikling
- Kilde om "Havets moder" (Grønlandsk naturreligion) https://skole-kirke-aarhus.dk/fileadmin/user_upload/Billeder_skole-kirke-aarhus/Indtryk_aftryk_udtryk/Havets_Moder.pdf
- Biblens beskrivelse af Jordens skabelse og menneskets rolle deri fra 1. mosebog https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1?gad_source=1&gad_campaignid=16588539796&gclid=CjwKCAjwkbzEBhAVEiwA4V-yqmfKyDJvq2dsMNuWqa3MVfs1IIqOELtqDXs28k7vlwMgTqQVk7zOsBoCeVgQAvD_BwE
- T. Sillasen: Anskuelsesbilleder af hhv. jægerstenalderen, bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen fra start 1900-tallet, fundet på https://skolehistorie.au.dk/digitale-udstillinger/det-gode-liv-i-oldtiden/oldtiden-i-klassevaerelset
- Uddrag af Charles Dickens ”Strenge Tider” 1854, s. 41-42 i Folkersen, Helle: Industrialiseringen – da verden blev moderne
- Johannes V. Jensen: ”Landskab og Teknik” 1913 s. 37-38 i Nielsen & Ørsted: Klimahistorie – menneske og natur i den antropocæne tidsalder
- MinuteEarth: The Great Acceleration, MinuteEarth, 2019, på https://www.youtube.com/watch?v=1JAOXTOwjdY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk politik i 1800-tallet

Dette forløb har handlet om udviklingen af ideologierne: konservatismen, liberalismen og socialismen i Danmark i 1800-tallet, vi har også kigget på nationalismen og den danske nations grundlæggelse og hvilken problematik hertugdømmerne udgjorde heri. Faglige fokuspunkter har f.eks. været nationalliberalismen, grundloven, de politiske partier og forfatningskampen.

For dog at kunne forstå konteksten som disse ideologier er blevet udviklet i, har vi også måtte kigge en del på den danske udenrigspolitik i 1800-tallet. Hvor vi særligt har fokuseret på Napoleonskrigene, og de to slesvigske krige.

Indlagt i forløbet har også været et tværfagligt forløb med samfundsfag, hvor temaet netop har været dansk udenrigspolitik. I forbindelse med dette tværfaglige forløb har vi udvidet vores fokus på dansk udenrigspolitik udover 1800-tallet, og kigget på neutralitetspolitikken, samarbejdspolitikken, alliancepolitikken og den aktive internationalisme - altså med udgangspunkt i 1900-tallet.

I forløbet har vi berørt følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Grundbogsmateriale anvendt i løbet af forløbet inkluderer uddrag af:
- Busk, Katrine C.: Danmark i 1800-tallet, Systime, 2023
- Frederiksen, Peter: Vores verdens historie bind II, Colombus, 2021
- Nielsen, Denise L. & Ørsted, Elisabeth L.: Klimahistorie – menneske og natur i den antropocæne tidsalder, Columbus, 2024
- "Kapitel 2: Danmark som krigsnation i det 20. årh." i Hans Branner: I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011, Columbus 2011.

Øvrigt materiale og kilder anvendt i forløbet:
- Edmund Burke: Om at reformere for at bevare, 1790
- Anders Fogh Rasmussen: Om samarbejdspolitikken tale 29. august 2003
- Hans Hedtoft: Tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse 27.2.1949 (uddrag),
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
- Politiken om attentatet mod Estrup Den 22. oktober 1885 https://historie.meloni.dk/emner_forfatningskampen_kilder/787
- Dagens Nyheder om attentatet mod Estrup 22. oktober 1885
https://historie.meloni.dk/emner_forfatningskampen_kilder/783
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes giganter

Dette forløb har taget udgangspunkt i socialismens og liberalismens forkæmpere i det 20. århundrede, og opgøret mellem disse to ideologier, og tilhørende supermagter, under Den Kolde Krig.

Forløbet kan anses som todelt, hvor de første 5-6 moduler har behandlet  USA og Sovjetunionen i mellemkrigstiden og ind i 2. verdenskrig.
I de første par moduler har fokus været på hvordan USA bliver liberalismens højborg i løbet af "de brølende tyvere", hvordan liberalismen bliver testet under "den store depression" og sidst hvilke modifikationer Roosevelts New Deal forsøger at lave på liberalismen. Denne del har fungeret som en podcastøvelse for eleverne.
Efterfølgende har vi kigget på Sovjetunionens med start i den russiske revolution, og så med fokus på implementeringen af kommunismen op gennem 20'erne og 30'erne.
I hele den første del af forløbet forventes det at eleverne trækker tråde tilbage til tidligere forløb, f.eks. Liberté, Égalité og Fraternité, Antropocæn og Dansk Politik i 1800-tallet for grundforståelse af liberalismen og kapitalismen, og sidstnævnte igen for indsigt i Marx' og Engels' grundideer for etableringen af en socialistisk stat.
Den første del af forløbet blev afrundet med at se filmatiseringen af Animal Farm fra 1954, med fokus på propaganda som magtmiddel, der ligeså fungerer som brobygning til den kold krig, sammen med en kort gennemgang af USA og Sovjetunionens medvirken i 2. verdenskrig.

Anden del af forløbet har haft fokus på Den Kolde Krig, med fokus på et kronologisk overblik i konflikten. Derudover har vi konstant søgt at trække tråde op til nutiden, hvor en usikker relation til USA og genopblussede russiske konflikter placerer Europa I en historisk interessant situation.
Eleverne har særligt arbejdet med Trumandoktrinen og implementeringen af dennes inddæmningspolitik rundt i verden, med f.eks. - Korea, Vietnam og Cuba som tre eksempler på "varme" episoder af Den Kolde Krig. Vi har også kigget på jerntæppet og  årsagsforklaringerne på Sovjetunionens fald.

Faglige mål behandlet i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof dækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale behandlet i forløbet inkluderer uddrag af:
- Frederiksen, Peter: Vores Verdens Historie III, Columbus, 2023
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2006
- Bjerre-Poulsen, Niels: Vietnamkrigen, lex.dk, 2025, https://lex.dk/Vietnamkrigen
- Bjerre-Poulsen, Niels: Koreakrigen, lex.dk, 2025, https://lex.dk/Koreakrigen
- Mørk, Anne: Cubakrisen, lex.dk, 2025, https://lex.dk/Cubakrisen
- Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis, 2024

Kilder behandlet i forløbet omfatter:
- Selvvalgte kilder til Podcast om USA i mellemkrigstiden
- Skov, Christian Egander: Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb, Information, 2017, https://www.information.dk/debat/2017/08/russiske-revolution-moderniseringsprojekt-baaret-frem-religioest-haab?lst_tagmst
- Frederiksen, Marie: Lad os overlade tungsindet til gamle venstrefløjskoryfæer og lave vores egen revolution, Information, 2017, https://www.information.dk/debat/2017/11/lad-overlade-tungsindet-gamle-venstrefloejskoryfaeer-lave-vores-egen-revolution?lst_srs
- Rehling, David: På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig, Information, 2017, https://www.information.dk/debat/leder/2017/11/paa-100-aarsdagen-lenins-revolution-soeg-utopi-livsfarlig?lst_tagmst
- Sørensen, Curt: Man laver ikke bare en revolution, Information, 2017, https://www.information.dk/debat/2017/10/laver-bare-revolution?lst_tagmst
- Gormsen, Jesper: Oktoberrevolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland, Information, 2017, https://www.information.dk/udland/2017/11/oktoberrevolutionen-passer-daarligt-putins-fortaelling-rusland?lst_srs
- Uddrag af Josef Stalin beretning om resultaterne af den første femårsplan - januar 1933 Stalin, Josef: Leninismens Problemer, København 1940, side 423-427.
- Anna Kovaleva: Arbejde handler om ære, starten af 1930'erne, (s. 71 i Frederiksen, III)
- Batchelor, Joy & Halas, John: Animal Farm, Distributors Corporation of America, 1954 (fundet på https://www.youtube.com/watch?v=CKJvwWyq2z0)
- Winston Churchill: Fultontalen (om jerntæppet) 1946
- Haugaard, Mie & Secher, Mikkel: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter, TV2, 25. februar, 2023, https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter
- Sovjetisk propagandaplakat fra 1949: ”Nationerne ønsker ikke gentagelse af krigsulykker
- George Marshalls tale på Havard University 1947
- Statsministeriet: Hvis krigen kommer (folkepjecen) 1962 https://www.reganvest.dk/hvis_krigen_kommer.pdf
- Styrelsen for Samfundssikkerhed: Forberedt på kriser, 2024, https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/04/forberedt-paa-kriser.pdf
- Donald J. Raleigh: Soviet Baby Boomers – An Oral History of Russia's Cold War Generation, s. 282. 2012. Oversat af forfatterne.
- Billede af ”Mauerspechte” 1989
- ON THE LACK OF CONFIDENCE IN THE POLICIES OF THE GENERAL SECRETARY OF THE CENTRAL COMMITTEE OF THE COMMUNIST PARTY OF THE SOVIET UNION [CC CPSU] M.S. GORBACHEV. October 28, 1990, Leningrad.
- Den økonomiske vækst i Sovjetunionen angivet i procent
- Mikhail Gorbatjov: Vestens vinderkompleks fører til krig og krise, Dagbladet Information, 7. januar 2012, Vestens vinderkompleks fører til krig og krise | Information uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer