Holdet 2024 bk/3 valgfag - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Sarah Sophie Isaksen
Hold 2024 bk/3 valgfag (2g3g bk/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Visuelle virkemidler
Titel 2 Ud i naturen
Titel 3 Den abstrakte skulptur
Titel 4 Eksamensprojekt - Drømme
Titel 5 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Visuelle virkemidler

Forløbet introducerer eleverne for de grundbegreber, virkemidler og kunstgenrer vi arbejder med i billedkunst. Således handler forløbet om analyse og fortolkning af kunst (billeder, skulptur og installationskunst). I det praktiske arbejde veksler vi mellem små og større praktiske opgaver, som kobles til teorien.

I forløbet arbejder vi specielt med kunstner Lisbeth Eugenie Christensens kunst, da skolen netop har modtaget 2 af hendes kunstværker. Hendes kunst kan karakteriserer som abstraktion med figurative elementer, der ofte har landskabslignende karakter. Hun interesserer sig for farver, flader og dybdevirkninger i det abstrakte, og derfor passer hun perfekt til en forløb om formelle virkemidler.
Eleverne skal desuden med til ferniseringen af de to malerier, hvor de møder Lisbeth Christensen og får mulighed for at stille hende spørgsmål.


Tekster i kompendium:
- Farveteori (udarbejdet af billedkunstlærerne på Hj-gym).
- Komposition (fra tilbygningen.dk - tilbygningen til Thorvaldsens museum - og Kunsten.dk).
- Rum i billeder, skulpturer og installationer (udarbejdet af billedkunstlærerne på Hj-gym).
- Figurative og nonfigurative værker (fra tilbygningen.dk).


Praktisk arbejde:
- Maleri med komplementærfarver og nabofarver (Stilleben-motiv).
- Perspektivtegning (linear).
- Collage: skab en dynamisk/harmonisk komposition.
- Abstrakte skulpturer lavet i karton.
- Installationsværk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ud i naturen

Formålet med forløbet er at undersøge menneskets forhold til og skildring af naturen i kunst og arkitektur. Gennem hele forløbet vil menneskets forhold til naturen være et centralt fokus (kultur vs. natur).
Vi skal for første gang arbejde med arkitektur, så vi skal også undersøge, hvordan (og hvorfor) vi arbejder med arkitektur i billedkunst.

Indhold:
- Vi arbejder med landskabsmaleriet og tage udgangspunkt i guldalderlandskabet og det ekspressive landskab.
- Vi vil også arbejde med landart, da denne genre ikke agerer som en skildring af naturen, men bliver til en del af naturen. Her har vi specielt fokus på landart som en stedsspecifik kunstgenre, og "sites" og "non-sites" bliver centrale begreber. Således arbejder vi altså også med dokumentationen af landart, da denne kunstgenre ofte arbejder aktivt med det flygtige udtryk og de nedbrydelige materialer. Vi ser på forskellige land art værker, men arbejder mere indgående med "Spiral Jetty" (1970) af Robert Smith og Nils Udos "Root-sculpture fra 1995.
- På det arkitektoniske område arbejder vi specielt med den stedsspecifikke arkitektur, som også forsøger at blive en del af naturen gennem sit æstetiske udtryk. Vi ser bl.a. på "Akropolis" fra Athen og kommer også kort ind på de gamle Egyptiske pyramider. Derefter arbejder vi med forskellige moderne stedsspecifikke bygninger og analyserer Huset på Mallorca (Utzon). Eleverne holder i grupper oplæg om følgende bygninger: Parthenon, Moesgaaard museum, Operahuset i Sidney af Utzon, Casa Batlló af Gaudi, Whaterfall af Frank Lloyd Wright samt Geisel biblioteket af William Pereira.

Vi har deruden en workshop med kunstner Lisbeth Eugenie, hvor alle elever laver et værk i hendes stil.

Tekster:
- Landskabsmaleriet (Frit efter: http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/tidligere-udstillinger/2010/nature-strikes-back/4-landskabet/)
- Modernistiske landskaber (Frit efter: http://www.aros.dk/media/283188/modernisme_uv.pdf)
- Land art (fra https://faktalink.dk/titelliste/land)
- Den stedsspecifikke arkitektur (Fra: http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-plus/teori/faenomenologi/)

Praktiske opgaver:
- Parafrase: mal et ekspressiv landskab med udgangspunkt i et guldalderlandskab.
- Lav et stedsspecifikt land art-værk placeret ved et udendørsområde enten på skolen eller i byrummet.
- Design en stedsspecifik bygning til et landskabsmaleri (Collage)
- Maleri i Lisbeth Eugenie-stil; et abstrakt værk med landskabslignende træk, som forbinder det abstrakte og figurative.

Sidetal: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensprojekt - Drømme

Som eksamensprojekt arbejder vi med "Drømme" som emne. Eleverne udarbejder således selvstændige værker, hvor de på forskellig vis arbejder med drømme. De har materialefrihed, men et benspænd som lyder, at de skal finde inspiration i en kunstner eller en stilperiode. De kan også inddrage relevant teori om drømme fra TAP.

Vi starter forløbet med at se en masse forskellige eksempler på kunst, hvor drømme og fantasi spiller en stor rolle: Goyas drømmemotiver, Henry Fuseli, Surrealismen, herunder Joan Miro, Frida Kahlo og Salvador Dali. Fra samtidskunsten ser vi på Louise Bourgeois's edderkopper, Kathrine Ærtebjerg, Julie Nord, Astrid Kruse, Martin Eder og Pipilotto Rist.

Herefter arbejder vi teoretisk med Freuds drømmeteori, beskrevet i TAP. Ordet "drømme" kan dog fortolkes som andet end de drømme vi har om natten; det kan være dagdrømme og drømme for fremtiden. I så fald kan man ikke bruge Freuds drømmeteori direkte.

Tekster:
- Teori om drømme fra "TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst", af Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, Praxis, 2021, s. 101-103.
- "Drømme i kunsten – værker til inspiration" (udarbejdet af SSI, frit efter Jonas Wolters "Kunst i teori og praksis", Tidernes forlag, 2022).

Eleverne arbejder i denne periode med en logbog i OneNote, hvor de løbende nedskriver deres overvejelser og refleksioner om deres værk og proces (en slags portfoliemappe til eksamensprojektet). De må derfor gerne have adgang til denne logbog til eksamen.

Sidetal: ca. 25 sider (inklusiv powerpoint)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer