|
Titel
7
|
Social arv og social ulighed
Materialer:
- Brejnrod, P. 2011, 'Sociologi', Gyldendal; s. 77-83 + s. 88-89 (Individualisme og det refleksive samfund - Giddens), s. 124- 130 (Pierre Bourdieu om social ulighed), s. 114-121 (Social arv og social ulighed).
- Harrits & Thorndal, 2014, 'Ind i samfundet', Columbus; s. 14-22 (Nozick og Rawls) (Perspektiver på hvordan ulighed kan være godt og skidt).
- Dokumentarserie: En syg forskel, afsnit 1 og 2. (Fra FFF i 2.g)
- https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=12745106238&fo=0&ext=arbe (Gini-koefficienten og Lorenz-kurven)
- https://klassesamfund.dk/ (Overklassen, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, uden for arbejdsmarkedet)
- https://klassesamfund.dk/hvem-er-klasserne (De fem sociale klasser; job, arbejdsmiljø, kriminalitet, sundhed, ægtefælle, udvikling, familie, indkomster, formuer, bolig)
- Samfundsstatistik 2021:
AE-rådets definition af socialklasser i Danmark (S. 46)
Absolut udvikling i socialklassernes indkomst efter skat (Figur 6.13, s. 45)
Relativ udvikling i socialklassernes indkomst efter skat (1985=indeks 100). (Figur 6.14, s. 45)
Forældres socialklasses betydning for børns uddannelse (som 35-årig). (Tabel 7.2, s. 47)
Forældres socialklasses betydning for børns karakterer. (Tabel 7.1, s. 47)
Forældres socialklasses betydning for børns socialklasse (som 35-årig). (Tabel 7.3, s. 47)
Socialklassernes forventede levealder. (Figur 7.8, s. 50)
- Samfundsstatistik 2024:
Forskellige ulighedsmål (Tabel 12.3, s. 73) (Gini-koefficient)
- "På røven i Nakskov (1)" (2015), TV2 (dokumentar)
- "Gini-koefficienten i Danmark 1989-2023", statistiskbanken.
- ”Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022”, Fra Danmarks statistik 2023 (artikel)
- Udvalgte grafer fra publikationen: ”Din klasse følger dig gennem livet”, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, maj 2020.
- ”Vanopslagh: Her er 3 sandheder om fattigdom”, Indblik 4. juni 2021 (artikel)
- ”Fakta om ulighed i sundhed”, Danske Patienter (artikel)
- ”Den geografiske ulighed i Danmark vokser stadig. Vi taler bare ikke om det længere”, Altinget 7. marts 2023 (artikel)
- DR1 (2024): "Indefra med Anders Agger - Udsat: En besked fra Paul McCartney" (dokumentar)
- "En køn fremstilling" (2012) (dokumentar)
- https://www.information.dk/debat/2018/02/forskellen-paa-uligheden-europa-usa-viser-kun-globalisering-skaber-ulighed-ogsaa-politik (Fra FFF i 1.g)
- USA’s udfordringer, 3. udgave, s. 140-146 (Økonomisk ulighed i USA) (Fra FFF i 1.g)
- Tal og køn, 1. udgave, s. 103-104, 109, 116-119, 132-138.
- Samfundsfag på tværs (biologisk determinisme og kønnet som socialt skabt) (Gennemgået i 3.g i forbindelse med skriftlig aflevering)
- Køn og ligestilling (Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier) (Gennemgået i 3.g i forbindelse med skriftlig aflevering)
- Janni Iben Stevn Hansen: ”Vi er så vilde med at putte børn i kasser”.
Politiken. 11.10.2014. Uddrag.
- Johanne Mygind: ”Kønskampen i børneopdragelsen er død”.
Information. 3.10.2008. Uddrag.
- Martin Jonassen. ”Lad nu drenge være drenge og piger være piger”.
Kristeligt Dagblad. 23.8.2013. Uddrag.
Indhold:
Eleverne har indgået i tværfaglige forløb mellem samfundsfag A og matematik B (Ulighed i Danmark) og mellem samfundsfag A og engelsk A (Ulighed i USA). Eleverne har opnået viden om ulighed og udviklingen heri i Danmark og USA, økonomisk ulighed (herunder Gini-koefficienten og Lorenz-kurven), social ulighed (herunder ulighed i sundhed), kulturel ulighed (herunder ulighed i uddannelse), forskellige syn på ulighed (Nozick og Rawls), aktørorienteret teori i form af Giddens' teori (i relation til ulighed), strukturorienterer teori i form af Bourdieus teori (i relation til ulighed), ulighed mellem køn og geografisk ulighed.
Der er bl.a. arbejdet med følgende begreber i forløbet:
Giddens:
Det traditionelle samfund
Det senmoderne samfund (aftraditionalisering, individualisering, forandring)
Strukturationsteorien (Aktør - handling - struktur)
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Ekspertsystemer
Bourdieu:
Habitus
Økonomisk, kulturel og social kapital.
Felt
Social arv og social ulighed:
Social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder
Social mobilitet
Push-faktorer
Pull-faktorer
Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling mellem kønnene.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|