Holdet 1c bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Tore Rubak
Hold 2025 bi/c (1c bi, 1c bi-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 "Hvad er liv"
Titel 2 Skal jeg lade mig genteste?
Titel 3 Slankekur - fup eller fakta?
Titel 4 Kan kemiske stoffer i hverdagen give barnløshed?
Titel 5 Hvorfor kan dyreliv afsløre vandmiljøets tilstand?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 "Hvad er liv"

Ud over det faglige herunder blev der arbejdet med studieteknik for at belyse hvad der skal fokuseres på, når der læses biologi med fokus på fagsprog + analyse af figurer.
Temaet "Hvad er liv" havde til formål at se på karakteristika for hvad, der er levende og i den forbindelse cellers grundlæggende opbygning, og funktion samt inddeling i overordnede typer ud fra cellers karakteristika. Der var særligt fokus på cellemembraners opbygning og transportprocesser over membranen samt cellens livscyklus med celledeling og DNA replikation. Eleverne blev også introduceret til enzymers generelle funktion i celler. Endvidere blev der perspektiveret til celletyper hos mennesker, herunder en oversigt over celletyper, væv og organsystemer. Endelig blev mikrobiologi og mikrobiologiske metoder repeteret lidt fra NV ved at lave kimfaldsøvelser til dels at teste hypotesen om spontan genese og dels at bestemme hvor mange svampe og bakteriesporer der "lander" i på agarpladen over tid.
Exp:
osmose i kartoffelceller - der blev afleveret grupperapport.
Undersøgelse af kimfald med henblik på at modbevise spontan genese samt at bestemme kimfaldshastigheden i lokalet.
Undersøgelse af forskellige faktorer som påvirker enzymet latalases aktivitet (eksperimentet bruges i relation til forløb "Slankekur fup eller fakta")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skal jeg lade mig genteste?

Skal jeg lade mig genteste? 17/3 11/4
Som optakt til forløbet så eleverne en dokumentar om gentest - muligheder og begrænsninger.
Formålet med forløbet er at give eleverne faglig baggrund til at kunne tage stilling til hvorvidt de vil lade sig genteste eller ej. I forløbet er der arbejdet med klassisk genetik samt eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme samt fænotypiske karaktertræk hos mennesket - og hvordan sygdomme kan opdages med genteknologiske undersøgelser. For at kunne forstå hvordan genetiske sygdomme opstår er der arbejdet med proteinsyntesen og sammenhæng mellem DNA-gen og protein som grundlag for at kunne forstå forskellige former for kromosom- og genmutationer og deres konsekvenser.
Som perspektivering/forlængelse af forløbet, er der arbejdet med teorien om naturlige selektion i forbindelse med klassik evolution og herunder hvordan antibiotikaresistente bakterier er opstået, som et aktuelt eksempel på mikroevolution.

Eksperimenter/ øvelser:
Oprensning af DNA fra forskellige fødevarer (lavet i NV)
Undersøgelse af nedarvningsmønster for simple fænotypiske karaktertræk hos elever i klassen.
Smagning af bitterstoffet PTC
DNA profil i forbindelse med opklaring af mordsagen i naturvidenskabeligt grundforløb.
Baggrundsfarvens betydning for graden naturlig selektion hos forskelligt farvede bønner = mus. Modelforsøg hvor det testes om baggrundsfarven har betydning for hvilken farve bønner der fortrinsvist spises af rovfuglen (elev) alt efter hvilken baggrundsfarve de udvælges på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slankekur - fup eller fakta?

Temaet startede med at en dokumentarer, der analyserede de postulerede sundhedsmæssige fordele ved at følge en given slankekur "Raw food". I forløbet blev eleverne klædt på til selv at kunne tage saglig stilling til sundheds værdien i en given slankekur. I dette tema har vi arbejdet med:
- makronærings stoffernes opbygning, inddeling og funktioner samt med vand, vitaminer + mineraler
- fordøjelses systemets overordnede opbygning og funktion, herunder appetitregulering og energibalance
- enzymers overordnede opbygning og funktion og eksempler på forskellige enzymer og deres funktion i forbindelse med fordøjelsessystemet.
-  blodsukkerregulering samt type 2 diabetes og hormoners generelle virkemåder (steroid/peptid)
- hvad er sund kost og hvorfor, herunder kostens indflydelse på hjerte-kar-problemer

Eksperimenter
Undersøgelse af enzymaktivitet under forskellige forhold som pH, temperatur samt substrat- og enzymkoncentration - lavet i forløb "Hvad er liv" men bruges også her.
Undersøgelse af sammenhængen mellem arbejdsintensitet på kondicykel og puls.
BMI og THR som mål for relative risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme
Påvisning af amylase i vores spyt og at det kan nedbryde stivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan kemiske stoffer i hverdagen give barnløshed?

Hvorfor kan kemiske stoffer i hverdagen resultere i barnløshed?
Med afsæt i dokumentar om hormonforstyrrende stoffers effekt på kønsudvikling og reproduktion er der arbejdet med følgende kernestof:
Hormoners generelle opbygning og virkemåde.
Reproduktions organers opbygning og funktion hos Kvinder og mænd, herunder kvindens menstruationscyklus og mandens sædcelleproduktion (+ meiose/kønscelledeling). I forlængelse heraf blev arbejdede eleverne med risiko for seksuelt overførte sygdomme og konsekvenser herved.
Der blev også fokuseret på hormoners rolle i kønsdifferentieringen og konsekvenser af syntetiske hormoner fra omgivelserne. Der er endvidere arbejdet med prænatal fosterdiagnostik, kunstig befrugtning og analysemetoder, der anvendes i forbindelse hermed.
Eksperimenter:
Undersøgelse af elevernes pleje-produkters effekt på karsespiring og vækst. Fokus på overførbarhed fra plante som model til andre levende organismers vækst og reproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor kan dyreliv afsløre vandmiljøets tilstand?

Hvorfor kan dyreliv sladre om miljøtilstanden i et vandløb?
Eleverne er blevet indført i grundlæggende teori om fotosyntese, respiration og plantecellevækst samt energi og stoftransport gennem økosystemer med udgangspunkt i et vandløb. Der var fokus på at kunne forstå hvorfor næringssalte kan virke som begrænsende faktor for plantevækst på celleniveau samt hvordan forskellige organismer har tilpasset sig til levevis i vandløb med forskellige abiotiske forhold. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med forskellige metoder til bestemmelse af forureningsgraden i et vandløb og udført makroindex-bestemmelse samt en række kemiske målinger af Østerå som er et nærtliggende vandløb.
Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af forureningsgraden i Østerå - ekskursion til nærliggende vandløb og udførelse af makroindex/faunaindeks bestemmelse samt kemiske målinger af ilt, temperatur, nitrat- og fosfatindhold.
Undersøgelse af abiotiske forhold betydning for plantevækst . I grupper har eleverne undersøgt enten, lysintensistet, vandmængde, salinitet, temperatur eller næringsstoffers betydning for karsefrøs spring og tilvækst i biomasse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer