Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Inger Lebech Kaagaard
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Velfærd, familiemønstre og protestbevægelser
Titel 3 Vejen til folkedrab
Titel 4 Et splittet USA?
Titel 5 Imperialisme og Danmarks forhold til Grønland
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Kina Fra kejserdynasti til kinesisk kommunisme
Titel 9 Industrialisering og kampen for det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Beskrivelse
Perioden strækker sig fra ca. 800 til 1050 og er afgrænset af vikingernes plyndringstogter med udgangspunkt i overfaldet på Lindisfarne og afslutning ved tabet af England.
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om vikingetidens samfund og levevilkår i Danmark i perioden og indsigt i centrale problemstillinger og begreber.
I den forbindelse beskæftiger vi os med, hvor viden om vikingetiden stammer fra. Der inddrages såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund og det diskuteres hvordan vikingerne som krigere og overfaldsmænd toner frem af de skriftlige kilder, mens bønder og dygtige håndværkere træder frem af de arkæologiske fund.

Forløbet har desuden haft fokus på følgende: Samfundets indretning og hierarki, togterne, fraværet af statsmagt og slægtens betydning, men også øget centralisering og styrket kongemagt mod slutningen af perioden.
Desuden er overgangen fra nordisk religion med polyteisme, ofringer og store regionale forskelle uden samlet opfattelse af hvordan religionen skal udøves til monoteistisk kristendom med ensartet udøvelse og fælles troslære. Det diskuteres ud fra artiklen Byggematadoren Harald Blåtand, hvorvidt trosskiftet skal karakteriseres som et brud eller en glidende overgang.
Historiebrug sættes i spil i forhold til især nationalistisk historiebrug i 1800-tallet efter reducering af Danmarks geografiske udstrækning samt kommerciel og identitetsskabende brug af vikinger og vikingetiden.

Udsendelser og klip:

Diverse klip fra Nationalmuseet

Verdensarv i Danmark. Jellingemonumenterne. Om Gorms gravsted og Harald Blåtands officielle kristning af danerne forårsaget af pres fra den tysk-romerske kejser Otto. I videoen udlægges Harald Blåtands ord på Jellingestenen om at have samlet Danmark og Norge samt kristnet danerne.
https://www.youtube.com/watch?v=Ps41wJfKuHM

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærd, familiemønstre og protestbevægelser

DHO-forløb, da eleverne har været til årsprøve i forløbet, stilles der ikke eksamensspørgsmål i stoffet, men elementer må gerne inddrages af eleverne i et eventuelt spørgsmål til Industrialiseringen og kampen for det gode liv.

Oprørsbevægelser i Danmark - perioden ca. 1950-1979

Omdrejningspunktet i dansk-historieforløbet har været Danmark i perioden ca. 1950-1979. I forløbet har eleverne tilegnet sig viden om periodens væsentlige historiske begivenheder herunder de forskellige protestbevægelser.

Forløbet afsluttedes med en mundtlig årsprøve, hvor eleverne - udover at præsentere opgavens væsentlige konklusioner - også skulle gøre sig overvejelser over historiefagets metoder – herunder den kildekritiske metode samt hvilke forskelle og ligheder, der metodisk er mellem dansk- og historiefaget.

I forløbet har undervisningen i historie haft særligt fokus på følgende faglige mål:
- elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- demonstrere nogen faglig indsigt i fagenes identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vejen til folkedrab

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder erindrings- og mindekultur efter Holocaust.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestofområder:

Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Et splittet USA?

Beskrivelse

Forløbet er diakront og omhandler USA fra uafhængighedserklæringen til nutidens USA. Der er fokus på national identitet, det politiske system og markante begivenheder i amerikansk historie. Herunder er begreber som city upon a hill, arbejdsetik, entreprenørånd og exceptionalisme belyst,
I forbindelse med national identitet centrerer forløbet sig om tre grundfortællinger om USA:
- Løsrivelsen fra England, Uafhængighedserklæringen, forfatningen, det liberale USA
- Erobringen af det nye land, Frontiermyten og manifest destiny
- Drømmen om Amerika, mulighedernes land
Begrebet civilreligion er kort gennemgået i forbindelse med den amerikanske identitet.

Desuden er årsager til borgerkrigen samt forløbet op til udbruddet af krigen belyst. I den forbindelse er viden om det politiske system anvendt, idet balancen mellem slavestater og slavefristater blev udfordret af ekspansionen og optagelse af nye stater i unionen. I den forbindelse har vi set på missourikompromisset og "bleeding kansas".
Afsluttende har vi set på Abraham Lincolns rolle i borgerkrigen og slaveriets ophør, og hvordan synet på Lincoln kan være forskelligt, alt efter hvem der beskriver ham.

Undervejs i forløbet har klassen forholdt sig til om historiske personer og begivenheder har været samlende eller splittende for USA som nation.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati og menneskerettigheder
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme og Danmarks forhold til Grønland

Beskrivelse
Forløbet sætter fokus på europæernes kolonisering i den nye verden og årsagerne til imperialismen i slutningen af 1800-tallet. Udgangspunktet har været det engelske imperium og de læste kilder i forløbet relaterer sig hertil. Undervisningen har derudover haft til formål at træne elevernes blik for forskellige årsagsforklaringer - her økonomiske, politiske og kulturelle årsagsforklaringer på imperialismen.

I forhold til kilden Problemer på overfarten har vi diskuteret at kilden både belyser faktuelle forhold, hvor første- og andenshåndsbegrebet bliver vigtigt, samt holdninger i tiden, hvor en tendensanalyse giver mening. Hvilken metode vi vælger afhænger af, hvad vi vil bruge kilden til.

I forbindelse med kulturelle årsagsforklaringer på imperialismen er Darwins evolutionsteori belyst. Variation i en population er basis for at der kan ske tilpasning over tid, med miljøet som selektionsfaktor. Socialdarwinismen misbruger denne naturvidenskabelige teori ved at overføre den på samfundsformer og befolkningsgrupper, hvor nogle grupper anses som mest egnede med ret til at undertrykke andre grupper. Socialdarwinismen er blevet brugt til at legitimere undertrykkelsen og udnyttelsen af de koloniserede og legitimere imperiernes ret til at herske.

Som nutidsperspektivering og indblik til Danmarkshistorien er forholdet mellem Grønlands og Danmark undersøgt. Grønland som dansk koloni, fastholdelsen af fangerkulturen, fremmedbilleder er undersøgt og det komplicerede forhold er illustreret med sagen om "Eksperimentet" med de grønlandske børn.
Inddragelsen af Grønland i forløbet er sket i lyset af de amerikanske interesser i Grønland og parlamentsvalget i Grønland i 2025.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- historiebrug og -formidling

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Beskrivelse
Forløbet om Romerriget sigter mod at give eleverne overblik over perioden fra Roms grundlæggelse, republikkens indførelse i ca. 500 fvt. til konsolideringen af kejserriget under Augustus.
Hovedfokus i forløbet er det politiske system og den politiske udvikling i overgangen mellem republik og kejserdømme – dvs. at et centralt omdrejningspunkt, er den politiske kamp mellem forskellige styreformer. I den forbindelse undersøges, hvordan elementer af monarki, oligarki og demokrati i det politiske system samt patron-klient forhold virker stabiliserende, men også hvordan en meget rig og indflydelsesrig elite holder på magten.  Kildeteksten om valgkamp skrevet af Cicero til sin bror, illustrerer hvad der skal til for at opnå konsulembedet i den sene republik.

Desuden belyses sammenhængen mellem politiske begivenheder og sociale og økonomiske forhold. Det undersøges hvorfor bondestandens krise opstår ved konkurrence på kornpriser, slaver som billig arbejdskraft, de puniske kriges ødelæggelser, og hvordan denne også bliver republikkens krise, fordi hærførerne får meget stor magt.

Der arbejdes med de mange årsager til, at Augustus fik succes som Kejser, mens Cæsar blev myrdet af senatorer.
Både Cæsar og Augustus forsøger at legitimere deres magt med propaganda og ønsker at forbinde sig med guderne og selve Roms grundlæggelse. I den forbindelse analyseres tekster, statue og mønters funktion som propaganda.

Slaveriet og gladiatorerne er kort berørt, og det undersøges hvordan "Brød og skuespil" er en del af at sikre styrets popularitet i Romerriget.  

Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet med eftertidens brug af Romerriget. Det er undersøgt hvorfor Romerriget på mange måder er et stærkt symbol, der kan benytte i kommercielle og politiske sammenhænge.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

Beskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i ændringen i verdensordenen i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor konflikten mellem to ideologisk forskellige samfund præger tiden. Udviklingen fra en multipolær verdensorden til en bipolær verdensorden sætter rammen for starten på Den kolde krig. Der forventes en forståelse af kommunismen og liberalismen som politisk ideologi og økonomisk system.

Trumandoktrinen, Marshallplan, inddæmningspolitik, atomtruslen og terrorbalance forventes bekendt.
Med udgangspunkt i dokumentaren I "frygtens skygge" og andet materiale, har vi arbejdet med, hvordan den kolde krig blev udkæmpet. Der er givet eksempler på brug af propaganda, forhindring af frie valg fra begge blokke, stedfortræderkrige samt anvendelse af økonomiske, politiske og militære midler.

Som nedslag er årsager til Cubekrisen, forløbet samt konsekvenserne af krisen brugt som eksempel på et højdepunkt på spændingskurven og på betydningen af geografisk placering af missiler og deres rækkevidde.

Under et besøg i Regan Vest har vi oplevet og diskuteret dilemmaer som statsledere sættes i under konflikter. Svære beslutninger blev truffet med store konsekvenser for Danmarks sikkerhed, demokrati og befolkningens tillid til regeringen. Især blev problemet med overskridelse af demokratiske rettigheder af hensyn til landets sikkerhed diskuteret.

Efter murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev betydningen af disse begivenheder for verdenssamfundet diskuteret. Fukuyama mente at det vestlige demokrati og det kapitalistiske system havde sejret, mens Huntington mente at konflikter mellem 8 civilisationer ville kendetegne fremtiden. De to teorier er brugt som et afsæt til at diskutere den nuværende verdensorden.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina Fra kejserdynasti til kinesisk kommunisme

Beskrivelse

Forløbet fokuserer på Kinas forandring under Mao Zedong og det kommunistiske parti i perioden fra 1949-1976. Som optakt til perioden gennemgås kortfattet opiumskrigene og åbningen af Kina, hvordan Kina overgår fra kejserdømme til republik samt borgerkrigen mellem Guomindang og kommunismen.

Der er lagt særlig vægt på begivenhederne Den lange march, Det store spring frem og Kulturrevolutionen. Denne del af forløbet blev afsluttet med en vurdering af betydningen af forandringen af Kina under Mao. "Maostalgi" og årsagerne til Maos status som et symbol der er uadskillelig fra det moderne Kina belyses. Vi har blandt andet set på, hvordan Kina blev samlet, fik uafhængighed fra udenlandske magter og levestandarden blev hævet i perioden under Mao.

Forløbet afsluttes med at trække linjerne op til Deng Xiaopings økonomiske reformer, hvor den kinesiske økonomi i nogen grad liberaliseres og en perspektivering af hvordan Xi Jinping placerer Kina som en stormagt på den internationale scene.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialisering og kampen for det gode liv

Beskrivelse
Udgangspunktet for dette forløb er en karakteristik af industrialiseringen og urbaniseringen fra midt i 1700-tallet. Udover årsagerne til industrialiseringen sætter forløbet fokus på dens konsekvenser for arbejdernes leve- og arbejdsvilkår og arbejderbevægelsens kamp for et bedre liv.
Velfærdsstaten er blevet undersøgt med fokus på udviklingen fra almisser og den selvforskyldte fattigdom til velfærdsydelser og fra skønsprincip til retsprincip. Begreberne værdigt og uværdigt trængende i perioden før de universelle ydelser forventes bekendt. Desuden er debatten om velfærd gennem tiden belyst ved nedslag for eksempel i Jakob Knudsens tekst.

Ud fra dilemmaspillet Fattiggård eller fjendeland og debatten om Robert og Carina, diskuteres det, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier
historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer