Holdet 2y Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Rasmus Bod Olesen
Hold 2024 Ke/y (1y Ke, 1y Ke-øv, 2y Ke, 2y Ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer, ioner og ionforbindelser
Titel 2 Mængdeberegninger
Titel 3 Blandinger
Titel 4 Kovalent binding
Titel 5 Syrer og baser I
Titel 6 Redox
Titel 7 Reaktionshastighed
Titel 8 Ligevægte
Titel 9 Plastik
Titel 10 Syrer og baser
Titel 11 Farver
Titel 12 Organisk kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer, ioner og ionforbindelser

Grundstoffer, tilstandsformer, reaktionsskemaer, atomets opbygning, atommasse, det periodiske system, atomernes elektronsystem, ioner, ionforbindelser, ionbinding, iongitter, formelenhed, sammensatte ioner, kemiske formler for ionforbindelser, navngivning, ionforbindelsers egenskaber, opløselighed, fældningsreaktioner.
Basiskemi C side 7-51
Forsøg:
Skattejagt i lab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mængdeberegninger

Forløbet var en bred introduktion til kemiske mængdeberegninger og kemisk energi. Undervejs diskuteredes opskrivning af kemiske formler og afstemning af kemiske reaktionsskemaer.

Atomets opbygning blev gennemgået ud fra Bohrs atommodel. Grundstoffernes periodiske system, ædelgasreglen (oktektreglen) og ioner blev gennemgået.

Eksempler på kemiske mængdeberegninger blev gennemgået; i forbindelse hermed indførtes begreberne formelmasse, molekylmasse, stofmængde, mol, molarmasse, absolut temperatur og idealgasloven.
Basiskemi C side 79-99
Forsøg:
Natron
Vandindhold i krystalsoda
LIghtergas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 5 Syrer og baser I

Syre, base, syre-basereaktion, syrers og basers styrke, korresponderende syre-basepar, pH-begrebet, måling af pH, syre-basetitrering, titrerkurve.
Basiskemi C side 153-171
Forsøg:
pH-metrisk titrering af saltsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redox

Begreberne oxidation og reduktion indførtes, og spændingsrækken blev gennemgået. Begrebet oxidationstal indførtes, og afstemning af redoxreaktioner  blev gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:
Spændingsrækken
Reduktion af sølvklorid
Oprensning af sølv
Elektrokemiske celler
Citron batteri
Basiskemi C side 173-187
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Reaktionshastighed

Begreberne reaktionshastighed og reaktionsorden indførtes. Det diskuteredes, hvorledes

      •  koncentration af reaktanter
      •  overfladeareal af reaktanter
      •  temperatur
      •  tilstedeværelse af katalysator

indvirker på hastigheden af en kemisk reaktion. Begreberne reaktionsmekanisme, elementarreaktion og aktiveringsenergi blev kort gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:
Basiskemi B side 7-26
   1)  Landolts forsøg
   2) Demo forsøg: Reaktion mellem Mg og HCl
   3) Demo forsøg: Reaktion mellem H2O2 og katalase
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ligevægte

Ligevægtslovens formulering blev motiveret ved gennemgang af et motiverende eksempel: Dannelse af hydrogeniodid ud fra dihydrogen og diiod.

Begreberne ligevægtskonstant og reaktionsbrøk blev indført. Indgreb i en ligevægt og beregning af forskydning diskuteredes, ligesom Le Chateliers princip blev gennemgået. Herudover er opskrivning af reaktionsbrøk diskuteret, når opløsningsmidlet indgår i ligevægten og ved heterogene ligevægte.

Basiskemi B side 29-45
Basiskemi B side 51-55
Eksperimentelt arbejde:

   1)  Indgreb i et ligevægtssystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Plastik

Klassen fik besøg af en grundskoleklasse og skulle formidle viden om plast og polymerer, herunder polymerisation, forskellige plasttyper og nedbrydning af plastik. Der er også blevet arbejdet med syntese af bioplast og relavant teori omkring monosakkarider, disakkarider og stivelse er gennemgået.
Basiskemi B side 135-140
Eksperimentelt arbejde:

   1)  Fremstilling af nylon
   2)  Strækning af polyethen
   3)  Nedbrydning af polyethen - påvisning af reaktionsprodukt.
   4)  Syntese af bioplast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syrer og baser

Brøndsteds definition af syre, base og syre-basereaktion blev repeteret. Vands selvionisation, samt  pH  og  pOH  indførtes.  Ligevægtsloven anvendtes til at indføre styrkekonstanter for syrer og baser. Der udledtes formler til beregning af  pH  i stærke og svage syrer, mens middelstærke syrer blev behandlet ved opstilling af udtrykket for syrestyrkekonstanten. Baser blev behandlet på tilsvarende måde.

Pufferligningen og formel til beregning af  pH  i en opløsning af en amfolyt blev ligeledes udledt. Som et eksempel på et puffersystem blev kulsyre-systemet diskuteret.

Endelig blev syre-basetitreringer og Bjerrumdiagrammer gennemgået.

Eksperimentelt arbejde:

     1)  Husholdningseddike
     2)  Puffersystemer
     3)  Syrerindhold i selvvalgt madvare
Litteratur: Basiskemi B side 73-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Farver

I forbindelse med SRO så vi på lys og farver, og diskuterede nogle strukturegenskaber ved organiske stoffer, som er ansvarlige for farvedannelse: Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper. Alle elever udførte følgende øvelse, der også knytter sig til dette forløb:
Basiskemi B 183-191
Forsøg:
Farvestof i sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Organisk kemi

Begreberne elektronegativitet, polære og upolære bindinger repeteredes kort. Tre typer intermolekylære kræfter repeteredes ligeledes, nemlig

    •  London-bindinger (Van der Waals' bindinger)
    •  Dipol-dipolbindinger
    •  Hydrogenbindinger.

Det diskuteredes, hvilken betydning intermolekylære kræfter har for et stofs fysiske egenskaber.

Nogle organiske stofklasser – alkaner, alkener, alkyner, alicykliske og aromatiske carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og amider – omtaltes, og nogle karakteristiske reaktioner for disse stofklasser blev gennemgået.

Forskellige typer isomeri, så som strukturisomeri, geometrisk isomeri og spejlbillede isomeri, omtaltes.

Eksperimentelt arbejde:

    1)  Syntese af acetylsalicylsyre
    2)  Tyndtlagschromatografi af acetylsalicylsyre
    3) Oxidation af alkoholer
    4) Esterdannelse og forsæbning
Litteratur:
Basiskemi B side 144-155
Basiskemi B side 158-173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer