Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pia Marianne Blendvig
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Velfærdsstaten  & De glade tressere --> DHO
Titel 3 Romerriget
Titel 4 USA Samfund identitet religion
Titel 5 Erindringen om Besættelsen
Titel 6 Grønland og Danmark
Titel 7 Kina med fokus på Mao Zedong
Titel 8 1. Verdenskrig
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Oversigtsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Vikingetiden - Danmarks tilblivelse og vikingetidens samfund
Historiebrug af vikingetiden i 1800-tallet og i dag

I dette forløb har eleverne arbejdet med Vikingetiden ca. 793-1050 som historisk periode - om landsbyer og byer, om kongemagt og Harald Blåtand og om trosskiftet. Desuden har vi undersøgt runer, runesten og Jellingstenen og læst om vikingetogter i øst og vest.
Endelig har vi undersøgt,  hvordan perioden er opstået som historiebrug som en del af 1800-tallets behov for en fælles national fortælling. Desuden har eleverne arbejdet med historiebrug af vikingetiden idag - kommercielle formål, politiske formål og identitet.

Centrale begreber i forløbet er: Danmarks tilblivelse, statsdannelse, bysamfund, Jellingstenen, kongemagt, trosskifte, togter i øst og vest,  historiebrug, national identitet.

Vi har desuden arbejdet med kildeanalyse i forløbet, periodisering af vikingetiden samt periodiseringsprincipper og remediering

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabende og historieskabt
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
- historiebrug


Kernestofsområde:
- 1453: Samfunds tilblivelse: Danmarks tilblivelse
- 1776-1914: Brud og tradition: National identitet

Kernestof læst:

Poul Steiner Jensen m. fl. Grundbog til Danmarkshistorien: Landsbyer og byer + Kongemagt fra kap. 2 om Vikingetiden ca. 800-1050 -    (PDF fra ibogen)
+ Om Oldtiden og om Middelalderen (PDF fra ibogen)

Laura L.Berg: Historiebrug af Vikingetiden fra Danmarkshistorien.dk (link)

Else Roesdahl: Rigdom, ære, levebrød - vikingernes rejser i øst -  s. 47- til s. 47 midt + s. 53-61-  artikel fra RUS-kataloget til RUS-udstillingen på Moesgaard Museum, 2022 +
Kasper H. Andersen: Harald Hårderåde s. 147-153 fra RUS-katoget til RUS-udstillingen på Moesgaard Museum 2022

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (s. 44
Al-Tartusschi: Beretning om besøg i Hedeby
Ibn Fadlan: Beretning om Vikingerne ved Volga
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten & De glade tressere --> DHO

Forløbets indhold
Velfærdsstaten og de glade tressere
I dette forløb var fokus på den moderne danske velfærdsstats udbygning og den generelle samfundsmæssige udvikling (økonomisk, politisk og socialt) i Danmark i perioden 1958 - 1975 Et yderligere fokus var på opblomstringen af en stribe bevægelser som resultat af den forøgede velfærd herunder ungdomsoprøret og kvindebevægelsen, samt betydningen af disse i dag.

Forløbet dannede også grundlag for klassens DHO-opgaver, og der blev undervejs i timerne arbejdet med skriveøvelser, formalia samt almen metodiske og videnskabsteoriske overvejsler i forbindelse med den historiske undersøgelse.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Udgangspunkt i Danmarks historie efter 1945.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Romerriget

På sporet af Romerriget
Et forløb om romerrigets grundlæggelse, ekspansion og udvikling til verdensmagt og slutning -
Vi har haft fokus på De puniske krige, Republikken, det politiske system, slavernes betydning, overgangen til kejserdømmet og romerrigets endeligt.

Desuden har vi undersøgt to forskellige historiesyn: struktur / aktør
+ intro til historiske årsagsforklaringer
og vi har arbejdet med at udarbejde problemstillinger

Endelig har vi set filmen Gladiator som historiebrug.
og arbejdet med brug og misbrug af antikken (Antikmuseets hjemmeside - udleveret på PDF)

Kernestof læst:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, L&R, 2016: s. 7-11 + s. 13-15 + s. 17 + s. 18-21 + s. 28-33 + s. 38-42 + s. 48-54 + s. 60-66 + s. 70-74 + s. 96-101 + s. 111-113
Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid, Columbus - s. 14-20
Dansk Arkitekturcenter DAC link til klassisk arkitektur
FN og verdensmål 8.7 om moderne børneslaveri link


Kilder læst fra Jepsen Steg:
Polyb: Årsagerne til anden puniske krig (s. 23-25)
Livius: Årsagerne til anden puniske krig (s. 25-27
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus (s. 34-37)
C. Julius Cæsar: Gallerkrigen (s. 44)
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen (s. 45)
Sveton: Vurdering af Cæsar (s. 45-46)
Sveton: Drabet på Cæsar (Divus Julius 82) (s. 46-47)
Augustus: Mine Bedrifter (s. 55)
Tacitus: Vurdering af Augustus`styre (s. 57)
Prima Porta statuen
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (s. 75)
Michael Rostovzeff: Roms historie (s. 76)
Erling Bjøl og Leo Hjortshøj: Politikens Verdenshistorie bind 5:Romerriget (1983) s. 78-79
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA Samfund identitet religion

USA, identitet, samfund, religion

Et forløb om USAs historie, samfund og identitet.
Hvem er amerikanerne? Hvilke myter baserer de deres identitet og forestillinger om sig selv på? Hvad er den amerikanske drøm? Hvordan opfattes amerikanerne af andre? Hvem er amerikanerne statistisk set?
Amerikanske identitetsproblematikker: Borgerretsbevægelsen i 1960'erne + Black Lives Matter
Vi har arbejdet med at opstille problemstillinger + analyseret taler, set dokumentarprogrammer

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Læst kernestof:
Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion s.13-30 + 85-103 + 135-158 + 169-174 + 215-229. +
Kap. 3 - om Religion i USA + Civilreligion i USA (ligger som docs fra ibog)

Niels Bjerre Poulsen: USA historie og identitet, Systime, s. 9-31
(ligger som docx fra ibog)
Rikke M. Dyring: Den amerikanske drøm, Frydenlund, 2022 kap.1: Den amerikanske drøm
Claus Age Hansen: Den amerikanske drøm er død, artikel i POV, 13.04.2019
Uddrag af faktalink om de amerikanske borgerrettighedsbevægelser

Kilder analyseret:
Lou Reed: Dirty Blvd, sang 1989 You Tube (fortolkning af den amerikanske drøm)
Casting Crowns: American Dream, 2003, sang, You Tube (fortolkning af den amerikanske drøm)

Barack Obamas indsættelsestale 2008 - link Youtube
med henblik på at undersøge hvilke referencer Obama har til den amerikanske drøm og de øvrige fortællinger, der indgår i amerikanernes selvforståelse.

Johan Gast: American Progress, historisk billedanalyse
Frederick Jackson Turner: Om kolonisationsgrænsens betydning for amerikansk historie, 1893
Rooswelt: tale: Amerikanske smeltedigel, 1915
Martin Luther Kings tale i Washington, 1963
Joe Bidens "State of the Union-tale", 2024


indianere (Nordamerika - Mødet med europæerne) | lex.dk – Den Store Danske


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Erindringen om Besættelsen

Erindringen om Besættelsen

dette forløb har vi arbejdet med erindringshistorie i forbindelse med besættelsestiden i Danmark inden for en teoretisk ramme.Vi har arbejdet med erindringssteder / erindringspolitik / erindringsfællesskaber. og historiografi. Desuden grundfortællingen/ modfortællinger (konfliktsyn på grundfortællingen + de udgrænsede - eksempelvis tyskerpiger)
Fælles på klassen har vi analyseret flere besættelsesfilm, og eleverne har arbejdet i grupper med forskellige aspekter af besættelsestidens erindring med henblik på at undersøge ændringer i den kollektive erindring af besættelsen.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof læst:
Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 12-22 (kap. 1)  + s. 97-107 (kap. 4 om besættelsestiden) + s. 112-117 om erindringspolitik og Frihedsmuseet.

Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring - om lys som symbol s. 317-324
Sine Maria Vinther & Jacob Sørensen: Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads, fra Videnskab.dk / forskerzonen

Kilder (fra Iversen & Pedersen) Uddrag af Maurice Halbwachs "La mémoire collective" (1950) s. 24
Uddrag af Pierre Nora "Reasons for the Current Upsurge in Memory" 2002, s. 25-26
Uddrag af Eric Hobsbawms "The Invention of Tradition" 1983 s. 26-27
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken fra 29.august 2003

Besættelsesfilm:
"Hvidstengruuppen"  + uddrag af "Hvidstengruppen - De efterladt"

Dokumentar om kunstneren Elle-Marie Ejdrups fredsprojekt den, 4. maj 1995 - som eksempel på erindringspolitik (DR, 4. maj 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønland og Danmark

I forløbet har eleverne arbejdet med Danmark og Grønlands fælles fortid med fokus på henholdsvis koloniseringen og moderniseringen af Grønland desuden Grønland under 2. Verdenskrig.

I forbindelse med koloniseringen af Grønland har vi arbejdet med kildeanalyse,  kulturmøder og fremmedbilleder samt relateret kolonitiden til oplysningstidens tanker og værdier.


I forbindelse med moderniseringen af Grønland har vi set på overgangen fra koloni til dansk amt og de forskellige aktører: Danmark, Grønland, FN (afkolonisering, struktur/aktør)
Gennem statistikker har vi undersøgt de ændringer / forbedringer moderniseringen har haft på det Grønlandske samfund op gennem 1960erne til nutiden
Endvidere har vi dykket ned i to enkeltsager, der fra dansk side var tænkt som et led i moderniseringen / udviklingen af Grønland: Sagen om eksperimentbørnene og Spiralsagen. Vi har undersøgt, hvad sagerne gik ud på, og hvordan de har påvirket de enkelte familier,  det grønlandske samfund og den politiske debat helt op til i dag.
Desuden har vi undersøgt politikeres argumenter for og imod at sige undskyld til det grønlandske folk.
Endvidere har vi undersøgt forskelllige aspekter af grønlandsk identitet
Vi har arbejdet med kildeanalyse, (kvalitative og kvantitative kilder) fremmedbilleder / selvbilleder,   historiebrug og afkolonisering


I forløbet har undervisningen i historie haft særligt fokus på følgende faglige mål:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- demonstrere nogen faglig indsigt i fagenes identitet og metoder

Historiefaglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne  
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillingsmateriale:

Rostgaard, M. og Schou, L. "Kulturmøder i dansk kolonihistorie", 2010, Gyldendal kap.om fremmedbilleder
Augustesen, R. og Hansen K. "Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, Frydenlund, kap. 4
Augustesen, R. og Hansen, Krister: Grønland - historie, samfund, religion, Systime, 2016 s. 56-59 om uddannelse og demografisk udvikling
+ s. 85-91 om identitet + om religion s. 65-75 (TEKSTERNE OM IDENTITET OG RELIGION LIGGER UNDER LEKTIONEN 11.5 2026)

Frederiksen, P. m. fl.: Grundbog til Danmarkshistorien 1.1 De danske riger og bilande og 1.2 Kolonierne
Lex.dk Grønlands historie
Lex.dk De grønlandske modernister
Lex.dk Efterkrigstiden og afkoloniseringen af Grønland
DR 3. juli 2021 - 300 år efter Grønlands kontroversielle apostel gik i land deler han stadig vandene
Rundt om Holberg.dk: Om Oplysningstiden og Holberg og koloniseringen af Grønland + Om Grønland og besøg fra Grønland (LIGGER UNDER LEKTIONEN 26.4 2026)




Kildemateriale:
Hans Hedtoft om nedsættelsen af Grønlandskommissionen, 1954
Erik Eriksen: Dansk syn på Grundlovsændringen, 4.2., 1953
Grundlovsdagen i Grønland, Grønlandsposten, 1953
DR om Eksperimentbørnene (link)
DR om Spiralsagen (link)
Ludvig Holberg om Grønland (kort uddrag af Epistel 350)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina med fokus på Mao Zedong

Kina efter 1840. Fra Kejserdømme til kommunisme.
Forløbet fokuserer på Kinas historie efter 1840 med særligt fokus på tiden under Mao Zedung i perioden 1949-1976. Som optakt til perioden er opiumskrigene, åbningen af Kina, samt hvordan Kina overgik fra kejserdømme til republik samt borgerkrigen mellem Guomindang og kommunismen blevet belyst. Under Maos regeringsperiode er der er lagt særlig vægt på begivenhederne Det store spring fremad og Kulturrevolutionen. Desuden marxistisk ideologi og forskellige former for historiesyn.


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelse i Kina
- globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner

- politiske ideologier
- globalisering  


Læst kernestof:
Peter Nedergaard: Kina - politik, økonomi og samfund kap. 1 s. 7-27 + kap. 4 s.. 65-67 + 69-74
Henrik Bonne Larsen & Torkil Smitt: Kina efter 1840 - kapitlet "Kina under Mao" s. 63-64 + s. 67-88
Lene Sønderby Bech, Chr. Nielsen, Signe Holmgaard: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, kap. 4.0 om Mao og Chiang Kai-shek, 2023 + Erindringer fra Kulturrevolutionen
Brian D. Larsen & Chr. Lund: På sporet af historien, 2023 -  kap. 13 -om historiesyn
Artikel i Politiken: Oliver Fruergaard & Jakob Skov Jakobse 4. jun 2019: Kina har skrevet massakren på Den himmelske Freds Plads ud af historien.


Kilder læst:
Uddrag af Marco Polos bog om Kina - s. 18-19 i Peter Nedergaard
Victor Hugo: Ødelæggelsen af det gamle Sommerpalads, 1861
Bokseropstanden som øjenvidneberetning
Mao Zedong om Nyt Demokrati
Analyse af Mao-plakat
KIlde: 100 års ydmygelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1. Verdenskrig

Forløbet har haft fokus på :
Optakten og årsager til krigen
Krigens faser / forløb gennem 7 store slag - gruppevis arbejdet med 1 slag - visuel og mundtlig formidlingsopgave
Afslutningen + fredstraktaten - Versailles, desuden har vi trukket linjer op til Hitlers vej til magten og Holocaust. (ligger under 16.marts 2026)
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til Folkedrab (afsnit om de 10 stadier)
Erindringen om første verdenskrig (historiebrug)

Vi har arbejdet med historiefaglige begreber som struktur/ aktør +
Nationalisme, industrialisering, imperialisme
+ begreber knyttet til erindringshistorie


Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof læst:
Henrik W. Mortensen & Lars Peter Visti Hansen: Verden i 20. 0g 21 århundrede, 2014:
s. 34-42 Om optakten til krigen
s. 54 -63 Om verdenskrigen

J. Meier & J. Østergaard: Krigens Historie, 2016:  
Afsnit om strukturniveau s. 83-85
Årsager og forløb s. 78-81
Afsnit om krigens årsager - model + uddrag af tre kilder om krigens årsager - se nedenfor:
Peter Browning: Om forventningen til Krigen, 2002
Krigens Historie om Krigens afslutning (ligger som docx, da det er kopi fra bogen



Kilder læst:
John Maynard Keynes: Freden og dens økonomiske følger, 1919 (kort uddrag fra Krigens historie
Margaret MacMillan om reaktionerne på Versaillestraktaten, 2001 - kort uddrag fra Krigens Historie

Niels Arne Sørensen: Om erindringssteder, Syddansk Universitet, s. 1-6
Michael Stoltze: Den blodrøde valmue på markerne symboliserer faldne krigere, Kristeligt Dagblad 20.08.19
BBC news: Remembrance Sunday 2018 - Poppy displays in pictures, 10. nov. 2018

Erindringsnalyse af Kenotafet på Whitehall i London
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

Forløbet tager udgangspunkt i ændringen i verdensordenen efter 2. verdenskrig.

I et magtpolitisk perspektiv er den kolde krig primært en konflikt om kontrollen over Europa – senere resten af verden – mellem 2. verdenskrigs sejrherrer, de nye supermagter: USA og Sovjetunionen.

Vi undersøger årsager til Den kolde krig - kommunismen og den økonomiske situation i Sovjet, Inddæmningspolitikken, McCarthyismen, Trumandoktrinen, Marshallplanen, atomtruslen, det skiftende spændingsniveau, Cubakrisen afviklingen af den kolde krig. - ideologi øst/ vest

Desuden forskellige historikeres opfattelser af den kolde krig. Desuden har vi kort undersøgt hvordan den kolde krig er et  fortsat emne i kampen om historien og fortolkningerne. Her har vi kort set på Rosanna Farbølls kategoriseringer af narrativerne i DK

Faglige mål:
Redegøre for centrale linjer i Danmarks, Europas og Verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale regionale europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Anvende metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Læst kernestof:
Henrik W. Mortensen & Lars Visti Hansen: Verden i det 20.21. århundrede s. 144-157
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 159-161 + s. 171-174 midt
Denstoredanske.lex.dk: Den kolde krig 1 side
Kai Otto Barner: Den kolde krig - Cubakrisen s. 77-83
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Cubakrisen - på randen af atomkrig fra Den kolde krigs verden, 2023 kap. 3.0


Kilder læst:
Truman-doktrinen
George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
Nicolai Novikovs syn på USA(1946)
Eric Hobsbawn: Ekstremernes århundrede, 1994, s. 268
John Lewis Gaddis: We Now Know: Rethinking the Cold War, 1997, s. 25
Francis Fukuyama: kort uddrag af: The End of History and The Last Man,1992
Statsminister Anders Fogh Rasmussen: Tale med mindekoncert i anledning af 50-året for den ungarske opstand, 27. okt 2006

Duck and Cover, amerikansk propagandafilm fra 1950'erne
Pjecen "Hvis krigen kommer" fra Statsministeriet, 1962 fra Danmarkshistorien.dk

Eksempler på amerikansk og sovjettisk propaganda: Seven decades of Sovjet propaganda / Examples of american Cold War propaganda



Restudy: om Forskellige syn på ansvaret for den kolde krig + McCarthyismen - gå selv ind på Restudy, når i repeterer, brug Uni-login eller Mit-id
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Oversigtsforløb

Eleverne har arbejdet i grupper med en tildelt historisk periode og forløb ud fra spørgsmålene:
- Hvordan adskiller jeres periode sig fra den foregående og den efterfølgende periode?
- Hvilke sociale, politiske, økonomiske, idéhistoriske og religiøse udviklinger kendetegner perioden?
- Hvilke begivenheder og personer er centrale i perioden?
- Hvilke begreber er vigtige at kende og forstå?
- Hvilke problemstillinger er relevante for dette  forløb?

Arbejdet præsenteredes i oplæg, hvor fokus var på brud og kontinuitet i den historiske udvikling samt en overordnet kronologisk sammenhæng gennem udfyldelse af kronologisk oversigtsdiagram.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer