Holdet 1c fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Wessel Winters
Hold 2025 fy/c (1c fy, 1c fy-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Energi
Titel 3 Bølger
Titel 4 Atomet
Titel 5 Universet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Resume:
Introduktion til hvordan Fysik C tager mange af principperne i har lært i løbet af NV i grundforløbet.

En Verden af Fysik C
1.2.1 Observationer og eksperimenter
1.2.2 Fysiske størrelser
1.2.3 SI-enheder og præfikser
1.2.4 Målinger og usikkerhed
1.2.5 Variable og konstanter
1.2.6 Fysiske formler og densitet


- Den videnskabelige metode (hypotese, eksperiment, analyse, bekræfte/afkræfte)
- Kvalitative og kvantitative data og beskrivelser
- Fysiske størrelser, symboler og enheder (fysisk notation)
- Forskellige størrelsesordener (kilo, mega, giga, milli, mikro, nano, osv.)
- Omregning af størrelser, betydende cifre og titals-potenser (103, 106, osv.)
- Præcision, nøjagtighed, måleusikkerheder og procentvis afvigelse
- Konstanter, afhængige variable og uafhængige variabler
- Lineær sammenhæng, omvendt proportionalitet, grafer (x,y koordinat system)
- Omskrivning af formler og hvordan enheder kan ophæve hinanden
- Modeller og hvordan de repræsenterer virkeligheden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energi

Resume:
I dette forløb var der fokus på den kvalitative forskel mellem energi former, som fx i hvilke sammenhæng man bruger dem, hvordan de bliver omdannet til andre energiformer, og om det anses at være høj eller lav energi kvalitet.

I forhold til udregninger var der fokus på at kunne udføre energiberegninger for brændværdi og elektrisk energi i forbindelse ved opvarmning af vand.
Varmekapacitet for både vand og et ukendt metallod blev undersøgt.

Latent energi blev beskrevet i forbindelse med termisk energi på mikroskopisk størrelse og hvorfor forskellige materialer har forskellige smelte of fordampningsvarme.

Kernestof:

2.1.1 Energiformer og energiomdannelse
2.1.2 Termodynamikkens 1. hovedsætning
2.1.3 Energikvalitet og 2. hovedsætning
2.2.1 Kemisk energi og brændværdi
2.2.2 Elektrisk energi og effekt
2.2.3 Termisk energi og specifik varmekapacitet
2.2.4 Nyttevirkning
2.3.1 Termisk energi og temperatur
2.3.2 Tilstandsformer og faseovergange
2.3.3 Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme
2.4.1 Traditionelle kraftværker

Væsentlige Begreber:

- Energiformer (kinetisk, potentiel, elektrisk, kemisk, latent, termisk)
- Energiomdannelse (Termodynamikkens 1. og 2. Hovedsætning)
- Mekanisk Energi (Pendul), omdannelse mellem kinetisk og potentiel energi
- Forsøg: Brug af kamera til at udregne hastighed af pendul
- Energikvalitet: Forskel mellem ordnet energi (nyttig) og uordnet energi (diffus termisk)
- Kemisk Energi (Forbrænding), omdannelse mellem kemisk og varme energi.
- Elektrisk Energi, Effekt og Nyttevirkning (Effekt af Elkedel)
- Termisk Energi, Varmekapacitet og Temperatur Ændring
- Forsøg: Nyttevirkning af Alkohol Forbrænding, Nyttevirkning af Elkedel og Varmekapacitet af Ukendt Lod.
- Tilstandsformer (Fast, Væske, Gas) og Latent Energi
- Mikroskopisk bevægelse (kinetisk energi) og Temperatur (termisk energi)
- Omregning fra Celsius til Kelvin
- Faseovergange (fokus på smelte og fordampning)
- Energiomdannelser i kulkraftværk



Faglige Mål:

kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes

kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser

kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og ved hjælp af blandt andet it-værktøjer behandle data med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser

gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Bølger

Resume:
Forløbet fokuserede på det generelle princip bag bølger, som periodiske fænomener i rum, tid eller begge dele. Herunder noget som gentager sig (årstider), som svinger frem og tilbage (penduler), eller som ligner en fysisk bølge (vandbølger). Bølgeligningen blev introduceret generelt.

Der var fokus på lydbølger, og hvordan de udbreder sig i luften (et medie), og hvordan der kan opstå interferens (konstruktiv og destruktiv), og hvordan dette fører til stående bølger. Bølgeligningen blev brugt til at forklare lydens hastighed og forskelle i toner.

Lys blev forklaret som både en stråle der kan blive reflekteret og brudt, og som en elektromagnetisk bølge som spreder sig ud gennem rummet.


Kernestof:
3.1.1 Periodiske fænomener
3.1.2 Periode og frekvens
3.1.3 Bølgers fysik
3.1.4 Bølgeligningen
3.2.1 Interferens
3.2.2 Refleksion
3.2.3 Brydning og totalrefleksion
3.2.4 Diffraktion
3.3.1 Lydbølger
3.3.2 Lydstyrke og tone
3.3.3 Strengeinstrumenters fysik
3.4.1 Elektromagnetiske bølger
3.4.2 Det elektromagnetiske spektrum
3.4.3 Diffraktion i optisk gitter
3.4.4 Gitterligningen
3.4.5 Øjet og farvesynet
3.4.6 Termiske lyskilder
3.4.7 Drivhuseffekt

Væsentlige Begreber:

- Bølger som periodiske fænomener i rum, tid eller begge (periode og bølgelængde)
- Sammenhæng mellem periode og frekvens, enheden Hertz (1/s)
- Beskrivelse af Bølger (Amplitude, bølgelængde, udbredelseshastighed)
- Forskel mellem Longitudinal og Tranversal bølge
- Sammenhæng mellem udbredelsesagtighed, frekvens og bølgelængde
- Konstruktiv og Destruktiv interferens i lydbølger
- Refleksion, Totalrefleksion og Brydning af lys
- Forsøg: Brydningsindeks af Laserlys i Vand
- Diffraktion og bølgers udbredelse i vand og luft
- Lydbølger: Lydens Hastighed, Longitudinale Trykforskelle, Tone, Interferens
- Forsøg: Stående bølger i Glasflasker (højde af vandsøjle, temperatur, CO2)
- Forsøg: Stående bølger på Guitarstreng (materiale, tykkelse, spænding)
- Elektromagnetiske bølger (oscillerende elektriske og magnetisk felter)
- Lysets hastighed i forskellige medier (brydningsindeks, prismer og regnbuer)
- Det elektromagnetiske spektrum (mest fokus på synligt lys)
- Kvalitativ forståelse af diffraktion i optisk gitter
- Øjets opbygning og farvekombinationer (Grøn, Rød og Blå)
- Termiske lyskilder (Planck spektrum)
- Bølgers evne at bevæge sig gennem medier (sollys, mikrobølger og radiobølger).

Faglige Mål:

kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener eller kan føre til løsninger af problemstillinger, hvor faglige begreber og metoder anvendes

kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, herunder opstille og teste enkle hypoteser

gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling

kunne formidle et emne med et elementært fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Atomet

Resume:
Forløbet startede med at forklare atomets opbygning og hvordan de 4 naturkræfter forholder sig til atomer.

Fordi atomer ikke kan ses direkte blev der efterfølgende fokuseret på hvordan man kan beskrive atomets opbygning ud fra eksperimenter. Her var især fokus på Thomsons eksperiment der viser at atomer består af ladede partikler, og Rutherfords eksperiment som viser at den positive del af atomer er meget mindre end den samlede størrelse af atomet.

Fokus på Bohrs atommodel er især fordi den er i stand til at beskrive hvordan atomets opbygning giver anledning til absorption og emission af lys.

Kernestof:

4.1.1 Atomets byggesten
4.1.2 Atomets opbygning
4.1.3 Atommodellens udvikling
4.2.1 Lys som partikler: Fotonen
4.2.2 Atomare emissionsspektre
4.2.3 Atomare absorptionsspektre
4.2.4 Fluorescens og fosforescens
4.2.6 Nordlys



Væsentlige Begreber:

- De fire naturkræfter (tyngdekraft, elektromagnetisk kraft, stærk- og svag kernekraft)
- Sammenligning mellem tyngdekraft og elektromagnetisk kraft
- Elektronens bane omkring atomkernen og elektrisk ladning
- Stærk kernekraft, atomkernens opbygning og atommasser
- Atomets opbygning (eksempel af Hydrogen, Helium og Carbon)
- Kernekort, protontal, neutrontal og massetal (samt isotoper)
- Svag kernekraft og simple henfaldsprocesser
- Atommodellens udvikling (fokus på Thomsons og Rutherfords model)
- Bohrs atommodel og elektronenergier (beskrevet som potentiel energi)
- Fotoner og Partikel-Bølge dualitet (samt udregning af foton energi)
- Atomare emissionsspektre og forskelle i farver
- Evnen af diffraktions gitter at opdele lyset fra emission
- Forsøg: Absorbans af Farvestof, Flammetest og Emission af Hydrogen Lampe
- Fluorescens og perspektivering til energiomdannelse
- Lyskilder og Planckspektrum
- Nordlys (Emission af atmosfærisk gas og Jordens Magnetfelt)

Faglige Mål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Universet

Resume:
Første del handler om udviklingen af verdensbilledet. Fra Jorden i centrum til Solen i centrum, hvor observationer og udvikling af teleskoper gjorde det muligt at bevise at Solen er i centrum.

Anden del handler om Solsystemet og Jorden. Hvorfor vi har dag og nat, hvorfor vi har årstider, og hvorfor varmestrålingen ikke er den samme alle steder på Jorden. Månens bane omkring Jorden i forhold til Solen forklarer også faserne, solformørkelse og måneformørkelse.

Sidste del handlede om Universets udvikling fra Big Bang til nu, og hvad det har at gøre med Rødforskydning og Hubbles Lov.


Kernestof:

5.1.1 Det klassiske verdensbillede
5.1.2 Den videnskabelige revolution
5.2.1 Det moderne solsystem
5.2.2 Jordens rotation: Dag og nat
5.2.3 Årstiderne
5.2.4 Månen og dens faser
5.2.5 Sol- og måneformørkelse
5.3.1 Galakser og Mælkevejen
5.3.2 Hubbles lov og Universets udvidelse
5.3.3 Big Bang teorien
5.3.4 Universets udviklingshistorie
5.3.5 Rødforskydning
5.3.6 Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling


Væsentlige Begreber:
- Verdensbilleder (Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus)
- Forklaring af epicyklus ud fra Heliocentrisk Verdensbillede
- Kvalitativ princip bag Parallaksemålinger
- Ellipsebaner, kinetisk energi og potentiel energi
- Heliocentrisk verdensbillede ud fra andre planeters faser
- Forskellige objekter i Solsystemet og deres relative størrelser
- Astronomisk Enhed og Lysår
- Jordens Rotation og Hældning (Dag/Nat og Årstider)
- Månens Faser, Solformørkelse og Måneformørkelse
- Mælkevejen og Universet (størrelse, form, opbygning)
- Hubble Loven (Udvidelse og afstand mellem galakser)
- Rødforskydning, Doppler Effekten og beregning af afstand til galakse
- Big Bang og Universets udvikling
- Kosmisk Mikrobølgebaggrundsstråling

Faglige Mål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer