Holdet 2022 id/al1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Line Jakobsen, Trine Mellemkjær Hylle
Hold 2022 id/al1 (1al id/1, 2al id/1, 3a id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 O-løb
Titel 2 Lindyhop (Musik og bevægelse)
Titel 3 Grundtræning
Titel 4 Træningsprojekt
Titel 5 Floorball EKAMEN
Titel 6 Springgymnastik EKAMEN
Titel 7 Rytmisk opvarmning EKAMEN
Titel 8 Les Lanciers og hiphop EKSAMEN
Titel 9 Pickleball og sundhed  EKSAMEN
Titel 10 Ultimate EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 O-løb

O-løb

Teori omkring kortlæsning fra "Find vej"
O-løb i Svanelunden parvis
Pointløb i Ulvegravene parvis
Parvis og Individuelt o-løb i Sct. Knudskilde/ Vandsted
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Lindyhop (Musik og bevægelse)

Viden:
At eleverne opnår basalt kendskab til swingdansens historiske oprindelse.
At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved swingdans; mulighed for improvisation og kreativitet i modsætning til fx sportsdans
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af lindyhop og dansens bevægelsesudtryk.
Færdigheder:
At eleverne kan udføre grundtrin i lindyhop 6-count
Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for al swingdans.
At eleverne kender til og kan vise de forskellige dansefatninger i lindyhop:
’open position’
’closed position’
At eleverne evner ’at føre og blive ført’ og vigtige fokuspunkter i forbindelse hermed:
At lead fører med hele kroppen (og ikke kun hænder/arme)
At follow afventer og mærker efter, så han/hun mest effektivt følger lead.
At eleverne kan udføre udvalgte figurer:
Follower under armen
Byt plads/Pass by
Over åen/Cross the bridge
At eleverne kan udføre et antal jazztrin:
Skating, Mess around, Tackie Annie, Step-touch, Suzy Q.
At eleverne kan udføre enl aerial:
A-frame
Musikalitet
At eleverne kan følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.

Kompetencer:
At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen og både improvisere samt lave koreograferede sekvenser.
Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan føre og lade sig føre af forskellige partnere.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grundtræning

Materiale:
- Wolf, T. et al. 2009, 'C-det er idræt', Gyldendal, s. 33-37 og s. 48-57.

Gennem dette grundtræningsforløb opnår eleverne viden om, hvad der sker i kroppen ved træning af kredsløbskondition og muskeludholdenhed. Endvidere opnår eleverne indsigt i, hvordan kredsløbskondition og muskeludholdenhed kan trænes. Desuden stifter eleverne teoretisk bekendtskab med andre styretræningsformer såsom muskelvækst, muskelstyrke, eksplosiv styrke og spændstighed.

Eleverne skal i grupper udarbejde et grundtræningsprogram inden for kredsløbskondition (gennem kontinuert træning eller intervaltræning) eller muskeludholdenhed (gennem cirkeltræning). Disse grundtræningsprogrammer afprøves på holdet og evalueres efterfølgende på holdet.

Som inspiration til elevernes udarbejdelse af grundtræningsprogrammerne afprøves både et muskeludholdenhedsprogram og et intervaltræningsprogram som start på forløbet.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Træningsprojekt

Fokus: Kredsløbskondition.

Som start på forløbet har eleverne fået inspiration til, hvordan man kan arbejde med kredsløbskondition gennem intervaltræning - ved sammen at gennemføre et intervaltræningspas ((3 min. arbejde, 1,5 min. pause) x 7).

Eleverne har i dette forløb udarbejdet, gennemført og evalueret et personligt træningsprogram inden for kredsløbskondition. Eleverne har udarbejdet deres personlige træningsprogrammer på baggrund af teoretisk viden om fysiologi og træningsformer, og de har endvidere forud for træningsperioden udarbejdet delmål og slutmål. Før, under og efter træningsperioden har eleverne foretaget tests inden for kredsløbskondition med henblik på at kunne evaluere deres træningsprogrammer på baggrund heraf. Træningsprojektet har skullet opfattes som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne har med andre ord igennem træningsprojektet gerne skullet opleve, at de selv var i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere et træningsprogram - en erfaring som eleverne også kan bruge uden for gymnasieskolen. Eleverne har løbende under træningsprojektforløbet afleveret deres træningsprogrammer og fået formativ feedback herpå. Endvidere har eleverne gennem forløbet ført træningsdagbog, hvori de har angivet træningsform(er), varighed, intensitet og eventuelle bemærkninger.

Som afslutning på træningsprojektforløbet har eleverne udarbejdet en individuel rapport, hvori de har præsenteret, hvilken form for fysisk træning de har udført, hvilke muskelgrupper de har fokuseret på og hvordan i deres træningsplaner. De har desuden på baggrund af teori begrundet, hvorfor de har valgt de træningsformer, som de har, og hvad der sker i kroppen, når de gennemfører træningen. Endvidere har de præsenteret, hvordan de har planlagt deres træning - med inddragelse af superkompensationsprincippet. Eleverne har ydermere præsenteret deres resultater fra start-, midtvejs- og sluttest, hvor de har forholdt deres resultater til en konditaltabel. Afslutningsvis har eleverne diskuteret deres resultater; hvorfor de hver især har fået de resultater, de har fået - med inddragelse af træningsplaner og træningsdagbøger.

Materiale:
- C-det er idræt s. 32-37.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Floorball EKAMEN

Faglige mål:
- Driblinger (forhånds-/baghåndsdribling, forhåndsspin, baghåndsspin)
- Pasninger (trækpasning, flippasning, håndledspasning, baghåndspasning)
- Modtagning af pasning ("The kill", "The cushioning")
- Skud (trækskud, håndledsskud, slagskud)
- Placering og bevægelse på banen og at kunne gøre sig spilbar
- Floorballreglerne


Materialer:
- Floorballkompendium: https://docplayer.dk/7153097-Undervisningsmateriale.html
(S.10-11 (Regler), s. 12-14 (øverst) (Basalteknik), s. 17-20 (Pasninger), s. 21-29 (Håndledsskud, trækskud, slagskud) - Sideangivelserne er sidetallene i kompendiet og ikke i pdf-filen.
- https://www.youtube.com/watch?v=fX0gYzKHjZU (Tid: 00:00-02:20) (Forhånds-/baghåndsdriblinger, forhåndsspin, baghåndsspin)
- https://www.youtube.com/watch?v=GHmPOG-VAyc (Tid: 00:00-01:42) (Modtagninger ”The kill” og ”The cusioning”)
- https://www.dr.dk/sporten/landskampen/er-det-tilladt-score-med-foden-bliv-klogere-paa-reglerne-i-floorball-her (Videoen med tæmninger)
- https://www.dgi.dk/floorball/oevelser/11693
- https://www.dgi.dk/floorball/oevelser/11692
- https://www.dgi.dk/floorball/oevelser/11626
- https://www.dgi.dk/floorball/oevelser/11814
- Videoer med håndledsskud, trækskud og slagskud (Bevæg dig for livet, Floorball Danmark)
- https://gym-idraet.dk/undervisningsforlob/boldspil/floorball/ (Videoen nederst på siden; håndledspasning (1:30-1:54), håndledsskud (1:54-2:00), slagskud (2:25-2:28), trækpasning (2:28-2:49), trækskud (2:50-2:54)
- Oversigt: Boldspilsfamilierne – Kaosspil, Net/vægspil, Slagspil og Træfspil. Læs  Yubio 2024 Boldbasis side 454-460


Evaluering:
Turnering.
Løbende formativ evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Springgymnastik EKAMEN

Faglige mål:
- Redegøre for den tekniske udførsel af forlæns rulle, hovedstand, håndstand, lavt overslag og kraftspring.
- Redegøre for modtagning af forlæns rulle, hovedstand, håndstand, lavt overslag og kraftspring.
- Beherske centrale færdigheder inden for springgymnastik; forlæns rulle, hovedstand, håndstand, lavt overslag og kraftspring.
- Beherske centrale færdigheder inden for modtagning i springgymnastik; modtagning af forlæns rulle, hovedstand, håndstand, lavt overslag og kraftspring.

Materialer:
- Bogen "Redskabsgymnastik" af Henrik Taarsted Jørgensen, 2015, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag:
S. 115-117 (Forlæns rulle + modtagning heraf)
S. 129-130 (Hovedstand + modtagning heraf)
S. 131-137 (Håndstand + modtagning heraf)
S. 146-151 (Kraftspring + modtagning heraf)
S. 157-161 (Lavt overslag + modtagning heraf)

Indhold:
Eleverne har i forløbet arbejdet teoretisk og praktisk med springene; forlæns rulle, hovedstand (+ evt. rulle), håndstand (+ evt. rulle), lavt overslag og kraftspring - både som udøver og som modtager. Der har til hvert spring været forskellige forøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Rytmisk opvarmning EKAMEN

Eleverne har i 1.g arbejdet med rytmisk opvarmning som et helt forløb, og vi har i 3.g foretaget repetition heraf.

Følgende studieplan er gældende for forløbet 'Rytmisk opvarmning':

Faglige mål:
- at vide hvad formålet med opvarmning er.
- at vide hvad der fysiologisk sker i kroppen under opvarmning.
- at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram.
- at kunne opbygge et opvarmningsprogram med en hensigtsmæssig rækkefølge på aktiviteterne.  
- at kunne opbygge et opvarmningsprogram med progression inden for de forskellige aktiviteter.
- at kunne udvælge musik der understøtter bevægelserne.
- at kunne følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.
- at kunne anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af aktiviteterne og bevægelsesudtrykkene herindenfor.

Materiale:
- Wolf, T. et al., 2005, 'C- det er idræt', 1. udgave, s. 22-29, Gyldendal.
- Illustration af planer (det sagittale, frontale og transversale).
- Illustration af LABAN (krop, dynamik, form og rum).

Indhold:
Eleverne er i 1.g og 3.g blevet introduceret for forskellige opvarmningsprogrammer som inspiration til egne opvarmningsprogrammer. Desuden er der i både 1.g og 3.g gennemgået teori om formålet med opvarmning, de fysiologiske effekter af opvarmning, opbygning af et opvarmningsprogram (herunder rækkefølge på aktiviteter og progression), LABAN samt valg og tælling af musik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Les Lanciers og hiphop EKSAMEN

Faglige mål:
- At eleverne opnår basalt kendskab til les lanciersens og hiphoppens historiske oprindelse.
- At eleverne kan beskrive og sammenligne de særlige karakteristika ved les lanciers og hiphop.
- At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af les lanciers og hiphop og dansenes bevægelsesudtryk.
- At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte hiphopkoreografier med mange gentagelser.
- At eleverne kan udarbejde egne hiphopkoreografier ud fra de basistrin, de har lært.
- At eleverne kan udføre de grundlæggende dansetrin i les lanciers - herunder chassé, vuggetrin (både med 1 og 3 vuggetrin) og galoptrin.
- At eleverne kan danse les lanciers med korrekt startfod og korrekte omdrejningsretninger.
- At eleverne kan anvende de basale dansefatninger i les lanciers - herunder enhåndsfatning, tohåndsfatning, høj fatning, taljefatning og kædefatning.
- At eleverne kan følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.


Indhold:
Eleverne har i forløbet lært de fem ture i les lanciers og arbejdet med de grundlæggende dansetrin og dansefatninger herindenfor. Endvidere har de inden for hiphop arbejdet med forskellige basistrin og udvikling heraf - de har lært basalt sammensatte hiphopkoreografier med mange gentagelser, og som afslutning på forløbet har eleverne i grupper udarbejdet egne hiphopkoreografier med udgangspunkt i basistrinene. Desuden har eleverne lavet en teoretisk sammenligning mellem les lanciers og hiphop.


Materiale:
- Bogen "Dans 22" af Mie Lykke Nielsen (red.), 2019, 1. udgave, Frydenlund:
S. 79-82 (Les Lanciers)
S. 225 (Hiphop)
-Laban figurer
- Les Lanciers papirer (detaljeret beskrivelse af alle 5 ture).
- Materiale til basistrin i hiphop:

- Bounce:
https://www.youtube.com/watch?v=sx4mEKXaWwg&list=PLq5KgoMqZjnszsUYv5ZPnNEgM0B5M4ajH&index=1
Variationer:
Lige på
Side til side
Arme: Smør skulder
Arme: Smør skulder 1-1-2
- Side-step:
https://www.youtube.com/watch?v=ujREEgxEP7g (0:50)
Variationer:
Arme: Klap
Arme: Ud, kryds
Arme over hovedet:
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=RFfbZV3bwys (0:48)
Arme midt (svingende arme):
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=RFfbZV3bwys
(1:45)
- Step-touch:
https://www.youtube.com/watch?v=ujREEgxEP7g (3:05)
- Slide
https://www.youtube.com/watch?v=ujREEgxEP7g (3:15)
https://www.youtube.com/watch?v=klgdIMMiAy0&list=PLq5KgoMqZjnszsUYv5ZPnNEgM0B5M4ajH&index=8
Variationer:
Skrå frem og tilbage
Firkant/Boks
Arme: Skub (oppe-midt) (skub væk fra den side, man bevæger sig fra med en hånd)
Arme: (oppe-midt) (skub væk fra den side, man bevæger sig fra med begge hænder)
Arme: Skub (nede)
- Kick ball change
https://www.youtube.com/watch?v=EXh42q4jDBc
- Pas de bourré
https://www.youtube.com/watch?v=6Ri9z0VY-bM
- Høje knæ
https://www.youtube.com/watch?v=YYvvDD6eu1g&list=PLq5KgoMqZjnszsUYv5ZPnNEgM0B5M4ajH&index=5 (0:00-0:10)
- Bredstående med overkrop kørende i cirkler – mod, med, mod, med uret.
- Body roll
https://www.youtube.com/watch?v=CSD0dhibOzY (0:56)
https://www.youtube.com/watch?v=Z3Z6Qii-g2Y&t=340s (3:48)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Pickleball og sundhed EKSAMEN

Sundhed:
Fokus på hvad sundhed er samt KRAM faktorernes betydning for sundheden.

Pickleball: Double
Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på
banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier. Eleverne har ikke lært at tælle korrekt i pickleball. Der spilles til 15 med runningscore og to serv pr. elev.
Litteratur/materiale:

Yubio 2024:
Kapitel 210 "Pickleball", pickleballs historie, regler, idé og organisering, øvelser. side 1267-1293


Yubio 2024: Side 13-39 om Idrætsdeltagelse og sundhed
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ultimate EKSAMEN

Eleverne har i 1.g arbejdet med ultimate som et helt forløb, og vi har i 3. g foretaget en times repetition

Følgende studieplan er gældende for forløbet 'Ultimate':

Faglige mål:
- sikkert kunne udføre baghåndskast, gribninger som pandekage, høje- og lave gribninger samt pivotering. Både ved øvelser og i spil.
- at kunne vise forhåndskastet i isolerede øvelser samt have kendskab til anvendelse i spil.
- at have kendskab til mandsopdækning som eksempel på forsvarsspil - både ved isolerede øvelser og i spil.
- at have kendskab til grundlæggende taktiske elementer i angrebsspillet - herunder bevægelse uden disc (cut).
- at kunne anvende ovenstående til at gøre sig spilbar og løbe fri af opdækning.
- eleverne skal opnå kendskab til og erfaring med spillets basisregler, fairplay-elementet ("spirit of the game") og selvstændigt afvikle kamp.
- at kunne redegøre for boldspilsfamilierne (kaosspil, net/vægspil, slagspil og træfspil).

Materialer fra 1.g:
- Dansk Frisbee Sport Union, 'ULTIMATE – en introduktion til undervisning', s.  6-9 (Regler og "spirit of the game"), s. 12-14 (kaste- og gribeteknik), s. 19-20 (løb og cuts)

Indhold:
I forløbet har eleverne arbejdet med grundlæggende kaste- og gribeteknikker samt benstilling i forbindelse med kasteteknik. Eleverne er blevet introduceret til den grundlæggende forståelse af mandsopdækning (forsvarsspil) og løbemønstre som cuts, modløb samt temposkift. Der er arbejdet med de tekniske og taktiske færdigheder gennem isolerede øvelser, småspil og kamp.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer