Holdet 2m Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Anne-Sophie Schou Jødal, Wessel Winters
Hold 2024 Ke/m (1m Ke, 2m Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er kemi
Titel 2 Molekyler og polaritet
Titel 3 Organisk kemi og mængdeberegning
Titel 4 Ionforbindelser og koncentration
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Forberedelse til årsprøve
Titel 8 Genopfrisk kemien
Titel 9 Redoxkemi
Titel 10 Kemiske ligevægte

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er kemi

Atomets opbygning, isotoper, grundstoffer, det periodiske system og dets opbygning, herunder grupper og perioder, samt metaller og ikke-metaller, elektronskalmodellen, afstemning af reaktionsskemaer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og polaritet

Molekyler, kovalent binding/elektronparbinding, oktetreglen, fælles elektronpar, enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger, elektronskaller og elektronskyer som modeller, prikformler, strukturformler, molekylers rumlige opbygning, navngivning af simple uorganiske molekyler
Elektronegativitet, upolære og polære bindinger (ift. elektronegativitetsforskel), polære molekyler (polære bindinger, "skæv" elektronfordeling, forhold mellem polære og upolære bindinger), opløselighed og polaritet, hydrofil og hydrofob
Laboratoriesikkerhed, mærkning af farlige kemikalier, farepiktogrammer, H- og P-sætninger

Eksperimentelt:
Alkoholers blandbarhed med vand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi og mængdeberegning

Tilstandsformer, interaktion mellem molekyler i de forskellige faser, smelte- og kogepunkt, molekylestørrelse og polaritets påvirkning af fysiske egenskaber. Endoterme og exoterme reaktioner.
Organisk kemi, carbonatomets bindingsforhold, rumlig opbygning og drejelighed ift. bindingstype, carbonhydrider, alkaner, alkylgrupper, navngivning af uforgrenede og forgrenede alkaner, alkaners fysiske egenskaber, alkaners kemiske egenskaber (kun fuldstændinge og ufuldstændige forbrændinger).
Alkoholer, hydroxygrupper, navngivning af alkoholer, alkoholers opløselighed i vand, alkoholgæring, alkoholdestillation.
Størrelser, symboler og enheder.
Masse, volumen, densitet. Atommasse, units, formelmasse, molekylmasse, stofmængde, enheden mol, molarmasse, sammenhæng mellem formelmasse og molarmasse (units og g/mol), beregning mellem stofmængde og masse (m=n*Mw), ækvivalente mængder, sammenhæng mellem koefficienter i (afstemt) reaktionsskema og stofmængde, reaktanter i overskud og begrænsende reaktant, kemisk mængdeberegning (fra masse til stofmængde i reaktionsskema tilbage til masse). Masseprocent, volumenprocent, ppm

Eksperimentelt:
Øvelser med molekylebyggesæt
Natron
Gæring og destillation af ethanol
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiprøve i organisk kemi og mængdeberegning 31-01-2025
Gæring og destillation af ethanol 11-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ionforbindelser og koncentration

Ioner, iondannelse og oktetreglen, iongitre, formelenhed, simple ioner, sammensatte ioner, ionforbindelser, ionbinding, dannelse af ionforbindelser, navngivning af ioner og ionforbindelser, krystalvand
Ionforbindelsers egenskaber, herunder smelte- og kogepunkt, tilstandsformer, dekomponerende ionforbindelser, opløselighed, let- og tungtopløselige ionforbindelser, opløseligheds temperaturafhængighed, fældningsreaktioner, afstemning af fældningsreaktioner, ionreaktionsskemaer og tilskuerioner.
Homogene og heterogene opløsninger, stofmængdekoncentration, beregning af stofmængdekoncentration (n=c*V), molær (M=mol/L), beregninger ift. fortyndinger (c(før)*V(før)=c(efter)*V(efter)), mættet, umættet og overmættet opløsning ift. opløselighed, ligevægtstilstand, aktuel og formel stofmængdekoncentration

Eksperimentelt:
Fremstilling af jern(2+)sulfat
Et stofs opløselighed (kaliumnitrats temperaturafhængighed)
Saltes opløselighed i vand (fældningsreaktioner)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 24-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syrer og baser

Titrering, mængdeberegning ifm. titreranalyse
Syre, base, Brønsted-defintion, hydron, opskrivning af syre-basereaktioner, korresponderende syre-basepar, syrerest, hydroxid, oxonium, mono- og polyhydrone syrer, amfolyt, neutralisering, syre- og basestyrke, ligevægt.
pH, vands autohydronolyse, vands ionprodukt, sur, basisk og neutral opløsning, definitionen af pH, beregning af pH ud fra den aktuelle koncentration af oxoniumioner, beregning af pH ud fra koncentrationen af stærk syre eller stærk base, ikke-lineær skala, måling af pH, pH-meter
Syre-basetitrering, titrerkurver, valg af indikator til kolometrisk titrering, ækvivalenspunkt, titrering af stærk syre med stærk base, titrering af svag syre med stærk base, beregninger ift. titrering af monohydron syre

Eksperimentelt:
Titrering af eddike
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Redoxreaktioner, fuldstændig elektronoverførsel ifm. iondannelse, oxidation, reduktion, metaller vs. metalioner, spændingsrækken, ædle metaller og reaktionsvillige metaller, reaktioner mellem metaller og metalioner i vandig opløsning, samt syrer.

Eksperimentelt:
Spændingsrækken
Magnesiums reaktion med syre
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiprøve i ioner, konc., syrer og baser og redox 16-05-2025
Spændingsrækken 22-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forberedelse til årsprøve

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Genopfrisk kemien

Repetition af atomers opbygning, elektronskaller, grundstoffer, det periodiske system, afstemning af reaktionsskemaer, molekyler, kovalente bindinger, elektronegativitet og polaritet, stofmængdeberegninger, ioner, ionforbindelser, fældningsreaktioner, navngivning af ionforbindelser, organisk kemi, isomerer, navngivning og tegning af forgrenede alkaner, syre-basereaktioner, beregning af pH for opløsninger med stærke syrer
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redoxkemi

Redoxreaktioner, oxidation, reduktion, opskrivning af delreaktioner, spændingsrækken (herunder betydningen af H), tildeling af oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner i opløsning, redoxtitrering og tilhørende beregninger

Eksperimentelt:
Mangans oxidationstal
Jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve om redoxreaktioner 02-09-2025
Jernindholdet i ståluld 07-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemiske ligevægte

Kemiske ligevægte, homogene og heterogene ligevægte, irreversible og reversible reaktioner, dynamisk ligevægt, ligevægtspil.
Ligevægtsloven, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, enhed af ligevægtskonstanten, opskrivning af reaktionsbrøk (herunder hvilke stoffer der udelades ved opskrivning), kende betydningen af størrelsen af ligevægtskonstanten.
Forskydning af ligevægt pga. aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter og produkter, samt temperatur (herunder hvordan ligevægtsloven anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt forskydes efter et indgreb), Le Chateliers princip (herunder hvordan Le Chateliers princip anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt forskydes efter et indgreb).
Beregning af ligevægtskoncentrationer ud fra ligevægtskonstant.

Eksperimentelt:
Indgreb i en kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer