Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anca Mygind
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Helte og guder
Titel 2 Antikkens styreformer
Titel 3 Filosofi: Kærlighed til visdom
Titel 4 Drama: Ødipus
Titel 5 Skulptur: Kropsidealer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Helte og guder

Fokus for forløbets første del har været mytologiens rolle i det antikke græske samfund. Eleverne blev introduceret til de 12 olympiske guder og Hades, gudernes genealogi og vejen fra Kaos til den olympiske gudeslægts magtovertagelse. Her har der særligt været fokus på heroernes tidsalder, for at bygge bro til læsningen af Iliaden.
På baggrund af internetresearch har eleverne i grupper udarbejdet og holdt et oplæg om de olympiske guder. Forløbet er til sidst sat ind i en større sammenhæng via en kobling til græsk religion generelt - herunder det apollinske og det dionysiske livssyn.
Som efterantikt perspektiv, var eleverne ind og se teaterforestillingen "Mythos" af Teater Nordkraft. Her kunne de opleve de antikke myter genfortalt og -fortolket.

I forløbets anden del, blev eleverne introduceret til antikkens syn på timé, kléos, areté, oikos og polis, og med særlig fokus på helteidealer gennem arbejde med Homers Iliade. Forløbets fokus har især været på Agamemnon, Achilleus, Hektor og Paris, og hvordan disse passer ind i helteidealet.
Eleverne blev introduceret til Iliadens betydning for senere litteratur og kultur, samt antikreception gennem en komparativ analyse af de læste stykker og klip fra filmen Troy (2004). Ligeledes undersøges og sammenlignes helteidealet i hhv. 700 f.Kr., 1950’erne og i dag.
Den trojanske krigs afslutning blev undersøgt gennem læsningen af Vergils Æneide (v. 1-80, 2. sang).

Begreber:
Areté
Timé
Kléos
Oíkos
Pólis
Teofani
Antropomorf
Do ut des
Moira
Ménis
Epitet (Epíteton órnans)
Patronymikon
Homerisk lignelse
Hybris
Nemesis

Antikke basistekster:
• Homer, Iliaden 1. sang. Oversat af Otto Steen Due.
• Homer, Iliaden 22. sang. Oversat af Otto Steen Due.
• Vergil, Æneiden, 2. sang. (v. 1-80) Oversat af Otto Steen Due.

Perspektiverende materiale:
• Filmklip fra filmen Troy, 2004 (00:47:10-1:32:00)
• Halfdan Ramussen, Noget om helte, 1955
• Schelde, Nanna & Julie Minnet Høgholm, "Et samfund vælger selv sine helte", 11.10.2019.
• Teaterforestillingen "Mythos", Teater Nordkraft.

Sekundær litteratur:
• Oldportalen
Myter og mytologi | https://oldportalen.systime.dk/?id=637
Theogonien | https://oldportalen.systime.dk/?id=229
• Lund, E. m.fl., De europæiske ideers historie, 1994. s. 29-35
• Andreasen, B. & J.R. Poulsen, Paideia, Systime, 2015, s. 11-13, 16-19
• Glerup, Kristine, "Guder i den græske mytologi", 07.10.2007. https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/guder-i-den-graeske-mytologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens styreformer

Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af antikkens forskellige styreformer og forfatninger. Af antik kernestof læses Herodot (bog 3, 80-83), Thukydid (2.35–46), Pseudo-Xenofon "Athenernes statsforfatning", samt Cicero ”De republica” (1. 39-45 + 1.69-70). Det tilsigtes at eleverne opnår en kausal forståelse for antikkens tanker og idéers implementering i senere tids udvikling og kultur. Gennem forløbet introduceres eleverne for skiftet fra mytos til logos, kildekritik og særligt en forståelse af Athen i 400-tallet f.Kr.

Forløbet trækkes til nutiden gennem undersøgelser og diskussioner om hvad det ”perfekte” samfund er, ved at kigge på de fordele og ulemper de antikke tekster præsenterer.

Begreber:
Aristokrati/oligarki
Demokrati/pøbelvælde.
Monarki/tyranni.
Oikos
Polis
Mythos
Logos
Iustitia
Concordia

Antikke basistekster:
• Herodots Historie 3. bog, 80-83 fra Herodots historie I - Bog I-IV, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 2016.
• Thukydid 2.35-46, Perikles’ gravtale. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
• Pseudo-Xenofon, Athenernes statsforfatning. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
• Cicero – Om staten, 1. bog, 39-45 + 69-70 fra Den gode og stabile stat (1. bog, kap. 39-45 og 69-70) | Oldportalen https://oldportalen.systime.dk/?id=529

Perspektiverende materiale:
• Gettysburgtalen, Gettysburgtalen - Tale af Abraham Lincoln i 1863 - Lex https://lex.dk/Gettysburgtalen

Sekundær litteratur:
• Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986. s. 14-21
• Historiografi – Herodot og Thukydid i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s. 59-61, 66-68, 71-77, 80
• Appelformerne https://mentordanmark.dk/viden/appelformer
• Romerriget - På sporet af historien https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Rfe7g-3Zoqw&t=0s
• http://www.antikken.nu/skatkammeret/res-publica.html
• Lærerproduceret materiale om Cicero
• "Det, du bør vide om din styreform" Jes Fabricius Møller, 14.08.2012, Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/det-du-b%C3%B8r-vide-om-din-styreform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi: Kærlighed til visdom

Hvordan er man et godt menneske, og hvad er formålet med at være et godt menneske? Hvad med dét, at være lykkelig?
Gennem læsningen af Platon: Hulelignelsen, Platon: Sokrates' forsvarstale, Cicero: Scipios drøm og Seneca: Breve til Lucilius (brev 44) opnår eleverne en viden om dele af antik filosofi. Forløbet vil både have fokus på græsk filosofi og romersk filosofi. Igennem dette forløb bliver eleverne introduceret til forskellige filosofiske tanker og syn på dét at være et godt menneske.

Begreber:
Doxa
Aporia
Episteme
Den maieutiske metode
Enkeltting
Formene
Logos
Moira/fata
Fysis
Nomos
Ratio
Affectus
Animus
Fortuna
Stoisk ro


Antikke basistekster:
• Platon - Hulebilledet,  Platon i udvalg I: Staten, Gyldendal 2013. Oversat af Christian Gorm Tortzen, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted & Martin Harbsmeier.
• Platon - Sokrates' forsvarstale. Oversat af Jørgen Mejer og Christian Gorm
Tortzen. Fra Kend dig selv - Et Platon udvalg. (2002) Af Jørgen Mejer og Christian Gorm
Tortzen.
• Cicero - Scipios drøm fra Cicero: Filosofisk politiker eller politisk filosof. En indføring, Atalante 2020 (oversætter Sebastian Maskell Andersen), s. 105-114
• Lucius Annaeus Seneca - ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog. Brev 44. Oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen.


Perspektiverende materiale:
• "The Matrix" (1999) (de første 44 min.) af Lana Wachowski, Lilly Wachowski.
• Troels Engberg-Pedersen ”Brinkmann genopliver den romerske stoicisme” https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/brinkmann-genopliver-den-romerske-stoicisme kronik fra d. 27.09.16


Sekundær litteratur:
• Sokrates i Platons værker fra https://oldportalen.systime.dk/?id=464
• ”Stoicisme” i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s.160-163
• Indledning til Sokrates' forsvarstale i Kend dig selv - Et Platon udvalg. (2002) Af Jørgen Mejer og Christian Gorm
Tortzen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Drama: Ødipus

I dette forløb læses og analyseres Sofokles' Ødipus i sin helhed, med særlig fokus på skæbnen. Der arbejdes gennem forløbet på at tegne en karakteristik af Ødipus og hans udvikling med særlig fokus på den gode konge vs. tyrannen, og dermed trække tråde til tidligere forløb om antikkens forskellige styreformer.
Værkets spor i eftertiden undersøges gennem en kort undersøgelse af Freuds Ødipuskompleks.

Gennem indledende læreroplæg skabes der overblik over opførelsesforholdene for den græske tragedie, tragediens struktur og generelle genretræk, samt Aristoteles’ dramateori i forenklet form.
Ligeledes undersøges det antikke teatres muligheder og begrænsninger, samt dets efterliv gennem teaterforestillingen "Mythos". Her blev eleverne præsenteret for en moderne fortolkning af de antikke myter.


Begreber:
Mímesis
Mytos (i tragedien)
Étos
Peripéteia/peripeti
Anagnorisis
Éleos
Fóbos
Kátarsis
Ate
Agon
Stichomyti
Epitet
Patronymikon
Do ut des
Moira
Hybris
Nemesis
Tragisk ironi
Dramatisk ironi

Antikke basistekster:
• Sofokles, Ødipus. Oversættelse af Marcel Lysgaard Lech. 2017

Perspektiverende materiale:
• ”Ødipuskomplekset” af Palle Hoffmann, 14. juli 2015 på https://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=90
• Mythos (2026). Teaterstykke af Teater Nordkraft. Nyfortolkning af Stephen Frys værk Mythos og af de græske myter.

Sekundær litteratur:
• ”Om græsk drama” i Andreasen B. & J.R. Poulsen. Paideia, 2015, s. 101-109 + 115-116
• ”Sagnet” i Sofokles: Kong Ødipus, v/ Alex Garff & Leo Hjortsø, Gyldendal, 1995, s. 101-104
• Oversigt over steder og navner, s. 153-159 i Sofokles, Ødipus. Oversættelse af Marcel Lysgaard Lech. 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skulptur: Kropsidealer

Gennem analyse af skulpturer fra arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk kejsertid opnås en forståelse for udviklingen i den antikke skulpturkunst og sammenhæng med samfundets udvikling og skiftende idealer. Gennem den kronologiske gennemgang opsummeres årets div. forløb, og skabes sammenhæng mellem antikkens materiale og litterære kultur.
Eleverne vil på baggrund af projektarbejde med efterantikke perioder (Renæssancen, Barokken, Nyklassicismen, Moderne tid), samt en ekskursion til Kunsten få en dybere forståelse for antikkens spor i efterantik kunst. Afslutningsvis kobles antikkens syn på det skønne med nutidens kropsidealer.

Antikke skulpturer:
Arkaisk tid:
• Peplos koren
• Kleobis og Biton
• New York-kouros
• Dipylon-hovedet
• Rayet-hovedet
• Anavysos-kouros
• Aristodikos kouros
• Karyatide fra Sifniernes skatkammer
• Chiotissa-koren

Klassisk tid:
• Tyrandræberne
• Artemision-bronzen
• Vognstyreren fra Delfi
• Diskoskasteren
• Perikles-buste
• Riace-bronzerne
• Kvindefigurer fra Parthenons østgavl
• Karyatide fra Erechteion
• Hermes og Dionysosbarnet
• Drengen fra Marathon
• Den knidiske Afrodite
• Piræus-løven

Hellenistisk tid:
• Portrætbuste af Euripides
• Laokoon-gruppen
• Den døende galler
• Afrodite Kallipygos
• Den kapitolinske Venus
• Afrodite, Eros og Pan

Romersk:
• Augustus Prima Porta
• Relieffer på Kejser Konstantins triumfbue i Rom
• Kejser Claudius fremstillet som Jupiter
• Augustus som Pontifex Maximus
• Idealportræt af Marcia Furnilla
• Portræt af Vespasian
• Portræt af Hadrian
• Portræt af Konstantin d. Store

Perspektiverende materiale:
Efterantikke skulpturer:
• Michelangelo – David (1504)
• Bernini – David (1623-24)
• Bernini - Apollon og Daphne (1622-1625)
• Bertel Thorvaldsen - Den triumferende Amor (1897-1899)
• Bertel Thorvaldsen - Jason med det gyldne skind (1803-1828)
• Kai Nielsen – Venus med æblet (1929)
• Michelangelo Pistoletto - Venus of the Rags (1967)
• Nanna Abell - Nike adjusting her sandal (2018)

Skulpturer udflugt:
•       August Keil (1904-1973) Karyatide, Ukendt datering
•       Kai Nielsen - Stående kvindefigur (Århuspigen), 1923
•       Kai Nielsen – Venus med æblet, 1920
•       Inge Finsen Koefoed - Moder og barn, 1935
•       Kai Nielsen - To søstre, 1916
•       Astrid Noack (1888-1954) – Lille pige, ukendt datering
•       Poul Gernes (1925-1996) – Store Rosa (Prinsessen - prinsen - kunstnerens bukser),     1996.

Andet:
• Assassin's Creed Odyssey: A Tour of Athens, https://www.youtube.com/watch?v=-a8cWF-29lI

Sekundær litteratur:
• Dansk forskning afslører: Antikkens statuer duftede af roser | Kultur | DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dansk-forskning-afsloerer-antikkens-statuer-duftede-af-roser
• Thiedecke. Antikkens Skulptur og dens efterliv (s. 8-14, 19-20, 29-31, 49, 66-67)
• Kunsten at se på skulptur, Kluge, M & K. Holm, 2023:
Renæssance https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=149
Barok https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=150
Klassicisme https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=151
Modernisme https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/?id=148
• ”Græsk Kunst og dens indflydelse på senere kunst” i Fich et al. Græsk Kunst, 1999. s. 286-288.
• Skulpturer i det fri i Aalborg, Jensen, H.P 1997, s. 14-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer