Holdet 2023 Fy/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Kristian Hjort Normann Pedersen
Hold 2023 Fy/u (1u Fy, 2u Fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Bølger, lyd og strenginstrumenter
Titel 2 2. Lys, bølger og briller
Titel 3 3. Lys, atomer og nordlys
Titel 4 4. Energi
Titel 5 Årsprøve
Titel 6 5. Idrætsfysik og kinematik
Titel 7 6. Verdensbilledet og den nære astronomi
Titel 8 7. Universet
Titel 9 8. Ellære og Arduino
Titel 10 9. Kernefysik og radioaktivitet
Titel 11 11. Dykkerfysik
Titel 12 12. Arbejde og energi
Titel 13 13. Repetition/ buffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Bølger, lyd og strenginstrumenter

Formål:
Tematisk forløb med fokus på strenginstrumenter og guitaren. Forløbet indgår i et flerfagligt forløb (FFF) med matematik.

Efter forløbet forventes eleverne at:
• Redegøre for typer og kategorier af bølger.
• Redegøre for begreberne bølgelængde, frekvens, amplitude og udbredelsesfart relateret til lydbølger.
• Beskrive udbredelsen af lydbølger.
• Redegøre for begrebet stående bølger, og italesætte begreberne resonans og interferens.
• Beskrive stående bølger på en streng.
• Forklare om frekvensområder og anvendelse af lydbølger - fx ultralyd.

Indhold:
Forløbet er koordineret med et flerfagligt forløb (FFF) i matematik og fysik. Eksperimentelle data fra udførte forsøg er blevet bearbejdet med afsæt i potens og eksponentialfunktioner. Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Bølgetyper (længde- og tværbølger) og kategorier (EM-bølger og mekaniske bølger)
• Beskrivelse af lydbølger og udbredelse. Bølgeligningen.
• Bølgeegenskaberne refleksion og interferens
• Stående bølger på en svingende streng (partialtoner – grundtonen/ overtoner)
• Undersøgelse guitaren
• Frekvensspektre og kobling til praktiske anvendelser af lydbølger

Demonstrations-/ fælleseksperimenter:
• Stående bølger på en svingende streng
• Hørbare område

Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af lydens fart i luft
• Stående bølger på en svingende streng
• Undersøgelse af guitaren – sammenhænge mellem strenglængde, bånd nr. og frekvens.

Metode:
• Små læreroplæg
• Eksperimentelt arbejde
• Gruppearbejde med fremlæggelse af resultater (FFF)

Materiale:
En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 14-15, 86-100, 106-115.

Evaluering:
• Løbende formativ evaluering under projektarbejdet
• Fremlæggelser med fælles feedback
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Lydens fart i luft 06-12-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Lys, bølger og briller

Formål:
Et tematisk opbygget forløb med henblik på, at eleverne skal opnå viden om brillers virkemåde (lys betragtet som bølger).

Efter forløbet forventes eleverne at:
• Kunne beskrive lys som bølgefænomen ved bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart. Herunder bølgeligningen og EM-spektret.
• Kunne redegøre for begreberne brydning og refleksion. Herunder totalrefleksion.
• Kunne redegøre for samle- og spredelinser, linsestyrke og sammensætning af flere linser.
• Have kendskab øjets opbygning og kunne redegøre for nær- og langsynethed samt valg af briller.
• Kunne forklare bølgeegenskaberne diffraktion og interferens.
• Kunne redegøre for og anvende gitterligningen.
• Formidle opnået viden til en specifik målgruppe

Indhold:
Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Bølgebeskrivelse – frekvens, bølgelængde og udbredelsesfart. Bølgeligningen.
• Elektromagnetiske spektrum.
• Brydning, refleksion og totalrefleksion
• Sprede- og samlelinser, linsestyrke og linsesystemer
• Nær- og langsynethed.
• Øjets grundlæggende opbygning.
• Interferens og diffraktion
• Gitterligningen inkl. udledning.

Demonstrations-/ fælleseksperimenter:
• Farvespektrum for hvidt lys med gitter
• Totalrefleksion

Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af linsestyrke for briller og undersøgelse af lang- og nærsynethed.
• Brydningsloven og totalrefleksion
• Bølgelængden for laserlys og rilleafstanden for en CD/ DVD

Metode:
I forløbet har eleven arbejde med indholdet på følgende måder:
• Lærerstyret undervisning
• Par- og gruppearbejde
• Eksperimentelt arbejde
• Mundtlig formidling ved PowerPoint med indlagt tale og video (parvis)

Materiale:
• En verden af Fysik C, Gyldendal, side 85-107 og 116-126.
• Orbit C, 2. udgave, 4. oplag side 114-118.

Evaluering:
Forløbet afsluttes en mundtlig formidlingsopgave om brillers virkemåde samt nær- og langsynethed. Løbende formativ feedback.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Bølgelængden af laserlys 14-02-2024
Rapport: Brydningsloven 15-03-2024
Formidlingsopgave - case med briller 04-04-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Lys, atomer og nordlys

Formål
Forløbet har til formål at introducere eleverne til lysets partikelmodel. Herunder opnå viden om lyskilder i hverdagen og skabe kobling mellem en partikelforståelse af lys og nordlysets farvesammensætning.

Efter forløbet forventes eleverne af kunne:
• Beskrive lys ved bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart. Herunder bølgeligningen.
• Redegøre for det elektromagnetiske spektrum
• Beskrive en foton og redegøre for beregning af fotonenergi
• Give en kvalitativ beskrivelse af Bohrs atommodel under anvendelse af fagbegreber
• Udføre teoretiske beregninger af elektronovergange for hydrogenatomet
• Redegøre for typer af spektre (linje og kontinuert), og spektre for udvalgte lyskilder
• Perspektivere til nordlys, og forklare nordlysets farvesammensætning
• Have kendskab til Wiens forskydningslov

Indhold:
Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Bølgebeskrivelse – frekvens, bølgelængde og udbredelsesfart. Bølgeligningen.
• Elektromagnetiske spektrum, fotoner og fotonenergi
• Bohrs atommodel
• Undersøgelse af emissionsspektret for hydrogen og beregning af elektronovergange
• Typer af spektre (linje og kontinuert)
• Wiens forskydningslov
• Hverdagens lyskilder. Fordele, ulemper og forbud.
• Nordlys og forståelse heraf

Oplæg om nordlys v/ Poul Flyvholm fra GUX Sisimiut, Grønland.

Eksperimentelt arbejde:
• Undersøgelse af brints synlige spektrum med manuelt spektrometer og brug af gitterligningen.
• Undersøgelse af hverdagens lyskilder (glødepære, sparepære + Hg-lampe og Led) med spektrometer til Logger Pro.

Demonstrations-/ fælleseksperimenter:
• Måling af diverse spektre, herunder solspektret

Metode:
I forløbet har eleven arbejde med indholdet på følgende måder:
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
• Gruppearbejde – formidlingsvideo (formidling af Bohrs atommodel)
• Eksperimentelt arbejde

Materiale:
En verden af Fysik C, 2. udgave, 1. oplag 2022
Kasper Grosman Michelsen
Gyldendal
Side 116-121, 131-133, 152-153, 155-174

En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 217-219

Oplæg om nordlys ved Poul Flyvholm. Materiale i form af slides.

Evaluering:
Løbende formativ feedback og mundtlige gruppefeedback på skriftligt arbejde og formidlingsvideo.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Brints synlige spektrum 03-04-2024
Hverdagens lyskilder 01-05-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Energi

Formål
Forløb med fokus på energi, energiomsætning og især termisk energi. Herunder forståelse af variable, udarbejdelse af forsøgsdesign for nyttevirkning af kogeapparater.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Redegøre for energiformer, energiomdannelser og begrebet energibevarelse.
• Forklare og anvende begreberne effekt, specifik varmekapacitet, brændværdi og nyttevirkning.
• Redegøre for begreberne termiske energi, tilstandsformer og faseovergange.
• Kunne identificere variable og simple sammenhænge
• Opstille hypoteser og udarbejde forsøgsdesign med henblik på efterprøvning
• Udføre eksperimentelt arbejde i laboratoriet

Indhold
Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Energi, energiformer, energiomsætning, energibevarelse og effekt.
• Termisk energi, temperaturskalaer, tilstandsformer og varmetransport.
• Faseovergange og specifik smelte-, og fordampningsvarme.
• Specifikvarmekapacitet, brændværdi og nyttevirkning.
• Variabler og sammenhænge samt hypotesedannelse.
• Udarbejdelse af forsøgsdesign i grupper.

Eksperimentelt arbejde:
• Bestemmelse af nyttevirkning for kogeapparater (både ved elektrisk- og kemisk energi)
• Bestemmelse af specifik varmekapacitet for metaller
• Specifik smelte- og fordampningsvarme

Materialer
• En verden af Fysik C, Gyldendal, side 16-17 og 31-71
• Orbit C, 2. udgave, 4.oplag side 36-37.
• Arbejdsark og øvelsesvejledninger etc.
• Animationer

Metode
Forløbet er overvejende organiseret som gruppearbejde med forskellig sammensætning undervejs. Det eksperimentelle arbejde indtager en central plads i forløbet, og følgende metoder er videre anvendt:
• Læreroplæg – tavle/ digitalt
• Eksperimentelt arbejde i laboratoriet
• Socrative

Evaluering
Der er arbejdet med fokuseret skriftlig feedback. Desuden løbende formativ feedback.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Specifik varmekapacitet for metaller 22-05-2024
Nyttevirkning 23-05-2024
Journal: Smeltevarme 31-05-2024
Journal: Fordampningsvarme 03-06-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Årsprøve

Information om afvikling af årsprøve, dannelses af grupper til eksperimentel del, arbejde med dispositioner til den teoretiske del.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Idrætsfysik og kinematik

Formål:
At eleverne opnår viden om beskrivelse af bevægelse med konstant hastighed og bevægelse med konstant acceleration (bevægelse i én dimension).

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Redegøre for begreberne sted, hastighed og acceleration samt relevante definitioner, enheder og bevægelsesligninger.
• Redegøre for bevægelse med konstant fart og kontant acceleration.
• Beskrive et bevægelsesforløb ud fra tolkning af (t, s)- og (t, v)-grafer
• Undersøge bevægelse i Logger Pro og udarbejde (t, s)- og (t, v)-grafer med afsæt i videoanalyse af egne optagelser. Herunder frit fald.

Indhold:
I forløbet bearbejdes følgende faglige indholdsområder:
• Definition af sted, hastighed og acceleration.
• Begreberne gennemsnitshastighed og øjeblikshastighed samt tilsvarende for acceleration.
• Bevægelse med konstant hastighed.
• Bevægelse med konstant acceleration. Herunder frit fald.
• Tilbagelagt strækning ved tolkning af (t,v)-grafer.
• Udarbejde, beskrive og tolke (t, s)- og (t, v)-grafer for ovennævnte typer af bevægelse.
• Dataindsamling og analyse i Logger Pro (video)

Projektarbejde med fokus på 100 meterløbet indgår i forløbet med ekskursion til atletikbanen.

Eksperimentelt arbejde:
• Togturen – sammenhænge mellem tid og sted for selvkørende Briotog (konstant fart)
• Frit fald – bevægelsesligninger og bestemmelse af g (Basketball og videoanalyse)
• Projekt 100m (atletikbanen)

Metode:
I forløbet har eleven arbejde med indholdet på følgende måder:
• Tavleundervisning og læreroplæg
• Gruppearbejde og projektarbejde
• Præsentation af gruppe- og projektarbejder
• Laboratorie- og feltarbejde
• Journal og rapportskrivning

Materiale:
En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 68-93.

Idrætsfysik
Erik Brunn Olesen m.fl.
Fysikforlaget, 1. udgave, 1. oplag 1997
Side 17-20.

Evaluering:
• Formativ evaluering i form af mundtlig feedback ved præsentationer af gruppe- og projektarbejder.
• Feedback på skriftlige produkter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Togturen 29-08-2024
Rapport: Frit fald og bevægelsesligninger 16-09-2024
Genaflevering: Rapport Frit fald 24-10-2024
Afleveringsopgave 1 31-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6. Verdensbilledet og den nære astronomi

Formål:
At eleverne får et indblik i historiske opfattelser af verdensbilledet og udviklingen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Dette som optakt til studietur til Prag. Desuden viden om umiddelbart observerbare naturfænomener med kobling til elevernes hverdagserfaringer og oplevelser.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Redegøre for historiske opfattelser af solsystemets opbygning og udviklingen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede.
• Have kendskab til afstandsbestemmelse ved parallaksemetoden.
• Forklare mekanismerne bag årstiderne, nat og dag og midnatssol. Desuden kende til begreber jævndøgn og solhverv.
• Redegøre for årsagerne til tidevand og perspektivere til tidevandets betydning i fritiden.
• Forklare fænomenerne måne – og solformørkelser.

Indhold:
Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Historisk blik på udviklingen af verdensbilledet og naturvidenskaben.
• Geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede. Herunder epicykler, retrograd bevægelse, parallakse måling og Keplers love.
• Årstiderne, nat og dag, midnatssol, jævndøgn, solhverv og tidevand.
• Måne- og solformørkelser.

Eksperimentelt arbejde:
• Kvalitativ undersøgelse af årsagerne til årstidernes skiftende med pyranometer og arbejdslampe.
• Afstandsbestemmelse med parallaksemetoden.

Metode:
I forløbet har eleven arbejde med indholdet på følgende måder:
• Læreroplæg
• Fremlæggelser og formidling
• Kollaborativ skrivning/ noter via Teams.
• Eksperimentelt arbejde

Materiale:
En verden af Fysik C, 2. udgave, 1. oplag 2022
Kasper Grosman Michelsen
Gyldendal
Side 176-195.

Vejen til Fysik C
Knud Erik Nielsen og Esper Fogh
Forlaget Hax 2010
s. 18

Øvrige materialer:
– Den bevægede jord, Dokumentar fra 2009 af Lars Becker-Larsen
– Tidevandstabeller Danmark: https://www.dmi.dk/index.php?id=3325
– Diverse animationer og små videoer

Evaluering:
Der er inddraget løbende formativ feedback, Lectio – ”Elevfeedback” og afsluttende faglig Kahoot.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9. Kernefysik og radioaktivitet

Formål

Efter forløbet forventes eleverne at kunne/ have:
• Redegøre for atomkernens opbygning og angivelsen af grundstoffer
• Anvende kernekort og afgøre henfaldet for en isotop
• Redegøre for kernehenfald (α, β, γ og elektronindfangning) og opskrive henfaldsskemaer. Herunder at anvende bevarelseslovene for nukleon og ladning
• Beskrive de overordnede egenskaber ved de tre typer af ioniserende stråling (α, β og γ)
• Redegøre for begreberne massedefekt, bindingsenergi samt Q-værdi ved kernehenfald.
• Redegøre for aktivitet, henfaldsloven og halveringstid.
• Beskrive model for absorption af γ-stråling.
• Grundlæggende forståelse af begrebet strålingsmiljø.
• Perspektivere til anvendelse af ioniserende stråling

Indhold og metode
Indledende kreativ vidensafdækning indenfor emnet med afsluttende fælles mindmap.

Forløbet er koordineret med matematik forud for elevernes SRO indenfor fagene matematik og fysik. I matematik er der arbejdet med aktivitet, hanfaldsloven og halveringstid fra et matematisk perspektiv. I fysik er der arbejdet med Flyums 7-trin model for udarbejdelse af problemformuleringer med afsæt i emnet.

Der er arbejdet med følgende indenfor emnet:
• Atomkernens opbygning og isotoper
• Kernekort
• Typer af ioniserende stråling
• Typer af radioaktive henfald (α, β, γ og elektronindfangning) og bevarelseslove
• Massedefekt, bindingsenergi samt Q-værdi ved kernehenfald.
• Hanfaldsloven, aktivitet og halveringstid.
• Strålingsmiljø – herunder baggrundsstråling.
• Anvendelser af ioniserende stråling (fx røgalarm, C-14 datering og medicinske).

Eksperimentelt arbejde:
• Eksponentielt henfald af Barium-137*
• Absorption af γ-stråling

Demonstrations-/ fælleseksperimenter:
• Måling af baggrundsstråling
• Tågekammer

Forløbet er afviklet som en kombination af læreoplæg, gruppearbejde, laboratoriearbejde og små elevoplæg.

Materialer
En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 221-223, 227-247 og 252-267.

Øvrige materialer:
• Kernekort og databogen
• Øvelsesvejledninger
• Screencast af KHP

Evaluering
Løbende formativ feedback.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11. Dykkerfysik

Tematisk forløb med afsæt i dykning og ophold i vand. Fokus er rettet mod at give en fysikfaglig forklaring på elevernes egne hverdagserfaringer som fx at føle sig lettere i vand eller hvorfor det trykket for ørerne, når der dykkes mod bunden i svømmehallen.

Formål:
Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Forklare og definere begrebet tryk
• Redegøre for trykket af en væskesøjle og Archimedes lov
• Beskrive en kraft (symbol, enhed, størrelse og retning)
• Foretage simpel kraftanalyse på en genstand i én dimension (frit-legeme diagram), og herunder kunne beregne den resulterede kraft og anvende Newtons love
• Redegøre for sammenhængen mellem tryk og volumen for en indespærret gas (Boyle-Mariottes lov)
• Forklare og beskrive hvordan fysiske sammenhænge (trykket af en væskesøjle, Archimedes lov og Boyle-Mariottes lov) kan undersøges og eftervises eksperimentelt
• Perspektivere den opnåede viden til dykning og eksempler i hverdagen

Desuden forventes eleven at kunne anvende Logger Pro til dataopsamling. Herunder være fortrolig med følgende funktioner:
• Dataopsamlingsmetoden ”hændelser med indtastning”
• Indsætte manuelle og beregnede kolonner
• Opstille grafer og udføre regression.

Indhold:
Forløbet indledes med refleksion og afdækning af elevernes viden og forståelse ved idégenerering af mindmapping. Dette kobles og sammenholdes med forløbets intenderede indhold og faglige mål.

Teori-praksiskoblinger er et gennemgående fokus i arbejdet med indholdet, som munder ud i en ekskursion til den lokale svømmehal, hvor teori møder praksis i stor skala. I svømmehallen var der desuden besøg af en lokal erhvervsdykker fra Hirtshals, som perspektiverede de undersøgte sammenhænge til en dykkers hverdag.

I forløbet behandles følgende faglige indholdsområder:
• Kraftbegrebet og tyngdekraft
• Kraftanalyser i én dimension, herunder anvendelse af Newtons love
• Tryk og trykket af en væskesøjle
• Archimedes lov og Boyle-Mariottes lov

Perspektivering til brydning og totalrefleksion, som er behandlet i et tidligere forløb.

Eksperimentelt arbejde:
• Trykket af en væskesøjle (laboratoriet og i svømmehallen)
• Archimedes lov (kvantitativt i laboratoriet og kvalitativt i svømmehallen)
• Boyle-Mariottes lov (kvantitativt i laboratoriet og kvalitativt i svømmehallen)

Demonstrations-/ fælleseksperimenter:
• Små opdriftsforsøg
• Totalrefleksion

Metode:
Forløbet er afviklet med afsæt i gruppearbejde som primære arbejdsform suppleret med små læreoplæg. Eleverne har været inddelt i 3 gennemgående grupper, hvor indholdet blandt andet er behandlet ved:
• Laboratorie- og feltarbejde (ekskursion til svømmehallen UCN).
• Fælles rapportskrivning i Teams.
• Gruppeoplæg
• Individuel rapport og journalskrivning

Materiale:
En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 94-97, 100-109, 174-177, 182-190 og 193-198.
• Vejledninger/ skabeloner til forsøg.
• Ekskursionsvejledning udarbejdet af Kristian Pedersen.
• Videomateriale i form af screencast’s og YouTube klip.

Evaluering:
• Mundtlig og skriftlig feedback på journaler og rapporter.
• Løbende formativ feedback
• Afsluttende med Delphi-metoden på tavlen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grupperapport: Svømmehalsforsøg 28-04-2025
Archimedes lov 05-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 12. Arbejde og energi

Formål:
Forløbet har til formål at opnå viden om kræfters arbejde og mekanisk energi under anvendelse af den opnåede viden om kræfter og kinematik fra tidligere forløb.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Forklare sammenhængen mellem kraft og arbejde samt give eksempler på kræfters arbejde
• Redegøre for begreberne kinetisk, potentiel og mekanisk energi
• Have viden om udledning af formlerne for kinetisk og potentiel energi
• Redegøre for mekanisk energibevarelse under et frit fald

Indhold:
I forløbet behandles følgende faglige indholdsområder:
• Kraft og arbejde (arbejdssætningen)
• Kinetisk, potentiel og mekanisk energi
• Mekanisk energibevarelse

Eksperimentelt arbejde:
• Bevarelse af mekanisk energi ved frit fald (ultralydssensor og basketball)

Metode:
I forløbet har eleven arbejde med indholdet på følgende måder:
• Tavleundervisning
• Pararbejde
• Eksperimentelt arbejde
• Journalskrivning

Materiale:
En verden af fysik B, 1. udgave, 1. oplag 2019
Kasper G. Michelsen og Danni Thorkild Pedersen
Gyldendal
Side 126-148.

Evaluering:
Løbende formativ feedback og skriftlig feedback.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afleveringsopgave 4 07-05-2025
Rapport: Bevarelse af mekanisk energi 12-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 13. Repetition/ buffer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer