Holdet 3a re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Regina Ulf Christensen
Hold 2025 re/a (3a re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion C
Titel 2 Islam
Titel 3 Religiøse grundfortællinger i GT
Titel 4 Kristendommens grundlæggelse
Titel 5 Buddhisme
Titel 6 Religiøs fundamentalisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion C

Dette forløb har til formål at introducere religionsfaget til eleverne. Eleverne skal præsenteres for væsentlige grundbegreber til arbejdet med religion. Herunder skal eleverne arbejde med forskellige religionsdefinitioner, sekularisering og afsekularisering, Eliades helligt og profant, hvor de skal lære begreber som Axis Mundi, Mysterum Tremendum et fascinans, det numinøse, hierofani, teofani og ontologisk differens. Ydermere skal eleverne arbejde ritualer, hvor de skal bruge Van Genneps teori om overgangsritualer samt Podemann-Sørensens teori om kultdrama. Eleverne Slutteligt introduceres eleverne til mytegenren, fx kosmogoni, antropogoni, teogoni og sociogoni samt relevante religionsfænomenologiske begreber. Eleverne arbejder kort med islam, nordisk religion samt vietnamesisk religion, der tjener som eksempler til at lære om ovenstående begreber.

* Indledende præsentation af formelle krav i religion c.samt kildekriterier, religionsdefinitioner og religions dimensioner jf. Smart
* Sekularisering og modernitet - religion i det senmoderne samfund
* Helligt og profant
* Ritual
* Myte, offer, rent/urent, bøn

Materialer

Emne: Indledende præsentation samt kildekriterier, religionsdefinitioner og Smarts dimensioner.
Litteratur: Religion C læreplan samt Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006,  275-276 + 281.
PowerPoint: Introduktion til Religion C.
i

Emne: Religion og sekularisering - religion i det senmoderne samfund
Litteratur: Malene Romme-Mølby: "I gymnasiet med Alllah", Gymnasieskolen 22 april 2015,  Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006, 235-238.
PowerPoint: Introduktion til fem religionssociologiske begreber.

Emne: Helligt og Profant
Litteratur: Mircea Eliade: Helligt og Profant, DET lille FORLAG, 2009, 7-10 + 15-21.

Emne: Ritualer
Litteratur: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2012, 253-256, Udleveret ark om Van Genneps ritualstruktur, Jørgen Bæk Simonsen: Vikingerne ved Volga, Aarhus 1981.
PowerPoint: Ritualer


Emne: Myte, offer, rent/urent, bøn
Litteratur: Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006, 23-24, 25-26 og 27-28 om rent/urent, bøn og offer. Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2012, 251-252 om kultdrama, kaos/kosmos og privilegeret talesituation + Katrine Marie Guldager: "Prinsessens tårer", 2002. Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori – fænomenologi – metode: Fænomen: Myter (Ibog).
PowerPoint: Afslutning religionsfænomenologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbet i islam skal overordnet tjene til at opnå en forståelse af, at islam ikke er en entydig religion.  Forløbet skal medvirke til, at eleverne forstår, at islam, såvel som andre religioner, er en religion med mange dimensioner. For at fastholde dette fokus skal eleverne gennem forløbet præsenteres for forskellige opfattelser af islam (det være sig forskellige retninger inden for islam, reaktionsmønstre i mødet med vesten, skrifttraditioner og tolkninger mm.) for derved at komme til forståelse af, at islam også er en dynamisk religion, der har udviklet sig gennem historien.

*Islams historiske baggrund + Muhammadlegenden
*Troslæren i Islam
*Praksis i islam - De fem søjler
*Islams retninger - Sunni- og shiaislam + sufisme
*Menneskesyn, dommedag og forudbestemmelse
*Sharia
*Islam i Vesten

Materialer

Emne: Islams historiske baggrund + Muhammadlegenden
Litteratur: Jens M. Steffensen: "Islam", Systime, 2005, 7-17.
PowerPoint: 1 lektion Islam.

Emne: Troslæren i islam
Litteratur: Jens M. Steffensen: "Islam", Systime, 2005 (24-27ø).
Kildetekster: Sura 1, 1-7, Sura 19, 30-34, Sura 3, 45-48.
PowerPoint: Troslære i Islam

Emne: Praksis i Islam: De fem søjler
Litteratur: Jens M. Steffensen: " Islam", Systime, 2005 28-33 + kildetekst 16: Bøn i Islam,  Malcolm X: "Valfarten til Mekka".
PowerPoint: Lektion 3 og 4.

Emne: Islams retninger - Sunni- og shiaislam + sufisme
Litteratur: Jens M. Steffensen: ”Islam”, Systime, 2005 (18-19 + 44-47) Jens Forman: ”Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia”, Systime, 2006 (36n) (om nytårsfejring).
Video: http://www.youtube.com/watch?v=rnxJfOrQzLI (nytårsfejring), https://www.youtube.com/watch?v=vnunfciSr7k (Sufisme)
PowerPoint: Islams forskellige retninger

Emne: Menneskesyn og dommedag
Litteratur: Jens Forman: ”Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia”, Systime, 2006, 27-29 + 85.
Powerpoint: Menneskesyn og dommedag.


Emne: Sharia
Litteratur: Esben Andreasen et al: "Mennesket og magterne", Gyldendal 1991 (104-105) ('De traditionsbundne forpligtelser')
Trine Ryhave m.fl: Grundbogen til religion C", Systime 2012 (264-266) (Maksimalisme og minimalisme + Hjärpes model).
Trine Ryhave m.fl: Grundbogen til religion C", Systime 2012, 114-115 (kildetekst 4+5).
PowerPoint: Sharia

Emne: Islam i Vesten
Litteratur: Jens Forman: "Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia", Systime, 2006, (49-55).
Video:  https://www.youtube.com/watch?v=-Ch64dkivM0 (Tv-Bella (2011) (om oprettelse af Shariazone i Tingbjerg). https://www.youtube.com/watch?v=2fNFvH29jck (TV2, Go' morgen Danmark (2009) (Abdul Wahid Pedersen og Karen Jespersen diskuterer islam).
PowerPoint: Moderne sharia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religiøse grundfortællinger i GT

Formålet med forløbet om religiøse grundfortællinger i Det Gamle Testamente er at bibringe eleverne en forståelse for, at det Gamle Testamente både bliver kanon for israelitisk religion, jødedom og kristendom. Da religionsfaget omfatter religionernes oprindelse bliver dette forløb en indgangsvinkel til det videre arbejde med kristendommens grundlæggelse. Eleverne skal, gennem arbejde med bibeltekster, moderne tekster samt baggrundslitteratur, opnå en forståelse for nogle af de centrale passager i GT, kunne anvende fænomenologi og sætte indholdet fra Det Gamle Testamente ind i en moderne sammenhæng. Foruden skabelsesberetningerne, syndefaldet og de tre pagter, som er helt essentielle tekster i forbindelse med kristendom, skal eleverne arbejde med væsentlige aspekter ved Abrahamshistorien, Israels historie, gammeltestamentlige messiasforestillinger i profetier og apokalyptik samt forskelle mellem gammeltestamentlig religion og tidlig jødedom. Eleverne trænes i nærværende forløb i at kunne redegøre for grundlæggende sider ved religionerne samt i at anvende elementær religionsfaglig terminologi i sammenhæng med fænomenologiske begreber så som myte, axis mundi, kosmogoni, antropogoni, eskatologi mm.

* Introduktion til GT: Myten som genre, Jahve som Gud og de to skabelsesberetninger
* Syndefaldet som det forekommer i GT og i moderne kontekst
* Grundmotiverne udvælgelse, pagt, velsignelse, løfter samt forhindringer i Abrahamshistorien
* Israels historie - storhed og fald (Herunder den 3. pagt)
* Messiasforestillinger i GT
* Grundlæggende forskelle mellem israelitisk religion og tidlig jødedom

Materialer

Emne: Introduktion til GT: Myten som genre, Jahve som Gud og de to skabelsesberetninger
Litteratur: Genesis kap 1+2, Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, Systime, 2012, 251-252 (repetition fra introforløb om mytebegrebet).
PowerPoint: Religiøse grundfortællinger, lektion 1.

Emne: Syndefaldet som det forekommer i GT og i moderne kontekst
Litteratur: Genesis kap 3, Dorothee Sölle: "Syndefald, arbejde og kærlighed", Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006, 157m-158m.
PowerPoint: Syndefaldet.

Emne: Grundmotiverne udvælgelse, pagt, velsignelse, løfter samt forhindringer i Abrahamshistorien
Litteratur: Genesis kap 12 vers 1-7 (Abrams udvandring til Kana’an),  Genesis kap. 17 vers 1-19 (Omskærelsen), Genesis kap. 21 vers 1-4 (Isak), Genesis kap. 22 vers 1-12 (Abraham skal ofre Isak), Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006, 144-145m.
PowerPoint: GT 3 lektion.

Emne: Israels historie - storhed og fald (Herunder den 3. pagt)
Litteratur: 2 Mosebog, kap 19,1-25 (Teofanien på Sinai), Jens Forman: ”Den kristne religion”, Forlaget Musagetes, 1992, 26-29, Hans Jørgen Lundager Jensen: "Gammeltestamentlig religion",  Forlaget Anis, 1998, 38 + 41-42 + 212-215,  Esben Andreasen m.fl.: Religion og Kultur - en grundbog, Systime, 2006, 121-125.
+ følgende bibeltekster i PowerPoint: Exodus 3, 1-14, Exodus 12, 1-27, 1 Kongebog 11, 1-5.
PowerPoint: 4 lektion GT.

Emne: Messiasforestillinger i GT
Litteratur: Salmernes bog salme 2, Esajas’ bog 11, 1-9, Esajas’ bog 52, 13 – 53,12, Daniels bog kap 7, 9-14.
Søren Korshøj Laursen, Katrine Haaning: Kristendom, tro og praksis, Systime, 2016: ”Den forkyndte Jesus”
PowerPoint: Messiasforestillinger i GT

Supplerende materiale:
Oversigtsark over de forskellige Abrahamsreligioner.
PowerPoint: 6 lektion, GT, forskelle mellem israelitisk religion og jødedom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendommens grundlæggelse

Formålet med forløbet om Det Nye Testamente er at bibringe eleverne en forståelse for kristendommens opståen, centrale forestillinger og betydning i europæisk og dansk idéhistorie. Gennem arbejdet med nytestamentlige tekster, baggrundslitteratur samt moderne perspektiveringer skal eleverne opnå indsigt i kristendommens formative periode og dens udvikling i spændingsfeltet mellem jødedom, romersk kultur. Forløbet fungerer som en videreførelse af arbejdet med Det Gamle Testamente og sætter fokus på, hvordan centrale forestillinger videreføres og nyfortolkes i kristendommen. Eleverne skal arbejde med væsentlige dele af evangelierne, herunder Jesu forkyndelse, lignelser, lidelse, død. Eleverne skal gennem arbejdet med teksterne kunne anvende religionsfaglige begreber og metoder, herunder fænomenologiske. Eleverne trænes i nærværende forløb i at kunne redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen samt i at anvende elementær religionsfaglig terminologi i arbejdet med blandt andet myte, frelse, ritual, etik, eskatologi og messiasforestillinger. Eleverne skal desuden arbejde med sociologi i forhold til, hvordan kristendommen praktiseres i det senmoderne samfund.

*Begyndelser på fortællingen om Jesus - De fire evangeliers særpræg
*Israel på Jesu tid - Introduktion til samtidens jødiske partier
*Jesu forkyndelse og etik: Lignelser
*Jesus' etik: Hvem har adgang til Guds rige? (Bjergprædiken)
*Jesu korsfæstelse, død og opstandelse
*Kristendommens historie med fokus på skellet mellem katolicisme og protestantisme
* Kristendom i Dk - religionssociologiske betragtninger
  


Materialer:

Emne: Begyndelser på fortællingen om Jesus - De fire evangeliers særpræg
Litteratur: Markusevangeliet kap. 1,1-5 +1,9-11, Matthæusevangeliet kap. 1,1.17 +1,18-25 , Lukasevangeliet kap. 3,23-38, Johannesevangeliet kap. 1,1-14 ( alle tekster uploadet i PowerPoint), Jens Forman: "Den kristne religion", Forlaget Musagetes, 1992, 86-91..
PowerPoint: Evangelier

Emne: Israel på Jesu tid - Introduktion til samtidens jødiske partier
Litteratur: Jens Forman: "Den kristne religion", Forlaget Musagetes, 1992, 37-45, Markusevangeliet kap. 1, 4-8 + kap. 1, 14-28 + kap. 7,1-16 Matthæusevangeliet kap. 10, 1-8, Lukasevangeliet kap. 3, 7-11.
PowerPoint: NT - Israel - Partier.

Emne: Jesu forkyndelse og etik: Lignelse
Litteratur: Noter til NT: s. 3n - 5ø: "2. Jesus som fortæller af lignelser, Markus 4, 1 - 20", Markusevangeliet 4, 1-20 (Lignelsen om sædemanden), "Lignelser – Jesu brug af billedsprog" (PDF-dokument).
PowerPoint: Lignelser.

Emne: Jesus' etik - hvem har adgang til Guds rige?
Litteratur:  Esben Andreasen m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog, Systime, 2006, 168n-170ø, Matthæusevangeliet kap. 5-7: "Bjergprædiken". Galaterbrevet kap. 5, 14-25.
PowerPoint: Jesus' etik: Hvem har adgang til Guds rige?

Emne: Jesu korsfæstelse, død og opstandelse
Litteratur: Esben Andreasen m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog", Systime, 2006, 158-160., Matthæusevangeliet kap. 27, 45-50 + kap 27, 62-66, Zakarias' Bog kap. 9,9, Markusevangeliet kap. 11,1-11 + kap 11, 15-18,  kap. 14,53-64 + kap. 15,1-15 + kap. 16,1-8, Johannesevangeliet kap. 19,28-30, 1. Korintherbrev 15,3-6.17-19.
PowerPoint: Død og opstandelse.

Emne: Kristendommens historie med fokus på skellet mellem katolicisme og protestantisme
Litteratur: Den nikænske trosbekendelse + den apostolske trosbekendelse (PDF-dokumenter), Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C", Systime, 2012, 60-62. Martin Luther: "Uddrag af Luthers 95 teser" (1517) + "Af fortalen til oversættelsen af Ny Testamente", 1522.
PowerPoint: Omrids af kristendommens historie



Emne: Kristendom i Dk, Religionssociologiske betragtninger.
Litteratur:  Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C", Systime, 2012, 246-248. Allah Ahle et al. (red), "Horisont", Gyldendal, 2013, 36-38 + 40.
Video: https://www.youtube.com/watch?v=9dUaqtT5vhU&t=660s (Phil Zuckerman Religion and irreligion in Denmark and the USA)
PowerPoint: Sekularisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Formålet med pågældende forløb er at give eleverne et indblik i buddhismen som religion samt buddhisternes måde at være i verden på, idet denne adskiller sig væsentligt fra verdensopfattelsen i de andre religioner, eleverne har arbejdet med. Jeg har dels søgt at anlægge en sådan vinkel på forløbet, at religions indre logik bliver styrende for, hvad der gennemgås, dels anlagt en ’udefra’ vinkel, hvor der er fokus på religionsfænomenologien samt forholdet mellem religion, samfund og verden. Eleverne skal derfor arbejde med såvel klassiske tekster, hvor buddhismens grundlæggende retningslinjer kommer til udtryk, som moderne tekster, hvor eleverne bl.a. skal arbejde med buddhisme i Vesten og arbejde komparativt med nutidige udlægninger af forholdet mellem buddhisme og kristendom.

*Introduktion + Buddhismens forudsætninger + Buddhalegenden
* Dharma, herunder Benarestalen + Samsara
* Dharma (herunder Benarestalen og den otteledede vej) + Nirvana
* Buddhismens forskellige retninger
* Sanghaen
* Buddhisme i Vesten


Emne: Introduktion til Buddhisme. Buddhismens forudsætninger + Buddhalegenden
Litteratur: Esben Andreasen: ”Buddhismen – introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder”, Gyldendal, 2013, 9-10.
Lene Højholt: "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme", Gyldendal Uddannelse 1999, 26-35 (Buddhalegenden).
Powerpoint: Introduktion til buddhisme

Emne: Dharma, herunder Benarestalen + Samsara
LItteratur: Frede Granum-Jensen: " Buddhisme og åndemanere - i Thailand", Systime 2001, 20-22. Esben Andreasen m.fl.: " Religion og kultur - en grundbog", Systime 2002, 66.
Powerpoint: Dharma og Samsara

Emne: Dharma (herunder Benarestalen og den otteledede vej) + Nirvana
Frede Granum-Jensen: "Buddhisme og åndemanere - i Thailand", Systime 2001, 50-51 (Benarestalen) + s. 22n (hvad er et menneske)
Esben Andreasen: ”Buddhismen – introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder”, Gyldendal 2013 (2002), 20-21+24
Nirvanatekst: Uddrag af Milindapanha (; Kong Milindas spørgsmål til den buddhistiske munk Nagasena om Buddhas lære) (ca. 100 e.Kr.)


Emne: Buddhismens forskellige retninger
Litteratur: Esben Andreasen m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog", Systime 2006, 62-68
Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C", Systime, 2012, 151-152.
Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C", Systime, 2012, 154-155
Powerpoint: Buddhismens forskellige retninger


Emne: Sanghaen
Litteratur: Frede Granum-Jensen: "Buddhisme og åndemanere - i Thailand", Systime 2001, 23-27ø .
PowerPoint: Sanghaen

Emne: Buddhisme i Vesten
Litteratur: Jørn Borup: ”Buddhismens fremtid ligger i Vesten”, 2009, Religion.dk, Dorte Remar: ”Forskel på lidelse”, 2003, Kristeligt Dagblad.
Powerpoint: Buddhisme i Vesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religiøs fundamentalisme

Dette forløb har været tilrettelagt som et tværfagligt studieretningsforløb mellem Engelsk A og Religion C. Formålet med forløbet har været at introducere eleverne til grundlæggende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i religionsfaget.
Forløbet har haft fokus på filmanalyse af The Witch (2016), hvor eleverne har arbejdet med, hvordan religion – særligt i form af fundamentalisme – fremstilles som et uhyggeskabende og konfliktfyldt element. Analysen har således taget udgangspunkt i en religionsfaglig tilgang til populærkultur, hvor eleverne har anvendt centrale fagbegreber til at identificere og fortolke religiøse forestillinger, symboler og religiøs praksis.
I arbejdet med filmen har eleverne opnået indsigt i puritanismen som historisk-religiøs kontekst samt i fundamentalisme som begreb. Der har været fokus på, hvordan en bogstavelig trosforståelse og forestillinger om synd, djævel og frelse kan bidrage til sociale spændinger og eksklusion.
For at perspektivere stoffet til en nutidig og dansk kontekst har eleverne arbejdet med Faderhuset som case. Her har eleverne analyseret religiøse fællesskaber med inddragelse af relevante teorier, herunder Beckfords model for religiøse bevægelser. Dette har givet eleverne mulighed for at anvende religionsfaglige teorier til at karakterisere og diskutere forholdet mellem minoritetsreligion, samfund og individ.

(OBS: da studieretningsforløbet lå allerede i uge 37, står nogle af lektionerne listet under islam-forløbet her i planen. De hører selvsagt til i dette forløb og ikke i islam-forløbet, se nedenfor).

Emne: Videnskabsteori og metode
Litteratur: Regina Ulf Christensen: "Hvad er hemeneutik", Kristeligt Dagblad, 2021, Regina Ulf Christensen: "En indføring til videnskabsteoretiske positioner, Kristeligt Dagblad, 2021.

Emne: Puritanisme
Litteratur: Casper Thrane: "Livretter - mad i kunst og litteratur", Systime, 2014 (og puritanisme - hedonismens modsætning), Ibog + Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2017, (Puritanismen), ibog + Hanne Følner & Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam - frontkæmpere for Gud ", 2008, Systime, Oversigt over fundamentalisme i kristendom og islam".

Emne: Filmanalyse The Witch
Litteratur: Stine Ballisager, Mimi Olsen: "Film skal ses i religion", Gyldendal, 2015, 14-21. Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2017, 152-156.
Film: Robert Eggers: The Witch: A New England Folktale (2016).


Emne: Faderhuset som eksempel på fundamentalisme i Danmark
Litteratur: Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: Begrebsnøglen til religion - teori og metode, Systime, 2016-2017, 118-121, Hanne Følner & Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime, 2008, 195-201 + 208-209.
PowerPoint: Faderhuset
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer