Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Hasseris Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Tine Nielsen
Hold	2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden
Titel 2	Ungdomsliv og familiemønstre i Danmark efter 1945
Titel 3	Romerriget
Titel 4	Mellemøsten og Europa i Middelalderen
Titel 5	Nazismen og vejen til folkedrab
Titel 6	Enevældens Danmark
Titel 7	Den kolde krig
Titel 8	Indien - Fra britisk koloni til selvstændighed
Titel 9	Nye konflikter og udfordringer efter 1989
Titel 10	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden I dette forløb præsenteredes historiefagets metode, materialekritik og brug af historien med udgangspunkt i den danske vikingetid. Fokus var på samfundsforhold, kongemagten, Harald Blåtands kristning, årsagerne til vikingetogterne samt kilder til og syn på vikingetiden. Forløbet afsluttedes med, at eleverne lavede podcasts om og fra vikingetiden. Dækker følgende kernestof: - Danmark og nationsdannelse - Regionale konflikter - Forandringer i levevilkår og teknologi - Historiebrug og historieformidling - Tid: hovedvægt i tiden mellem 500 og 1500 - Geografi: udgangspunkt i Danmarkshistorien Kernetekst: ”Vikingetiden: Danmarks tilblivelse” i Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 22-47 Podcast om Harald Blåtand. ”Netudgaven”, Olling, Anders og Hans Erik Havsteen, 31. oktober 2015, (http://netudgaven.dk/2015/10/kongeraekken-2-harald-blaatand/) [130416] Kildetekster: ”Hedningenes hærgen på Lindisfarne (fra Den angelsaksiske krønike, 793)”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 29 ”Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga, 921”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 29 ”Munken Abbo om vikingernes belejring af Paris, 1. februar 886”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 34 ”Ofringer med slavegjorte”, digt fra 1000-tallet. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 41 ”En arabisk købmand i Hedeby, o. 975”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 42 ”Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o. 960)”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 46 ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (slutningen af 1000-tallet)”. Peter Frederiksen: Vores danmarkshistorie, Columbus, 2022, s. 46 ”Vikings” – afsnit fra sæson 1 (Michael Hirst, History, 2013) Antal læste sider ca. 35.
Indhold	Kernestof: virtuel lektion 1zhistorie (040124).docx description Hej 1z! Læs om ”Vikingetiden 800-1050” (Hvor har vi vores viden om vikingetiden fra?), s. 27-29 i pdf'en "Vikingetiden - Danmarks tilbivelse" (Grundbogstekst fra Frederiksen 2022). Spring kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne over. Den kigger vi på næste gang. H Prøv også at tilgå holdets OneNotebook: Download evt. OneNote Appen eller gå til Teams og find 1zHI’s OneNotebook. Til i dag skal I læse om historisk metode og materialekritik. Læs om ”Vikingetogter”, s. 31-37 i "Vikingetiden - Danmarks tilblivelse" (pdf). Spring kilde 3, 4 og 6 over. Vi starter timen med at gennemgå kildeanalysen af kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga. Som forberedelse skal du kigge på spørgsmålene fra kildeanalysemodellen og dine svar: Hvilken del af modellen var vigtigst for din analyse af kilden? Vikingetiden 4 - Arbejdsspørgsmål (220124).docx description Læs om ”Vikingesamfundet” s. 39-43 Lyt til denne podcast om Harald Blåtand (https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand [21-01-24] tager 20 minutter). Læs s. 24-26 ”Indledning til vikingetiden som en historisk periode”. Brug læseopskriften. Vi skal se et afsnit af tv-serien "Vikings" (2013-2020). 1. Se på dine noter til første afsnit af ”Vikings” og dine noter til fordele og ulemper ved at anvende historiske film og tv-serier i historieundervisningen, som var lektien sidst. Hvad er fordelene og ulemperne ved, at vi nu har set "Vikings" som en Vi starter timen med at se de sidste 15 minutter af Vikings. HUSK at tage dine håndskrevne noter med. I dag skal I færdiggøre og optage jeres podcasts, som så vil blive afspillet fælles på klassen. Er der noget, som I skal have forberedt inden timen?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomsliv og familiemønstre i Danmark efter 1945 I dette forløb var fokus på ungdomsliv og familiemønstre i Danmark efter 1945 med særlig fokus på perioden omkring ungdomsoprøret og kvindebevægelserne i 1960erne og 1970erne samt 1980ernes ungdomsgeneration. Udviklingen i ungdomsliv og familiemønstre blev sat ind i en større samfundsmæssig kontekst, herunder den moderne danske velfærdsstats udbygning og den generelle samfundsmæssige udvikling (økonomisk, politisk og socialt) frem til i dag. Der blev trukket tråde frem til ungdomsliv og familiemønstre i dag, blandt andet ved at eleverne interviewede forældre og bedsteforældre, og på denne måde aktiveredes også elevernes historiebevidsthed. Forløbet dannede også grundlag for klassens DHO-opgaver, og der blev undervejs i timerne arbejdet med skriveøvelser, formalia samt almen metodiske og videnskabsteoriske overvejelser i forbindelse med den historiske undersøgelse. Kernestof: - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - Udgangspunkt i Danmarks historie efter 1945. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernetekster: - ”Genopbygning og forsigtig vækst” og ”De glade tressere”; In Frederiksen, P. m. fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2006, Systime, s. 220-225 - ”Fremtidens Danmark”, ”Velfærdsstaten udbygges”, ”Et samfund under forandring” og ”1970erne: EF. Krise og jordskredvalg”; In Rasmussen Cleemann, M. Danmarks historie. Dannelse og forandring, 2014, Lindhardt og Ringhof, s. 250-251, 264-70 - Rasmussen, S. og Brunbech: ”Livet i 1950’erne”, 2009. https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/livet-i-1950erne/ set den 6.4.2021 - Rasmussen, S. og Brunbech ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960’erne”, 2009 http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/ungdomsoproer-og-kulturliv-i-1960erne/, set den 6.4.2021 - Løgstrup, H. og Sørensen ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985”, 2012 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/, set den 12.3.2019 - Rasmussen, S. og Brunbech ”Familieliv og kvindefrigørelsen”, 2009 http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/, set den 12.3.2019 - Velfærdsstatslige modeller på overførselsindkomstområdet (”Den danske velfærdsstat i verden”, Fra Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion, Gyldendal https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=p358 ) - Miniforedrag om den danske velfærdsstats tilblivelse, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/ - ”Ungdom i 1980erne og 1990erne” Fra Ebbe Foged et al: Danmark i opbrud – Tekster til Danmarkshistorien efter 1945. Gyldendal, 1993, s. 153-54 - ”Den flydende modernitet”, Fra Ebbe Kühle: Globalhistorie – 500 års forandringer og dilemmaer. 2015, Gyldendal, s. 215-218 Kilder: - Billed-Bladet: ”Vi tjener mere”, 1959” i Frederiksen, P. m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, 2006, Systime, s. 230-235 - Niels Skousen ”68”, Sang fra 'Dobbeltsyn', 2002 - Udvalgte socialdemokratiske valgplakater 1945-60. - Klip fra Rock Around the Clock, 1955 (film) og Bill Haleys fremførsel af ”Razzle Dazzle” - ”En kvindes dag” Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 1975, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975/, set den 12.3.2019 - ”Rødstrømpe-manifest, 1971”, http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=383, set den 12.3.2019 - ”Ti bud for kvinder, maj 1974”, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ti-bud-for-kvinder-i-kvinden-og-samfundet-maj-1974/, set den 12.3.2019 - ”Fremtidsstil: ’Når jeg er 35 år i 2008’”, Fra Ebbe Foged et al: Danmark i opbrud – Tekster til Danmarkshistorien efter 1945. Gyldendal, 1993, s. 158-161 - Udvalgte tabeller til at belyse den økonomiske, sociale og politiske udvikling - ”Mormor: Jeg følte ikke ungdommen som et pres”, Artikel af Bjørg Tulius fra Kristeligt Dagblad, 2. marts 2019 Antal sider læst: ca. 60 s.
Indhold	Kernestof: Udfyld overbliksdiagrammet til Vikingetiden, så godt som muligt. Før læsning: repeter kort Skousen-sangen fra sidst: hvad og hvem nævnte han i sin sang? Vi starter timen med at gennemgå arbejdsspørgsmålene til grundbogsteksten fra sidst, så vær sikker på, at du kan svare på alle spørgsmålene (1a-1e): Lektion 2: Samfundsudviklingen i Danmark 1945-1073 (Webvisning) Læs også kilden: "Vi tjener mere, 1958". Fokus for din læsning er at finde mindst tre eksempler på den samfundsudvikling, som fremstillingerne fra sidst beskrev (grundbogsteksten og foredraget): Vi tjener mere, 1958 (kilde fra Billed-Bladet).pdf description Hej 1z! Her er link til opgaven, som I skal løse i løbet af dagens arbejd-selv lektion: Arbejd-selv 210324 (Webvisning) Hvis der nu er problemer med OneNote får I lige opgaven her også: I dag skal vi samle op på jeres arbejd-selv opgaver fra før påskeferien samt bruge spørgsmålene I lavede til klipsene vi så forrige lektion til en sneboldkamp. Kig dine svar igennem og vær klar til at præsentere, hvordan samfundsudviklingen kommer ti Lektien til i dag er at læse disse to artikler (pdf) om livet i 1950erne og ungdomsoprør og kulturliv i 1960erne fra Århus Universitets danmarkshistorien.dk. Slå ord op du ikke forstår. Livet i 1950erne og ungdomsoprør og kulturliv i 1960erne (fremstillinger).pdf description Læs s. s. 1-4 i det vedhæftede dokument om kvinder og kvindebevægelsen i Danmark 1945-89. Læs det vedhæftede afsnit om generationerne, der efterfulgte ungdomsoprøret i 1980erne og 1990erne. Vi starter timen med hurtigt at samle op på kildeanalysen af Rødstrømpemanifestet fra sidst. I dag skal I vælge, hvilken af de to opgaveformuleringer, som I gerne vil arbejde med i jeres DHO. Så laver Christian og jeg grupper ud fra jeres valg. Du kan jo lige minde dig selv om, hvad de to opgaveformuleringer er: DHO introduktion 1z 2024 (We Læs artiklen ”Mormor: Jeg følte ikke ungdommen som et pres.” Mormor_ Jeg følte ikke ungdommen som et pres (e719b61f).pdf DHO 2024.docx description Skolens bibliotekar Mette kommer på besøg og giver en introduktion til, hvordan man laver effektiv informationssøgning. I den sidste del af lektionen vil vi se lidt nærmere på, hvad en DHO går ud på og skal indeholde. Dagens lektion står på DHO workshop med fokus på redegørelse og fodnoter og henvisninger. Vi mødes lige i klasselokalet til en kort intro til formalia, layout og word. DHO - style sheet (word intro).docx description Medbring optagelserne fra jeres interviews, som I skal arbejde med i dag. Læs om ”Den flydende modernitet”. Kig også på min feedback til jeres gruppes udkast til DHO'en, som I lavede på første skrivedag. Den vil blive uploaded til 'opgaver', hvor I også afleverede. Vi skal samle op på vores forløb om 'Ungdomsliv og familiemønstre i Danmark efter 1945'. Der er ingen lektier. I dag vil jeg også sige noget metode og almenvidenskabsteori i historie, og så får I tid til at forberede jer til den mundtlige årsprøvedel af DHO'en. I får tid til at arbejde videre med jeres mundtlige oplæg til DHO'en, og så skal vi udfylde overbliksdiagrammet for forløbet "Ungdomsliv og familiemønstre i Danmark efter 1945".
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Romerriget I dette forløb var fokus på Romerriget under republikken, dvs. det romerske politiske system under republikken og romersk ekspansion (årsager og konsekvenser). Derudover undersøgtes slaveriet i Romerriget, herunder forskellige typer af slaver samt argumenterne for slaveriet i samtiden. Forløbet afsluttedes med en kort undersøgelse af forskellige årsagsforklaringer til det vestromerske riges fald i 476 evt. Kernestof dækket: - Europas historie i antikken - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion - forskellige styreformer og samfundsorganisering - kulturer og kulturmøder - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling - historiebrug og -formidling Materiale: - ”Romerriget – Fra ÷753 til 476”, Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime, 2012, pp. 37-54 - ”Slaver”, Fra Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001, pp. 60-78, 92, 95, 101-107 - ”Apokalypsen”, Fra Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, L&R, 2015, pp. 70-79 - ”Gladiator” (film), Ridley Scott (inst.), 2000 Kilder læst: - Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, 64 fvt. - Plutarch om Tiberius Gracchus - Varro om slaver i landbruget, ca. 35 fvt. - Cicero: Om gladiatorer. - Juvenal: Satire. - Plutarch: Spartacus-opstanden. - Appian: Spartacus-opstanden. Læste sider: ca. 65 s.
Indhold	Kernestof: Velkommen til 2.g 2.z! Nye faste pladser: Læs om ”Kampen mellem patriciere og plebejere” + ”Patroner og klienter” i ’Romerriget’ (Bryld, pdf) s. 40-42 Romerriget (Carl-Johan Brylds Verden før 1914).pdf description Læs i ’Romerriget’ (pdf) om ”Fra Bystat til verdensmagt” + ”Årsager og konsekvenser”, pp. 42-47 (minus kilderne) Tag også et hurtigt kig på dine noter til kilden fra sidst. Vi starter timen med at gennemgå den. Læs i ’Romerriget’ (pdf) om konsekvenserne af den romerske ekspansion, pp. 47-51 Læs i ’Romerriget’ (pdf) om ”Republikkens undergang”, s. 51-55 Vi vil arbejde endnu mere i dybden med republikkens undergang i dag, så som repetition af sidste lektion, skal du gøre følgende: Vi vil nu se nærmere på slaverne i Romerriget, som udover gladiatorerne også bestod af hhv. landbrugsslaver og byslaver. Læs denne kilde om slaver i landbruget. Læs Slavekompendiet, s. 66-69 Afsnit Læs Slavekompendiet, s. 70-72, 73-78, som overblikslæsning/hurtiglæsning. Vi starter timen med præsentationsrundedelen af arbejdet med gladiatorkilderne fra i går: Slavekompendiet, s. 101-107 Læs om Romerrigets fald i afsnittet ”Apokalypsen” (Kristian Jepsen Steg, s. 70-79). Brug ”mens du læser”-spørgsmålene s. 71 til at guide din læsning. I dag skal vi i gang med at se filmen 'Gladiator'. Tænk derfor også tilbage på grundbogsteksten fra sidst: hvem var kejserne Marcus Aurelius og Commodus? Og hvad karakteriserede den tid de regerede? Vi skal se 'Gladiator' færdig. Som lektie til dagens lektion, skal du: Vi skal i dag tale om "Gladiator"-filmen og begrebet historiebrug. Som forberedelse skal du:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mellemøsten og Europa i Middelalderen I dette forløb arbejdedes der med, hvad der karakteriserede henholdsvis Europa og Mellemøsten i Middelalderen, herunder religionens rolle, samfundsorganisering og feudalisme, samt særligt vægt på korstogene (årsager, motiver, forløb, konsekvenser). Derudover arbejdedes der med eksempler på forskellig brug af historien. Eksempelvis undersøgtes brug af middelalderen som negativ ”andethed”, som positiv ”andethed”, den kommercielle appeal samt middelalderen som ”påskud”. Ligeledes undersøgtes forskellige eksempler på den senere tids brug af korstogene og korstogsbegrebet. Kernestof: - kulturer og kulturmøder i Europas og Verdens historie. - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - globalisering Materiale: "Synspunkter på Middelalderen”; Fra Knudsen og Danielsen: Middelalderen Historie, religion, litteratur og kunst, Systime, 2011, pp. 155-156. ”Muhamed, Monoteisme og Handel: den første globale civilisation ca. 500-1500”; Fra Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1 – Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof, 2014, pp. 62-92 "Korstogsbegrebet i eftertiden", Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - I dansk perspektiv, Systime, pp. 117-120 "Det kristne Jerusalem" og "Den muslimske verdens reaktion på korstogene", Fra Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - Idé og virkelighed, 2004, Systime, pp. 79-93 Kilder: Kalif Omars pagt med de kristne (Fra Danielsen et al: Fokus - Fra Antikken til Reformationen, 2012, pp. 143-144) Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095 (Fra Danielsen et al: Fokus - Fra Antikken til Reformationen, 2012, pp. 144-146) Verdenskort fra miniaturehåndskrift fra omkring 1250 ( https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=197 [180122]) Fulcher fra Chartres’ beretning om Jerusalems erobring, 1099 (Fra Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1 – Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof, 2014, pp. 83, 85) Ibn al-Athir om frankernes erobring af Jerusalem (Fra Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1 – Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof, 2014, pp. 95-96) Ibn al-Athir om Saladins erobring af Jerusalem (o. 1230) (Fra Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - Idé og virkelighed, 2004, Systime, p. 95) Film Arn – Tempelridderen – Afsnit 3 (Peter Flinth, 2007) Læste sider: ca. 65 s.
Indhold	Kernestof: Vi starter op på vores nye emne: Mellemøsten og Europa i Middelalderen. Læs også s. 64-65 i den vedhæftede pdf.: "Muhamed, monoteisme og handel". Læs s. 68 + 71-75 om Muhamed og hvordan den islamiske civilisation blev udbredt. Læs ”Muhamed, monoteisme og handel”, s. 75-78 Læs ”Muhamed, monoteisme og handel”, pp. 78-81 om motiverne bag det første korstog. Vi starter timen med at gennemgå "Kalif Omars pagt med de kristne" fra sidst. Husk at have din kopi af kilden med med dine noter på, og vær klar til at svare på, om kilden er et vidnesbyrd om religiøs tolerance eller det modsatte? Arbejd-selv opgaven finder I her i OneNote: Lektion 6 - "Arn" Arbejd selv (191124) (Web view) Læs kilden ”Pave Urban 2’s tale i Clermont, 1095”. Læs ”Muhamed, monoteisme og handel”, pp. 80-85 om det første korstog og indtagelsen af Jerusalem i 1099. Husk at besvare spørgeskemaet på lectio forsiden, hvor du melder til bioturen ind at se Gladiator på torsdag! Ingen lektier. I dagens lektion vil vi have fokus på korsfarerstaterne, det kristne Jerusalem (dvs. Det Jerusalem, som vi mødte Arn i) og den muslimske verdens reaktion på det første korstog. ”Den muslimske verdens reaktion på korstogene”, pp. 86-93 Mellemøsten og Europa i middelalderen - Overbliksdiagram.docx description Læs ”Muhamed, monoteisme og handel”, pp. 85-86+90-92 (pdf) Læs følgende fem fortolkninger af korstogene: I dag er der også en 45-minutters prøve i hele forløbet: "Mellemøsten og Europa i middelalderen", så sørg for at forberede dig godt.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Nazismen og vejen til folkedrab Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder, Holocaust. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder erindrings- og mindekultur efter Holocaust. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestofområder: - Holocaust, og andre folkedrab. - Hovedlinjer i Europas historie - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - Nationale, regionale og globale konflikter - Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv - Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Historiebrug og formidling - Historiefaglige teorier og metoder Grundbogstekster: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2023, s. 60-61, 74-80 Kristian Iversen: Derfor historie, s. 209-211 Berlau og Thuge: Vejen til Folkedrab, Columbus 2023, s. 24-29, 50-56, 68-74, 168-173, 186-189 ”Hvad er anti-semitisme”, Fra Folkedrab.dk (https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme [29-01-2025]) ”Krystalnatten”, Fra Folkedrab.dk (https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0 [07-03-2025]) ”Hvad skete der under Holocaust?” om ”Jødiske ghettoer”, ”Deportationen af Europas jøder” og ”Wannsee-konferencen”, Fra Folkedrab.dk (https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust) Artikel: ”Turister i Berlin hænges ud for Holocaust-selfies”, Uffe Dreesen, TV2, 2017: https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-01-21-turister-i-berlin-haenges-ud-for-holocaust-selfies Video: “World War II and the Holocaust”, United States Holocaust Memorial Museum: https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=4 “The path to the Nazi Genocide” (uddrag), United States Holocaust Memorial Museum, https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE&t=710s “Folkedrabets 10 stadier og dets udfoldelse i Rwanda”: https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14 Dokumentar: ”Hitlers Holocaust – afsnit 2: Beslutningen”, DR2 2007 (udlånt fra CFU) ”Miss Holocaust Survivor”, NBC News, nyhedsindslag (https://www.nbcnews.com/video/-miss-holocaust-survivor-crowned-to-honor-women-who-lived-through-nazi-genocide-126419525747) ”The Zone of Interest”, Jonathan Glazer, 2023, spillefilm Kilder: ”Kvinderne fra Mizocz”, Billede, 1942 (Berlau og Thuge: Vejen til Folkedrab, Columbus 2023, s. 6-7) ”Derfor blev jeg nazist”, Otto Kumm, interview fra 1990erne (Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2023, s. 80) ”For fanen vil vi dø”, Melita Maschmann, uddrag fra selvbiografi, 1963 (Frederiksen: Det tredie rige, Systime, 1998, s. 155-158) Eksempler på nazistisk propaganda fra 1930erne(Berlau og Thuge: Vejen til Folkedrab, Columbus 2023, s. 50-56) - ”Tyskland er ved at vågne!”, tale af Joseph Goebbels, 30. januar 1933 - Plakaten til ”Der Ewige Jude, 1940 - ”Jøder var monstre og ikke mennesker”, Irmgard Paul, født i Tyskland i 1934 - ”Ord kan virke som bitte små doser arsenik, Victor Klemperer, ”LTI – Det Tredje Riges Sprog – en filologs notesbog”, 1947 - ”Viljens Triumf”, kort uddrag af Leni Riefenstahls dokumentar, 1935: https://www.youtube.com/watch?v=_6uVrO5d6KU Jyllands-Posten lederartikel af 15. november 1938 (uddrag) Antal læste sider: ca. 70 s.
Indhold	Kernestof: Udfyld overbliksdiagrammet til vores afsluttende forløb om "Mellemøsten og Europa i Middelalderen", hvis du ikke allerede har gjort det: Overbliksdiagram – Mellemøsten og Europa i Middelalderen (Webvisning) Vi starter et nyt forløb i dag: "Nazismen og vejen til folkedrab". Inden læsning: Tænk tilbage på sidste lektion: Hvad var Holocaust? Og hvordan fungerede billedet ”Kvinderne fra Mizocz” som en kilde til Holocaust? Frederiksen s. 60-61 og 74-89 Tyskland Staten folket og magten.pdf description Læs kilden ”For fanen vil vi dø” (pdf) Læs om nazificeringen af det tyske samfund i det vedhæftede dokument. Læs om ”Propaganda til folket” s. 50-56 i vedhæftede dokument. Spring kilderne over. Vi starter timen med at kigge på jeres analyser af billederne fra sidst: Folkedrab 4: Nazificeringen af det tyske samfund (kildeanalyse) (Webvisning) Læs om ”Restriktioner og rettigheder”, s. 1-5 i vedhæftede dokument. Læs om ”Teorien om folkedrabets 10 stadier” i det vedhæftede dokument med særligt fokus på de første otte stadier i Stantons teori om folkedrab. Læs vedhæftede dokument om ghettoer og Wannsee-konferencen (fra folkedrab.dk) Vi skal se dokumentar. Hav høretelefoner med. Læs s. 168-172 (spring s. 171 over) med fokus på de tre forskellige teoretiske forklaringer på Holocaust og gerningsmændene. Vi arbejder lidt videre med gerningsmændene til Holocaust. Lav følgende øvelse hjemme som lektie: Øvelse 1: Milgrams lydighedsforsøg - kan alle blive gerningsmænd? (Webvisning) Læs om, hvordan synet på og historiebrug af Holocaust i eftertiden. Som afslutning på vores forløb om "Nazismen og vejen til folkedrab" skal vi se filmen "The Zone of Interest". I kan se en trailer her: The Zone of Interest \| Official Trailer HD \| A24 Vi ser "The Zone of Interest" færdig, og så skal vi arbejde med filmen bagefter. Husk at have dine noter med.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Enevældens Danmark I forløbet "Enevældens Danmark - Slavehandel, oplysningstid og revolution" arbejdedes der med perioden, hvor Danmark var en enevældig stat. Der var særlig fokus på styreformer og samfundsorganiseringer, Danmark som kolonimagt og slavehandlende nation samt oplysningsfilosofien og dennes betydning for samfundsforandringer - revolutionerne (politiske og sociale) - i Danmark. I forbindelse med arbejdet med Danmark som kolonimagt og slavehandlende nation arbejdedes der også med begreber som kollektiv erindring, erindringsfællesskaber og historiebrug. Undervejs arbejdede eleverne også projektorienteret med oplysningsfilosofferne: John Locke, Adam Smith, Voltaire, Montesquieu, og Jean-Jacques Rousseau. Afslutningsvist diskuteredes kort arven fra oplysningstiden op til i dag, og begreberne progressivt og regressivt historiesyn blev brugt til at belyse synet på oplysningstiden i dag. Kernestof: - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmødes i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier - historiebrug og -formidling. Materiale: Carl-Johan Bryld: ”Enevælden og oplysningstiden (1650-1800)”, introduktion, s. 181-182 og ”Den oplyste enevælde + ”Danmark: Struensee og Frederik 6.”, s. 199-202. In Verden før 1914, Systime, 2008-2012, Peter Frederiksen: ”Enevælden: Slavehandel og revolution”, In Vores Danmarks historie, Columbus, 2022, s. 106-109, 111-114, 116-125 Hans Wagner: ”Arven fra oplysningstiden”; Fra På sporet af oplysningstiden. Lindhardt og Ringhof, 2020, s. 112-116 ”Brdr. Madsens tidsrejse – Enevælden” (sendt DR1, 15. maj 2016): http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=011605112000 (30 min) ”Slave af Danmark: 1. Vold i paradis”, DR, 2025: https://www.dr.dk/drtv/episode/slave-af-danmark_-vold-i-paradis_507285 Kilder: ”Frederik 3. knælende før slaget ved Nyborg 1659”, maleri af Wolfgang Heimbach fra 1670’erne ”Kongeloven, 1665” (uddrag) ”Slavehandelens nødvendighed”, Ludvig Ferdinand Rømer, 1760 ”Behandling af de slavegjorte”, Joseph Wulff, brev 19. december 1836 ""Slaveriet i Dansk Vestindien, brev af Paul Isert, 1786 ”Forordningen om Neger-Handelen”, 1792 ”Frederik den Store af Preussen om oplyst enevælde”, 1738 ”I am Queen Mary”, 2018, billede af La Vaughn Belles og Jeanette Ehlers statue Film: En kongelig affære (film af Nikolaj Arcel, 2012) Antal sider læst: ca. 45 sider
Indhold	Kernestof: Brug ca. 20 minutter på at komme igang med at udfylde overblikskemaet til vores forløb om 'Nazismen og vejen til folkedrab': Overbliksdiagram – Nazismen og vejen til folkedrab (Webvisning) I dag starter vi op på et nyt forløb. Frederiksen: ”Enevælden: Slavehandel og revolution” (pdf), Læs om den enevældige stat i Danmark, s. 111-116 (spring de overstregede dele over)Enevælden - Fra Vores Danmarks historie (Frederiksen 2022).pdf Frederiksen: ”Enevælden: Slavehandel og revolution”, Læs om handelskompagnier og slavehandel, s. 108 + 117-121 Vi starter lektionen med, at én gruppe tilfældigt udvælges til at dele deres analyse af billedet "Frederik 3. knælende..." fra sidst: Frederiksen: ”Enevælden: Slavehandel og revolution”, s. 121-125 (pdf). I dag har vi to lektioner i træk, så derfor får I en lidt længere lektie. Enevælden - Fra Vores Danmarks historie (Frederiksen 2022).pdf description Vi skal se nærmere på oplysningstidens nye tanker, som også Paul Isert og Ernst Schimmelmann fra sidst var eksempler på. Timen vil starte med en kort forelæsning af mig om oplysningstidens nye idéer og tænkere, og så I skal arbejde i dybden med forsk Lektie: Vær klar med ét argument for og ét imod enevælden som styreform. I får 45 minutter til at gøre jeres Webquest om oplysningstænkere færdige, og så skal I mødes i matrix-grupper og fremlægge for hinanden. Sørg for at have læst informationen fra de tre links til din gruppes oplysningsfilosof inden lektionen. Velkommen tilbage til 3.g, 3z! Vi skal se En kongelig affære. I kan jo kigge på traileren her, som en appetizer: https://www.youtube.com/watch?v=DB-2poR952w Vi ser 'En kongelig affære' færdig. Overvej:1. Hvordan fungerer filmen som en historisk behandling af denne periode i Danmark (jf. teksten om oplyst enevælde)? Kan vi bruge den til noget?2. Hvordan forholder filmen sig til vores overordnede forløb om Vær klar til at præsentere din gruppes arbejde med jeres fokusområde fra filmen, som I forberedte sidst. Vi starter lektionen med 2. runde af matrixarbejdet: En kongelig affære - Efterbehandling (Webvisning) Læs om "Arven fra oplysningstiden" (pdf). Du kan nøjes med at læse s. 114-116. (afsnittet om En kongelig affære er frivillig læsning) image.png Har demokratiet en fremtid (oplysningstiden 200825).pptx description I dag skal I afprøve, hvordan eksamen i historie foregår. Forbered dig ved: Vi starter timen med hurtigt at samle op på progressivt og regressivt historiesyn fra sidst.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Den kolde krig I dette forløb har eleverne arbejdet med Den kolde krig, herunder blokdeling, ideologiske forskelle, frygten for atomkrig samt den kolde krigs påvirkning på Danmark. Der var også fokus på fortolkninger af den kolde krig samt om vi i dag kan tale om en ny kold krig. Afslutningsvist diskuteredes der dilemmaer i spændingen mellem demokrati og grundlovssikrede rettigheder overfor sikkerhed og landets befolkning. Undervejs i forløbet besøgte eleverne koldkrigsmuseet REGAN vest, hvor de deltog i dilemmarollespil og fik rundvisning i bunkeren. Dette forløb var også en del af en tværfaglig uge med faget dansk. Der var derfor også fokus på problemformulering, kombination af faglige tilgange og metoder samt almen videnskabsteori som forberedende øvelser til SRP. Kernestof: • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Grundbogsstof: Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie – Fra kold krig til globalisering. Systime, 2010, s. 15-28 og s. 36-37 Koldkrigsmuseet REGAN Vest: REGAN VEST – Demokratiets bastion. Undervisningsmateriale om den kolde krig og det danske selvforsvar. 2025 Podcast: Adam Holm: ”Kampen om historien: Det gamle jerntæppe – og det nye”, P1, 15. marts 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-31 Kilder: Winston Churchill: Speech at Westminster College, Fulton, Missouri, USA, March 5, 1946. (“The Iron Curtain Speech”) Harry S. Truman: Tale til Kongressen 12. marts 1947 (uddrag). (Trumandoktrinen) Artikel 5 af Atlantpagten 4. april 1949 ”Duck and Cover” (Video af USA Federal Civil Defense Administration, 1951) https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60 Statsministeriet, 1962: “Hvis krigen kommer”, husstandsomdelt folder, s. 1 og 21. Antal sider læst: ca. 55 sider.
Indhold	Kernestof: I får første halvdel af dagens lektion til at lave jeres talepapir og evt. videoer færdige til prøveeksamenssættet til Enevældens Danmark-forløbet. I anden halvdel skal vi i gang med det nye forløb om Den kolde krig. Hvis du ikke nåede det i lektionen i onsdags, så optag videoen af dit 7-minutters oplæg ud fra prøveeksamenssættet som lektie til i dag. Husk at dele videoen med mig. Vi fortsætter med at arbejde med vores nye forløb "Den kolde krig". Vær klar med dit udfyldte ark fra historieløbet og til at forklare, hvad der menes med 'jerntæppet'. Læs om begyndelsen af den kolde krig i pdf'en Olsen og Søndberg, s. 15-22 (spring dele overstregede dele over) Fra fred til kold krig 1945-53 (Olsen og Søndberg 2010).pdf description Læs Olsen og Søndberg s. 22-28 (Tysklandsdelene skal kun skimlæses) Brug også lige 5 minutter på at svare på de sidste af spørgsmålene til: Winston Churchills Iron Curtain speech - kilde og spørgsmål (Webvisning) Læs s. 4-16 i ”REGAN vest”-materialet. Det er hurtigt at læse. Vi starter timen med at fortsætte vores diskursanalyse af Trumans tale. Hvis du synes det med diskursanalyse var svært at forstå, så prøv at læse introduktionen her igen: Den kolde krig 4: diskursanalyse af Trumans tale (Webvisning) Se bort fra lektien herunder. I får lov at gøre dette i starten af timen i stedte. I skal prøve kræfter med at lave en SRP-problemformulering i denne lektion! Som forberedelse, læs beskrivelserne til de enkelte dele af SRP-problemformuleringen i denne træningsskabelon. description I kan se praktisk information og program for dagen her: description 1. Tænk tilbage på dine oplevelser i REGAN vest: Hvad var det mest interessante som du oplevede, så og/eller hørte om? Læs om forskellige fortolkninger af den kolde krig. Hav fokus på
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Indien - Fra britisk koloni til selvstændighed I forbindelse med klassens studietur til Indien i 3.g læstes dette forløb om Indiens historie fra at være blevet en britisk koloni til at opnå selvstændighed og blive verdens største demokrati. Fokus i forløbet var især perioden fra 1739-1947 og på årsagerne til og konsekvenserne af den britiske kolonisering, Indiens vej mod selvstændighed samt statsdannelsen i 1947. Der var også et udblik til Indien i dag med særlig vægt på økonomi, hindunationalisme, national enhed og politisk splittelse. På studieturen til Indien fandt eleverne eksempler på historiebrug og kollektiv erindring. Kernestof dækket: - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i verdens historie - stats- og nationsdannelse - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier - globalisering - historiebrug og -formidling Fremstillingsmateriale: ”Indien: Imperiets juvel”. Fra Frederiksen, P. (2023). Vores Verdenshistorie 2, Columbus, s. 184-193 ”Vinden vender” og ”Indiens uafhængighed”. Fra Frederiksen, P. (2023). Vores verdenshistorie 3, Columbus, s. 149-157 ”Indien i dag”. Fra Johansen, P. (2025). Kampen om Indiens historie. Systime. https://indienshistorie.systime.dk/?id=188 “Indien”, Smitt og Vollmond (2015). Verdens Historie 2, L&R, s. 137 Indiens historie - Episode 6: frihed og uafhængighed, BBC-dokumentar fra DR2, 2010 (Lånt fra CFU) ”Udfordringer for den nationale enhed” og ”Politiske strømninger efter Nehru”. Fra Niels Brimnes (2012). Indiens historie efter 1739, Systime, s. 81-87, 91. ”Modis skyggesider”. Johansen, P. (2017). Brudstykker af det moderne Indien, Forlaget Univers, s. 293-297 Kilder: Thomas Babbington Macaulay om sprog og uddannelse i Indien, 1835, s. 187 i Vores Verdenshistorie 2 Dadabhai Naoroji om ”Fordele og ulemper ved det engelske styre” (tale, 1871), s. 192 i Vores Verdenshistorie 2 Gandhi om ikke-voldsstrategien, 1930 (”Gandhis brev til vicekongen, 2. marts 1930”). Fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=191 Jawaharlal Nehru: Tale af 14. august 1947 (”Fremtiden vinker til os”), s. 156 i Vores Verdenshistorie 3 ”Google Search: Reunion”, reklame af Google India, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=gHGDN9-oFJE [10-12-2025] Antal sider læst: ca. 60 s.
Indhold	Kernestof: Optag og aflever/del dit oplæg om den kolde krig inden dagens lektion. Sørg for at få optaget og afleveret din 5-minutters video, som lektie til i dag, hvis du ikke allerede har fået den lavet. Vi skal i dag se en dokumentar om Indiens historie. Læs om "Indien – Imperiets Juvel", s. 184-188 (indtil Sepoy-opstanden). Læs videre om ”Indien – Imperiets juvel”, s. 188-193 1. Hver gruppe skal dele deres billede af historiebrug og/eller erindringssted fra studieturen til Indien i samarbejdsområdet her: Studietursbilleder: Historiebrug og erindringssteder i Indien (Webvisning) 2. Læs om løsrivelse, afkolonisering og statsdannelse i ”Vinden Vender”, Vores Verdenshistorie, s. 149-153 (pdf) Læs først denne korte intro til Mohandas Gandhi: Kort introtekst til Gandhis rolle i Indiens vej til uafhængighed (Web view) og læs så kilden: ”Gandhi om ikke-voldsstrategien”. Læs om ”Indiens uafhængighed” i Vores Verdenshistorie, s. 154-157 (pdf) Vi starter timen med en kort opsamling af kilden fra sidst, så vær klar til at svare på spørgsmål omkring fordelene og ulemperne ved Gandhis ikke-voldsstrategi: Gandhi om ikke-voldsstrategien, 1930 (kilde og arbejdsspørgsmål) (Webvisning) Vi skal samle op på arbejdet fra sidst, så vær klar til at svare på spørgsmål 3, 5 og 7: Opgaver til dagens lektie om Indiens Uafhængighed (Webvisning) Læs dit individuelle afsnit om Indien efter 1947 og besvar opgaven til dit afsnit. Du kan se dit fokusområde og -spørgsmål som punkt 4 her: Lektion 8 - Indien efter 1947 og udfordringer til den nationale enhed (101225) (Webvisning) Læs om ”Modis skyggeside” og massakren i Gujarat i 2002, s. 293-297 Vi skal lave prøveeksamen som afrunding på forløbet om Indiens historie. Som lektie skal du sørge for at have læst kilderne i prøveeksamenssættet her og overvejet 2-3 relevante problemstillinger. Du kan finde inspiration ved at følge linket til jeres
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Nye konflikter og udfordringer efter 1989 I dette forløb fokuseres der på nye konflikter og udfordringer nationalt og globalt efter 1989. Således arbejdedes der med forskellige forklaringer på fremtidens konflikter, begrebet terror undersøgtes samt hvorledes den kan bekæmpes; ligesom Danmarks rolle i krigen mod terror er blevet diskuteret. Et afsluttende perspektiv var, hvilke udfordringer globaliseringen bringer, samt hvorledes nutidens samfund kan karakteriseres. Kernestof: - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - globalisering - historiebrug og -formidling Tekster: - Samuel P. Huntington om civilisationernes sammenstød. Fra: Jensen og Rasmussen (2009): Mellemøsten. Systime. s. 136-138 (uddrag fra Huntington (1993): The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order) - Fukuyama, Francis: ”Den historiske udvikling er afsluttet” I 1992. Fra: Ryg Olsen og Søndberg (2010): Grundbog til historie II. Systime. s. 303-305 - Mellemøsten under amerikansk omformning. Fra: Jensen og Rasmussen (2009): Mellemøsten. Systime, s. 38-43 - Osama bin Laden om 11. september 2001. Fra: Larsen og Smitt (2008): Verden i nyeste tid. Systime, s. 124 - George W. Bush’s Address to a Joint Session of Congress and the American People af 20. September 2001 - Terrorkrig: den retfærdige krig mod ondskaben. Politiken 2. marts 2002, 3. sektion, s. 1 - Ebbe Kühle: Global Historie, Gyldendal, 2015, s. 130-136 om Islamisk terrorisme, Irakkrigen, ”Det Arabiske Forår”. - Anders Fogh Rasmussens tale af 29. august 2003. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/ [010218] - Janus Metz Pedersen: ”Armadillo” (2010). Dokumentar (TV version på CFU). - Peter Frederiksen: ”Tiden efter den Kolde Krig: Globale udfordringer” (uddrag) fra Nyeste Tid. Vores Verdenshistorie, Columbus, 2023: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=360 Antal læste sider: ca. 45.
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et sidste forløb, som skal handle om "Nye konflikter og udfordringer". Læs om ”Mellemøsten under amerikansk omformning” Læs de tre kilder om angrebet på World Trade Center i New York 11/9 2001: Osama bin Laden om 11. september 2001; George W. Bush’s Address to a Joint Session of Congress and the American People af 20. September 2001; Terrorkrig: den retfærdige krig mo Vi starter timen med en hurtig gennemgang af jeres svar på spørgsmål e-h fra sidst, så sørg for at have disse klar: ”Mellemøsten under amerikansk omformning” – arbejdsspørgsmål (Webvisning) Læs Ebbe Kühle: ”Global Historie”, s. 130-136 om islamisk terrorisme, Irakkrigen, ”Det Arabiske Forår”. Vi starter timen med at gennemgå jeres arbejde med de 3 kilder fra sidst: Tre kilder til angrebet på World Trade Center d. 11/9 2001 (Webvisning) Vi starter timen med at gennemgå AFR's tale fra sidst: Fogh Rasmussen Tale (2003) (Webvisning) I dagens lektion vil vi se dokumentaren "Armadillo" om danske soldater i Afghanistan med fokus på kildeanalyse og Huntington og Fukuyama. Læs om ”demokratiets vilkår”, s. 1-3 i Frederiksens Vores Verdenshistories afsnit om ”De globale udfordringer” (2023). Hav fokus på, hvilke udfordringer tekststykket peger på, hvad årsagerne er til disse, og hvilke konsekvenser de vil have. description Vær også klar til at diskutere dokumentaren "Armadillo" fra sidst. Sørg for at have besvaret én af de to opgaver, dvs. enten "kildeanalyse" eller "fremtidens konflikter: Huntington og Fukuyama": ”Armadillo” (Janus Metz Pedersen, 2010) (Webvisning) Læs om ”Information, viden og velstand” s. 4-7 i Frederiksens Vores Verdenshistories afsnit om ”De globale udfordringer” (2023). Hav fokus på, hvilke udfordringer tekststykket peger på, hvad årsagerne er til disse, og hvilke konsekvenser de vil have. Læs om ”Klima, pandemi og udvikling”,” s. 7-10 i Frederiksens Vores Verdenshistories afsnit om ”De globale udfordringer” (2023). Hav fokus på, hvilke udfordringer tekststykket peger på, hvad årsagerne er til disse, og hvilke konsekvenser de vil have. Udfyld oversigtsdiagram og vær klar til at dele forslag til hvilke problemstillinger, vi har arbejdet med i forløbet ved lektionens start: Læs også prøveeksamenskildesættet til forløbet: description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kronologiforløb I holdets afsluttende kronologiforløb har eleverne arbejdet i grupper med en tildelt historisk periode og forløb ud fra spørgsmålene: - Hvordan adskiller jeres periode sig fra den foregående og den efterfølgende periode? - Hvilke sociale, politiske, økonomiske, idéhistoriske og religiøse udviklinger kendetegner perioden? - Hvilke begivenheder og personer er centrale i perioden? - Hvilke begreber er vigtige at kende og forstå? - Hvilke problemstillinger er relevante for dette forløb? Arbejdet præsenteredes i oplæg, hvor fokus var på brud og kontinuitet i den historiske udvikling samt en overordnet kronologisk sammenhæng gennem udfyldelse af kronologisk oversigtsdiagram. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb