Holdet 2023 Ke/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Gert Husum, Henrik Bach Andersen, Lars Ringsted Kristiansen, Nils Galsøe
Hold 2023 Ke/u (1u Ke, 2u Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Kovalent binding del 1
Titel 4 Mængdeberegninger
Titel 5 Blandinger og fremstilling af reagenser
Titel 6 Olie, energiudnyttelse og forbrænding
Titel 7 Metaller og korrosion
Titel 8 Reaktionshastighed
Titel 9 Ligevægte
Titel 10 Syrer, sodavand og puffersystemer
Titel 11 Hydroxyforbindelser
Titel 12 Oxoforbindelser
Titel 13 Carboxylsyrer og estere
Titel 14 Isomeri
Titel 15 Carbohydrater
Titel 16 Extractors

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Ioner og ionforbindelser

Natriumchlorid
Ionforbindelser med simple ioner
Eksempler på ionforbindelser (simple og sammensatte)
Mærkning af farlige kemikalier
Ionforbindelsernes egenskaber
Fældningsreaktioner
Laboratoriesikkerhed

Laboratorieøvelse
-Fældningsreaktioner - saltes opløselighed i vand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saltes opløselighed i vand - fældningsreaktioner 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kovalent binding del 1

Kovalent binding del 1

Navngivning
Atomernes elektronsky
Eksempler på kovalente bindinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Blandinger og fremstilling af reagenser

Idealgasligningen
Procentregning
Masse og volumen % beregninger
Stofmængde koncentration og anvendelse af formlen til udregning af denne
Fortynding
Omregning af masse% til stofmængdekoncentration
Molær koncentration
Kemiske beregninger ved brug af mere end 1 formel.
Anvendelse af Enhederne masse%, molær, mol/L
Anvendelse af målekolber.
Fremstilling af en saltopløsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Olie, energiudnyttelse og forbrænding

Alkaners kemiske og fysisk egenskaber
Alkeners kemiske egenskaber
Navngivning af alkaner og alkener.
Forbrændingsreaktioner
Carbonatomets bindingforhold
Ufuldstændig og fuldstændig forbrænding
Beregning af nyttevirkning under forbrænding af alkaner, alkoholer og fedtstoffer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Metaller og korrosion

Forløb: Metaller i kemi – egenskaber, reaktioner og anvendelser
Formål
At give eleverne en grundlæggende forståelse af metallers kemiske egenskaber, deres reaktioner, samt deres anvendelse i hverdagen og industrien. Forløbet sigter mod at koble teoretisk viden med praktiske forsøg og aktuelle anvendelser.

Centrale emner
Metallernes kemi egenskaber og redoxreaktioner

Reaktivitet og spændingsrækken

Forklaring af spændingsrækken og metallenes forskellige reaktivitet.
Opløsning af metaller i syrer og opstilling af reaktionsskemaer.
Redoxreaktioner med metaller og ikke-metaller.
Korrosion og beskyttelse af metaller


Eksempler på metaller i dagligdagen (jern, aluminium, kobber).

Aktiviteter
Teoretisk gennemgang af , spændingsrækken og reaktionstyper.
Praktiske forsøg:

Fra kobber til kobber

Læringsmål
Forklare metallers kemiske egenskaber.
Anvende spændingsrækken til at forudsige reaktioner.
Afstemning af redoxreaktioner

Udgangspunkt: Basiskemi C, sider 173-185, suppleret med praktisk arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Reaktionshastighed

Forløb: Reaktionshastighed – faktorer, teorier og eksperimenter
Formål
At introducere eleverne til begrebet reaktionshastighed og de faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner. Forløbet kobler teoretisk forståelse med praktiske eksperimenter, herunder reaktionen mellem natriumthiosulfat og syre, for at belyse de grundlæggende principper for reaktionskinetik.

Centrale emner
Reaktionshastighedens grundprincipper

Definition af reaktionshastighed.
Faktorer, der påvirker reaktionshastighed: koncentration, temperatur, overfladeareal og katalysatorer.
Kollisionsteori og aktiveringsenergi

Kollisionsteori: hvordan molekylers energi og orientering påvirker reaktioner.
Aktiveringsenergiens rolle i kemiske reaktioner.
Brug af energiprofiler til at forklare reaktioner med og uden katalysator.
Metoder til måling af reaktionshastighed

Observation og registrering af synlige ændringer (fx farve, bundfald eller gasudvikling).
Grafisk fremstilling af eksperimentelle data for at beregne og analysere hastigheder.

Læringsmål
Forklare, hvordan faktorer som koncentration og temperatur påvirker reaktionshastighed.
Forstå og anvende kollisionsteorien til at forklare eksperimentelle observationer.
Gennemføre eksperimenter og analysere data om reaktionshastighed.

Introduktion til teori: Reaktionshastighed, kollisionsteori og energiprofiler (side 7-27 i Basiskemi B).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ligevægte

Centrale emner
Hvad er en ligevægt?

Dynamisk ligevægt: En tilstand, hvor reaktionshastighederne for reaktanter og produkter er ens.
Ligevægtsloven og udtrykket for ligevægtskonstanten

Forskellen mellem homogene og heterogene ligevægte.
Faktorer, der påvirker ligevægte (Le Châteliers princip)

Ændringer i koncentration, tryk og temperatur.
Katalysatorers rolle i ligevægte.
Matematisk behandling af ligevægte

Eksempler på kemiske ligevægte

Opløselighedsligevægte (fx salt i vand).

​Læringsmål
Forklare, hvordan ligevægte opstår, og hvordan de påvirkes af ændringer i ydre forhold.
Beregne ligevægtskonstanter og tolke deres betydning for reaktionernes forløb.
Anvende Le Châteliers princip til at forudsige ændringer i ligevægtssystemer.

Teoretisk gennemgang: Dynamisk ligevægt, ligevægtsloven, ​
, og Le Châteliers princip (side 29-66 i Basiskemi B).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syrer, sodavand og puffersystemer

Forløb: Syrer, titrering og puffersystemer
Formål
At give eleverne en dyb forståelse af syrer og baser, deres egenskaber, samt hvordan de interagerer i titreringer og puffersystemer. Forløbet fokuserer på både teoretisk gennemgang og praktiske eksperimenter, herunder titrering af cola og fremstilling af pufferløsninger, med udgangspunkt i siderne 73-115 i Basiskemi B.

Centrale emner
Syrer og baser

Definition af syrer og baser ifølge Brønsted-Lowry og syre-basereaktioner.
Stærke og svage syrer og baser – deres egenskaber og dissociation i vand.
pH-begrebet og beregninger af pH i stærke og svage syrer/baser.
Titreringer

Syre-basetitrering som metode til at bestemme koncentrationen af en ukendt opløsning.
Indikatorer og ækvivalenspunkt.
Beregning af koncentrationer baseret på titreringsdata.
Puffersystemer

Definition af puffere og deres funktion i at modstå pH-ændringer.
Sammensætning af en puffer: svag syre/base og dens korresponderende base/syre.
Beregning af pH i pufferløsninger ved hjælp af Henderson-Hasselbalch-ligningen.
Forsøg: Titrering af cola
Formål:
At bestemme indholdet af fosforsyre i cola ved hjælp af syre-basetitrering.


Forsøg: Fremstilling og undersøgelse af puffersystemer
Formål:
At forstå, hvordan en puffer virker, og hvordan dens kapacitet kan testes.



Teoretisk gennemgang (s. 73-115 i Basiskemi B).
Beregningseksempler: pH,

Beregninger af syreindhold i cola og diskussion om praktisk anvendelse.
Puffersystemer

Fremstilling af pufferløsninger og undersøgelse af deres funktion.
Perspektivering til biologiske systemer som blodets pH-regulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Hydroxyforbindelser

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 117-126, 143-155


Eksperimentelt
Primære, sekundære og tertiære alkoholer


Arbejdsark
Opgaver om navngivning af alkaner
Hydroxyforbindelsers opbygning (oversigt)
Opgaver om navngivning af alkoholer
Opgaver om intermolekylære bindinger
Opgaver om alkoholers fysiske og kemiske egenskaber


Andre materialer
Alkoholers fysiske egenskaber.Tipskupon (ppt)
Funktionelle grupper og stofklasser.introduktion (ppt)


Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• Tegne strukturformlerne for en primær, sekundær og tertiær alkoholer.
• Navngive uforgrenede som simple forgrenede alkoholer.
• Redegøre for London-, dipol-dipol og hydrogenbindinger
• Redegøre for alkoholers fysiske egenskaber med fokus på kunne forklare hvordan molekylernes polaritet påvirker kogepunkter og opløselighed.
• Redegøre for nogle af alkoholers kemiske egenskaber med fokus på oxidation.
• Afstemme reaktionsskemaet for oxidation af en primær og sekundær alkohol.
• Gøre rede for, hvordan man eksperimentelt kan skelne mellem primære, sekundære og tertiære alkoholer.


Arbejdsformer
Klasseundervisning
Pararbejde
Laboratoriearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Oxoforbindelser

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 158-162


Arbejdsark
Opgaver om oxoforbindelser
Drughunt


Andre materialer
Oxoforbindelsers egenskaber.Tipskupon (ppt)



Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• Tegne strukturformlerne for en generel aldehyd og keton.
• Navngive uforgrenede som simple forgrenede oxoforbindeler.
• Redegøre for oxoforbindelser fysiske egenskaber med fokus på kunne forklare hvordan molekylernes polaritet påvirker kogepunkter og opløselighed.
• Redegøre for nogle af oxoforbindelser kemiske egenskaber
• Gøre rede for, hvordan man eksperimentelt kan skelne mellem et aldehyd og keton vha. DNPH
• Gøre rede for, hvordan man kan skelne mellem aldehyder og ketoner vha. Fehlings prøve og Tollens test.



Arbejdsformer
Klasseundervisning
Individuelt arbejde
Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Carboxylsyrer og estere

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 163-170


Eksperimentelt
Syntese af benzoesyre
Fremstilling af duftstoffer


Arbejdsark
Opgaver om carboxylsyrer
Opgaver om estere
Karakteristiske grupper og navngivning


Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• Tegne strukturformlerne for en primær, sekundær og tertiær alkoholer.
• Navngive uforgrenede som simple carboxylsyrer og estere.
• Redegøre for carboxylsyrer og esteres fysiske egenskaber med fokus på kunne forklare hvordan molekylernes polaritet påvirker kogepunkter og opløselighed.
• Redegøre for nogle af carboxylsyrer kemiske egenskaber med fokus på syre-baseegenskaber og dannelsen af en ester ved kondensation.
• Redegørefor esteres kemiske egenskaber med fokus på hydrolyse.


Arbejdsformer
Klasseundervisning
Individuelt arbejde
Pararbejde
Mundtlig præsentation
Laboratoriearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Isomeri

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 193-206


Eksperimentelt
Sukkerindholdet i sodavand


Arbejdsark
Strukturisomeri
Geometrisk isomeri
Spejlbilledisomeri.opgaver
Læsevejledning til afsnittet Spejlbilledisomeri


Andre materialer
Isomeri (ppt)
Isomeri.Tipskupon (ppt)
RS systemet og fischerprojektion.Tipskupon (ppt)


Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• genkende og skelne mellem kæde-, stilling- og funktionsisomeri.
• genkende og navngivne geometrisk isomere molekyler.
• redegøre for begreberne optisk isomeri, planpolariseret lys, drejningsvinkel.
• identificere asymmetriske C-atomer i optisk aktive molekyler
• forklare hvordan man eksperimentelt kan skelne mellem to optisk aktive molekyler.
• tegne fischerprojektioner af spejlbilledisomere molekyler og navngive dem i R,S-systemet.


Arbejdsformer
Klasseundervisning
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Laboratoriearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Carbohydrater

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 217-232


Eksperimentelt
Carbohydrater


Arbejdsark
Opgaver om monosaccharider
Opgaver om disaccharider


Andre materialer
Carbohydrater (ppt)
Monosaccharider.Tipskupon (ppt)
Disaccharider.Tipskupon (ppt)


Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• redegøre for opbygningen af aldo- og ketohexoser og deres navngivning i D,L-systemet.
• forklare hvordan ringslutning foregår i hexoser.
• redegøre for at monosaccharider er optisk aktive
• redegøre for hexosers egenskaber fokus på oxidation.
• forklare, hvordan man kan identificer hexoser vha. Fehlings prøve.
• redegøre for disacchariders dannelse ved kondensation og deres opbygning
• redegøre for polysacchariders egenskaber med fokus på amylose og amylopectin
• redegøre for begrebet omlejring
• forklare, hvordan man ud fra et saccharids strukturformel kan afgøre, om det kan reducere Fehlings væske

Arbejdsformer
Klasseundervisning
Pararbejde
Laboratoriearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Extractors

Litteratur
H. Mygind mfl.: Basiskemi B, side 178-187


Eksperimentelt
Ekstraktion af carminsyre fra cochenillelus


Arbejdsark
Opgaver om farvede molekyler
Betanin i sodavand.opgave 141 (excel)


Andre materialer
Farve molekyler (ppt)
Spektrofotometri (ppt)
EXTRACTORS (materiale fra LIFE-Fonden, (link:https://life.dk/undervisningsforlob/extractors)


Faglige mål
Efter forløbet skal du kunne
• forklare, hvordan man vurderer om et organisk molekyle er farvet
• redegøre for begrebet absorbans
• redegøre for analysemetoden spektrofotometri herunder Lambert-Beers lov
• tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion
• vurdere hvordan man optimerer en ekstraktionsproces


Arbejdsformer
Projektarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer