Holdet 2024 Bk/2 valgfag - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Sarah Sophie Isaksen
Hold 2024 Bk/2 valgfag (2g3g2h Bk/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Visuelle virkemidler
Titel 2 Grimt, grotesk og uhyggeligt
Titel 3 Ud i naturen
Titel 4 Stoflighed - Kørners KunstKon.
Titel 5 Eksamensprojekt - kunstudstilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Visuelle virkemidler

Vi starter året med at repetere grundbegreberne fra billedkunst c-niveau, dvs. vi repeterer visuelle virkemidler; farveteori, komposition og rum med udgangspunkt i maleri, skulptur og installationskunst. Vi repeterer desuden abstraktion/figuration og supplerer grundforløbet med to yderligere emner: teori om lys og betydningsanalyse (semiotisk analyse).

I forløbet arbejder vi specielt med kunstner Lisbeth Eugenie Christensens kunst, da skolen netop har modtaget 2 af hendes kunstværker. Hendes kunst kan karakteriserer som abstraktion med figurative elementer, der ofte har landskabslignende karakter. Hun interesserer sig for farver, flader og dybdevirkninger i det abstrakte, og derfor passer hun perfekt til en forløb om formelle virkemidler.

Eleverne skal desuden med til ferniseringen af de to malerier, hvor de møder Lisbeth Christensen og får mulighed for at stille hende spørgsmål.

Tekster i kompendium:
- Farveteori (tekst udarbejdet af MG)
- Komposition (fra tilbygningen.dk - tilbygningen til Thorvaldsens museum - og Kunsten.dk).
- Rum i billeder, skulpturer og installationer (tekst udarbejdet af MG)
- Figurative og nonfigurative værker (fra tilbygningen.dk)
- Den semiotiske betydningsanalyse (tekst fra tilbygningen.dk).

Praktiske opgaver:
- Maleri i samarbejde: Vi laver ét stort fælles maleri med inspiration i Lisbeth E. Christensen. Vi øver både farveteori, komposition og rum.
- Tegning af abstrakte elementer med fokus på dybdesabende effekter: lys/skygge og tredimensionel former.
- Øvelse med forskellige former for lys (farvelægning).


Sidetal inkl billeder og ppt.: ca. 60
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grimt, grotesk og uhyggeligt

I dette kunsthistoriske forløb stiller vi skarpt på æstetikforståelse gennem tiden, specielt med fokus på det grimme, groteske og uhyggelige. Men for at kunne forstå det grimme, må vi først forstå det skønne. Vi undersøger den klassiske, skønne æstetik, som har været toneangivende for meget ældre kunst (dog med undtagelser). Først i løbet af 1800-tallet begynder man for alvor at dyrke det grimme og groteske, ikke blot for at symbolisere djævelskab eller ondskab, hvilket har været tilfældet før i tiden. Man begynder at dyrke det grimme som en æstetik i sig selv.

Teori og indhold:
- Jonas Wolter: "Det skønne og grimhedens æstetik", s. 73-89, fra bogen "Kunst i teori og praksis", Tidernes Forlag, 2022.
SSI starter med at indføre eleverne i det skønnes æstetik, men vi har mest fokus på det grimme og groteske. Vi laver en liste over, hvad der normalt opleves som skønt og grimt. Først tager vi udgangspunkt i vores egne "synsninger", derefter tjekker vi, om teorien passer med vores personlige æstetiske præferencer.
Vi har specielt fokus på antikkens skulpturer som eksempel på det skønne. Herefter ser vi på Hieronymus Bosch som eksempel på en tidlig kunstner, der skildrer det grimme og ondskaben i sin kunst. Willem de Kooning og Joseph Beuys er eksempler på moderne kunstnere, som dyrker det grimme som en æstetik i sig selv.
- TAP: "Grotesk æstetik", s. 131-34.
Her ser vi på den romerske grotte Domus Aurea (68 e.kr), som et eksempel på det groteske utryk. Vi taler også kort om Barokken og Versailles.
SSI laver en liste med kunstnere, som arbejder med det grotekse, og eleverne vælger en kunstner fra listen. De laver en analyse og fortolkning af et selvvalgt værk af denne kunstner.
- TAP: "Das unheimliche", s. 65-67. Her har vi fokus på Freuds personligshedsmodel og hans teori om det uhyggelige. Vi finder eksempler på det uhyggelige fra populærkulturen.

Praktiske opgaver:
- Fotografier med fokus på at fange skøn æstetik og grim æstetik. På baggrund heraf  arbejder vi på at lave skemaer om det skønnes udtryk og det grimmes udtryk.
- Tegneopgave: En mimetisk tegning af et skønt værk. + En grotesk  parafrase af et skønt værk fra kunsthistorien. Eleverne vælger selv det værk, de vil parafrasere.
- Miniprojekt: Eleverne laver en grim parafrase over et skønt værk. Denne gang skal det ikke være en enkel tegning, men et større projekt med materialefrihed.
- En lerskulptur, som tematiserer das unheimliche.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ud i naturen

Formålet med forløbet er at undersøge menneskets forhold til og skildring af naturen i kunst og arkitektur. Gennem hele forløbet vil menneskets forhold til naturen være et centralt fokus (kultur vs. natur).
I forløbet indgår desuden et besøg og en workshop med Kunstner Lisbeth Eugenie, hvor eleverne laver et abstrakt landskabsmaleri a la Eugenie.  

Teori og indhold:
- "Kunstens stemmer", I-bog, kapitel 2.1: Naturen nu. Vi starter med at tale om vores egne erfaringer med og oplevelser i naturen. Herefter taler vi om 7 naturdefinitioner, som eleverne skal finde eksempler på: Uberørt, Vild, Landlig, Grøn, Fysisk, Jordisk og Helhed (teori af filosoffen Hans Fink).
Vi arbejder herefter med naturen i den antropocæne æra med udgangspunkt i Grosses Landart værk: "Asphalt Air and Hair", 2017.
Vi arbejder med havearkitektur fra renæssancen, barokken og rokoko (1500-1700), som viser tre forskellige oplevelser af relationen mellem natur og menneske. Her ser vi på følgende haver: Boboli-haven ved Palazzo Pitti, Firenze (renæssance), Versailles haveanlæg, Frankrig (barokken) og Linderhof Rokoko-slotshave, Sydtyskalnd (Rokoko).
Vi afslutter med at arbejde med Land Art og samtidskunst.

Vi ser dokumentaren "Land art" fra dokumentarserien "Skulpturkunst - før og nu" med den engelske kunstkritiker Waldemar Januszczak.


Praktiske opgaver:
- Collage (digital eller af papirudklip) eller en fotoserie, som tematiserer det antropocæne dilemma.
- Tegning: Design en ny idé til en have på skolen. Find inspiration i renæssancen, barokken eller rokokoens haver.
- Lav et stedsspecifikt land art-værk placeret ved et udendørsområde enten på skolen eller i byrummet.
- Naturmaleri i samarbejder med billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Stoflighed - Kørners KunstKon.

Dette korte forløb omhandler Kørners Kunstkonkurrence med temaet STOF. Vi ser på powerpointen udarbejdet til konkurrencen og taler om de forskellige definitioner af STOF: 1) Kemiske stoffer, 2) Euforiserende stoffer, 3) Stof som materiale (råstoffer, grundmaterialer), 4) Et materielt stof til forskel for f.eks. åndeligt stof, 5) Samling af viden (stof til eftertanke), 6) Stoffer som uld, bomuld, silke osv.

Efter at have set en masse eksempler på kunst, som tematiserer stof, skal eleverne selv lave værker med udgangspunkt i temaet. De har materialefrihed, og det praktiske arbejde fungerer derfor som et miniprojekt, hvor eleverne skal vise selvstændighed og har mulighed for at fordybe sig i arbejdsprocessen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensprojekt - kunstudstilling

Eksamensprojektet handler om kunstudstillinger; kuratering, udstillingskoncepter og museologi. Vi berør også museumsarkitektur, og her har vi fokus på modernismens arkitektur, organisk modernisme og dekonstruktivisme (men vi berør kun meget kort disse ismer).
Eleverne vælger hver især et selvvalgt museum, de laver en kort analyse af.  

Vi besøger Vendsyssel Kunstmuseum, hvor vi får en "lyn-rundvisning" i deres aktuelle udstillinger mest med fokus på kuratering og museologi. Herefter udtænker eleverne selv en udstilling med udgangspunkt i billeder fra museet.

Eksamensprojektets koncept:
Eleverne skal arbejde sammen om at skabe et udstillingskoncept og derefter individuelt lave hver deres kunstværk til kunstudstillingen. Det værk, den enkelte elev laver, skal naturligvis indgå som del af det koncept. Herefter skal eleverne udtænke og skitsere et museums-rum, som passer til udstillingen. Som afslutning på forløbet laver vi en "minifernisering" på skolen.

Tekster:
- Kuratering (af MG)
- Meget kort om modernisme, organik modernisme og dekonstruktivisme fra DAC: https://dac.dk/viden/artikler/modernismen/
og https://dac.dk/viden/artikler/dekonstruktion/
- "Museet som sted": http://www.kunsteder.dk/tema/museet-som-sted

Sidetal inkl. billeder og ppt.: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer