Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sarah Sophie Isaksen
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ord og lyrik
Titel 2 Sprog i praksis
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik
Titel 4 DHO: besættelsen af Danmark (+værk)
Titel 5 Eventyrlige fortællinger (+ værk)
Titel 6 Island - kultur og natur
Titel 7 Debat
Titel 8 Taler ved særlige lejligheder
Titel 9 Normalitet, krop og etnicitet (+ værk)
Titel 10 SSO: populærvidenskabelig artikel
Titel 11 Realisme og modernisme
Titel 12 Realismer og modernismer II (+værk)
Titel 13 Journalistik - fakta eller fiktion?
Titel 14 Køn og kærlighed (+værk)
Titel 15 Kampagne for at blive bloddonor
Titel 16 SRP skriftlighedsforløb
Titel 17 Repetition (+værk)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ord og lyrik

Du kan ikke skrive et digt uden at bruge ord. Du kan ikke fremføre et digt uden at bruge ord. I AP arbejdede I med ordenes grammatiske dimension, men i dette forløb skal vi undersøge ordenes kreative og lyriske dimension. Vi skal undersøge ordenes lyd og betydninger, finde vores yndlingsord og hadeord, vi skal undersøge faste vendinger og udtryk, samt ordenes billedskabende egenskaber.

Formålet er at øge elevernes sproglige bevidsthed, give dem nogle gode redskaber til litterær analyse samt give dem nogle redskaber til skriftlig fremstilling.

Baggrundslitteratur:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 4.udgave, 2019
- Mette Ewald og Rikke Taber, Lyrik – når sproget spiller, Systime, 2019

Artikler:
- Anne Kirstine Dam Christensen (red.): Hvad er dit yndlingsord, Maren Uthaug?, Gyldendal+ (Gyldendals Bogklubs magasin), nr. 1, 2018, s. 5 .
- Anne Kirstine Dam Christensen (red.):"Hvad er dit yndlingsord, Jesper Wung Sung?", Gyldendal+ (Gyldendals Bogklubs magasin)
- Ud & Se, DSB: "Livet er ingen dans på Rhodos"september 2018, s. 62-63
- Katrine Marie Guldager: "Konsterneret", fra "Livord", 2005

Lyrik:
- Pia Tafdrup: "Min mors hånd", 1998 (fokus på billessprog og semantiske skemaer. Kreativ opgave: billedcollage ud fra de sproglige billeder).
- Simon Grotrian: Uddrag fra Fire/4, 1980 (at skabe konkrete billeder med ord + skriveøvelse)
- Marie Key og Nephew: "Gå med dig", 2012 (at lege med udtryk og talemåder)
- Djämes Braun: "Fugle", 2014 (når billedsproget og de semantiske felter fungerer)
- Nick og Jay: "Udødelige", 2011 (når billedsproget og de semantiske felter ikke fungerer)
- Inger Christensen: "Et samfund kan være så stenet", 1969 (fokus på semantiske skemaer og tone).
- To julesange: "Jul det' cool" af MC Einer, 1988, og "Sikken voldsom trængsel og alarm" af Peter Faber 1848 (sproglige billeder og figurer + tone).

Skriftlig opgave:
- Reflekterende artikel om dit ”livsord”.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sprog i praksis


Med sproget fortolker vi verden. Vi benytter sproget til at forstå det, vi ser og hører. Sproget har imidlertid også en kommunikativ dimension: det bringer os i kontakt med andre mennesker, skaber sociale relationer, hjælper os til at udveksle informationer og holdninger. I dette forløb arbejder vi med, hvordan vi i praksis anvender sproget i samspil med andre.

Kernebegreber:
Kommunikationsanalyse, Facework, Turtagning og gambitter, Samarbejds- og høflighedsprincipper, sproghandlinger, transaktionsanalyse og undertekst.

Eleverne har desuden været rundt på skolen og indsamle sproghandlinger samt forberedt et kort oplæg om dem. Eleverne har lavet forskellige små øvelser i gennemgangen af begreberne knyttet til kommunikationsanalysen.

Baggrundslitteratur:
- Kap. 4.12. Kommunikationsanalyse", fra Håndbog til dansk, Systime, 2023.
- Kort tekst om ”Tomme pladser” fra Jørn Ingemann Knudsen, 2017: https://dansksiderne.dk/index.php?id=7031 (brugt i forbindelse med novellen ”En stol for lidt” og ”Par ting” og i arbejdet med undertekst).


Tekster:
- Flip fra x-factor: ”Rapper-mormor”, 2010: https://www.youtube.com/watch?v=Wyg786-urvI
- Klip fra Klovn - Knæk Cancer (med Lars Løkke), 2013: https://www.youtube.com/watch?v=2_igdZt1CN0
- Klip fra Go’ morgen Danmark: Anne-Grethe Bjarup Riis vs. Susanne Møller: https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI.
- Jesper Wung-Sung: "Par ting", 2007 (novelle).
- Helle Helle: ”En stol for lidt”, 1996 (novelle).

Aflevering: Analyse af kommunikationssituationen i et uddrag fra Frederik Backman: ”En mand der hedder Ove”, prologen, 2012 (roman).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Litteraturhistorisk overblik

Litteraturhistorisk overblik. Gennem hele forløbet vil vi perspektivere de gamle tekster til: kunst, samfund/kultur, litteratur eller musik.

Baggrundslitteratur:
"Litteraturhistorien på langs og på tværs", I-bog, Systime A/S, om Middelalderen, Barokken, Oplysningstiden og Romantikken.

Vikingetid og middelalder:
- Vi arbejder dybdegående med denne tid og læser om livssynet, litteraturen og de forskellige sagatyper.
- Vi læser og arbejder med et uddrag fra den Islandske saga: "Laksdølasaga", nedskrevet i 1200-tallet, men foregår primært i perioden 930-1030.

Barokken:
- Vi læser om Barokkens samfund og livssyn, litteratur og den poetiske udvikling, ligesom vi læser om vanitasmotiver.
- Kingos "Sorrig og glæde de vandre til hobe", 1681.
--> Billeder: Vi ser på stilleben-malerier og finder vanitassymboler. Adriaen van Utrecht "Vanitas, composition with flowers and skull", Pieter Claesz "Vanitas-Stillleben" og Philippe de Champagne "Still-Life with a Skul".

Oplysningstiden:
- Vi læser om samfundet og livssynet, den rationelle tanke, Kristendom og moral vs. videnskab og deismen.
- Ludvig Holbergs epistel 395 "Censur", 1849.
- Sammenligning af Ludvig Holberg og Thomas Grays rejsebeskrivelser (henholdsvis 1728 og 1739, men fordi der er forskel på perioderne i Danmark og England, skriver Holberg ud fra oplysningstidens tankegang, hvor Gray er romantiker. Fokus på at se forskellen mellem deres beskrivelser af natur og kultur.
--> Billeder: vi sammenligner landskabsmalerier fra oplysningstiden og romantikken (Thomas Gainsborough "Mr. og Mrs. Andrews", 1746 og Thomas Cole "Barndom", 1842)

Romantikken:
Fokus på Nationalromantikken.
- Her læser vi om Enevælden overfor demokratiet, Idealismen og den dualistiske tanke, samt nationalismen og nationalsange.
- H.C. Andersens "Danmark, mit fædreland", 1850.
- Perspektivering til Isam B's version af "I Danmark er jeg født".
--> Billeder: vi ser på danske landskabsmalerier og leder efter nationale symboler. (J. Th. Lundby: ”En dansk kyst”, 1843 og Købke: ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro”, 1838)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: besættelsen af Danmark (+værk)

DHO-forløbet handler om besættelsen af Danmark, hvor eleverne kan vælge mellem to problemformuleringer; én om modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringer, og én om tyskerpigerne. I undervisningen arbejder vi mere indgående med de to underemner: modstandsbevægelsen samt stikkerlikvideringernes betydning for denne, konsekvenserne for dem, der skulle udføre likvideringerne, tyskerpigerne og de konsekvenser, de oplevede i forbindelse med retsopgøret.

I dansk har vi specielt fokus på dokumentarfilm, og vi ser og arbejder med følgende dokumentarer:
- "Min mor fra tyskertøs", dokumentarserie fra DR1, 2016.
- "Med ret til at dræbe" af Morten Henriksen, Peter Øvig Knudsen, 2003.

Eleverne vælger hver især én dokumentar, som de analyserer i dybden. Vi læser om dokumentaren og dokumentaranalsye i "Håndbog til dansk", I-bog, Systime A/S, med specielt fokus på filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder samt dokumentartyperne observerende, dybdegående og deltagende.

Vi ser på og læser også forskellige digte, artikler, modstandsplakater, fotografier og små prosatekster fra perioden. Mange af teksterne er fundet i modstandsbevægelsens illegale blade (Illegalpresse.dk):
- Vi læser først om litteraturen under besættelsen i "Dansk litteraturs historie" 2013 af Søren Schou.
- Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd", 1940.
- "Sabotøren", anonym digter, udgivet i Illegal bog: Der brænder en ild.
- Morten Nielsen: "Skæbne", 1943.
- "Hetære", digt af anonym digter, udgivet i avisen "De frie danske", 1943.
- Artiklen "Jeg har dræbt nogle stikkere", fra Fri presse, 1944.
- Fotoserie af tyskerpige, der bliver forfulgt af modstandsmænd (iscenesat og solgt til illegale medier i 1943).
- Illustration af tyskerpiger fra Den sorte bog, Aalborg, nr. 1, 1943.
- Plakat "Stikker", fra avisen De frie danske, 1944.

I forløbet arbejder vi desuden med opgaveskrivning: DHO'ens opbygning, hvordan man skriver en god indledning og afslutning, analyse- og diskussionsafsnit, redegørelse (mest historie), noter, litteraturliste og mundtligt oplæg til eksamen.

Skriftligt arbejde:
- I grupper skriver eleverne en "mini-DHO" om P.H.'s "Man binder os på mund og hånd", hvor de øver opbygning, fodnoter, redegørelse og danskfaligt analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eventyrlige fortællinger (+ værk)

Vi har alle fået læst eventyr højt som børn, både af forældre og i folkeskolen, og vi ved præcis, hvordan eventyret er bygget op, og hvilke karakterer vi ofte støder på i fortællingerne. Vi kan spore eventyrlige fortællinger helt tilbage til oldtiden, hvor magi og overnaturlige væsner har en langt større plads i kulturen, end det har i dag. Alligevel er det en genre, som stadig er meget populær i dag på trods af, at vi ikke tror på overnaturlige fænomener. Alle kender stadig til de gamle folkeeventyr, som bl.a. Brødrene Grimm nedskrev, og til de flotte kunsteventyr af H.C. Andersen. Samtidig læser vi også mere moderne eventyr og fantasy, som f.eks. "Harry Potter", "Twilligt" og "Ringenes Herre", eller ser fantasy-serier. Og vi kender selvfølgelig alle vores Disney-klassikere.
Eventyr og fantasy er stadig store og populære genrer, og netop derfor er det interessant at undersøge dem: hvad fortæller de gamle fortællinger om den tid, de er skrevet i? Hvad fortæller de nyere eventyr og fantasy om vores verden i dag? Hvorfor har genren overlevet så længe? Er det bare fordi, de er underholdende, eller er det fordi de berør nogle af de grundvilkår, som er gældende for mennesket og vores liv?

Vi skal i dette forløb arbejde med folkeviser, folkeeventyr og kunsteventyr og Disney. Vi vil desuden arbejde meget med forskellige læsninger: biografisk, socialhistorisk/ideologikritisk, psykoanalytisk, nykritisk, religiøs, feministisk, og queer.


Baggrundslitteratur:
- "Eventyr" i A.H. Nielsen: Dansk på Ny, Systime, 2019.
- Noter om middelalderen (af SSI)
- "Litterære metoder" fra Håndbog til dansk: Biografisk, nykritisk, psykoanalytisk, socialhistorisk/ideologikritisk læsning.
- "Gør teksten queer" om queer læsning, fra "Blik for Køn".
- "Feministisk læsning" fra "Krydsfelt", I-bog, Systime A/S.
- Disney prinser- og prinsessers udvikling gennem tiden (af SSI).

Litterære tekster:
- "Nøkkens Svig" (Tryllevise).
- Brødrende Grimm: "Hans og Grete", 1821 (folkeeventyr + læserorienteret læsning - vi leger med mange forskellige læsninger og fortolkninger af eventyret, men ud fra, hvad eleverne finder i det. F.eks. samfundskritisk, psykologisk, kristen læsning).
- H.C. Andersen: "Den lille havfrue", værklæsning. (kunsteventyr + læsninger: biografisk, nykritisk, queer, feministisk, ideologikritisk, psykoanalytisk og religiøs). I vores arbejde med "Den lille havfrue" ser vi desuden på filmiske remedieringer af eventyret samt sætter os ind i den aktuelle debat om Disneys nyfortolkning af havfruen som sort; hvad giver det til eventyret og hvorfor har det skabt så meget debat?
- Vi hører desuden et afsnit af podcastserien om H.C. Andersens eventyr "Ind i sjælen - ud i verden", hvor "Den lille havfrue" analyseres og fortolkes med fokus på forskellige læsninger.

Billeder:
- Kathrine Ærtebjerg: Den glade hr. Hansen, 2005.

Skriftligt arbejde:
Analyserende artikel om "Eventyr og remediering".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Island - kultur og natur

Vi skal på studietur til Island med dansk og biologi, og derfor har vi et forløb om Islandsk litteratur, historie, kultur og natur. Vi starter forløbet med at læse om den islandske historie og litteraturhistorie, for herefter at læse et uddrag fra den islandske saga "Gisles Saga". Vi sammenligner denne skrivestil og verdensforståelse med den islandske litteratur i dag.

Baggrundslitteratur:
- Et kort overblik over Islands historie: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/island
- "Det islandske mirakel", en introduktion til de islandske sagaer fra Brug Litteraturhistorien, Systime A/S.

Skønlitteratur:
- Uddrag fra Gisles Saga, Islandsk slægtssaga fra ca. år 1200. Fokus på genretræk, sprog, kønsroller og livssyn.
- Einar Mar Gudmundsson: "Intet punktum", digt fra samlingen "Jeg skyder genvej forbi døden", Vindrose, 2006.


Danskfaglige opgaver og aktiviteter på studieturen:
- Heldagstur på Golden Circle Tour, hvor vi ser nogle af Islands forskellige kendemærker: Geysir, vandfaldet Gullfoss samt det gamle alting: Thingvillir.
- Besøg på det Islandske gymnasium Menntaskólinn í Reykjavík, som er det ældste gymnasium i Reykjavik. Her skal vi høre om skolens danskundervisning og hvorfor de lærer dansk. Eleverne får desuden til tid at tale med de islandske studerende og lære om deres skolegang og ungdomskulturen.
- Rundtur i Reykjavik, hvor eleverne får forskellige opgaver. F.eks. skal de finde noge specifikke bygninger, museer, kunst og specielle kendemærker for byen.

Formidlingsopgave: efter turen afholder vi en forælderaften, hvor eleverne skal holde oplæg for deres forældre på skolen. Hver gruppe skal holde et oplæg om et specifikt emne: 1) Islands madkultur, 2) Vandreture, natur og udendørs bad, 3) Det islandske sprog, kunst/kultur, 4) Vores Golden Cirkle Tour.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Debat

Emnet for dette debat-forløb er ligestilling. I forløb skal vi debattere både mundtligt og skriftligt, og eleverne skal i forløbet øve, hvordan de formilder en holdning på en saglig, argumenterende og respektfuld måde, som samtidig er fængende og overbevisende. Forløbet har desuden et stort fokus på den debatterende artikel, og vi bruger tid på at øve denne genre gennem små skriveøvelser og genafleveringer.

Baggrundslitteratur:
Kapitlerne om argumentation og retorik i Håndbog til dansk, Systime, 2019.
Centrale begreber: Appelformer, påstand, belæg, rygdækning, gendrivelser, styrkemarkører, generalieringsargument, sammenligningsargument.
Sproglige billeder (metaforer, sammenligninger, symboler).

Filmklip:
- Anne Grete Bjarup Riis argumenterer imod lovlig prostitution i Go' morgendanmark, 2011.

Tekster:
- Ole Birk Olesen: "Jeg anklager … kvinder!", blogindlæg fra den liberale blog Damefrokosten, 2010.
- Nikoline: "Sut mit klit", rap fra 2018.
- "Kvind jer op", Leder fra Berlingske, 2016.

Debatterende artikel: "Er der grundlæggende forskel på mænd og kvinder?"

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Er der forskel på mænd og kvinder? Del 1 21-11-2023
Er der forskel på mænd og kvinder? - Del 2 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Taler ved særlige lejligheder

I dette forløb skal vi arbejde med taler og retorik. Vi vil benytte nogle af de sammen begreber, som i debat-forløbet, men da vi har mest fokus på lejlighedstaler, er de centrale begreber for forløbet følgende: ciceros pentagram, appelformer, talens disposition og opbygning, sproglige figurer, sproglige billeder og semantiske felter.

De taler, vi vil læse og lytte til, er følgende:
- Dronningens nytårstale 2023 (hvor hun abdicerer).
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2024.
- Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af hans 18-års fødselsdag.

Til forløbet er knyttet en analyserende artikel "Taler ved særlige lejligheder", hvor eleverne vælger to af de tre taler ovenfor og laver en komparativ analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Normalitet, krop og etnicitet (+ værk)

Hvilke tendenser dominerer i litteratur og medier i dag? Det spørgsmål er der nok flere forskellige svar på, men en af de klare tendenser i tiden er at eksperimentere med grænser og normer. Sætte spørgsmålstegn ved normaliteter og forsøge at skabe frirum for forskellighed både i forhold til krop, seksualitet, køn, religion, hudfarve osv. Vi skal i dette forløbet forholde os til, hvad det ”normale” og ”unormale” egentligt er, og herefter udfordre denne kassetænkning. Vores særlige fokus vil være krop, handikap og etnicitet.

Baggrundslitteratur og teori er hentet fra lærerbogen "Fuck normen", Helle Juhl Lassen, Dansklærerforeningens Forlag, 2016. Her læser vi om følgende: Normalitet og normkritik, Ny kropslighed og kropsfænomenologi, Socialkonstruktivisme, Vrede stemmer, Konkurrencestaten, Crip-teori og teksten "Hvid/sort".
I alt 11 sider.

I "Håndbog til Dansk" genlæser vi afsnittet om dokumentarfilm: Dokumentartyper (observerende, dybdeborende, deltagende), Autenticitetsmarkører, Brug af fiktion og fiktionskoder,

Digte:
- Caspar Eric: uddrag fra langdigtet Nike (4 sider), fra digtsamlingen Nike, 2015.
- Athena Farrokhzad: "Min familie ankom hertil i en marxistisk idetradition", Ira digtsamlingen Vitsvit, 2013.
- Christina Hagen: “Harlem, New York” fra White Girl, 2012.
Kreativ opgave: eleverne skriver et postkort tilbage til "White Girl".

Dokumentar og reklamefilm:
- Always-reklamen #like af girl, 2014.
- Værkanalyse af Christian Sønderby Jepsen: ”Naturens Uorden”, 2015. Vi vil analysere dokumentaren med fokus på: dokumentargenrer, fakta/fiktionskoder, autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Realisme og modernisme

I slutningen af 1800-tallet ændrer samfundet sig voldsomt, bl.a. grundet industrialisering og urbanisering. Mennesket løsrives fra de traditionelle rammer; familie, fastbestemte erhverv, faste fællesskaber, religion osv. Det traditionelle samfund erstattes af et moderne, hvor individet i højere grad skal klare sig alene. Denne modernitetserfaring medfører naturligvis også ændringer i litteratur og kunst, som deler sig i to spor: realisme og modernisme.
Vi skal i dette forløb undersøge både de modernistiske og de realistiske tendenser fra slutningen af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet. Vi skal arbejde med realismen og modernismens kendetegn og forskellige ismer.

Baggrundslitteratur: "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, 2019 og "Realismer/Modernismer", Systime, 2010.

Indhold:

En opstartsøvelse: Sammenligning af to storbymalerier fra perioden, hvor vi sammenligner det realistiske udtryk med det modernistiske udtryk: Gustave Caillebotte ”Gade i Paris, regnvejrsdag”, 1877 og Umberto Boccioni ”Gaden går ind i huset”, 1912.
Vi laver en liste med karakteristiske træk for realismen og modernismen på baggrund af billedanalysen.

1. Det moderne gennembrud: Henrik Pontoppidans ”Naadsensbrød”, 1887. Fokus på billedsprog, ironi og samfundskritik. Kritisk realisme. Vi arbejder indgående med det moderne gennembrud i forbindelse med denne tekst.

2. Socialrealisme: Martin Andersen Nexø, "Lønningsdag", 1900. Sammenligning med Pontoppidans novelle.

3. Tidlig modernisme/symbolisme: Johannes V. Jensen, "Interferens", 1906.

Vi arbejder videre med forløbet efter sommerferien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realismer og modernismer II (+værk)

Vi arbejder fortsat på forløbet om realismer og modernismer (se forløbsbeskrivelsen i studieplanen for 2.g.).
I dette forløb vil vi desuden arbejde med den reflekterende artikel, som I skal trænes i her i 3.g., og vi skal læse en digtsamling som knytter sig til forløbet.

Indhold:

1. Tidlig modernisme/symbolisme: Johannes V. Jensen, "Interferens", 1906. (vi færdiggjorde ikke arbejdet med denne tekst i 2.g.)

2. Ekspressionisme: Tom Kristensen, "Det blomstrende slagsmaal", 1932
Ekspressionistiske kunstværker: George Grosz: "Eksplosion", 1917. Ernst Ludwig Kirchner: "Selvportræt som soldat", 1915 og "Nollendorfplatz", 1912. Edvard Munch: "Melankoli", 1894-96 og "Jalousi", 1895.

3. Hereticamodernisme: Martin A. Hansen, "Agerhønen", 1947.

4. Karen Blixen, "De blaa øjne", 1942.

5. 60'erne: Konfrontationsmodernisme, Klaus Rifbjerg, "Livet i badeværelset", 1960.

6. 60'erne: Absurdisme, Peter Seeberg, "Patienten", 1962.

7. 80'er: Michael Strunge, "Natmaskinen", 1981.

8. Værklæsning: Yahya Hassans digtsamling fra 2013. Realisme, autofiktion, samfunds- og religionskritik. Skriveøvelse: Skriv en kort, informativ tekst om det, du har lavet i løbet af dagen. Find 5 sproglige fejl i Yahya Hassans Langdigt (miltietnolektiske fejl), og prøv at inkorporere samme fejltyper i din egen tekst.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sult og fattigdom 02-09-2024
Samfundskritisk litteratur 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Journalistik - fakta eller fiktion?

I dette forløb skal vi arbejder med journalistik - en genre, som vi ofte forventer er en faktagenre. Men forløbet skal også omhandle den journalistik, der ligger på grænsen mellem fakta og fiktion. Herved arbejder vi med digital dannelse.
I første halvdel af forløbet har vi fokus på nyhedsjournalistik og avisen. Her taler vi om:
- Avistyper
- Avisens genrer (med særligt fokus på nyhedsjournalistik og meningsjournalistik)
- Nyhedstrekanten
- De 5 nyhedskriterier
- Layout
- Kilder
- Vinkel

I anden halvdel af forløbet har vi fokus på fortællende journalistik og fake news. Her er målet, at I skal blive bevidste om, hvilke koder der knytter sig til fakta- og fiktionstekster, og at disse koder også kan blandes og bruges side om side. Her har vi fokus på følgende:
- Den fortællende journalistiks brug af litterære virkemidler, som sproglige billeder og figurer og scenisk fremstillingsform
- 4 kriterier for New Journalism
- Journalistiske autenticitetsmarkører
- Clickbait og fake news

Baggrundstekster:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime – ibogsversion, 2020, fra afsnittet "5.1 Avisjournalistik".

Artikler:
- Zetland: Vi hører artiklen "Vi troede, vi var færdige med ilden, men ilden var ikke færdig med os. Tirsdag brændte Børsen." Af Andreas Thorsen, Sebastian Abrahamsen og Elise Normann, April 2024.
- Herman Bang: "Branden på Christiansborg", Nationatidende, 1884.
- Mattias Tesfaye: “Den nye folkeskole skal bringes tættere på erhvervs­livet”, Børsen, Debatindlæg, Aug. 2024.
- Martin H. Brunsgaard: "Drop nu den evindelige snak om drømmestudiet", Information, Kommentar, Juli 2020.
- Jesper L. Brock: "Reportage fra dramatisk afsted: Tavsen, Blicher, bandeord og lærdom føg gennem luften (...)", Politiken, juli 2018.
- Kar Ove Knausgaard: af "Mit fædreland", Weekendavisen fredag den 19. august 2011

Vi ser også et afsnit af Debatten: "Uddanner vi til fremtiden?" med fokus på den nye gymnasiereform og epx.

Kreativ opgave: Skriv en artikel med udgangspunkt i "Den lille havfrue". Vælg enten 1) en nyhedsartikel, 2) meningsjournalistik, 3) fortællende journalistik, 4) Clickbait.
Vi læser artiklerne op for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Køn og kærlighed (+værk)

Et temaforløb, som stiller skarpt på kønsforhold, kvindekamp og ideer om kærlighed og ægteskab i løbet af 1800-tallet. Det sker nemlig meget i Danmark fra romantikken i slutningen af 1700-tallet til Det moderne gennembrud i slutningen af 1800.

Indhold:

Romantikken:
Staffelt: "Indvielsen". Kvinden som mandens muse (nyplatonisme)
Adam Öehlenschlager: "Oldingen ved Werthers grav". Den romantiske Romeo og Julie- kærlighed idealiseres. Vi taler også om "Den unge Werthers lidelser".
Grundtvig: "Det er så yndigt at følges ad" (ideen om den rene kærlighed i ægteskabet).
St. St. Blicher: Uddrag fra "Sildig opvaagnen" (Elises karakter, femme fatale, fortællerens rolle og den ikke helt så ideelle kærlighed) - her taler vi om både Biedermeier, poetiske realisme og romantisme.
Emil Aarestrup: På sneen (kvinden som objekt, stalkermortiv, romantismen)

Det moderne gennembrud:
Herman Bang: Foran alteret (med henvisning til Grundtvig. Den rene kærlighed i ægteskabet er ikke til stede)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (opgøret med ægteskabet) – værk, drama.

Kvinder og kanonforfattere
Det er bemærkelsesværdigt, at der ingen kvinder er på listen over kanonforfattere… eller i dette forløb!
Olga Ravn: uddrag af "Mit arbejde" (2020) - fokus på samtidslitteratur og kvindens rolle i hjemme i dag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Kampagne for at blive bloddonor

Fokus for fff er innovation.
Biologi: bloddonor
Dansk: Kommunikation og reklameteori (kampagner)

Hospitaler mangler bloddonorer, specielt unge bloddonorer. Eleverne skal derfor lave kampagner for at blive bloddonor. Hvilket medie, de vil arbejde i, er helt op til dem. De kan f.eks. lave plakater, en kampagnefilm, en brochure, et spil, en kort artikel, en podcast, en tik-tok film eller instagram-reklame. Man må gerne tænke ud af boksen og finde på noget skørt/sjovt/anderledes/alvorligt/mærkeligt osv., så længe eleverne vurderer, at deres kampagne kan få flere til at donere blod.
Eleverne skal anvende Lasswells model samt AIDA-modellen til at skabe deres produkt og analysere det bagefter.

Teori:
- VIDENSMØNSTRE I STX 2.UDGAVE: side 123-124. Johnny holder deusuden et oplæg om innovative processer.  
- Håndbog til dansk: kapitlet om reklamer. Fokus på Lasswells model samt AIDA-modellen.

Alle grupper skal fremlægge deres kampagne for klassen. Alle fra gruppen skal sige noget, og alle skal tale klart og tydeligt og sørge for at få alle ”mellemregningerne med”. Dvs. at de ikke blot skal forklare deres resultater, men også forklare, hvordan de nåede frem til disse resultater. Oplæg skal vare ca. 10 min, og så er der 5 min til spørgsmål.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 SRP skriftlighedsforløb

SRP skriftlighedsforløb, som skal styrke elevernes skriftlighed og forberede dem på SRP-perioden.

Baggrundslitteratur og skønlitterære tekster:
- SRP-bogen: Sådan skriver du SRP, fra Colombus forlag, 2020.
- Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Indhold:
- Eleverne ser tilbage på deres feedbak fra DHO og SRO
- Problemformulering og problemstillinger
- Metodebevidsthed
- Redegørelse
- Resume
- Citatteknik
- Koblingsord og overgange mellem afsnit
- Formalia og korrektur
- Talepapir og mundtlig eksamen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 06-02-2025
Opgavesæt 2 26-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition (+værk)

Vi repeterer følgende forløb og begreber:

Autofiktion fra grundforløbet: dobbeltkontrakt, offer-bøddel-medløber, paratekst.
- Thomas Korsgaard: "Mente I det", kortroman fra 2023 (værk)

"Sprog i praksis": Kommunikationssituationen, sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincipper, facework.
- Thomas Korsgaard: Lasagne, 2019. (novelle)
- Vi ser et klip fra den svenske filmatisering af "En mand der hedder Ove", 2012. Vi ser desuden traileren til filmen. (Svensk)

"Normalitet, krop og etnicitet": normkritik, ny kropslighed, kropsfænomenologi, socialkonstruktivisme, crip-teori.
- Vi genlæser digtet fra "Nike" af Caspar Eric, 2015.

"Ord og lyrik": sproglige billeder (metaforer, sammenligninger, symboler) og sproglige figurer (modsætninger, gentagelser, dramatik), traditionelt digt og moderne digt.
- Emil Aarestrup: "Til en veninde", 1838.

Vi ser "Ved det grønne bord" og forbereder os på eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer