Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jens Karlskov Skyggebjerg
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer i Danmarkshistorien
Titel 2 DHO: Det moderne gennembrud
Titel 3 Kolonisering og imperialisme, Danmark og Island
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Oplysningstiden
Titel 6 Ideologiernes kamp
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Verden uden for Europa
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer i Danmarkshistorien

Forløbet handler om styreformer i Danmarkshistorien.

Fokus er på magtens struktur i høvdingedømme (Vikingetid), valgkongedømme (det feudale samfund), Enevælden (stændersamfundet) og demokratiet.

Herunder magtens forhold til dominerende samfundsgrupper og religionen.
Særligt trosskiftet og reformationen.

Endvidere læses der i Danmarks tre "forfatninger": Jyske Lov (valgkongedømmet), Kongeloven og Junigrundloven.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kolonisering og imperialisme, Danmark og Island

Forløbet handler om imperialismen; både som generel tendens i forlængelse af koloniseringen og som konkret udtryk i de involverede lande.

Herunder de forskellige årsager til imperialisme, og særligt de vestlige landes syn på andre folkeslag.

Forløbet slutter med en studietur til Island i samarbejde med samfundsfag og derfor et fokus på den "nordiske" del af dansk imperialisme. Herunder det moderne forhold mellem Danmark og Island.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

Forløbet handler om Roms historie fra bystat til verdensmagt.
Fokus er på opbygningen af den romerske republik og overgangen til Kejserriget med Augustus' samling af magten som eksempel.

Vægten ligger på sammenblandingen af offentlig og privat samt religion og politik i kontrast til moderne samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstiden

Fokus i forløbet er på Oplysningstidens tankeverden hos bl.a. Hobbes, Locke, Montesquieu, Voltaire og Rousseau som baggrund for de politiske revolutioner -  særligt i Frankrig.
Herunder også den franske revolutions forløb samt Napoleons rolle.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ideologiernes kamp

Forløbet er en gennemgang af de klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme, socialisme, socialliberalisme og fascisme.

Gennemgangen af ideologier er med udgangspunkt i Yuval Hararis tanker om ideologier som humanistiske religioner i bogen "Sapiens". Hararis begreb om "fiktive ordner" er udgangspunktet.

Dernæst et rids over ideologiernes realisering i det politiske liv i henholdsvis Rusland (Sovjetunionen), Tyskland og USA med udgangspunkt i situationen i og efter 1. verdenskrig.

Slutteligt perspektiveres til Hannah Arendts tanker om den banale ondskab og det personlige ansvar i forbindelse med Holocaust.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig

Forløbet handler om den ideologiske kamp mellem USA og Sovjetunionen efter 2. verdenskrig og frem til Sovjetunionens fald i 1991.

Udgangspunktet er årsagerne til, udviklingen i og afslutningen af den ideologiske kamp.

Herunder aktør/struktur-relationer med forholdet mellem Reagan og Gorbatjov som eksempel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Verden uden for Europa

Forløbet handler om afkolonisering og udviklingen i landene uden for Europa og USA efter midten af det 20. århundrede.

Med udgangspunkt i ideologier og styreformer er der opstillet en "udgangspunkt - proces - resultat"-model, hvor lande i Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika er undersøgt for at forsøge at opstille fællestræk for afkolonisering.

Følgende lande er brugt som cases:

Latinamerika: Columbia og Bolivia
Afrika: Sudan og Congo
Mellemøsten: Tunesien
Asien: Cambodja
Grønland

Model og cases sættes til sidst op imod Huntingtons teori om civilisationer og de aktuelle forhold i verden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer