Holdet 3g ng/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Randi Bech Larsen, Rune Sloth Christophersen
Hold 2025 3g ng/3 (3g ng/3, 3g ng/3-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Når katastrofen rammer
Titel 2 Danmarks sorte guld
Titel 3 Danmarks vejr - Verdens klima
Titel 4 Kampen om Nilens vand
Titel 5 Afrunding

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer
Formålet med forløbet er at se på risikoen for forskellige naturkatastrofer, forskellige steder i verden, samt opnå en forståelse for nogle af dem, specielt gås der i dybden med vulkanisme.

Den pladetektoniske model
For at forstå hvorfor vulkaner forekommer arbejdes der med jordens geologiske opbygning samt den pladetektoniske model og drivkraften bag denne hvor konvektionsstrømme betragtes teoretisk og der laves et lille forsøg om træk/slip princippet.

Vulkanisme
Der arbejdes med vulkanisme, vulkantyper og hvor de forekommer. Der ses på sammenhængen mellem viskositet af magma og faktorer som temperatur, samt indhold af vand og siliciumdioxid. Endelig betragtes kort hvorfor folk vælger at bo ved vulkaner samt den geologiske cyklus.

Jordskælv
Der arbejdes med jordskælv, richterskalaen og hvor de forekommer. For at kunne lokalisere jordskælv arbejdes der med forskellige bølgetyper og der perspektiveres kort til jordens opbygning.

Tsunamier
Der arbejdes med forekomsten af tsunamier og sammenhængen mellem havdybde og bølgehastighed hvor der laves et modelforsøg for dette.

Skovbrænde
Der arbejdes overordnet med skovbrænde hvor der ses på sammenhængen mellem klimaforandringerne og forekomsten af skovbrænde.

Ekstremnedbør
Der arbejdes overordnet med ekstremnedbør med fokus på sammenhængen mellem klimaforandringerne og forekomsten af ekstremnedbør.

Primært stof
Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi – vores verden, GO forlag, 2. udg., side 134-138, 191-194, 197-213

Supplerende stof
Intro til INFORM indeks: https://youtu.be/LufpzsYuKLM?feature=shared
Vulkaner som eyjaflallajoekull skal følges tæt
Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udg side 72

Aflevering
Der er lavet en aflevering om vulkanisme (”Aflevering – Vulkanisme”)

Bearbejdet kernestof
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Natur og menneskeskabte landskabers dannelse og udvikling

Eksperimentelt arbejde
- Forsøg med densitet af forskellige stentyper der indgår ved pladegrænserne.
- Forsøg med vanddybde og bølgehastighed.

Andet empiribaseret arbejde
- Bestemmelse af pladegrænser ud fra kort over jordskælv.
- Arbejde med INFORM risk indeks for forskellige lande
- Bestemmelse af epicenter for jordskælv givet data fra tre målestationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks sorte guld

Danmarks sorte guld
Forløbet har to hoveddele. Først betragtes Danmark som oliestat med de dertilhørende fordele og ulemper. Efterfølgende betragtes forskellige alternativer til olie.

I delen der fokuserer på Danmark som oliestat fokuseres der først på hvorfor vi har olie. Her arbejdes der med oliedannelse samt oliefælder samt fordele og ulemper ved olieproduktion. Under fordele fokuseres på pris, arbejdspladser, selvforsyning og fordele for Dansk økonomi. Ydermere arbejdes der med forurening som en ulemper og her inddrages drivhuseffekten samt kulstofkredsløbet.

Efterfølgende arbejdes der med forskellige alternativer til olie.

Primært stof
Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi – vores verden, GO forlag, 2. udg., side 64-67, 162-166, 272, 284-287

Supplerende stof
Video om kulstofkredsløbet
- https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0
Uddrag af – De producerer Danmarks mest klimavenlige biobrændsel, men ingen i landet køber det, TV Syd, 8. juli 2024
Tekst om biobrændsel
- https://klimaleksikon.dk/opslag/biobr%C3%A6ndsel
Vindmøller på havet - Fakta om vindenergi, faktablad P4, Danmarks vindmølleforening
Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi, information 09-10-2019
Hvor skal strømmen komme fra, hvis vinden ikke blæser
- https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs
Operation X - Brændende bedrag

Aflevering
--

Bearbejdet kernestof
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Landskabers betydning for produktion og samfund.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Teknologiudvikling under forskellige natur og samfundsforhold.
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug.
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge.

Eksperimentelt arbejde
- Der er lavet forsøg med udvinding af olie fra kridtprøver.

Andet empiribaseret arbejde
- Intet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks vejr - Verdens klima

Danmarks vejr – Verdens klima
Forløbets formål er at lære eleverne at kende forskel på begreberne vejr og klima samt at kunne udtale sig kvalificeret om vejr og klima i Danmark.

Vejret i et område er sammensat af mange faktorer. De faktorer der primært behandles i dette forløb er temperatur, vind, og nedbør.

Faktoren temperatur betragtes hvor der arbejdes med indfaldsvinkel og albedo. Ydermere perspektiveres der også til kyst- og fastlands-klima. Den geografiske placering af Danmark betragtes for at kunne sige noget kvalificeret om temperaturen. Her inddrages også kort kolde og varme havstrømme.

Der arbejdes med dannelse af vinde hvor sø og landbrisen også betragtes. Her inddrages termiske og dynamiske tryk, corioliseffekten samt den atmosfæriske cirkulation.

Der betragtes forskellige nedbørstyper, frontregn, konvektionsregn og stigningsregn med fokus på kendetegn og hvornår de forekommer. For at forstå nedbørstyperne er der derfor arbejdet med dugpunktet, og tør- og fugtadiabatisk temperaturændringer. Herefter betragtes hvilken slags nedbør der kendetegner Danmark.

Der arbejdes med årstidsvariationer samt klimazoner og plantebælter. Herefter betragtes hvilken slags klimazone der kendetegner Danmark ved brug af hydrotermfigurer.

Endelig betragtes klimaforandringer i form af global opvarmning. Her inddrages strålings- og energibalancen, kortbølget og langbølget stråling, drivhuseffekten samt kulstofkredsløbet kort, da det er gennemgået i forrige forløb. Der perspektiveres kort til atmosfærens opbygning samt naturlige variationer i jordens klima.

Primært stof
Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi – vores verden, GO forlag, 2. udg., side 14-19, 242-261, 264-267.

Supplerende stof
- I 2020 begynder massive skovbrande i Australien, ing.dk, 10-01-2020
- værste tørke i over 50 år - Australske bønder må nu skyde klnguruer, Jyllandsposten, 08-08-2018
- Stor klimakatastrofe kan måske snart ramme kloden, tv2, 04-08-2024

Aflevering
- Der er lavet en aflevering indenfor emnet med fordybelsestid på 3 timer. Afleveringen har omhandlet en sammenligning af parametre for vejr og klima for Danmark og et udvalgt andet land.

Bearbejdet kernestof
- Det globale vindsystem og klimasystem herunder klimazoner og plantebælter.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.

Eksperimentelt arbejde
- Der er lavet feltarbejde samt laboratorieforsøg med undersøgelse af albedo samt diskussion af fordele og ulemper ved laboratorieforsøg og feltarbejde.
- Der er lavet forsøg med den thermo-haline cirkulation (Havets kolde hjerte).
- Der er lavet forsøg med bestemmelse af relativ varmekapacitet af jord og vand.

Andet empiribaseret arbejde
- Der konstrueres hydrotermfigurer og disse anvendes til bestemmelse af klimazone.
- Der er sammenlignet vejr og klima for Danmark og andre steder i verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampen om Nilens vand

Kampen om Nilens vand
Forløbet omhandler vandkonflikter med fokus på konflikten mellem Egypten og Etiopien angående Nilens vand.

Der arbejdes med vandets kredsløb og grundvandsdannelse med fokus på nedbør og jordtype. Hydrotermfigur for Egypten betragtes som argument for hvorfor Egypten er så afhængig af vandet fra Nilen.

Alternativer for Egypten betragtes med fokus på fossilt grundvand.

Forskellige trusler imod vandforsyningen betragtes, idet der kort perspektiveres til forurening, overforbrug samt klimaforandringer. Her sættes Egyptens fossile grundvand overfor Danmarks grundvand.

I løbet af forløbet perspektiveres til forskellige cases

Afslutningsvist perspektiveres til bæredygtighed samt FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Primært stof
Mangelsen et al., Vores Verden, GO forlag, 2. udg., side 268-275, 277-279, 298-301, 313-315

Supplerende stof
Kampen om Nilen, dr, 28-01-2020
Debat - Ja, det, vi ser lige nu, er klimaforandringer, 26 feb, politiken
Afrikas ørkener sejler i vand - Ingeniøren 15 september 2006
TED talk: 4 ways we can avoid a catastrophic drought | David Sedlak
- https://www.youtube.com/watch?v=sLFqwXqe4Yk
TED talk: Invisible water, the hidden virtual water market | Seth Darling | TEDxNaperville
- https://www.youtube.com/watch?v=h23IHDOKhZc&t=281s

Bearbejdet kernestof
- Menneskers anvendelse af ressourcer.
- landskabers betydning for produktion og samfund.
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer.
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre.
- Teknologiudvikling under forskellige natur og samfundsforhold.

Eksperimentelt arbejde
- Forsøg med infiltration af vand i forskellige jordtyper.
- Forsøg med hældning vs. hastighed af vand.

Andet empiribaseret arbejde
- Hydrotermfigurer for Egypten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Afrunding

Opsamling
Et kort opsamlingsforløb.

Forløbet fungerer ved at der samles op på vores første forløb hvor supervulkanen Yellowstone inddrages overfladisk.

Efterfølgende afrundes forløbet med én lektion med verdensmålene samt eksamensforberedelse.

Primært stof
Mangelsen et al., Vores Verden, GO forlag, 2. udg., side 140-141

Supplerende stof
- https://www.verdensmaalene.dk/maal (udvalgte dele)

Bearbejdet kernestof
- Blandet kernestof fra de andre forløb.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer