Holdet 1e fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Christoffer Søkilde Frederiksen
Hold 2025 fy/e (1e fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturvidenskabeligt grundforløb
Titel 2 Energi
Titel 3 Bølger
Titel 4 Astronomi & det naturvidenskabelige verdensbillede
Titel 5 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb 2025
- Forløbet består af 28 moduler fordelt på fire undervisere med kompetencer indenfor fysik, naturgeografi, biologi og kemi. Dertil kommer også et ekstra 29 modul, hvor eleverne får en introduktion til BioTek.
- Der er en samlet elevtid på 10 elevtimer ligeligt fordelt på de fire undervisere.
- Eksamen er i uge 45
- Bemærk at forskellen mellem estimat og gennemført antal moduler, skyldes øvelsesmoduler hvor klassen er delt og at flere hold er koblet på den samme undervisningsbeskrivelse.

Eksamen er en portfolieeksamen hvor portfolioen skal findes i OneNote i den dertil, af skolen, konstruerede mappe. Alle relevant materiale bør derfor placeres i denne mappe!

Overordnede naturvidenskabelige kompetencer
- Eleverne har lært at formulere og teste enkle hypoteser.
- Gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter.
- Opsamle systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer.
- Anvende modeller for enkelte sammenhænge i omgivelserne samt kunne se muligheder og begrænsninger for modellerne.
- Formidling af naturvidenskabeligt materiale
- Demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.
- Grundlæggende begreber eleverne har stiftet bekendtskab med: Den naturvidenskabelige metode, modeller, hypoteser, det kontrollerede forsøg, variable, fejlkilder, gentagelse/reproducerbarhed, kontrolforsøg, fejlkilder, kvalitative data, kvantitative data, kvalitative modeller, kvantitative modeller og lineær regression.

Forløb – CSI - Hvem dræbte Benno?
I forløbet opklares mordet på Benno gennem en række naturvidenskabelige undersøgelser. I biologi undersøges det ved hjælp af mikrobiologiske undersøgelser, hvornår ofret er forsvundet fra sin lejlighed og der fortages en kemisk undersøgelse af vand fra lungerne. Ved hjælp af en undersøgelse af krudtslam, blodtypeundersøgelse og en DNA-test af de mistænkte forsøger vi at opklare sagen.

Materialer
-   CSI-kompendium
-   Biologi til tiden s. 141-146: Mikrobiologisk liv, vækst og vækstfaktorer
-   Artikel fra DR: Sådan opklares et mord i virkeligheden (Uddrag)

Eksperimentelt arbejde
- Bakterievækst i juice
- Ekstraktion af DNA
- Blodtypeundersøgelse
- Gelelektroforese af DNA
- Analyse af den sure mælk, måling af pH vha. pH-meter
- Hvor er Benno druknet, bestemmelse af CL--indhold vha. fældningstitrering.
- Analyse af krudtslam, påvisning af sølv- og bariumioner vha. fældningsreaktioner.

Forløb om klimaløsning
I forløbet arbejdes der med klimaforandringer og globale havstrømme. Der arbejdes med klimaforandringer og Grønlandspumpen. Drivkræfterne bag Grønlandspumpen undersøges eksperimentelt og der perspektiveres til klimaforandringer, havisen ved Østgrønland samt ændringen i albedo ved afsmeltning. Der perspektiveres til mulige løsningsforslag.
I forløbet arbejdes der med densiteten af saltvand for at understøtte forståelsen af grønlandspumpen. Desuden, arbejdes der med fysiske størrelse, enheder, symboler, præfiks. I forbindelse med produktionen af grøn elektrisk energi arbejdes der med energilagring i f.eks. opvarmede sten.

Materialer
De følgende materialer findes i kompendiet ”Grønlandspumpen” eleverne har adgang til i OneNoten.
- 800.000 års klimaforandringer fortalt på 3 minutter – uddrag - Videnskab.dk d. 07-08-2017
- Albedo –  I klimaforskernes fodspor - https://www.ikff.dk/g-albedo/
- Hvorfor smelter isen i Arktis? – Geodetektiven 63-65
- Hvad driver havstrømmene - 4.2 Hvorfor smelter isen i Arktis Geodetektiven – Casebaserede forløb i Naturgeografi Lindhart og Ringhof 2019 s. 66-76 + Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor (ikff.dk)  
- Grønlandspumpen - Alverdens geografi 59-60
- Tor klimakatastrofe kan måske snart ramme kloden, tv2.dk, 04-05-2024
- Densitet
- Energi og energilagring

Eksperimentelt arbejde
- Forsøg med Albedo
- Forsøg med den thermo-haline cirkulation
- Perspektiver til feltarbejde
- Forsøg med saltvands densitet
- Forsøg med lagring af energi i stenbatterier

Yderligere pensum
Metodefagligt kompendium
Indhold
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energi

Energi
Energibevarelse
Energiformer
Energiomdannelse (energikæder)
Effekt
(tid,Energi)-koordinatsystem og effektformlen
Nyttevirkning
Kendskab til energienhederne kWh, J og kcal
Omregning fra kWh til J
Opgaver med effektformel i SI-enheder (udregn P, udregn t eller udregn E)
Opgaver med effektformel, hvor energien ønskes angivet i kWh
Estimering af prisen for brug af elektriske apparater.

Varmelære
Temperatur og uordnet bevægelsesenergi
Det absolutte nulpunkt
Kelvinskalaen
Termisk energi (mcΔT-formlen)
Tilstandsformer (fast, flydende, gas)
Faseovergange (smeltning, størkning, fordampning, fortætning, sublimation, desublimation)
Smeltepunkt
Kogepunkt
Latent energi
Den specifikke varmekapacitet
Den specifikke smeltevarme
Den specifikke fordampningsvarme
(masse,Energi)-koordinatsystem
(Energi,Temperatur)-koordinatsystem med faseovergange (opvarmningskurve).

Generel naturvidenskabelig dannelse
Fysiske størrelser
Enheder
Tierpotenser, videnskabelig notation og præfikser
Hypotetisk-deduktiv metode
Rapportskrivning med følgende afsnit:
-Formål
-Teori
-Udførelse
-Databehandling (lineær regression, systematiske afvigelser, forklaringsgrad og b≈0?)
-Måleusikkerheder
-Fejlkilder
-Konklusion

Eksperimenter:
Effekt af en elkedel ved opvarmning af vand
Effekt af en hånd ved opvarmning af vand
Den specifikke fordampningsvarme.

Litteratur
Bog: Kasper Grosman Michelsen: En verden af Fysik C, 1. udgave, 4. oplag, side 14-17, 32-39, 48-56 og 60-70
Dokumenter:  "Energi afsat i vand over tid", "Video til forsøg om effekt (Formål, teori og udførelse.", "Video til forsøg om effekt (Databehandling, fejlkilder, måleusikkerheder og konklusion)", "Opgaven om sommerhuset", "Fællesfeedback til rapport om Effekt",  "Varmelære.pptx" og "Video til forsøg om fordampning".

Omfang: 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bølger

Generelt om bølger
-Mekaniske bølger
-Tværbølger
-Længdebølger
-Harmoniske bølger, herunder
--En (sted, udsving)-graf til et bestemt tidspunkt
--En (tid, udsving)-graf til et bestemt sted
--Amplitude, Bølgelængde, Periode, Frekvens, Udbredelsesfart og Ligevægtsniveau.
--Bølgeligningen
-Bølgeegenskaber, herunder
--Interferens
--Diffraktion
--Refleksion (meget kort)

Bølger med fokus på lys
-Elektromagnetisk stråling
-Partikel-bølge-dualitet
-Bølgelængde
-Frekvens
-Fotonenergi
-Et overblik over det elektromagnetiske spektrum og kilder til forskellige stråletyper.
-Ioniserende stråling (Kan stråling skade og helbrede?)
-Halveringstykkelse
-Lysets fart i vakuum

Bølger med fokus på lyd
-Frekvens, lydstyrke og hørelsen.
-Resonans og resonansfrekvenser.
-Resonansbetingelsen for stående bølger på en streng, i et åbent rør og i et halvåbent resonansrør, herunder
--Grundtone, overtoner og partialtoner

Eksperimenter:
Halveringstykkelse for gammastråle i bly
Farten af strengbølger

Litteratur
Bog: Kasper Grosman Michelsen: En verden af Fysik C, 1. udgave, 4. oplag, side 86-98, 99-101, 107-114 og 116-121
Dokumenter:   Se under aktiviteter på Lectio.

Omfang: 36 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Astronomi & det naturvidenskabelige verdensbillede

Mere om lys
-Bohrs atommodel, herunder fotonenergi, emission og absorption.
-Emissionsspektrum, absorptionsspektrum og kontinuert spektrum
-Wiens forskydningslov
-Planck-kurve

Udvikling af det naturvidenskabelige verdensbillede
-Retrograd bevægelse
-Epicykler
-Venus’ faser
-Det geocentriske verdensbillede
-Det heliocentrisk verdensbillede
-Tidslinje til verdensbilledets udvikling, herunder Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Kepler, Galilei og Hubbles

Astronomi og det moderne verdensbillede:
-Enheden lysår
-Viden om universet, herunder måner, planeter, stjerner, solsystemer, galakser, galakse hobe.
-Hubbles lov.
-Big bang (meget kort)
-Universets udvidelse
-Rødforskydning og blåforskydning
-Hubbles lov, herunder kategorisering af galakser, bestemmelse af afstande til galakser og bestemmelse af galaksernes hastighed.

Eksperimenter
-Hubbles lov (nok mere korrekt at kalde det en Observation)

Litteratur
Bog: Kasper Grosman Michelsen: En verden af Fysik C, 1. udgave, 4. oplag, side 131-133 , 159-163, 165-166, 176-183 og 200-207
Dokumenter: Se under aktiviteter på Lectio.

Omfang: 36 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer