Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Tinna Ryom Petersen
Hold	2024 ol/3u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro + epos, Homers Iliade
Titel 2	Drama, tragedie, Antigone.
Titel 3	Filosofi, Platon, dialogen Protagoras
Titel 4	Skulptur
Titel 5	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro + epos, Homers Iliade Introforløb med de olympiske guder, eleverne udfærdiger selvstændigt et katalog over de olympiske guder, deres særtræk, virkeområde og attribut. Ved fælles gennemgang fortælles relevante myter, som medvirker til at give et indtryk af de græske guder (grækernes opfattelse af deres guder) herunder i særdeleshed deres antropomorfe træk. Vi læser Prometheus-myten i Platons dialog Protagoras som introduktion til den antikke græske kultur, den antikke myte og dennes anvendelse i datidens samfund. I sammenhæng præsenteres mytens funktion og der knyttes en sammenhæng til vores moderne samfund. Denne sammenhæng bruges som eksempel på udviklingen fra mythos til logos både i datiden og i moderne tid. Iliaden læses med særligt fokus på køn og ære (kønsroller i datiden med perspektiv til moderne opfattelse af disse). Begreberne ate, hybris og nemesis inddrages i analyse og tolkning. De græske guders antropomorfisme diskuteres i sammenhæng med grækernes mentalitet og tilgang til det guddommelige. De homeriske kunstkneb (lignelser, prydadjektiver, patronymika og formler) inddrages i tolkningen og i sammenhæng med værkets historik (mundtlighed, versemål). Materiale: Andreasen og Refslund, Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 11-27 Homers Iliade, Otto Steen Due, Gyldendal, 2006 1. sang, vers 1-303. (slutningen læst i Gelsteds prosaversion) 3. sang, vers 1-180 + 314-461 6. sang, vers 237-529 16. sang, vers 1-100 22. sang, vers 77-404 Homer, Iliaden, Otto Gelsted, Thanning og Appels forlag, 1997
Indhold	Kernestof: I har fået læst s. 30 i Paideia om myter. Læs ligeledes i Protagoras s. 51-54. Hvad forklarer myten om Prometheus? Vi mangler lige at sige det sidste om Prometheus-myten, skamfølelse og retfærdighedssans. Vi fortsætter vores arbejde med introen til Homer, Iliaden. Medbring Paideia, Iliaden og arbejdsark/noter fra sidst. Hør min gennemgang af 1. sang, vers 1-52 i Iliaden (podcast i old-mappen), kig i teksten samtidig og skriv noter i denne. Vi gennemgår det vi mangler fra sidst, vers 100-130. Læs 1. sang, vers 188-222, kig på billederne og svar på spørgsmål 1+2 på arbejdsarket. Læs s. 16-20,fjerde linje i Gelsteds prosaversion af Iliaden (se kompendie). Læs starten på 3. sang, vers 1-83, vi er på slagmarken, hvor Paris (Alexandros) og Menelaos støder sammen. I har fået læst vers 314-382 i 3. sang, overvej spørgsmålene på arbejdsarket 1-4. Vi starter på 6. sang, læs vers 237-311 således, at I kan gengive handlingen. Vi kom til vers 466, læs resten af 6. sang. Vi siger det sidste om 16. sang, kom til v. 80 cirka. Medbring høretelefoner. I har fået hørt min snak om 22. sang og noteret gode pointer i teksten. I har læst den sidste bid af Iliaden, v. 364-404, overvej om Achilleus begår hybris.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Drama, tragedie, Antigone. En læsning med fokus på de overordnede modstillinger, som repræsenteres af karaktererne. Antigone versus Kreon – mand/kvinde, hersker/undersåt, guddommelige, uskrevne love/verdslige, nedskrevne love. Kreon overfor Haimon – tyranni/demokrati, traditionel/moderne, far/søn, hersker/undersåt. Samtalen sættes i historisk kontekst, udviklingen fra mythos til logos og det athenske demokrati. Aristoteles´ dramateori anvendes i analyse og tortolkning, der drages paralleller til moderne drama (TV-serier, film). Tragediens dilemmaer og temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Antigone, Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, 1984, s. 7-69 (s. 69-82 læst, men ikke gennemgået i detaljen) Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 101-108 + afsnit om Sofokles s.109. Aristoteles dramateori s. 115-116. Ole Thomsen, Antigone, Antigone (oletvedskole.dk) BBC Ancient Greece The Greatest Show on Earth - Democrats - 1/3 - Bing video
Indhold	Kernestof: Vi starter på nyt emne - drama, hvor vi skal læse tragedien "Antigone". Læs s. 101-108 + afsnittet om Sofokles s. 109 i Paideia. Vi så til 35:46 i timen, se til minut 50:04 (Frederikke, du så til 12:35), få noteret lidt pointer ned til overskrifterne fra sidst. Læs resten af "Antigone", siderne 52-60 springes over (se resume på arbejdsarket) og slutningen skal I læse elektronisk, se old-mappen. Vi færdiggør vores gennemgang af s. 7-16. Afsnit Vi fortsætter vores gennemgang, vi kom til s. 19, læs til s. 35, spring over korsangene. Vi kom til "Tro mig, jeg er ingen mand..." på side 33. Vi gennemgår s. 42-51, I har fået læst og overvejet spørgsmålene på arbejdsarket, 4-15. I har fået læst sidste bid af Kreon og Teiresias´ samtale (til s.69 - kor). Læs s. 115-116 om Aristoteles´ dramateori i Paideia. Læs Ole Thomsens tekst om Antigone, se mappen. Hvilke pointer fra vores læsning af tragedien, bliver gentaget i Thomsens tekst? Nævn også to nye pointer fra denne eller formuler et spørgsmål til denne. Medbring teksten fra starten af året, Protagoras
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Filosofi, Platon, dialogen Protagoras Der introduceres til Platons overordnede verdensbillede (Hulelignelsen), denne anvendes løbende i analysen af dialogen. Hulelignelsen bruges som afsæt for en forklaring af Platons dualistiske verdenssyn. I denne sammenhæng gennemgås ligeledes Platons erkendelsesteori, doxa, apori, episteme. Platon (Sokrates) opstilles som modpol/kritiker til/af sofisterne (Protagoras), demokrati og de generelle idealer i Platons samtid. Paideia (den optimale læring, datidens mentalitet - pæderasti). Diskussion om Platon (Sokrates) og hans metode, retorik eller ej. Dialektik versus retorik, sanser versus fornuft. Platon som formidler/anvender af den litterære Sokrates. Dialogens temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Platon, i udvalg III, ”Protagoras”, Gyldendal, Systime, 2013, s. 7-18 (indledningen), s. 37-61.
Indhold	Kernestof: Læs indledningen til Platon og overvej spørgsmålene på forsiden. Al materiale ligger elektronisk i old-mappen. Medbring teksten Protagoras og høretelefoner. Vi var så småt begyndt at kigge på Platons hulelignelse, forsøg så godt som I kan, at liste lignelsens elementer op. Medbring igen høretelefoner. I har fået læst til midt s. 42 ("Det kan jeg ikke sådan lige svare dig på") og overvej spørgsmålene på arbejdsarket (4-7) I har fået læst til midt s. 44 i "Protagoras" og overvejet hvad Sokrates siger om sjæl og legeme. Medbring gerne høretelefoner. I har fået læst starten af samtalen mellem Sokrates og Protagoras, s. 46 ("Goddag, Protagoras...")-48 (318). Hvad spørger Protagoras om? Hvorfor er Protagoras´ svar så langt? I har fået genkaldt jer pointerne i myten og læst til s. 54 "Så faktisk er alle enige om,..." Jeg mener bestemt, at vi er kommet til afsnit d14 på s. 56, læs til s. 59, afsnit 16 ("Hvorfor er der da så...") og overvej spørgsmål 5-9 på arbejdsarket. Vi får sagt det sidste om "Protagoras" forbered et spørgsmål til teksten, hvad undrer jer? Det må være til hele dialogen, bare til slutningen eller noget af det, som vi har snakket om, frit valg på alle hylder!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Skulptur Eleverne udformer individuelle power point shows, som med udgangspunkt i tre repræsentative skulpturer, illustrerer de græske skulpturers udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid. Eleverne arbejder selvstændigt med både at udarbejde en formanalyse, og med at skrive de udvalgte værkers historie. Endvidere sættes monumentet ind i dets historiske kontekst. Fokus - udviklingen i udformningen af skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid, med særligt fokus på bevægelse og naturalisme kontra det stiliserede. Projektet afsluttes med elevpodcasts og efterfølgende gennemgang af perspektivskulpturer ved læreren. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-205. Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1985, s. 4-22 Johnny Thiedecke, Antikkens skulptur og dens efterliv, s. 58-59+68+70+77+79+86+88+94+100+103+107 Perspektivskulpturer gennemgået i undervisningen: Prima Porta, Donatellas David, Michelangelos David, Botticellis Venus fødsel, Canovas, Theseus nedkæmper en kentaur, Rudolf Scadows, Paris med æblet, Thorvaldsens, Jason med det gyldne skind. Marc Quinn - samtidskunst
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med skulpturer, medbring Paideia. Afsnit Vi arbejder videre med skulpturerne, medbring igen Paideia og jeres papir fra sidst. Vi arbejder videre med skulpturerne fra klassisk periode, medbring Paideia. Vi får sagt det sidste om hellenistisk periode, se siderne i Paideia s. 201-206. I får 20 minutter i timen til at færdiggøre hellenistisk, efter at vi har snakket fælles om min power point. I skal være færdige med jeres slides til arkaisk og klassisk periode. Vi kigger på hvordan eftertiden har genbrugt det antikke formsprog i skulpturer. Læs s. 58-79 i teksten der passer til power point showet om perspektivskulpturer, se old-mappen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca Forløbet tager udgangspunkt i romeren Senecas brug af stoicismen. Der opstilles paralleller fra grækerne (overordnede begreber som sofrosyne, Tyche, Moira, hybris…) til de romerske stoikeres idealer og de latinske betegnelser fata, fortuna, ratio, affectus. Rasmus Petersens debatindlæg ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, og Svend Brinkmanns klumme ”Stoicisme er blevet et buzzword i en tid med angst, depression og coronavirus” anvendes som eksempler på perspektivtekster. Afslutningsvis inddrages indslag med Svend Brinkmann fra henholdsvis udsendelserne Debatten og Deadline i debatten om nutidens samfundsidealer. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s.159-163 Seneca, Brev 47, AIGIS 12,1 Seneca, Brev 5 Ole Thomsen, ”Veje til Rom”, Seneca: Om vrede 2.21, At opdrage børn til samfundsvæsner, s. 331-332. Rasmus Petersen, ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, Kristeligt dagblad debat, 14.02.18 Svend Brinkmann, ”Stoicisme er blevet et buzzword i en tid med angst, depression og coronavirus”, Politiken kultur, 23. marts, 2020.
Indhold	Kernestof: Vi starter på nyt emne - romersk filosofi, stoicisme, Seneca. Læs Paideia, s. 159-163, svar på spørgsmålene på arbejdsarket i kompendiet. Medbring Paideia og kompendier med Seneca og stoicismen. Læs starten på Senecas brev til vennen Lucillius ("Slavebrevet") afsnit 1-5. Hvilke begreber fra stoicismen bruger Seneca? Læs Senecas brev 5 i kompendiet, hvordan får han illustreret de overordnede pointer - den gyldne middelvej, lad dig motivere af det indre og lev i nuet? Læs de to perspektivtekster i kompendiet - Rasmus Petersen og Brinkmann.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb