Holdet 2022 id/bu1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Kristian Hjort Normann Pedersen
Hold 2022 id/bu1 (1bu id/1, 2u id, 3u id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Rytmisk opvarmning til musik
Titel 2 2. Redskabsgymnastik
Titel 3 3. Swing - Lindyhop
Titel 4 4. Orienteringsløb
Titel 5 5. Grundtræning
Titel 6 6. Mountainbike 1
Titel 7 7. Floorball (miniforløb)
Titel 8 8. Træningsprojekt og adventure
Titel 9 9. Folke- og fællesdanse
Titel 10 10. Volleyball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Rytmisk opvarmning til musik

Formål: 
Forløbet har til formål, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik. Eleverne skal opnå forståelse for hvad et opvarmningsprogram til musik skal indeholde, programmets opbygning samt teoretisk viden om opvarmningens funktion.

Eleverne skal efter forløbet:
• Have viden om indhold og opbygning af et opvarmningsprogram  
• Kunne udvælge musiknumre der passer til øvelsestyperne.
• Rytme og takt – kunne starte på 1… og tælle til 4 og 8.
• Have viden om måling af tempoet i et musiknummer.
• Kunne sammensætte et varieret antal øvelser til hver øvelsesform.
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg.
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt med fokus på bevægelseskvalitet og i takt til musikken.
• Kunne udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/en klasse i det.
• Reflektere og kommentere på egne og andre gruppers opvarmningsprogrammer.
• Have teoretisk forståelse for opvarmningens effekt.

Indhold og metode
I forløbet vil eleverne vil blive introduceret for forskellige opvarmningsprogrammer som inspiration til deres eget opvarmningsprogram. Desuden vil der blive gennemgået relevant teori i forhold til opvarmningens opbygning og virkning (både fysiologiske og mentalt), bevægelseskvalitet og musikkens anvendelse. Eleverne skal i grupper selvstændigt udforme et opvarmningsprogram under vejledning, der efterfølgende bruges til at varme klassen op i forbindelse med det efterfølgende forløb i redskabsgymnastik.

Materialer:
C-det er Idræt, 1. udgave 8. oplag, Systime, side 22-30.

Evaluering: 
Løbende formativ feedback til den enkelte og gruppen. Desuden vil de færdige opvarmningsprogrammer blive evalueret af gruppen selv, læreren samt resten af klassen i forbindelse med fremvisning/ afprøvning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog opvarmningsprogram 20-03-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Redskabsgymnastik

Formål
Forløbet har til formål at introducere eleverne til redskabsgymnastik med fokus på kropsspænding, kropsbevidsthed og simple spring.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Have bevidsthed om kropsspænding
• Udføre koordinationsøvelser og benspring på Airtrack
• Forlæns rulle på måtte og over skumredskaber
• Hovedstand og håndstand med modtagning
• Lavt overslag (hovedspring)
• Have viden om modtagningstyper og kunne modtage teknisk korrekt

Opvarmningsprogrammer fra forrige forløb afvikles og evalueres i dette forløb.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Swing - Lindyhop

Forløbet har formål at introducere eleverne til swingdans – Lindyhop. Der arbejdes med indlæring af de grundlæggende trin og små koreografier.

Efter forløbet forventes eleverne af kunne:
• Beherske grundtrin (basis, 6-count)
• Dansefatning, føring, frame og bounce
• Variationer/ figurer; over åen, she goes, sugar-push, jump og suzy cue.
• Udføre et antal jazztrin: - fx Mess around og Step-touch
• Sammesætte figurer/ variationer/ trin i små lærerstyrede koreografier
• Erfaring med det sociale dansegulv
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget

Forløbet afsluttes med en flashmob med afsæt i indlærte koreografier og herefter socialt dansegulv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Orienteringsløb

Formål
Forløbets overordnede formål er at give eleverne en indføring i grundlæggende færdigheder indenfor orienteringsløb. Videre at bevidstgøre og skabe refleksion over fysisk aktivitet i nærmiljøet og naturen med afsæt i orienteringsløb.

Efter forløbet forventes eleverne at:
• Kunne læse et orienteringskort og kende til de vigtigste signaturer. Herunder målestoksforhold, ækvidistance og kunne forholde sig til afstand på kort og i terræn.
• Kunne bruge kompas, retvende kortet og finde løbsretning.
• Kunne anvende simple strategier til hensigtsmæssigt vejvalg.
• Kunne gennemføre forskellige former for løb og finde opsatte eller faste poster.
• Kunne opsætte egne poster og indtegne præcist på kort.
• At have et konditionsniveau, der tillader at kunne LØBE et orienteringsløb

Materialer
• Orientering – Lær at finde vej, DOF
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Grundtræning

Formål
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af begrebet grundtræning samt redskaber til at planlægge, afvikle og justere et grundtræningsprogram med afsæt i egen/ gruppens fysiske kapacitet.

Efter forløbet forventes eleven at:
• Kunne redegøre for formålet med aerob træning, og have kendskab til kredsløbs- og stofskiftekondition, kondital og simple effekter af aerob træning.
• Redegøre for begrebet træningsintensitet og have forståelse for sammenhængen mellem træningsintensitet, arbejdstid, pauselængde og antal gentagelser i forbindelse med intervaltræning.
• Have overordnet kendskab til styrketræning og hvilke kvaliteter træningen kan fokusere på – herunder sammenhængen mellem belastning (% 1RM), gentagelser og sæt.
• Specifikt kunne redegøre for træning af muskeludholdenhed i praksis.
• Kunne planlægge, afvikle og justere et cirkeltræningsprogram med fokus på kredsløbstræning, muskeludholdehed eller en kombination.
• Have en god fysisk kapacitet.

Den overordnede tanke med forløbet er at ruste eleverne med nogle grundlæggende redskaber frem mod træningsprojektet i 3g.

Indhold
Med fokus på teori-praksis koblinger er der arbejdet med kredsløbstræning og træningsintensitet. Herunder undersøgelse og vurdering af pulsforløb under opvarmning, cirkeltræning og floorball som eksempel på boldspil. Både med digital opsamling af pulsmålinger og brug af Borg skala.

Eleverne er introduceret til cirkeltræning som træningsmetode med afsæt i afprøvning af eksemplariske programmer. Herunder refleksion over valg af fokus, organisering (tid- eller gentagelsesprincip, aktiv eller passiv pause), øvelsesvalg og rækkefølge, differentieringsmuligheder, redskaber og brug af musik.

Produktkravet for grundtræningsforløbet er, at eleverne i grupper udarbejder et cirkeltræningsprogram med fokus på kredsløbstræning, muskeludholdehed eller en kombination. Eleverne skal kunne begrunde og forklare programmets sammensætning ud fra det teoretiske grundlag. Cirkeltræningsprogrammerne afprøves på holdet, hvorefter der gives formativ feedback af de deltagende holdkammerater og læreren. Den formative feedback inkorporeres efterfølgende i produktet, som uploades til mappe på Teams.

Materialer
Litteratur:
• C-det er idræt, 1. udgave, Gyldendal, side 31-41, 48-54
Øvrige materialer:
• Power Point
• Borg Skala
• Eksemplariske cirkeltræningsprogrammer
• Gruppeopgave – Cirkeltræningsprogram
• App og online timere til cirkeltræning

Metode
Læreroplæg og løbende teori-praksiskoblinger. Gruppearbejde med cirkeltræningsprogram og elevstyret undervisning.

Evaluering
Formativ feedback på ved klassekammerater og lærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Mountainbike 1

Formål
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende introduktion til mountainbike med kørsel på både sti og singletrack i skoven. Dette med fokus på individuel mestring og den gode idrætsoplevelse.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Have kendskab til opbygning, funktion og indstilling af MTB (fx gear og saddel).
• Have kendskab til og kunne begå sig efter grundlæggende sikkerhedsregler ved kørsel på MTB.
• Have god grundposition og balance på MTB’en.
• Beherske opkørsel (uphill), nedkørsel (downhill), sving og gearskifte på et grundlæggende niveau.

Indhold
Skolens boldbane og Bagterp plantage (skovstier og singletrack) har dannet rammen for den første del af undervisningen (2 x 3 lektioner), som forberedelse til mountainbiketur på klassens studietur til Tjekkiet.
Der er arbejdet med ovenstående læringsmål i undervisningen, som skal danne basis for at arbejde videre med mountainbike i 3g (Mountainbike 2).

Materialer
Der er anvendt følgende videoklip fra DGI:
• Grundposition – MTB-tips fra DGI: https://www.youtube.com/watch?v=bNdKQhrkCyM
• 3 tips til en bedre køreteknik – MTB-tips fra DGI: https://www.youtube.com/watch?v=wptb6fHK4kY
• Sådan bremser du – MTB-tips fra DGI: https://www.youtube.com/watch?v=pzGGE1G4EW0

Metode
Små praksisrettede læreoplæg, kørsel i storgruppe og parvis.

Evaluering
Løbende formativ feedback i praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Floorball (miniforløb)

Formål
Grundlæggende indføring i udvalgte aspekter af floorball med fokus på bevægelsesglæde.

Efter forløbet forventes eleven at:
• Aflevering til makker 5-10 meter væk
• Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
• Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
• Afslutte mod mål både med og uden let pres fra modstander
• Indgå i småspil og kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre

Indhold og metode
Indledningsvist fokus på tilvænningsøvelser og herefter arbejde med driblinger, afleveringer og afslutninger. Flere småspil og kampe.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Træningsprojekt og adventure

Formål
Træningsprojektet strækker sig over cirka 12 uger og har adventure som overordnet ramme. Gennem forløbet skal eleverne opnå en målbar forbedring i kredsløbskonditionen, udvikle deres tekniske færdigheder på Mountainbike (MTB), prøve kræfter med et adventurerace samt opnå viden fra en naturvidenskabelig og humanistisk vinkel.

Forløbet tager afsæt i og bygger videre på elevernes færdigheder fra mountainbike 2g.

Praktiske færdigheder - efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Have kendskab til opbygning, funktion og indstilling af MTB (fx gear og saddel).
• Have kendskab til og kunne begå sig efter grundlæggende sikkerhedsregler ved kørsel på MTB.
• Have god grundposition og balance på MTB’en.
• Beherske centrale færdigheder med fokus på opkørsel (uphill), nedkørsel (downhill), sving og gearskifte.
• Kunne gennemkøre et selvvalgt singletrack med rimeligt flow under anvendelse af ovennævnte færdigheder.

Fra en teoretisk vinkel skal eleverne efter forløbet:
• Kunne redegøre for kredsløbets overordnede funktion og begreberne maksimal iltoptagelse og kondital.
• Have viden om grundprincipper for planlægning af kredsløbstræning – intensitet, arbejd-og pausetid samt gentagelse (interval- og kontinuert træning). Desuden kendskab til effekter af kredsløbstræning.
• Kunne redegøre for og udføre udvalgte konditionstest samt vurdere resultatet.
• Have kendskab til de fire centrale dimensioner og typiske grundelementer i et adventurerace.
• Reflektere over blandt andet MTB, lejrliv og adventurerace som aktiviteter i forhold til friluftstrekanten.

Indhold og metode
Forløbet indledes og afsluttes med en konditionstest. Løb er et centralt element i adventurerace, og derfor er Cooper testen anvendt. Skadede elever har anvendt Rhymings steptest. Ved begge test er Borgskalaen anvendt.

OneNote danner rammen for træningsrapporten og træningslogbogen, som udfyldes løbende. Umiddelbart efter de indledende test udarbejder eleven en individuel målsætning for træningsprojektet. Eleverne planlægger og afvikler træning med afsæt i opnået viden om grundprincipper for kredsløbstræning. Træningen evalueres og dokumenteres i træningsrapporten.

Undervisningen er struktureret som en kombination af lærerstyrede oplæg og aktiviteter samt elevstyret planlægning af afvikling af træning. Der er arbejdet med MTB på singletracks i Bagterp plantage og Tornby klitplantage. Cirka halvvejs i forløbet har eleverne været på overnatningstur til Tornby (transport på MTB) med fokus på lejrliv og kørsel på MTB-sporet i skoven.

Mod slutningen af forløbet har eleverne prøvet kræfter med et adventurerace på 2-3 timer bestående af en bred vifte af aktiviteter med fokus på samarbejde og kondition.

Materialer
• C-det er IDRÆT, Gyldendal 2010, side 31-45.
• Mountainbike – fra begynder til verdensmester, Gyldendal 2019, side 84-91(sporet), 100-102 (grundposition) og 112-117 (op- og nedkørselsteknik).
• Friluftsrådets læringsark, Friluftsrådet, side 3-6 (Friluftslivets historie og udvikling, Kultur og værdier i friluftsliv).
• Videoklip, Hvad er adventurerace? DARU: https://vimeo.com/230352244
• DGI Adventurerace manual, Simon Grimstrup og Torbjørn Gasbjerg, DGI 2012, side 4-6.
• Skabelon til træningsrapport og logbog via OneNote
• PowerPoints og arbejdsark

Evaluering
Træningsrapport med evaluering af afsluttende test, målsætning samt refleksion over effekter af udførte træning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Folke- og fællesdanse

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en introduktion til folke- og fællesdanse med fokus på forståelse for de centrale elementer i dansene samt et indblik i dansenes historiske oprindelse samt kendetegn. Derudover skal eleverne udvikle egne danse under inddragelse af koreografiske virkemidler.

Eleverne skal efter forløbet:
• Have forståelse for rytme/ takt og kunne starte på 1… og tælle til 8
• Kunne udføre forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin, krydstrin, gadedrengehop, hurretrin, sving egen og polka i takt til musikken
• Kunne føre eller blive ført med korrekt dansefatning og holdning
• Sikkert kunne danse et udvalg af fælles- og folkedanse med forskellige organisationsformer
• Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansens historie og kendetegn med afsæt i Danmark og Grønland
• Redegøre for elementerne i BESS-konceptet og anvende dansehjulet ved udvikling af egne danse.

Indhold
I forløbet er der arbejdet progressivt med indlæring af trin og danse med øget kompleksitet. Midtvejs i forløbet blev der afviklet en workshop med parallelklassen 3y, hvor gruppen Folk for Aalborg var på besøg. Til workshoppen blev der arbejdet med kendte og nye danse, som blev danset til livemusik. Forløbet blev afsluttet med udvikling af elevernes egne danse i grupper ud fra givne kriterier og inddragelse af koreografiske virkemidler.

Les Lanciers indgår som den centrale festdans i forløbet, hvor eleverne har danset til skolefesten med indmarch og galla dresscode.

I forløbet har eleverne arbejdet med nedenstående danse.

Danske folkedanse
• Feder Mikkel
• Rheinlænder Polka
• Den toppede Høne
• (Hamburg Sekstur/ Totur til Vejle)
• Den muntre kreds
• Galopkontra

Grønlandske folkedanse
• Sagisaaq
• Pingasoq

Festdanse
• Les Lanciers

Øvrige fællesdanse
• Opvarmningsdans – Sparky
• Cotten Eye Joe (rækkedans)
• Moderne folkedans (kredsdans)
• Pornopolka

Metode
Undervisningen er tilrettelagt med klassisk lærestyret instruktion, elevstyret undervisning, workshop med gæstelærer og gruppearbejde med fokus på udvikling af egne danse.

Materialer
• Grønlands musikhistorie, Kapitel 2. Kalattuut – grønlandsk folkedans: https://www.musikipedia.dk/groenlandsk-musik/indblik#2
• Dansk folkedans: https://levendekultur.kb.dk/index.php/Dansk_folkedans
• Folkedans - oversigt med dansetyper, trin og fatninger: https://da.wikipedia.org/wiki/Folkedans
• Folkedans – dansebeskrivelse: https://spillefolk.dk/danse/
• Videoklip og dansebeskrivelser
• Danseteori: BESS og dansehjulet. Uddrag af teorikompendium, Badjango side 9-11.

Evaluering
Til skolefesten danses Les lanciers, og forløbet afsluttes med et afdansningsbal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Volleyball

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en introduktion til volleyball med fokus på grundlæggende tekniske færdigheder og simple taktiske elementer. Indledningsvist er fokus lagt på indlæring af grundslagene, og senere sammenspil og taktik. Videre har forløbet til formål at give eleverne viden om teamet og udvikling heraf.

Eleverne skal efter forløbet:
• Kunne udføre et baggerslag med højde og præcision, der gør det muligt for hæveren at spille bolden.
• Kunne udføre et fingerslag
• Kunne udføre et smash med korrekt tilløbsrytme og afsæt på to ben.
• Kunne udføre en underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane.
• Have forståelse for regler og rotationssystem
• Have evne til at placere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold bold og medspillere.
Forevise ovenstående læringsmål under isolerede øvelser og i spilsekvenser.
• Redegøre for definitionen af et team og teamets udviklingsfaser.
• Forklare og anvende begrebet kohæsion (herunder opgave- og socialkohæsion).

Indhold og metode
I forløbet er der arbejdet med tekniske og taktiske færdigheder som afspejler ovenstående læringsmål. Indlæring af de tekniske færdigheder er sket ved både isolerede øvelser og små spilsekvenser. Der er spillet kamp på hel- og halvbane. Ved kamp- og spilsekvenser er der arbejdet med tilpassede regler – fx serv med underhåndskast samt gribning af anden bold og hævning med underhåndskast.

Fra et teoretisk perspektiv er der arbejdet med en overordnet forståelse for teamudviklingsprocessen og udvalgte begreber inden for emnet. I tråd hermed har eleverne været inddelt i faste hold gennem forløbet, hvor der er arbejdet teori, planlægning og afvikling af opvarmning, teknik- og spiløvelser samt kamp. I kombination hermed små læreroplæg med fokus på teori og praksis.

• Praksis: Finger- og baggerslag
• Underhåndsserv
• Smash, tilløbsrytme og armtræk
• Rotationssystem og regler
• Sammenspil med fokus på placering ift. bold og medspillere.
• Temudvikling: Team vs. gruppe, Ringelmanneffekt, teamudviklingsproces, simple målsætninger og kohæsion.

Materialer:
• B-for bedre IDRÆT, 2. udgave, Gyldendal 2020, side 159-166.
• Videoklip – teknikøvelser
• PowerPoint
• Regeloversigt

Evaluering:
Løbende formativ evaluering ved dialog, spiløvelser, sammenspil og små opgaver. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve med udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag og evne til samspil på et hold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer