Holdet 1m bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Jakob Nødgaard Strange Jensen
Hold 2025 bi/m (1m bi, 1m bi-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mikroorganismer, form og funktion af celler.
Titel 2 Krop og fysiologi.
Titel 3 Genetik
Titel 4 Enzymer
Titel 5 Sexologi
Titel 6 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mikroorganismer, form og funktion af celler.

Forløbet omhandler eukaryote og prokaryote celles opbygning og funktion. Begreber som cellemembran, diffusion, cellevæg, cellekerne, mitokondrier, grønkorn, ribosomer og cytoplasma forventes bekendt, og funktionen af cellernes elementer skal kunne forklares.
Desuden kender I forskellene på plante- og dyreceller.
Osmose over cellers membraner er undersøgt ved at forsøg med kartoffelstykker i forskellige saltkoncentrationer. I skal kunne forklare den fremstillede graf samt diskutere forsøgets metode (variabler, fejlkilder mv)
Gærcellers vækst undersøges ved data fra optælling af kuldioxidbobler fra en gærkultur. I forbindelse med forsøget analyseres sammenhængen mellem gærcellers aktivitet og temperatur. Begreber som cellekultur, respiration, gæring, nølefase, eksponentielfase, stationærfase, dødsfase forventes bekendt ligesom I skal kunne forholde jer til variablerne i forsøget samt diskutere om forsøget kan forbedres.


Læst stof

Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus, 2015
s. 14-16: Eukaryoter, prokaryoter og virus
s. 17-21: Cellemembranen og transportprocesser

Egebo m.fl.: Biologi til tiden, Nucleus, 2005 - har I som pdf
s. 141-147: Mikroorganismer, vækstkurve og vækstfaktorer

Links
Celler kort fortalt fra TurboBio
https://www.youtube.com/watch?v=r4ho58_BvNI

Følgende video er ikke blevet benyttet i undervisningen, men kan med fordel bruges som repetition.
Osmose og diffusion.
https://www.youtube.com/watch?v=kKF81etuW-A

Øvelse
Undersøgelse af gærcellers aktivitet som funktion af temperaturen
Osmose i kartofler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krop og fysiologi.


Fysiologiforløbet omhandler udvalgte dele af kroppens funktioner. I forløbet er der særligt fokus på blodets kredsløb, herunder hvilke opgaver kredsløbet varetager.

Øvelser med sammenhængen mellem blodtryk og puls og fysisk aktivitet er udført med henblik på en øget forståelse af fysiologi, og ligeledes er hjertets form og funktion gennemgået ved hjælp af hjertedissektion.

Cellernes respiration, kondition, iltoptag og iltgæld er gennemgået.

Læst stof

Frøsig m.fl.: Biologi i udvikling, Nucleus, 2015
s. 103-107: Kondition og energiproduktion
s. 108-111: Blodkredsløbet og lungernes opbygning og funktion
s. 112-115: Hjertets opbygning og funktion
s. 116-118: Blodkarnettet
s. 119-120: Blodtryk
s. 125-128: Kondition og anaerobt arbejde

Øvelser
Hjertedissektion.
Puls og blodtryk, påvirkning med fysisk aktivitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

Forløbet tager udgangspunkt i den basale genetik. Mendelsk nedarvning, krydsningsskemaer og 3:1 udspaltning gennemgås. Ved hjælp af undersøgelse af træk hos klassen undersøges det, om den dominante allel altid er den mest udbredte.
Under løsning af opgaver eksemplificeres analyser af stamtavler i forbindelse med autosomale og kønsbundne sygdomme.

DNA-molekylets struktur og funktion gennemgås, herunder proteinsyntese, hvor transskription og translation forventes bekendt.

Ved hjælp af PTC-smagning genopfriskes viden om gelelektroforese. I naturvidenskabeligt grundforløb udførtes undersøgelsen simpel DNA-ekstraktion fra kindceller og DNA-profiler fremstilles med henblik på at afsløre en drabsmand. I skal kunne redegøre for fremgangsmåden og diskutere resultaterne.

Afslutningsvis gennemgås den basale evolutionsteori.

Læst stof

Frösig m.fl.: Biologi i udvikling, Nuceus, 2015
s. 169-172: Kromosomer og DNA
s. 176-181: Proteinsyntese
s. 181-188: Basal genetik
s. 189-192: Stamtavler
s. 205-207: Gelelektroforese og evnen til at smage bitterstof PTC
s. 222-223: Evolution
s. 230-233: Naturlig selektion

(desuden har I noter fra Naturvidenskabeligt grundforløb om DNA-molekylets struktur, PCR og gelelektroforese)

Øvelser
Simple nedarvningsmønstre
PTC-smagning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enzymer


Forløbet tager udgangspunkt i forskeres forsøg på at finde nye enzymer til vaskemiddel i Ikkasøjlerne, så der kan vaskes ved lavere temperaturer. Hvis det lykkes kan der spares energi ved vask af tøj og dermed gøre tøjvask mere bæredygtigt.
Forløbet afsluttes med et forsøg der undersøger effekten af vaskemidler med og uden enzym samt effekten af temperatur ved vask af tøj.
For at få viden om pletter på tøjet undersøges de tre molekylegrupper i kosten: Kulhydrat, fedt og protein.

Ved et demonstrationsforsøg med enzymet spytamylase vises et eksempel på fordøjelsens nedbrydning af stivelse. Forsøget viser hvordan store molekyler nedbrydes til mindre molekyler i fordøjelsen.
Viden om fordøjelsesenzymernes evne til at nedbryde elementerne i kosten benyttes til at fremstille vaskemidler med enzymer i industrien.

Læst stof
Frøsig m.fl: Biologi i udvikling, Nucleus, 2015
s. 75-78: Kostråd og energikilder, kulhydrat: Hvor i kosten, funktion i kroppen, hvordan inddeles kulhydrater i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Hvad er fibre.
s. 78-79: Protein, opbygning af aminosyrer, hvor i kosten, funktioner i kroppen.
s. 80-82: Fedt. Hvor i kosten, funktion i kroppen, vi indtager fedt i form af triglycerider, hvordan inddeles fedtsyrer i mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, kolesterol, LDL og HDL.
s. s. 86-89: Fordøjelsen: Vi har set på eksempler på hvordan de tre stofgrupper (kulhydrat, fedt og protein) i kosten nedbrydes.
s. 90-92: Enzymer: Definition, eksempler, faktorer der påvirker enzymaktivitet.

Øvelser og undersøgelser
Demonstrationsforsøg med spytamylase, hvor det påvises at stivelse kan nedbrydes af enzymet spytamylase. Det ses hvordan indikatoren for stivelse (Iod-Iod-Kalium) blåfarvede stivelsen og ved påvirkning med spytamylase forsvandt blåfarven, hvilket demonstrere at stivelsen er nedrbrudt.

Vasker vaskemidler med enzymer bedre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sexologi

Beskrivelse

Sexologiforløbet omhandler mandens og kvindens kønsorganers form og funktion, samt hormonregulering af sædcelleproduktion og menstruationscyklus. Perspektiverende gennemgås eksempler på kunstige hormoners effekt på mandens og kvindens hormonregulering.
Desuden har vi set på eksempler på prævention og kønssygdomme. Der forventes som minimum indsigt i p-pillers funktion og fordelene ved brug af kondom samt et-to eksempler på kønssygdomme.


Læst stof

Frøsig: Biologi i udvikling, Nucleus, 2015
s. 133-138: Mandens kønsorganer og regulering af sædcelledannelse
s. 138-141: Kvindens kønsorganer og regulering af menstruationscyklus
s. 146-152: Prævention og kønssygdomme

Øvelse
Smittespredningsforsøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi

- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- Anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- Uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder
- Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- Anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
- Formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:

̶  Biokemiske processer: fotosyntese og respiration

̶  Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet.


Supplerende stof:

̶  Bæredygtighed

̶  Miljøbeskyttelse.

Arbejdsformer: Individuel og gruppearbejde, faglig læsning, mundtlig formidling i mindre grupper, læreroplæg, skriftligt arbejde

Eksperimentelt arbejde: fotosynteseforsøg, biodiversitet

Skriftligt arbejde: Rapport fotosyntese

Materialer: Marianne Frøsig m.fl: Biologi i udvikling, 2. udgave, Nucleus, 2020: side 215-219, 223, 228-232, 238-240, 242-246, 248-249

Evaluering: Aflevering, mundtlige besvarelser på klassen, faglige samtaler med eleverne

Kernebegreber
- Økosystem
- Trofisk niveau
- Habitat
- niche
- Fotosyntese
- Respiration
- Fødekæde
- Fødenet
- Bruttoprimærproduktion (BPP)
- Nettoprimærproduktion (NPP)
- Kulstofkredsløb
- Inter/intra specifik konkurrence
- Biotisk faktor
- Abiotisk faktor
- Det naturlige og det regulerede vandløb
○ Høl
○ Stryg
○ Iltindhold
- Dyrs tilpasninger i åen
○ iltoptagelse
- Biodiversitet
- Vandløbet bliver forurenet
○ Bestemmelse af vandløbskvalitet via makrofauna indeks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer