Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Hasseris Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Pia Marianne Blendvig
|
|
Hold
|
2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden
Vikingetiden - Danmarks tilblivelse og vikingetidens samfund
Historiebrug af vikingetiden i 1800-tallet og i dag
I dette forløb har eleverne arbejdet med Vikingetiden ca. 793-1050 som historisk periode samt hvordan perioden er opstået som historiebrug som en del af 1800-tallets behov for en fælles national fortælling. Desuden har eleverne arbejdet med historiebrug af vikingetiden idag - kommercielle formål, politiske formål og identitet.
Centrale begreber i forløbet er: Danmarks tilblivelse, statsdannelse, bysamfund, Jellingstenen, kongemagt, trosskifte, togter i øst og vest, historiebrug, national identitet.
Vi har desuden arbejdet med kildeanalyse i forløbet, periodiseringsprincipper og remediering
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over mennesket som historieskabende og historieskabt
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
- historiebrug
Kernestofsområde:
- 1453: Samfunds tilblivelse: Danmarks tilblivelse
- 1776-1914: Brud og tradition: National identitet
Kernestof læst:
Vinkler på vikingetiden, kompendium fra National museet s. 70 + s. 71-77 om Danmarks tilblivelse + s. 83-90 om tro og trosskifte + s. 29-37 om vikingetogter
Poul Steiner Jensen m. fl. Grundbog til Danmarkshistorien: Landsbyer og byer + Kongemagt fra kap. 2 om Vikingetiden ca. 800-1050 - (PDF fra ibogen)
Else Roesdahl: Rigdom, ære, levebrød - vikingernes rejser i øst - artikel fra RUS-kataloget til RUS-udstillingen på Moesgaard Museum, 2022
Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (s. 44
Al-Tartusschi: Beretning om besøg i Hedeby
Ibn Fadlan: Beretning om Vikingerne ved Volga
Indhold editRediger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Romerriget
På sporet af Romerriget
Et forløb om romerrigets grundlæggelse, udvikling til verdensmagt og slutning -
Vi har haft fokus på De puniske krige, Republikken, det politiske system, slavernes betydning, overgangen til kejserdømmet og romerrigets endeligt.
Desuden har vi undersøgt to forskellige historiesyn: nomotetisk / ideografisk historiesyn
- arbejdet med at udarbejde problemstillinger
Desuden har vi set filmen Gladiator som historiebrug.
og arbejdet med brug og misbrug af antikken (Antikmuseets hjemmeside - udleveret på PDF)
Kernestof læst:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, L&R, 2016: s. 7-11 + s. 13-15 + s. 17 + s. 18-21 + s. 28-33 + s. 38-42 + s. 48-54 + s. 60-66 + s. 70-74 + s. 96-101 + s. 111-113
Kilder læst fra Jepsen Steg:
Polyb: Årsagerne til anden puniske krig (s. 23-25)
Livius: Årsagerne til anden puniske krig (s. 25-27
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus (s. 34-37)
C. Julius Cæsar: Gallerkrigen (s. 44)
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen (s. 45)
Sveton: Vurdering af Cæsar (s. 45-46)
Sveton: Drabet på Cæsar (Divus Julius 82) (s. 46-47)
Augustus: Mine Bedrifter (s. 55)
Tacitus: Vurdering af Augustus`styre (s. 57)
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (s. 75)
Michael Rostovzeff: Roms historie (s. 76)
Erling Bjøl og Leo Hjortshøj: Politikens Verdenshistorie bind 5:Romerriget (1983) s. 78-79
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
USA historie, samfund, identitet
USA, identitet, samfund, religion
Et forløb om USAs historie, samfund og identitet.
Hvem er amerikanerne? Hvilke myter baserer de deres identitet og forestillinger om sig selv på? Hvordan opfattes amerikanerne af andre? Hvem er amerikanerne statistisk set?
Amerikanske identitetsproblematikker: Borgerretsbevægelsen i 1960'erne + Black Lives Matter
Vi har arbejdet med at opstille problemstillinger + analyseret taler, set dokumentarprogrammer
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst kernestof:
Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion s.13-30 + 85-103 + 135-158 + 169-174 + 215-229. +
Niels Bjerre Poulsen: USA historie og identitet, Systime, s. 9-31
(alt som pdf)
Uddrag af faktalink om de amerikanske borgerrettighedsbevægelser
Barack Obama videoklip om George Floyd-sagen: You matter, your lives matter, your dreams matter, The Guardian, 4. jan. 2020
Vi har analyseret
Barack Obamas indsættelsestale 2008 - link Youtube
med henblik på at undersøge hvilke referencer Obama har til den amerikanske drøm og de øvrige fortællinger, der indgår i amerikanernes selvforståelse.
Donald Trumps indsættelsestale - for at undersøge hvilke stereotyper han bruger i hvid identitetspolitik
John F. Kennedys indsættelsestale tale fra 1960 - med fokus på den amerikanske drøm-referencer
Johan Gast: American Progress, historisk billedanalyse
Malcolm X
Udsendelser vi har set:
USA i farver: 1950'erne - ligger på DR
USA i farver i 1960'erne ligger på DR
Indhold editRedigerKernestof:
USA som idé - skema.docx
Niels Bjerre-Poulsen USA Historie og identitet.pdf
Læs til s. 13 midt
Johan Gast American progress Billedanalyse.docx
Historisk billedanalyse kort.docx
Læs til fra 13 s. 18 i kapitlet, der ligger under sidste lektion
USA spørgsmål 2y 17.1.docx
Grupper 18.1 2y.png
USA spørgsmål til 18.1 2y.docx
Banke Hansen og Sindberg USA Historie, Samfund, Religion.pdf
6 bilag om indianere 2020.docx
indianere (Nordamerika - Mødet med europæerne) | lex.dk – Den Store Danske
Jeres re-medieringer skal være klar til fremlæggelse ved timens begyndelse ... Husk historiefaglige fakta med :-)
Afsnit
Banke USA kap 2 Usas samfund politik og øk s 85 til 103.pdf
www.dr.dk
Læs fra s. 97-101 i kapitlet, der ligger under sidste lektion. (der mangler en side)
USA 7.2.docx
Ja, vi kan her er Obamas sejrstale Nyheder DR.pdf
mlkihaveadream.htm
Læs fra s. 215-219 i dokumentet om civilreligion (dokumentet er desværre ikke blevet gemt)
USA civilreligion.pdf
USA og religionen.pptx
Hav noter parat til Martin Luther Kings tale: "I have a Dream" + læs teksten s.215 - 220 om civilreligion - ligger under sidste lektion
3. USA Religion s 135 til 158 og 169 til 174.pdf
Malcom X.pdf
USA og borgerrettighedsbevægelser opgave 2y.docx
Black Lives Matter - Bevægelse mod racisme - lex.dk
Den amerikanske borgerretsbevægelse
Læs til Freedom rides ... husk brug uni-login
Model til kildeanalyse.doc
Den gode problemstilling.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
1. verdenskrig
Forløbet har haft fokus på :
Optakten og årsager til krigen
Krigens faser / forløb gennem 7 store slag - gruppevis arbejdet med 1 slag - visuel og mundtlig formidlingsopgave
Afslutningen + fredstraktaten - Versailles
Erindringen om første verdenskrig (historiebrug)
Vi har arbejdet med historiefaglige begreber som struktur/ aktør +
Nationalisme, industrialisering, imperialisme
+ begreber knyttet til erindringshistorie
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof læst:
Henrik W. Mortensen & Lars Peter Visti Hansen: Verden i 20. 0g 21 århundrede, 2014:
s. 34-42 Om optakten til krigen
s. 54 -63 Om verdenskrigen
J. Meier & J. Østergaard: Krigens Historie, 2016:
Afsnit om strukturniveau s. 83-85
Årsager og forløb s. 78-81
Afsnit om krigens årsager - model + uddrag af tre kilder om krigens årsager - se nedenfor:
Johan Bender & H-K Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig - Om Versaillesfreden:
Kilder læst:
Tre taler:
Præsident Wilsons 14 punkter - uddrag - kongressen 8. jan. 1918
Clemenceaus tale i Versailles 7. maj 1919
Grev Brockdorff-Rantzaus svartale maj 1919
Niels Arne Sørensen: Om erindringssteder, Syddansk Universitet, s. 1-6
Michael Stoltze: Den blodrøde valmue på markerne symboliserer faldne krigere, Kristeligt Dagblad 20.08.19
BBC news: Remembrance Sunday 2018 - Poppy displays in pictures, 10. nov. 2018
Erindringsnalyse af Kenotafet på Whitehall i London
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Erindringen om Besættelsen
Erindringen om Besættelsen
dette forløb har vi arbejdet med erindringshistorie i forbindelse med besættelsestiden i Danmark inden for en teoretisk ramme.Vi har arbejdet med erindringssteder / erindringspolitik / erindringsfællesskaber. og historiografi. Desuden grundfortællingen/ modfortællinger (konfliktsyn på grundfortællingen + de udgrænsede - eksempelvis tyskerpiger)
Fælles på klassen har vi analyseret flere besættelsesfilm, og eleverne har arbejdet i grupper med forskellige aspekter af besættelsestidens erindring med henblik på at undersøge ændringer i den kollektive erindring af besættelsen.
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof læst:
Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 12-22 (kap. 1) + s. 97-107 (kap. 4 om besættelsestiden) + s. 112-117 om erindringspolitik og Frihedsmuseet.
Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring - om lys som symbol s. 317-324
Sine Maria Vinther & Jacob Sørensen: Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads, fra Videnskab.dk / forskerzonen
Kilder (fra Iversen & Pedersen) Uddrag af Maurice Halbwachs "La mémoire collective" (1950) s. 24
Uddrag af Pierre Nora "Reasons for the Current Upsurge in Memory" 2002, s. 25-26
Uddrag af Eric Hobsbawms "The Invention of Tradition" 1983 s. 26-27
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken fra 29.august 2003
Besættelsesfilm:
"Hvidstengruuppen" + uddrag af "Hvidstengruppen - De efterladt"
Dokumentar om kunstneren Elle-Marie Ejdrups fredsprojekt den, 4. maj 1995 - som eksempel på erindringspolitik (DR, 4. maj 2023)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den kolde krig
Forløbet tager udgangspunkt i ændringen i verdensordenen efter 2. verdenskrig.
I et magtpolitisk perspektiv er den kolde krig primært en konflikt om kontrollen over Europa – senere resten af verden – mellem 2. verdenskrigs sejrherrer, de nye supermagter: USA og Sovjetunionen.
Vi undersøger årsager til Den kolde krig - kommunismen og den økonomiske situation i Sovjet, Inddæmningspolitikken, McCarthyismen, Trumandoktrinen, Marshallplanen, atomtruslen, det skiftende spændingsniveau, Cubakrisen afviklingen af den kolde krig. - ideologi øst/ vest
Desuden forskellige historikeres opfattelser af den kolde krig.
Faglige mål:
Redegøre for centrale linjer i Danmarks, Europas og Verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale regionale europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Anvende metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læst kernestof:
Henrik W. Mortensen & Lars Visti Hansen: Verden i det 20.21. århundrede s. 144-157
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 159-161 + s. 171-174 midt
Denstoredanske.lex.dk: Den kolde krig 1 side
Kai Otto Barner: Den kolde krig - Cubakrisen s. 77-83
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Cubakrisen - på randen af atomkrig fra Den kolde krigs verden, 2023 kap. 3.0
Kilder læst:
Truman-doktrinen
George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
Nicolai Novikovs syn på USA(1946)
Eric Hobsbawn: Ekstremernes århundrede, 1994, s. 268
John Lewis Gaddis: We Now Know: Rethinking the Cold War, 1997, s. 25
Francis Fukuyama: kort uddrag af: The End of History and The Last Man,1992
Statsminister Anders Fogh Rasmussen: Tale med mindekoncert i anledning af 50-året for den ungarske opstand, 27. okt 2006
Duck and Cover, amerikansk propagandafilm fra 1950'erne
Pjecen "Hvis krigen kommer" fra Statsministeriet, 1962 fra Danmarkshistorien.dk
Eksempler på amerikansk og sovjettisk propaganda: Seven decades of Sovjet propaganda / Examples of american Cold War propaganda
Udsendelse set: Den kolde krig - Filmcentralen
Restudy: om Forskellige syn på ansvaret for den kolde krig + McCarthyismen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63212943188",
"T": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63212943188",
"H": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63212943188"
}