Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Hjørring Gymnasium / STX og HF
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Henrik Bach Andersen, Lars Ringsted Kristiansen
|
|
Hold
|
2023 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundstoffer
Grundstoffer
Atomteorien
Atomets opbygning
Atommasse
Grundstoffernes periodesystem
Atomernes elektronsystem
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ioner og ionforbindelser
Ioner og ionforbindelser
Natriumchlorid
Ionforbindelser med simple ioner
Eksempler på ionforbindelser (simple og sammensatte)
Mærkning af farlige kemikalier
Ionforbindelsernes egenskaber
Fældningsreaktioner
Laboratoriesikkerhed
Laboratorieøvelse
-Fældningsreaktioner - saltes opløselighed i vand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Saltes opløselighed i vand - fældningsreaktioner
|
15-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kovalent binding del 1
Kovalent binding del 1
Navngivning
Atomernes elektronsky
Eksempler på kovalente bindinger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegninger
Mængdeberegninger
Densitet
Formelmasse og molekylmasse
Stofmængde
Kemiske mængdeberegninger
Gasser
Idealgasligningen
Laboratorieøvelser
- Krystalvand i Natriumarbonat
- Molarmasse af et metal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport "Krystalvand i natriumcarbonat"
|
26-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Blandinger og fremstilling af reagenser
Idealgasligningen
Procentregning
Masse og volumen % beregninger
Stofmængde koncentration og anvendelse af formlen til udregning af denne
Fortynding
Omregning af masse% til stofmængdekoncentration
Molær koncentration
Kemiske beregninger ved brug af mere end 1 formel.
Anvendelse af Enhederne masse%, molær, mol/L
Anvendelse af målekolber.
Fremstilling af en saltopløsning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Olie, energiudnyttelse og forbrænding
Alkaners kemiske og fysisk egenskaber
Alkeners kemiske egenskaber
Navngivning af alkaner og alkener.
Forbrændingsreaktioner
Carbonatomets bindingforhold
Ufuldstændig og fuldstændig forbrænding
Beregning af nyttevirkning under forbrænding af alkaner, alkoholer og fedtstoffer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Introduktion til syrer og baser
Hydronafgiveslse.
Hydronoptagelse.
Eksempler på udvalgte syrer og baser og deres reaktion med vand.
Beregning af pH i en opløsning af stærk syre.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Destillation: Alkohol og energdrik.
Eleverne skal i forløbet undersøge sukker og ethanol indholdet i en Cultshaker. Dette gøres via en destillation og efterfølgende densitets måling med pyknometer.
Kernebegreber.
Atomers elektronegativitet.
Ladningsforskydning i molekyler.
Polære og upolære stoffer.
Seperation ved hjælp af destillation.
Anvendelse af standardkurve til koncentrationsbestemmelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Metaller og korrosion
Forløb: Metaller i kemi – egenskaber, reaktioner og anvendelser
Formål
At give eleverne en grundlæggende forståelse af metallers kemiske egenskaber, deres reaktioner, samt deres anvendelse i hverdagen og industrien. Forløbet sigter mod at koble teoretisk viden med praktiske forsøg og aktuelle anvendelser.
Centrale emner
Metallernes kemi egenskaber og redoxreaktioner
Reaktivitet og spændingsrækken
Forklaring af spændingsrækken og metallenes forskellige reaktivitet.
Opløsning af metaller i syrer og opstilling af reaktionsskemaer.
Redoxreaktioner med metaller og ikke-metaller.
Korrosion og beskyttelse af metaller
Eksempler på metaller i dagligdagen (jern, aluminium, kobber).
Aktiviteter
Teoretisk gennemgang af , spændingsrækken og reaktionstyper.
Praktiske forsøg:
Fra kobber til kobber
Læringsmål
Forklare metallers kemiske egenskaber.
Anvende spændingsrækken til at forudsige reaktioner.
Afstemning af redoxreaktioner
Udgangspunkt: Basiskemi C, sider 173-185, suppleret med praktisk arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Reaktionshastighed
Forløb: Reaktionshastighed – faktorer, teorier og eksperimenter
Formål
At introducere eleverne til begrebet reaktionshastighed og de faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner. Forløbet kobler teoretisk forståelse med praktiske eksperimenter, herunder reaktionen mellem natriumthiosulfat og syre, for at belyse de grundlæggende principper for reaktionskinetik.
Centrale emner
Reaktionshastighedens grundprincipper
Definition af reaktionshastighed.
Faktorer, der påvirker reaktionshastighed: koncentration, temperatur, overfladeareal og katalysatorer.
Kollisionsteori og aktiveringsenergi
Kollisionsteori: hvordan molekylers energi og orientering påvirker reaktioner.
Aktiveringsenergiens rolle i kemiske reaktioner.
Brug af energiprofiler til at forklare reaktioner med og uden katalysator.
Metoder til måling af reaktionshastighed
Observation og registrering af synlige ændringer (fx farve, bundfald eller gasudvikling).
Grafisk fremstilling af eksperimentelle data for at beregne og analysere hastigheder.
Læringsmål
Forklare, hvordan faktorer som koncentration og temperatur påvirker reaktionshastighed.
Forstå og anvende kollisionsteorien til at forklare eksperimentelle observationer.
Gennemføre eksperimenter og analysere data om reaktionshastighed.
Introduktion til teori: Reaktionshastighed, kollisionsteori og energiprofiler (side 7-27 i Basiskemi B).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Ligevægte
Centrale emner
Hvad er en ligevægt?
Dynamisk ligevægt: En tilstand, hvor reaktionshastighederne for reaktanter og produkter er ens.
Ligevægtsloven og udtrykket for ligevægtskonstanten
Forskellen mellem homogene og heterogene ligevægte.
Faktorer, der påvirker ligevægte (Le Châteliers princip)
Ændringer i koncentration, tryk og temperatur.
Katalysatorers rolle i ligevægte.
Matematisk behandling af ligevægte
Eksempler på kemiske ligevægte
Opløselighedsligevægte (fx salt i vand).
Læringsmål
Forklare, hvordan ligevægte opstår, og hvordan de påvirkes af ændringer i ydre forhold.
Beregne ligevægtskonstanter og tolke deres betydning for reaktionernes forløb.
Anvende Le Châteliers princip til at forudsige ændringer i ligevægtssystemer.
Teoretisk gennemgang: Dynamisk ligevægt, ligevægtsloven,
, og Le Châteliers princip (side 29-66 i Basiskemi B).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Lægemidler og organisk syntese
Forløb i kemi: Lægemidler og organisk syntese
Dette undervisningsforløb fokuserer på kemiens rolle i udvikling og analyse af lægemidler med særligt fokus på carboxylsyrer, alkoholer og estere. Eleverne introduceres til den grundlæggende teori om funktionelle grupper og deres kemiske egenskaber, som beskrevet i Basiskemi side 143-155 og 163-170.
I forløbet arbejder eleverne praktisk med syntese af det smertelindrende lægemiddel, acetylsalicylsyre (aspirin) fra salicylsyre og eddikesyreanhydrid. Reaktionsforløbet illustrerer dannelsen af en ester ved en kondensationsreaktion mellem en carboxylsyre og en alkohol. Efter syntesen oprenses produktet ved omkrystallisation, og renheden vurderes ved hjælp af tyndtlagskromatografi (TLC) og bestemmelse af smeltepunkt og efterfølgende sammenligning med fabriksfremstillede stoffer.
Som en del af forløbet har eleverne været på besøg hos UCN, hvor de fik undervisning i lægemiddelregning. Dette har givet dem indsigt i doseringsberegninger og praktiske applikationer af kemi i sundhedssektoren.
Gennem forløbet kobles teori og praksis, og eleverne opnår forståelse for, hvordan organisk kemi anvendes i udviklingen af lægemidler. Samtidig trænes laboratoriefærdigheder og analytiske metoder, som er centrale for kemisk forskning og industri.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Karakteristiske grupper og stofklasser i den organ
Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi
Hydroxyforbindelser: Alkoholer og phenoler
Alkoholernes opbygning og navngivning
Fremstilling og anvendelse af alkoholer
Alkoholers fysiske egenskaber
Alkoholers kemiske egenskaber
Oxidationstal og redoxreaktioner
Oxidation af alkoholer
Phenoler
Oxoforbindelser: Alderhyder og ketoner
Carboxylsyrer
Estere
Aminer
Øvelser :
Oxidation af alkoholer
Syntese af estere (fremlæggelse uden aflevering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oxidation af alkoholer
|
20-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Organiske stoffer med farve og spektrofotometri
Organiske stoffer med farve og spektrofotometri
Konjugerende dobbeltbindinger
Chromofore grupper
Lys og farver
Absorbans
spektrofotometri
Lambert-Beers Lov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Måling af farvestof i energidrik
|
05-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Syre-basereaktioner
Syre-basereaktioner
Syre og baser
Vands autoprotolyse. pH og pOH
Måling af pH
Syrestyrke
Korresponderende syre-basepar
Beregning af pH i syreopløsninger
Beregning af pH i baseopløsninger
Pufferopløsninger
Titrering af stærk syre med stærk base
Titrering af svag syre med stærk base
Titrering af polyhydrone (polyvalente) syrer
Benytter pufferligningen og halvækvivalenspunktet til at finde syrens pKs
Laboratorieøvelser:
Phoshorsyreindholdet i Coca Cola
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Isomeri
Isomeri
Strukturisomeri
Stereoisomeri
Z,E-systemet
Optisk aktivitet
Spejlbilledisomeri
R,S-systemet
Asymmetrisk syntese
Eksempler på spejlbilledisomere molekyler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Phosphorsyreindholdet i Coca cola
|
02-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Kovalent binding
Kovalent binding
- elektronegativet
- Polære og upolære bindinger
- hydrofile og hydrofobe grupper
En kort systematisk opsamling på tidligere gennemgang af ovennvævnte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Repetition, fremlæggelser og virksomhedsbesøg.
Repetition og virksomhedsbesøg.
Arbejde med oversigt over gennemførte laboratorieøvelser
Besøg på biokemisk afdeling Regionshospital Nordjylland - Hjørring.
Der er givet en ultra kort introduktion (på overskifts-niveau) til analysemetoder.
Chromatografi (TLC,HPLC, GC)
Massespektrometri
Spektroskopi (UV-VIS-spektroskopi, IR-spektroskopi, NMR-(H-NMR/C-NMR) spektroskopi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Eksempler på makromolekyler
Eksempler på makromolekyler
Fokus på triglycerider (fedtstoffer)
- Opbygning, transfedtsyrer, umættede fedtstoffer, mættede fedtsfoffer, transfedtsyrer. Indhold af fedtstoffer i fødevarer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59082258119",
"T": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59082258119",
"H": "/lectio/284/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59082258119"
}