Holdet 3g ng/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Thomas Fjeldal Daugaard
Hold 2025 3g ng/1 (3g ng/1, 3g ng/1-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvor rammer den næste geologiske naturkatastrofe?
Titel 2 Danmarks energiproduktion og grøn energi
Titel 3 Klimaforandringer og klimatilpasning i Aalborg
Titel 4 Er Danmark verdens næste vinland?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvor rammer den næste geologiske naturkatastrofe?

Hvor rammer den næste geologiske naturkatastrofe?

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed, hvor 1,5 er afsat til eksperimentelt arbejde.  

I dette forløb er der arbejdet med følgende:

- Jordens indre opbygning med fokus på de forskellige sfære og deres fysiske karakteristika.  
- Alfred Wegener teori/hypotese om kontinentaldrift og den pladetektoniske model samt beviser og metoder til undersøgelse af modellen.  
- Forskellige pladetektoniske bevægelser og konsekvenserne af de pladetektoniske bevægelser (bjergkædedannelse, dybsøgrave, vulkanisme, jordskælv) med særligt fokus på vulkanisme og jordskælv.
- Ift. vulkanisme er der fokuseret på udbredelse, magmadannelse, forløbet i et vulkanudbrud, hvorfor der dannes forskellige typer af vulkaner (Skjold- Kegle/strato og eksplosionsvulkan) samt risikoen ved at bosætte sig ved eller nær forskellige typer vulkaner.
Ift. Jordskælv  er der fokuseret på udbredelse, hvorfor jordskælv opstår, geografiske mønstre ift. hvor de kraftigste jordskælv udløses, mulighederne for at forudsige og mulighederne for at varsle og herunder de 3 forskellige bølgetyper P-bølger, S-bølger og L-bølger  

Faglige mål

- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Kernestof

Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Materiale

Lærebøger
- Hvorfor er vulkanske jorde attraktive?, Geodetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi s. 120-123
- Naturgeografi C (2. udg.) L&R Uddannelse 2009 s. 16-27
- Drivkraften bag det hele, Alverdens Geografi GO Geograf Forlaget 2011 s. 208-210
- Damptrykket stiger, når magmaet afkøles Geografihåndbogen Systime 2005 s. 55+57
- Magmatiske bjergarter_uddrag, Naturgeografi - jorden og mennesket (2. udg) s. 95-96
- Jordskælvssikring, Alverdens Geografi GOforlag 2005 s.196-197

Artikler
- Hvorfor smelter Jorden, Tag med til vulkanens indre, Geoviden nr. 3 dec 2024 s. 8
- Vulkaner, Geoviden – geologi og geografi nr. 4 Geocenter København 2007 s. 3-4
- Den dynamiske jord - Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben s. 9-11

Film og filmklip
- Nedtælling til katastrofe (Countdown to Catastrophe) (1) vulkanudbrud Tysk dokumentarserie fra 2013.
følgende er set 03:44-08:23, 16:48-17:49, 33:23-34:45
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Nedt%C3%A6lling%20til%20katastrofe%20-%20vulkanudbrud&orderby=title&SearchID=aed58efb-e7fa-4cf4-8a2c-4b0042975f47&index=1

Links og andet

- Kullerud, K Platetektonikk University of Tromsø https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
o Fra hypotese til teori
o Drivkraften for pladetektonikken
o Hvor har vi vulkanisme"

- Kullerud, K Jordskjelv University of Tromsø https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
o Hvad er et jordskjelv
o Jordskjelv og platebevægelser
o Seismiske bølger
o Registrering af jordskjelv
o Varsling af jordskjelv"

- Kullerud, K Platetektonikk University of Tromsø
https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
o       Bjergarternes kredsløb
- Det geologiske kredsløb, Undervisningslokalet.dk https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde

- Bestemmelse af bjergarters densitet = 1 forsøgsmodul (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
- Konvektionsstrømme i spiseolie = 1/2 forsøgsmodul (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
- Viskositetsforsøg med sirup med fokus på faktorerne temperatur og SiO2-indhold (demonstrationsforsøg) = 15 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks energiproduktion og grøn energi

Kan Danmarks energiproduktion omstilles til 100 % vedvarende energi?

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed – heraf er et modul afsat til eksperimentelt arbejde (Forsøg omkring olieindvinding fra kridt) og et modul afsat til empiribaseret arbejde med vindressourcekort.  

Forløbet tager afsæt i udviklingen i Danmarks samlede energiforbrug og energiproduktionen fordelt på forskellige kilder. Herefter fokuseres på olieindvinding i Danmark og herunder hvorfor der er olie i Nordsøen med fokus på de oliedannende processer og geologiske forhold for indvinding af olie Hvor stor andel af olien kan indvindes – fokus på de forskellige indvindingsmetoder og udviklingen i indvindingsmetoder. Med afsæt i Danmark som olieproducerende land diskuteres hvorvidt Danmark skal lade olien blive i den danske undergrund eller suge Nordsøen tom. Forskellige, både snævre naturgeografiske og mere bredere samfundsmæssige perspektiver præsenteres. I den forbindelse arbejdes 1) Konsekvenser ved afbrænding primært fokus på CO2, 2) Tab af danske arbejdspladser 3) statens tab af skatteindtægter og 4) forsyningssikkerhed. Tomme gas- og oliefelter i Nordsøen kobles til CO2-fangst-og-lagring-teknologier (CCS-teknologier) Herefter fokuseres på Danmarks energipolitiske målsætning i 2050 omkring et Danmark uden fossile brændsler. Med afsæt i de to pt. dominerende alternative energikilder biomasse og vindkraft undersøges potentialet for disse i Danmark hvorunder der er afsat et modul til empirisk arbejde med vindpotentialekort. Herefter arbejdes med styrker og svagheder ved de to energikilder med særlig fokus på CO2 ud fra en livscyklustilgang (LCA), forsyningssikkerhed og fleksibilitet. Forløbet afrundes med at fokusere på barriere/udfordringer ved at omstille Danmarks energiforbrug til 100 % vedvarende energikilder. Der er arbejdet med hvilke udfordringer der opstår når en stadig større andel af fluktuerende fornybare energikilder som vind skal tilpasses til det eksisterende energiforsyning herunder lagringsproblematikken.   

I slutningen af forløbet er der arbejdet med udviklingen i det globale energiforbrug og herunder sammenhængen mellem et lands udviklingsgrad og energiforbrug. Forløbet er afsluttet med at eleverne i grupper har arbejdet med hvert deres tildelte land med fokus på landets energimix og naturgrundlagets betydning for energiproduktion (de lande der er arbejde med er Island, Norge, Brasilien, Spanien, Polen, Indonesien og Luxemborg)  

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre

udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten

udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer

give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer

forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof  

Jordens og landskabernes processer

Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning  

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning

Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale

Lærebøger
- Fossilt og vedvarende energi i Naturgeografiportalen, Systime
- Oliedannelse i Naturgeografi - vores verden, 2. udgave GO Forlag 2016 s. 64-67+75-77
-Farvel til Oliedanmark i Geoviden nr 2 2022 s. 4-6
- Kulstofkredsløbet i NaturgeografiGrundbogen C - Systime 2018
- Co2-lagring i Geoviden nr 1 marts 2020 s. 4-6
- CO2-lagring i Geoviden nr 1 2024 s. 4-11
- Vindenergi i Naturgeografigrundbogen C, Systime 7 Energiforsyning frem mod 2050
- Valget af fremtidens energikilder NaturgeografiGrundbogen B
- Vandkraft, Naturgeografi C (2.udg.) s. 110-111
- Landes udviklingsgrad og hvordan opdeler vi lande?, Samfundsfag til hf (3. udg.) Systime 2024 s. 242-244
- Energi og erhvervsudvikling, Naturgeografi - vores verden (3.udg.) GOforlag s. 298-299

Artikler  
- CO2 - ven eller fjende? Af Jes Fenger & Ole Schou Hansen, DMU (2001) – Udvalgt redigeret tekst  
- Fangst og lagring af CO₂ GEUS https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs
- LIVSCYKLUSVURDERINGER OG CO2-BEREGNINGSVÆRKTØJER FOR FAST TRÆBIOMASSE, Energistyrelsen 2015_uddrag
- Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet?, VidenOmVind.dk d. 19-08-2020 https://videnomvind.dk/hvorfor-saetter-vi-ikke-bare-alle-moellerne-ud-paa-havet/
- Hvor meget C02 sparer en vindmølle? https://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-meget-c02-sparer-en-vindmoelle/  
- Fakta om dansk energi- & klimapolitik, Energistyrelsen 2018

Film, filmklip og Podcast
- Viden Om - Den sidste olie, DR2 28. marts 2006 (tilgængelig via CFU)
- El fra vindmøller, Energimuseet 23-08-2011 https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI
- Forstå energilagring på to minutter https://www.youtube.com/watch?v=U4BA_-lq01U
- Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser? P3 x Viden d. 31-10-2020 https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs
- Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof P3 x Viden https://www.youtube.com/watch?v=VBwf1sMkUdQ set fra start til 05:28
- Operation X Brændende bedrag, TV2 d. 04-12-2024 (tilgængelig via CFU)

Links og andet  
-Læringsmodulet om olie og gas https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html følgende er set.  
    - Fra plankton til olie og gas
    - Kildebergart og reservoir  
- Erstgis http://kort.erst.dk/spatialmap?profile=vindmoeller
- Kulstofkredsløbet. lex.dk - Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/kulstofkredsl%C3%B8b  
- Fangst og lagring af CO, GEUS.dk https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs
- Biobrændsel, Klimaleksikon.dk https://klimaleksikon.dk/opslag/biobr%C3%A6ndsel  besøgt d. 15-01-2020
- Verdensmålene https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene  
- Mål 7: Bæredygtig energi https://www.verdensmaalene.dk/maal/7   
- ENERGISYSTEMET LIGE NU, energinet.dk https://energinet.dk/energisystem_fullscreen
- Brint (Hydrogen), NOAH`s klimasider https://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2.html

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde   
- Olieindivinding fra kridt = 1 forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Olies migration i sand forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Arbejde med vindressourcekort og Online GISbaseret planlægningsværktøj = 1 modul + (Produktkrav og ressourcebank forelægger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaforandringer og klimatilpasning i Aalborg

Klimaforandringer og klimatilpasning i Aalborg  

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 9 moduler af 90 minutters varighed, hvor 2 moduler er afsat til eksperimentelt arbejde 1 modul til feltarbejde og 1/2 modul til andet empiribaseret arbejde.

I forløbets 1. del  er der arbejdet med menneskeskabte klimaændringer med særlig fokus på drivhusgassen CO2. Til dette er der blevet fokuseret på
- den naturlige drivhuseffekt, herunder kortbølget, langbølget stråling, refleksion, absorption, albedo og atmosfærisk modstråling/drivhuseffekt
- Det naturlige kulstofkredsløb
- Menneskeskabte klimaændringer med fokus på udviklingen i jordens gennemsnitstemperatur og drivhusgasemission med særligt fokus på drivhusgassen CO2.
- Ændringer i Kryosfærens udbredelse og dets konsekvenser med særlig fokus på det globale havniveau (eustasi)
- Albedoeffekten som et eksempel på en positiv tilbagekoblingsmekanismer.
- IPCC og FN´s klimarapports omkring gradmålsætninger og forskellige scenarier for udviklingen.
- CO2-udledning samt vurderet hvorvidt en produktionsbaseret eller forbrugsbaseret opgørelse er den mest hensigtsmæssige opgørelse af klimaaftryk (CO2e-aftryk).
- Danskernes og elevernes egne forbrugsbaseret klimaaftryk (CO2e-aftryk) og herunder hovedprincippet i LCA.

i forløbets 2. del er der arbejdet med klimatilpasning i Aalborg med fokus på oversvømmelser som følge af stigende vandstand og ekstremregn med særlig fokus på sidstnævnte. Til dette er der blevet fokuseret på
- Hvordan klimamodeller under forskellige RCP-scenarier forventer at vandstandsstigning og hyppigheden af skybrud udvikler sig i Aalborg Kommune
- LAR og forskellige principper bag LAR-løsninger med inddragelse af det hydrologiske kredsløb.
- Forskellige LAR-løsninger på Godsbanearealet og naturgrundlagets betydnings for disse.

Faglige mål

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten  
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof

Jordens og landskabernes processer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Materiale

Lærebøger
-  Stråling og albedo, Naturgeografi - Jorden og mennesket (2. udg.) 2016 s. 150
-  Drivhuseffekten, Naturgeografi - Jorden og mennesket (2. udg.) 2016 s. 150-151
-  3.2 Mennesket påvirker temperaturen Naturgeografigrundbogen C, Systime
- Albedo og albedoeffekt i I klimaforskernes fodspor (ikff.dk)     
-  4.2 Hvorfor smelter isen i Arktis Geodetektiven – Casebaserede forløb i Naturgeografi Lindhart og Ringhof 2019 s. 66-76
- Vandstandsændringer, Naturgeografi - jorden og mennesket (2. udg.) 2016 s. 190
-  5.11.1.3 Danmark bliver vådere: Mod en fremtid med ekstremregn og oversvømmelser, Naturgeografiportalen, Systime
-  Vand i Alverdens Geografi, Geografforlaget (1. udg) 2005 s. 65-68
- Lærernote: LAR-løsninger


Artikler
- Drivhusgasser og CO2e Ole Gravgård Pedersen, Danmarks Statistik 2021 s. 2
- FNs klimapanel , DMI.dk https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel
- FN’s Klimapanel slår fast: Helt entydigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte, Videnskab.dk 09-08-2021https://videnskab.dk/naturvidenskab/fns-klimapanel-slaar-fast-helt-entydigt-at-klimaforandringerne-er-menneskeskabte/
- FNs klimascenarier (Word-fil)
- LIVSCYKLUSVURDERINGER OG CO2-BEREGNINGSVÆRKTØJER FOR FAST TRÆBIOMASSE, Energistyrelsen 2015_uddrag
- Jarnvig: Derfor får vi så mange skybrud, DR.dk d.17-09-2017 https://www.dr.dk/nyheder/vejret/jarnvig-derfor-faar-vi-saa-mange-skybrud  
- Fremtidens klima skruer op for skybrud, DMI.dk d. 17-08-2022 https://www.dmi.dk/nyheder/2022/fremtidens-klima-skruer-op-for-skybrud/


Filmklip og lydklip
- Drivhuseffekten, Undervisnings-lokalet https://www.youtube.com/c/Undervisningslokalet/about
- Why reducing our carbon emissions matters (a little story about climate change) https://www.youtube.com/watch?v=rivf479bW8Q&t=1s
- Klimaatlas - Hvad er det https://www.dmi.dk/klimaatlas
- LAR (Lokal Afledning af Regnvand) på Godsbanearealet i Aalborg, Aalborg Kommune https://www.youtube.com/watch?v=GDZiFbNrL8Y
- Vi bygger det væk: Klimaforandringer Sæson 1 episode 1 DR.dk d.12-02-2019 https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914

Links og andet  
- CO2-beregner - Mål dit CO2-aftryk, Illustreret videnskab https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk, sidst besøgt d. 30-04-2026
- Klimaatlas, DMI https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/
- KAMP - et Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere  https://kamp.klimatilpasning.dk/frahavet/havvandpaaland?value=20%2C0
- LAR - Lokal Afledning af Regnvand, LAR i Danmark, http://www.laridanmark.dk/lar-lokal-afledning-af-regnvand/om-metoden/27950 (besøgt d. 22-04-2024)
- LAR: Lokal Afledning af Regnvand, Klimatilpasning.dk https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand (besøgt d. 22-04-2024)

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde

- Laboratorieeksperiment opstilling af og gennemførelse af Albedo-forsøg (1/2 modul)
- Empirisk arbejde Havisens udbredelse (1/2 modul)
- Empirisk arbejde  Oversvømmelsesrisiko i Aalborg by (1 modul)
- Feltundersøgelse: LAR-løsninger - Godsbanearealet Aalborg (1 modul)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,50 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er Danmark verdens næste vinland?

Dette forløb strækker sig over 10 moduler af 90 minutters varighed hvoraf et modul er afsat til eksperimentelt arbejde, et modul til feltarbejde (ekskursion til Guldbæk Vingård) og sammenlagt to moduler til andet empiribaseret arbejde.

Forløbet er opbygget omkring vinproduktion som tema – herunder spørgsmålet om hvorvidt Danmarks klimatiske forhold gør landet egnet til (fremtidig) vinproduktion og hvordan klimatiske forhold påvirker etablerede vinregioner med fokus på Frankrig, Spanien, Italien og Californien.

Med udgangspunkt i Danmark og etablerede vinregioner i Bourgogne (Frankrig), Ponferrada (Spanien), Montalcino (Italien) og Napa Valley (Californien) er der i forløbet arbejdet med klimatiske faktorers betydning for vindyrkning, herunder Vahls klimazoner og plantebælter, solens indstrålingsvinkel og solintensitet, nedbørsdannelse og det globale tryk- og vindsystem, herunder sammenhængen mellem tryk og nedbør, vandets kredsløb og vandstress. Der er desuden arbejdet med fremtidens klima med udgangspunkt i forskellige RCP-scenariers betydning for klimatiske forhold i etablerede vinregioner. Forløbet sætter fokus på jordbundsforholds betydning for vindyrkning, herunder porøsitet og permeabilitet.

I forløbet er der arbejdet med følgende:
- Bestemmelse af klimazoner og plantebælter vha. hydrotermfigurer ud fra Vahls klima- og plantebælteinddeling
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse, herunder dugpunktskurven og nedbørstyperne konvektionsregn, konvergensregn og frontregn
- Sammenhængen mellem tryk og nedbør med særlig fokus på hvordan termiske høj- og lavtryk dannes, herunder nedbørsdannelse i forbindelse med ITK-zonen og ved Polarfronten
- Det globale tryk- og vindsystem, herunder Danmarks og Californiens placering i det globale tryk- og vindsystem og betydningen heraf for den fornyelige vandressource
- Klimaforandringer og RCP-scenarier med fokus på temperaturstigningers betydning for vindyrkning i hhv.  Aalborg (Danmark), Bourgogne (Frankrig), Montalcino (Italien) og Ponferrada (Spanien) i år 2100
- Jordbundsforhold, herunder porøsitet og permeabilitet
- Jordens hældning og solens indstrålingsvinkel
- Strålingsbalancen og albedo-effekten

Faglige mål
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Materialer:
Lærebøger:
- Naturgeografi - vores verden. 3. udgave. s. 234 + 237-244 + 256-259 + 273
- Naturgeografi C. 2. udgave (2012). s.  36-39
- Naturgeografiportalen, Systime (5.11.2 Vandkonflikter i Californien). 5.11.2 Vandkonflikter i Californien | Naturgeografiportalen
- Naturgeografiportalen, Systime (2.3.1 Strålingsbalancen). 2.3.1 Strålingsbalancen | Naturgeografiportalen

Artikler
- Videnskab.dk. (2012). Lille stigning i drivhusgasser har stor effekt. Lille stigning i drivhusgasser har stor konsekvens
- Foreningen dansk vin (2025). Jordbunden. Jordbehandling - Foreningen Dansk Vin
- Ingeniøren (2016). Geologer med smag for vin beviser sammenhængen mellem jord og smag. Geologer med smag for vin beviser sammenhængen mellem jord og smag | Ingeniøren
- Videnskab.dk. (2020). Løber verden tør for vand? Løber verden tør for vand?

Filmklip og lydklip
- Lufttryk – en simpel forklaring,  lufttryk -en simpel forklaring
- Det globale vindsystem: Globale Vindsystem | Undervisningslokalet

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde
- Laboratorieeksperiment: sigteanalyse (1/2 modul)
- Laboratorieeksperiment: nedsivningshastighed (1/2 modul)
- Feltarbejde: Ekskursion til Guldbæk Vingård med fokus på jordbundsforhold og klimatiske forhold for vindyrkning (1 modul)
- Empirisk arbejde: vindkort, Windy: Vindkort og vejrprognose (1/2 modul)
- Empirisk arbejde: Vinprojekt – etablering af vingård i DK (1 modul: øvelsesvejledning og produktkrav foreligger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer