Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Hasseris Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
|
Lærer(e)
|
Inger Lebech Kaagaard
|
|
Hold
|
2025 2g Bi/2 (2g Bi/2, 2g Bi/2-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Økologi i fjord og hav
Beskrivelse
Forløbet har danske fjordes økologi som omdrejningspunkt. Biotiske og abiotiske faktorer undersøges, og der er udført forsøg med osmose i kartofler og bestemmelse af saltkoncentrationen i fjorden ved Aalborg ved sammenligning med standardkurven. I forbindelse med osmose er fisks strategier i saltvand og ferskvand belyst.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af Limfjorden ved Aalborg opstilles et eksempel på fødenet, hvor der inddrages begreber som primærproducent, sedimentædere, ituriver, filtrator, skraber, rovdyr. Eksempler på dyr med disse fødestrategier samt begreberne grænsningsfødekæde og nedbryderfødekæde forventes bekendt.
Fænomenet iltsvind undersøges, herunder udledning af plantenæringsstoffer og deres betydning for vandets klarhed og lysets evne til at trænge ned til bundplanterne. Desuden ses på dannelsen af dødt organisk materiale på bunden af fjorden ved algeopblomstringer og mikroorganismers nedbrydning af disse og det deraf følgende fald i iltkoncentration og i værste fald bundvending.
I relation til dette er der udført forsøg med muslingers filtration af organiske partikler.
I forløbet er energistrømme i fødekæder belyst og klassen har arbejdet med kvælstofs kredsløb og hvorledes iltsvind i fjorden kan forebygges.
Begrebet begrænsende faktor er løbende belyst i forløbet.
Forsøg og undersøgelser
-Bestemmelse af saltkoncentrationen i fjorden ved brug af standardkurve for osmose i kartofler
- Undersøgelse af fjordens økologi
- Planteplanktonvækst og næringsstoffer
Kernestof
-cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser
-biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
-økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og
biodiversitet.
Faglige mål
De fleste faglige mål er berørt. Nedenstående punkt i særlig grad i forbindelse med forsøget med muslingers filtration af vand.
-anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi til arbejdet
Beskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i musklernes opbygning og funktion. Der er udført forsøg med styrke og udholdenhed og fremstillet graf for Rohmerts kurve med og uden afklemning af kredsløb.
Musklernes kontraktion hvor aktin og myosinfilamenterne glider ind mellem hinanden forventes bekendt. Ved at studere myosinhovedets nikkebevægelse i tværbrocyklus er årsagen til musklernes ATP-forbrug belyst.
(nervesystemets aktivering af musklen er ikke gennemgået)
Desuden er type I og type II fibres forskelle belyst.
Energitilførsel via kost og de tre hovedgrupper af organisk stof, kulhydrat, fedt og protein er gennemgået, samt inddeling i poly-, di- og monosakkarider og forskellen på mættede og umættede fedtsyrer. Disse stoffer nedbrydes i fordøjelsen og optages i blodbanen, og bringes på den måde ud til kroppens celler. Som eksempel på fordøjelsesenzymernes nedbrydning af kosten er der foretaget forsøg med spytamylase, uopvarmet og opvarmet til 70 grader.
I forbindelse med et besøg på Aalborg universitet er to elever testet for Vmax, puls og laktatdannelse. Følgende begreber knytter sig til teorien og øvelsen: aerobt og anaerobt arbejde, ATP-lager, Kreatinfosfat, glykolyse, steady state, iltgæld.
Vi har diskuteret fejlkilder i forbindelse med forsøget og hvilke udfordringer, der kan være ved at få et mål for Vmax.
Forsøg og undersøgelser
- Musklernes styrke og udholdenhed
- VO2 max test AAU
- Fordøjelse af stivelse
Kernestof
-makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
-biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
-fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og
forplantning
-økologi: samspil
Faglige mål
De fleste faglige mål er berørt, men i særlig grad følgende, da der er udarbejdet grafer i forbindelse med forsøg:
-bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
-anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
-analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
-anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Proteiner og better milk for cats
Beskrivelse
Et kort forløb om de vigtige proteiners dannelse og eksempler på funktioner. Proteinfoldning illustreres med piberensere der gør det ud for peptidbindinger og perler som aminosyrer. Den primære, sekundære, tertiære og evt. kvarternære struktur hos proteiner demonstreres med denne model, herunder betydningen af aminosyrernes sidekæder, der kan være hydrofobe, hydrofile eller have en ladning. Desuden muligheden for svovlbroer mellem to cystein-aminosyrer.
Som eksempel på at proteiners funktion afhænger af molekylets struktur, har vi talt om insulin, der passer til receptorer på for eksempel muskel og levercellernes overflade (nøgle-lås-analogi). Ødelægges proteinets struktur mister proteinet sin funktion, vi har i den forbindelse set i laboratoriet hvordan høje temperaturer ødelægger spytamylases evne til at nedbryde stivelse.
Som eksempel på industriel anvendelse af viden om enzymer udføres forsøget "Better milk for cats" med enzymatisk nedbrydning af laktose med immobile enzymer. Med inddragelse af dette forsøg arbejdes afslutningsvis med formidling af faglig viden i form af en artikel om laktoseintolerans.
Forsøget kan kobles til viden om genetik, da laktoseintolerans følger recessiv nedarvning, og kan kobles til evolution, da mutationen for nedbrydning af mælkesukker er blevet mere udbredt i områder med kvæg, da mutationen her har været en fordel for overlevelsen og reproduktionen.
Forløbet kan også kobles til proteinsyntesen, som er gennemgået i genetikforløbet.
Forsøg og undersøgelser
- Proteiners foldning (Belysning af proteiners strukturniveauer med perler og piberensere)
- Enzymatisk nedbrydning af laktose i mælk (Better milk for cats)
Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
Faglige mål
Flere faglige mål er berørt, i forbindelse med formidlingsopgaven er der særligt fokus på:
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Genetik og genteknologi
Beskrivelse
I forløbet belyses DNAs struktur samt hvorledes DNA kopieres (replikation) ved hjælp af enzymer og med brug af baseparingsprincipperne. Transskription og translation gennemgås med henblik på forståelse af forbindelsen mellem DNA i cellekernen, mRNA som budbringer og dannelsen af proteiner i ribosomerne (det centrale dogme).
Desuden gennemgås forskellige mutationstyper og deres konsekvenser (eller mangel på samme).
Mendels arvelove visualiseres ved hjælp af forsøg med to-gensudspaltning hos majs, hvor vi påviste 9:3:3:1 udspaltning. I relation til den basale genetik gennemgås desuden stamtavler og autosomal arv er repeteret.
Afslutningsvis er genteknologi behandlet gennem et forsøg med gelelektroforese, hvor det undersøges om en familie har genet for cystisk fibrose. Den forudgående kopiering af DNA via PCR-processen er bearbejdet teoretisk.
Forsøg og undersøgelser
- Byg en baby (kromosom-mutationer)
- Blodtyper
- Nedarvning hos majsplanter (forsøg med udspaltningsforhold)
- Gentest for cystisk fibrose (gelelektroforese)
Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
Faglige mål
De fleste faglige mål er berørt i forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fight the bite
Beskrivelse
I må tilgå portalen Fight the bite online under eksamensforberedelsen, brug Unilogin.
I Bidt af en slange (Fight the bite) fra LIFE undersøges begrænsningerne ved den traditionelle diagnosticering af slangebid, hvor slangens udseende, levested, bidmærke og patientens symptomer bruges som indikation på, hvilken modgift, der skal gives.
I blodtest kunne vi teste for, om slangernes gift påvirkede blodet (hæmotoksiner).
ELISA-test er baseret på viden om antistoffers binding til antigener (her slangegiften) og kan benyttes til at finde antistoffer der specifikt binder til en gift, der kun findes hos den pågældende slange. Metoden og brugen af primært antistof, sekundært antistof, enzym og farvereaktion forventes bekendt.
I LFA-test benyttes resultaterne fra ELISA til at skabe en hurtig identifikation af slangebid via for eksempel blod fra en patient, der er blevet bidt. Metoden i testen forventes bekendt.
Bidt af en slange blev fulgt op af undervisning i infektionssygdomme. Bakterier og virus' form og funktion er gennemgået, og vi har arbejdet med infektionscyklus samt det ydre og indre immunforsvar. I forbindelse med infektionscyklus har vi genopfrisket transskription og translation i proteinsyntesen.
Holdet har udført antistoftest og desuden er test for virus-RNA og virus-antigen bekendt fra corona-pandemien og teoretisk gennemgået via en artikel. I forbindelse med antistoftest har vi studeret antistofferne IgM og IgG, der tyder på henholdsvis en igangværende infektion (generelt respons) og et specifikt respons i immunforsvaret på Corona.
Desuden er granulocytter, lymfocytter og monocytter (forstadiet til makrofager) observeret i mikroskop og de forskellige hvide blodlegemers funktion er belyst.
Forløbet blev afsluttet med en dokumentar om vaccinens historie, herunder hvordan den alvorlige infektionssygdom kobber er blevet udryddet med vaccination.
(Mest til censor: Selve immunforsvars-responsen og kommunikationen i immunforsvaret er ikke gennemgået i detaljer)
Forsøg og undersøgelser
- Test af slangegiftes effekt på blod
- ELISA (test af hvilke antistoffer der kan binde til udvalgte slangegifte)
- LFA-test (test af kropsvæsker for slangebid)
Kernestof
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
Faglige mål
Mange faglige mål er berørt i forløbet, men i forbindelse med Fight the bite, står forløbets samfundsrelevans særligt klart.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Infektionsbiologi
Bidt af en slange blev fulgt op af undervisning i infektionssygdomme. Bakterier og virus' form og funktion er gennemgået, og vi har arbejdet med infektionscyklus samt det ydre og indre immunforsvar. I forbindelse med infektionscyklus har vi genopfrisket transskription og translation i proteinsyntesen.
Desuden er granulocytter, lymfocytter og monocytter (forstadiet til makrofager) observeret i mikroskop og de forskellige hvide blodlegemers funktion er belyst.
Der er udført et smittespredningsforsøg og vi har i den forbindelse inddraget begreber som RO, smittekæder, eksponentiel vækst, flokimmunitet og HIT-tal.
(Mest til censor: Selve immunforsvars-responsen og kommunikationen i immunforsvaret er ikke gennemgået i detaljer)
Forsøg og undersøgelser
- Mikroskopi af hvide blodlegemer
- Smittespredningsforsøg
Kernestof
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
Faglige mål
Mange faglige mål er berørt i forløbet, følgende har blandt andet været i spil
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af enkle biologiske problemstillinger
-analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Evolution og multiresistente bakterier
Beskrivelse
Med udgangspunkt i viden om mikroskopisk liv repeteres cellers form og funktion, og vi ser på hvordan genoverførsler via plasmider kan give nye egenskaber hos bakterier.
I forløbet gennemgås antibiotikas effekt på bakterier og udvikling af antibiotika-resistens hos bakterier. I den forbindelse udføres et forsøg med resistens hos E.coli-bakterier.
Viden om resistensudvikling er i forløbet relateret til, hvordan antibiotika virker som et ændret miljø og den deraf følgende selektion af resistente bakterier.
Desuden belyses begreber, der knytter sig til evolutionsteorien, herunder mutation, variation, population, miljø, naturlig selektion, seksuel selektion og tilpasning.
Eksemplet med natsværmere og birkestammer fra England forventes bekendt, og I skal kunne anføre beviser for evolution.
Forløbet har elementer til fælles med genetikforløbet og forløbet om infektionsbiologi.
Forsøg og undersøgelser
- Forsøg med resistens hos E.coli over for tre typer antibiotika
Kernestof
- evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nervesystemet og rusmidler
Beskrivelse
I forløbet gennemgås nervesystemets overordnede inddeling og neuronens opbygning.
Nervesignalets hastighed undersøges ved rundsending af håndtryk i en kreds af elever. Vi undersøger hastigheden af nervesignalet i en forkortet rundkreds, hvor en arm per person tages bort. Derved tages en del af det hurtige perifere nervesystem ud af rundkredsen og hastigheden i meter per sekund falder dermed. Det diskuteres om der er fejlkilder i forsøget herunder indlæringseffekt.
De elektriske og kemiske beskeder i nervesignalet gennemgås med fokus på overførslen af den elektriske besked over synapsen ved hjælp af transmitterstoffer, der aktiverer receptorudløste ionkanaler. I den postsynaptiske neuron udløses aktionspotentialet, når tærskelværdien på minus 50 milivolt nås. Det elektriske signal gennem aksonet består af faciliteret transport af natriumioner og kaliumioner gennem spændingsudløste kanaler.
Alkohols destabiliserende effekt undersøges ved at udsætte rødbedetern for en stigende alkoholprocent. Destabiliseringen af cellemembraner måles ved at farvestoffet betamin lækker i stigende grad, når alkoholprocenten stiger. Det diskuteres om der er variabelkontrol under forsøget.
Alkohols effekt på GABA og Glutamat og dermed centre i hjernen er gennemgået.
Forsøg og undersøgelser
- Nervesignalets hastighed (rundsendelse af signal i rundkreds)
- Alkohols destabilisering af membraner (hos rødbeder)
Kernestof
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og
forplantning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72587850453",
"T": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72587850453",
"H": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72587850453"
}