Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Hasseris Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Dennis Walther Lauesen
|
|
Hold
|
2025 bi/3z (3z bi, 3z bi-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Life is all around me
Kernestof i forløbet:
Cellebiologi: Overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler og membranprocesser. Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer. Biokemiske proces: Gæring. Enzymer: overordnet opbygning og funktion.
De specifikke læringsmål i forløbet:
Celleteori (Eukaryote og prokaryote celletyper: dyre- plante- og bakteriecellens opbygning og funktion), herunder fokus på strukturer som cellemembranen, mitokondrie, ribosom, cellekerne, plasmid, ER, cellevæg, kloroplast og vakuole. Cellemembranens opbygning og funktion, samt forskellige membranprocesser (transportprocesser - passiv, aktiv transport, diffusion, osmose).
Mikrobiologi - mikroorganismers vækst og vækstfaktorer (temperaturer og pH), med særlig fokus på bakterier.
Gæringsprocessen og hvordan temperaturen påvirker gæringsprocessen. Herunder enzymers funktion og struktur, samt betydning for biokemiske processer.
Bakteriers betydning for sundheden, bl.a. i fordøjelsen, immunforsvar m.v.
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- Osmose i kartofler
- Kimfald (mikrobiel vækst på agarplader) (selv udarbejdet journal - uden vejledning)
- Gæringsforsøg med bagergær (effekt af temperatur, pH, substratmængde)
Video:
https://restudy.dk/forloeb/483/video/75838510 (video om cytologi)
Artikler:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tarmbakterier-er-noeglen-til-et-godt-helbred/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hygiejnehypotesen-derfor-er-skidt-og-snavs-sundt-isaer-for-boern/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-modvirker-kostfibre-fedme-og-sukkersyge/
De faglige mål i forløbet:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger. Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed. bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt. analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser. formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer. anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med teknologiske problemstillinger med biologisk indhold.
Supplerende: sundhed, sygdom og medicin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
M.U.M.S (mad udvikler mennesker)
Kernestof i forløbet:
Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser. Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner. Et udvalgt organsystems opbygning og funktion (fordøjelsen). Enzymer: overordnet opbygning og funktion.
De specifikke læringsmål i forløbet:
Eleverne har arbejdet projektorienteret igennem forløbet, ud fra et scenarie. Scenariet: De forestiller sig at arbejde for sundhedsstyrelsen og har fået ansvaret at oplyse danskerne om, hvorfor mad er vigtig for dem og hvorfor de skal spise efter de danske officielle kostråd. Hertil skal I også oplyse om, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man spiser uhensigtsmæssigt. Derfor har eleverne haft fokus på madens bestanddele med særligt fokus på kulhydrater (mono, di og polysakkarider), fedt (triglycerid), proteiner, vitaminer og mineraler. Hertil både deres generelle opbygning og funktion. Fordøjelsessystemets opbygning og funktion, samt optagelse af forskellige næringsstoffer. Enzymers generelle struktur og funktion, særligt fordøjelsesenzymer. Fokus på blodsukkerreguleringen, herunder hormonerne insulin og glukagon og deres betydning for reguleringen. I sammenhæng med dette har eleverne arbejdet kort med diabetes (Type 1 og 2).
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- spytamylase (nedbrydning af stivelse)
- blodsukker (effekt ved forskellige typer fødevarer)
Dokumentar:
Mad - du er hvad du spiser (BBC 2017 - sendt på DR2) - kan ses på mitcfu.
De faglige læringsmål:
Samarbejde om at løse problemstillingen og planlægge i fællesskab. uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder. Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed. Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed. Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger. Formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer. Anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Flerfagligt forløb
Flerfagligt forløb med biologi c og matematik a.
Emne: Sexologi (Klamydia og smittespredning). Særligt fokus på sexsygdomme, prævention, smittespredning, samt struktur og funktion af kønsorganer, og befrugtningen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
B.E.B.Z (Byg en baby)
Kernestof i forløbet:
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA. Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation. Forplantning og hormonel regulering.
De specifikke læringsmål i forløbet:
Hormoner, sædproduktion og befrugtning. Menstruationscyklus. DNA (opbygning og funktion), DNA-replikation og det centrale dogme (proteinsyntesen - transkription og translation). Krosomer. Dannelsen af somatiske celler ved mitosen (kort gennemgang), samt dannelsen af kønsceller ved meiosen (kort gennemgang). Genmutationer (punktmutationer - insertion og deletion, samt tavs mutation, og længdemutationer). Genetik - modeller for nedarvning (krydsningsskema og stamtavler). Mendels 1. og 2.lov (togens-nedarvning). Genetiske grundbegreber: Fænotype, genotype, gener og aleller. Blodtyper (AB0 og rhesus-systemet) under eksempel på co-dominans (kun AB0). Kunstig befrugtning (insemination, reagensgsmetoden (IVF), indsprøjtning af sædceller (ICSI)) + etiske overvejelser. Genteknologiske undersøgelser - PCR og gelelektroferese.
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- Forsøg med blodtyper.
- Evnen til at smage bitterstoffet PTC
- Gelelektroferese (regnbue - "hvem er faderen?")
https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
https://www.frividen.dk/kernestof/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genetik/mendels-arvelighed/
https://bloddonor.dk/fakta-om-blod/blodtyper/
https://www.etik.dk/kunstig-befrugtning/etikpanelet-de-st%C3%B8rste-etiske-dilemmaer-ved-kunstig-befrugtning
https://livsstil.tv2.dk/mad/2015-09-21-her-er-smagen-25-procent-af-os-ikke-kan-smage#:~:text=PTC%20%2D%20ogs%C3%A5%20kaldet%20fenyltiokarbamid%20%2D%20er,bitre%20(de%20er%20smagere).
De faglige læringsmål:
Anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold. analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed. udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
Supplerende: Bioteknologi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
EVA (Evolution)
Kernestof i forløbet:
Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser. mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer. Evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer
De specifikke læringsmål i forløbet:
Grundlæggende evolutionsteori: selektionstryk, selektion (seksuel og naturlig), tilpasning, mutation, migration, darwins teori om naturlig selektion. Artsdannelsesbegrebet - dannelsen af nye arter. Dokumentar om biologien bag hudfarven - kobler genetik sammen med evolution. Hvad er bakterier (prokaryote), hvad vil det sige at de er multiresistente, hvordan udvikles resistens, smal- og bredspektret antibiotika + problematikken omkring brugen af antibiotika.
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- Selektion på Clippy Island
Dokumentar om biologien bag hudfarve:
https://www.youtube.com/watch?v=hFw8mMzH5YA&t=600s
http://biu.dk/IA/BIU/KAP9/MultiresistenteBakterier/AntibiotikaResistens/AntibiotikaResistens.html
https://www.youtube.com/watch?v=etg9tFv-P6Q
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-bliver-bakterier-antibiotika-resistente-og-hvad-kan-vi-goere-ved-det/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/oejenaabner-12-millioner-mennesker-doede-af-antibiotikaresistens-i-2019/
De faglige læringsmål:
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt. analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed. demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder. anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kredsløb og KOL
Kernestof i forløbet:
Biokemiske processer: respiration. fysiologi: Et udvalgt organsystems opbygning og funktion (Kredsløbet og åndedrætssystemet).
De specifikke læringsmål i forløbet:
Kondition (hvad kondition er udtryk for og hvad kondital er) og energiomsætning (den cellulære respirationsproces). Aerob og anaerob energiomsætning. Blodkredsløbet - fokus på det store og lille (lungekredsløbet), samt blodet (funktion og bestanddele i blodet), hjertet og dets arbejdsevne (puls og slagvolume - minutvolume), blodkarnettet (arterier og vener), herunder arteriolens struktur og funktion, kapillærerne (særligt funktionen). Kort om blodtryk. Kort om hjertets opbygning. Lungernes opbygning og funktion, herunder gasudvekslingen (CO2 og O2), samt alveolernes struktur og funktion. Desuden fokus på lungernes arbejdsevne (åndedrætsdybde og åndedrætsfrekvens). Kort om konditionstræning og de fysiologiske effekter (med fokus på kredsløbet og åndedrætssystemet, samt ændringer i cellerne). Tema med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), og rygnings effekt på luftvejen, herunder konsekvenser for fimrehårene (cilier), samt alveolerne.
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- måling af vitalkapacitet (manuel spirometer)
- simulering af KOL
https://lunge.dk/lungesygdomme/kol/
https://lunge.dk/viden-hjaelp/rygning-og-rygestop/
De faglige læringsmål:
udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt. analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed. uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder. anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger.
Supplerende: sundhed, sygdom og medicin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Åens Ånderværker
Kernestof i forløbet:
Biokemiske processer: fotosyntese. Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet.
De specifikke læringsmål i forløbet:
Grundlæggende økologi (habitat, niche, økosystemer), energi i økosystemet (trofiske niveauer), samspil mellem arter og deres miljø (konkurrence - inter og intraspecifik), biotiske og abiotiske faktorer, fotosyntesen (kun lysproces) inddragelse af respirationen (er tidligere gennemgået) og koblingen med fotosyntesen, fødekæder (græsnings- og nedbryder) og fødenet,. Nedbrydning (mineralisering) og stofkredsløb (carbons kredsløb - primært fokus på det biologiske kulstofskredsløb). Kort om drivhuseffekten. Tema: Åen og vandløb som et udvalgt økosystem. Udføre en vandløbsundersøgelse, med fokus på biodiversitet, vandkvalitet (makro/faunaindeks, kvalitativ vurdering af bl.a. sigtbarhed, sediment m.m.), derudover fokus på hvilke og hvordan biotiske og abiotiske faktorer (bl.a. næringsioner, ilt, lys og temperatur) har betydning for vandløbet. Dyrenes tilpasning til åen. Arbejde med forurening af vandløbet, samt iltsvind og randzoner som en mulig løsning på iltsvind.
Eksperimentelt arbejde i forløbet:
- Undersøgelse af lysintensitets effekt vandpest (fotosyntese)
- Felttur til Øster Å (Vandløbsundersøgelse - vurdering af vandkvalitet vha. makroindeks)
Klip fra "Vores grønne planet - afsnittet om livet under overfladen" - via mitCFU.
De faglige læringsmål:
anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger. demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed. ̶ udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt . Supplerende stof: miljøbeskyttelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72610852076",
"T": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72610852076",
"H": "/lectio/283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72610852076"
}