Holdet 3b id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Kristian Hjort Normann Pedersen, Line Jakobsen
Hold 2023 id/b (1b id, 2b id, 3b id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Basket
Titel 2 2. Rytmisk opvarmning til musik
Titel 3 3. Kropsbeherskelse
Titel 4 4. Mountainbike (intro)
Titel 5 5. Fodbold
Titel 6 6. Grundtræning
Titel 7 7. Lindyhop og dans
Titel 8 8. Cricket
Titel 9 9. Træningsprojekt og MTB
Titel 10 10. Folke- og fællesdanse
Titel 11 11. Volleyball
Titel 12 12. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Basket

Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Rytmisk opvarmning til musik

Formål:
Forløbet har til formål, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik. Eleverne skal opnå forståelse for hvad et opvarmningsprogram til musik skal indeholde, programmets opbygning samt teoretisk viden om opvarmningens funktion.

Eleverne skal efter forløbet:
• Have viden om indhold og opbygning af et opvarmningsprogram  
• Kunne udvælge musiknumre der passer til øvelsestyperne.
• Rytme og takt – kunne starte på 1… og tælle til 4 og 8.
• Have viden om måling af tempoet i et musiknummer.
• Kunne sammensætte et varieret antal øvelser til hver øvelsesform.
• Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg.
• Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt med fokus på bevægelseskvalitet og i takt til musikken.
• Kunne udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/en klasse i det.
• Reflektere og kommentere på egne og andre gruppers opvarmningsprogrammer.
• Have teoretisk forståelse for opvarmningens effekt.

Indhold og metode
I forløbet vil eleverne vil blive introduceret for forskellige opvarmningsprogrammer som inspiration til deres eget opvarmningsprogram. Desuden vil der blive gennemgået relevant teori i forhold til opvarmningens opbygning og virkning (både fysiologiske og mentalt), bevægelseskvalitet og musikkens anvendelse. Eleverne skal i grupper selvstændigt udforme et opvarmningsprogram under vejledning, der efterfølgende bruges til at varme klassen op i forbindelse med det efterfølgende forløb i redskabsgymnastik.

Materialer:
C-det er Idræt, 1. udgave 8. oplag, Systime, side 22-30.

Evaluering:
Løbende formativ feedback til den enkelte og gruppen. Desuden vil de færdige opvarmningsprogrammer blive evalueret af gruppen selv, læreren samt resten af klassen i forbindelse med fremvisning/ afprøvning.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kropsbeherskelse

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Mountainbike (intro)

Formål
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende introduktion til mountainbike med kørsel på både sti og singletrack i skoven. Dette med fokus på individuel mestring og den gode idrætsoplevelse.

Efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Have kendskab til opbygning, funktion og indstilling af MTB (fx gear og saddel).
• Have kendskab til og kunne begå sig efter grundlæggende sikkerhedsregler ved kørsel på MTB.
• Have god grundposition og balance på MTB’en.
• Beherske opkørsel (uphill), nedkørsel (downhill), sving og gearskifte på et grundlæggende niveau.

Indhold
Skolens boldbane og Bagterp plantage (skovstier og singletrack) har dannet rammen for undervisningen (3 undervisningsgange). Der er arbejdet med ovenstående læringsmål i undervisningen, som skal danne basis for at arbejde videre med mountainbike i 3g (Træningsprojekt og MTB).

Materialer

MTB-teknikvideoer fra DGI
• Grundposition: https://www.youtube.com/watch?v=bNdKQhrkCyM&t
• Sådan bremser du: https://www.youtube.com/watch?v=pzGGE1G4EW0&t
• 3 tips til en bedre køreteknik: https://www.youtube.com/watch?v=wptb6fHK4kY

Metode
Små praksisrettede læreoplæg, kørsel i storgruppe og parvis.

Evaluering
Løbende formativ feedback i praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Fodbold

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Grundtræning

Formål
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af begrebet grundtræning samt redskaber til at planlægge, afvikle og justere et grundtræningsprogram med afsæt i egen/ gruppens fysiske kapacitet.

Efter forløbet forventes eleven at:
• Kunne redegøre for formålet med aerob træning, og have kendskab til kredsløbskondition, kondital og simple effekter af aerob træning.
• Redegøre for begrebet træningsintensitet og have forståelse for sammenhængen mellem træningsintensitet, arbejdstid, pauselængde og antal gentagelser i forbindelse med intervaltræning.
• Have overordnet kendskab til styrketræning og hvilke kvaliteter træningen kan fokusere på – herunder sammenhængen mellem belastning (% 1RM), gentagelser og sæt.
• Specifikt kunne redegøre for træning af muskeludholdenhed i praksis.
• Kunne planlægge, afvikle og justere et cirkeltræningsprogram med fokus på kredsløbstræning, muskeludholdehed eller en kombination.
• Kunne reflektere over cirkeltræningsprogrammets opbygning og valg af principper (gentagelse- og tidsprincip).
• Have en god fysisk kapacitet.

Den overordnede tanke med forløbet er at ruste eleverne med nogle grundlæggende redskaber (praksis og teori) frem mod træningsprojektet i 3g.

Indhold
Med fokus på teori-praksis koblinger er der arbejdet med kredsløbstræning og træningsintensitet. Eleverne er introduceret til cirkeltræning som træningsmetode med afsæt i afprøvning af eksemplariske programmer. Herunder refleksion over valg af fokus, organisering (tid- eller gentagelsesprincip, aktiv eller passiv pause), øvelsesvalg og rækkefølge, differentieringsmuligheder, redskaber og brug af musik.

Produktkravet for grundtræningsforløbet er, at eleverne i grupper udarbejder et cirkeltræningsprogram med fokus på kredsløbstræning, muskeludholdehed eller en kombination. Eleverne skal kunne begrunde og forklare programmets sammensætning ud fra det teoretiske grundlag. Cirkeltræningsprogrammerne afprøves på holdet, hvorefter der gives formativ feedback af de deltagende holdkammerater og læreren.

Materialer
Litteratur:
• C-det er idræt, 1. udgave, Gyldendal, side 33-41, 48-54, 168-169

Øvrige materialer:
• Power Point
• Borg Skala
• Eksemplariske cirkeltræningsprogrammer
• Gruppeopgave – Cirkeltræningsprogram
• App og online timere til cirkeltræning

Metode
Læreroplæg og løbende teori-praksiskoblinger. Gruppearbejde med cirkeltræningsprogram og elevstyret undervisning.

Evaluering
Formativ feedback ved klassekammerater og lærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Lindyhop og dans

Formål
Forløbet har til formål at introducere eleverne til swingdansen Lindyhop og en række jazztrin. Der arbejdes med indlæring af de grundlæggende trin, små koreografier og social dans.

Efter forløbet forventes eleverne at kunne/ have:
• Basalt kendskab til swingdansens historiske oprindelse og kunne beskrive dansens særlige karakteristika.
• Beherske grundtrin (basis, 6-count)
• Dansefatning, føring (at føre eller blive ført), frame og bounce
• Variationer/ figurer; over åen, she goes, sugar-push, jump, pass-by og Aerial A-frame.
• Udføre et antal jazztrin: Fx Mess around, Suzy cue, TackieAnnie og Step-touch
• Sammensætte figurer/ variationer/ trin i små lærestyrede koreografier
• Udvikle egen koreografi i grupper
• Beherske social dans, hvor lead improviserer (sammensætter figurer/ variationer) og follow mærker efter og mest effektivt følger lead
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken–herunder begynde på 1-slaget.
• Kendskab til BESS-konceptet og kan inddrage og reflektere over koreografiske virkemidler

Indhold og metode
Der er anvendt klassisk instruktion, små elev styrede undervisningsoplæg og gruppearbejde med udvikling af egen koreografi. Der er løbende arbejdet med små koreografier og det sociale dansegulv, hvor trin/ variationer frit sammensættes (improvisation).

I forløbet har eleverne desuden arbejdet med forskellige små opvarmningsdanse i andre genre.

Materialer
• Samling af jazztrin: https://www.youtube.com/watch?v=pbteWH-3QlY
• Videoklip: Introduktion til swingdans
https://www.youtube.com/watch?v=6fDIPCuGpjE&t
• Dansebeskrivelser
• Playlister

Evaluering
Fremvisning af egen koreografi og afdansningsbal. Videooptagelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Cricket

Skoleåret afsluttes med et lille tværfagligt cricketforløb i samarbejde med engelsk. Fokus er rettet mod engelsk cricket kultur, som undersøges i teori og praksis.

Eleverne har arbejdet med grundlæggende kaste- og gribeteknik, gærdespil og afsluttet en Some-Stop-Cricket (kamp).
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Træningsprojekt og MTB

Formål
Træningsprojektet strækker sig over cirka 10 uger og har MTB som overordnet ramme. Gennem forløbet skal eleverne opnå en målbar forbedring i kredsløbskonditionen, udvikle deres tekniske færdigheder på Mountainbike (MTB) samt opnå viden fra en naturvidenskabelig og humanistisk vinkel.

Forløbet tager afsæt i og bygger videre på elevernes færdigheder fra mountainbike i 1g.

Praktiske færdigheder - efter forløbet forventes eleven at kunne:
• Have kendskab til opbygning, funktion og indstilling af MTB (fx gear og saddel).
• Have kendskab til og kunne begå sig efter grundlæggende sikkerhedsregler ved kørsel på MTB.
• Have god grundposition og balance på MTB’en.
• Beherske centrale færdigheder med fokus på opkørsel (uphill), nedkørsel (downhill), sving og gearskifte.
• Kunne gennemkøre et selvvalgt singletrack med rimeligt flow under anvendelse af ovennævnte færdigheder.

Fra en teoretisk vinkel skal eleverne efter forløbet:
• Kunne redegøre for kredsløbets overordnede funktion og begreberne maksimal iltoptagelse og kondital.
• Have viden om grundprincipper for planlægning af kredsløbstræning – intensitet, arbejd-og pausetid samt gentagelse (interval- og kontinuert træning). Desuden kendskab til effekter af kredsløbstræning.
• Kunne redegøre for og udføre udvalgte konditionstest samt vurdere resultatet.
• Reflektere over MTB som aktivitet i forhold til friluftstrekanten.
• Have kendskab til danskernes idrætsdeltagelse i DK med fokus på MTB.

Indhold og metode
Forløbet indledes og afsluttes med en konditionstest i form af Andersen testen (indirekte/ maksimal), hvor Borgskalaen anvendt. Fra en teoretisk vinkel er eleverne introduceret til typer (direkte/ indirekte) og kategorier (maksimal/ submaksimal) af konditionstest.

OneNote danner rammen for træningsrapporten og træningslogbogen, som udfyldes løbende. Umiddelbart efter de indledende test udarbejder eleven en individuel målsætning for træningsprojektet. Eleverne planlægger og afvikler træning med afsæt i opnået viden om grundprincipper for kredsløbstræning. Træningen evalueres og dokumenteres i træningsrapporten.

Undervisningen er struktureret som en kombination af lærerstyrede oplæg og aktiviteter samt elevstyret planlægning af afvikling af træning. Der er arbejdet med MTB på boldbanen ved gymnasiet og singletracks i Bagterp plantage.

Materialer
• C-det er IDRÆT, Gyldendal 2010, side 31-43.
• Friluftsrådets læringsark, Friluftsrådet, side 3-6 (Friluftslivets historie og udvikling, Kultur og værdier i friluftsliv).
• Danskernes motions- og sportsvaner 2024, IDAN april 2025
https://www.idan.dk/udgivelser/danskernes-motions-og-sportsvaner-2024/
• Skabelon til træningsrapport og logbog via OneNote
• PowerPoints og arbejdsark

MTB-teknikvideoer fra DGI
• Grundposition: https://www.youtube.com/watch?v=bNdKQhrkCyM&t
• Sådan bremser du: https://www.youtube.com/watch?v=pzGGE1G4EW0&t
• Nedkørsel: https://www.youtube.com/watch?v=81HNSnOfsyU
• 3 tips til en bedre køreteknik: https://www.youtube.com/watch?v=wptb6fHK4kY

Evaluering
Træningsrapport med evaluering af afsluttende test, målsætning samt refleksion over effekter af udførte træning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsprojekt del 1 - Test og målsætning 04-09-2025
Træningsprojekt del 2 - Træningsplanlægning 20-10-2025
Træningsprojekt del 3 - Evaluering 26-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Folke- og fællesdanse

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en introduktion til folke- og fællesdanse med fokus på forståelse for de centrale elementer i dansene samt et indblik i dansenes historiske oprindelse samt kendetegn. Derudover skal eleverne udvikle egne danse under inddragelse af koreografiske virkemidler.

Eleverne skal efter forløbet:
• Have forståelse for rytme/ takt og kunne starte på 1… og tælle til 8
• Kunne udføre forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin, krydstrin, gadedrengehop, hurretrin, sving egen og polka i takt til musikken
• Kunne føre eller blive ført med korrekt dansefatning og holdning
• Sikkert kunne danse et udvalg af fælles- og folkedanse med forskellige organisationsformer
• Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansens historie og kendetegn med afsæt i Danmark og Grønland
• Redegøre for elementerne i BESS-konceptet og anvende dansehjulet ved udvikling af egne danse.

Indhold
I forløbet er der arbejdet progressivt med indlæring af trin og danse med øget kompleksitet. Midtvejs i forløbet gennemføres et tværfaglig samarbejde med musik i form af en workshop. Til workshoppen blev der arbejdet med kendte og nye danse, som blev danset til livemusik spillet af eleverne selv. Forløbet blev afsluttet med udvikling af elevernes egne danse i grupper ud fra givne kriterier og inddragelse af koreografiske virkemidler.

Les Lanciers indgår som den centrale festdans i forløbet, hvor eleverne har danset til skolefesten med indmarch og galla dresscode.

I forløbet har eleverne arbejdet med nedenstående danse.

Danske folkedanse
• Feder Mikkel
• Rheinlænder Polka
• Den toppede Høne og den toppede høne fra Vendsyssel.
• Hamburg Sekstur/ Totur til Vejle
• Den muntre kreds
• Galopkontra

Grønlandske folkedanse
• Sagisaaq
• Pingasoq

Festdanse
• Les Lanciers

Øvrige fællesdanse
• Opvarmningsdans – Sparky
• Cotten Eye Joe (rækkedans)
• Moderne folkedans (kredsdans)
• Pornopolka

Metode
Undervisningen er tilrettelagt med klassisk lærestyret instruktion, elevstyret undervisning, workshop med gæstelærer og gruppearbejde med fokus på udvikling af egne danse.

Materialer
• Grønlands musikhistorie, Kapitel 2. Kalattuut – grønlandsk folkedans: https://www.musikipedia.dk/groenlandsk-musik/indblik#2
• Dansk folkedans: https://levendekultur.kb.dk/index.php/Dansk_folkedans
• Folkedans - oversigt med dansetyper, trin og fatninger: https://da.wikipedia.org/wiki/Folkedans
• Folkedans – dansebeskrivelse: https://spillefolk.dk/danse/
• Videoklip og dansebeskrivelser
• Danseteori: BESS og dansehjulet. Uddrag af teorikompendium, Badjango side 9-11.

Evaluering
Til skolefesten danses Les lanciers, og forløbet afsluttes med et afdansningsbal.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Volleyball

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en introduktion til volleyball med fokus på grundlæggende tekniske færdigheder og simple taktiske elementer. Indledningsvist er fokus lagt på indlæring af grundslagene, og senere sammenspil og taktik.

Eleverne skal efter forløbet:
• Kunne udføre et baggerslag med højde og præcision, der gør det muligt for hæveren at spille bolden.
• Kunne udføre et fingerslag
• Kunne udføre et smashtilløb med korrekt tilløbsrytme og afsæt på to ben.
• Kunne udføre en underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane.
• Have forståelse for regler og rotationssystem
• Have evne til at placere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold bold og medspillere.

Forevise ovenstående læringsmål under isolerede øvelser og i spilsekvenser.
• Have kendskab til arbejdskravsanalyse og en volleyballspiller og kobling til styrketræning

Indhold og metode
I forløbet er der arbejdet med tekniske og taktiske færdigheder som afspejler ovenstående læringsmål. Indlæring af de tekniske færdigheder er sket ved både isolerede øvelser og små spilsekvenser. Der er spillet kamp på hel- og halvbane. Ved kamp- og spilsekvenser er der arbejdet med tilpassede regler – fx serv med underhåndskast samt gribning af anden bold og hævning med underhåndskast.

Fra et teoretisk perspektiv er der arbejdet arbejdskravsanalyse med kobling til relevante styrkekvaliteter for en volleyballspiller. Herunder er der afprøvet springtest og plyometrisk træning. I kombination hermed små læreroplæg med fokus på teori og praksis.

Praksis:
• Finger- og baggerslag
• Underhåndsserv
• Smash, tilløbsrytme og armtræk
• Rotationssystem og regler
• Sammenspil med fokus på placering ift. bold og medspillere.

Materialer:
• C-det er IDRÆT, Gyldendal 2010, side 48-61.
• Videoklip – teknikøvelser
• PowerPoint
• Regeloversigt

Evaluering:
Løbende formativ evaluering ved dialog, spiløvelser, sammenspil og små opgaver. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve med udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag og evne til samspil på et hold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Repetition

Forløb med fokus på orientering om mulig eksamen og repetition stof fra udvalgte forløb i samarbejde med eleverne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer