Holdet 2024 ol/3y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kasper Graarup
Hold 2024 ol/3y (3y ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skabelsesberetninger og AI
Titel 2 Ødipus
Titel 3 Den antikke skulptur og dens efterliv
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Odysséen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skabelsesberetninger og AI

Skabelseshistorier og AI:

Statarisk læste tekster / kan trækkes til eksamen:
Hesiod: Theogonien, v. 116-210 (Afrodites fødsel)
Hesiod: Theogonien, v.507-616 (Prometheus)
Hesiod: Værker & dage, v. 42-105 (Pandora)
Ovid: Forvandlinger,10.sang, v.243-297 (Pygamlion)

Kursorisk læste / perspektiverende tekster:
Garland, Alex: Ex_Machina, 2014.
Genesis, 1-4 (Adam og Eva, Kain og Abel).

Litteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia, side 30 (Hvad er en myte?), side 37-39 (Ovids forvandlinger), side 58-59 (Homer og Hesiod), side 115-116 (Aristoteles' dramateori), Systime, 2012.

Beskrivelse:
Vi indledte dette forløb med dels at læse i Paideia (side 30) om myten som en ætiologi (som -logi, -goni, -grafi m.m.) og dels med at læse den gammeltestamentlige skabelsesberetning, og finde ætiologier heri. Efterfølgende læste vi Hesiod om Afrodites fødsel, om Prometheus der indstifter offerritualet og stjæler ilden og om skabelsen af Pandora. Til slut læste vi den romerske digter Ovid, der i sin fortælling om Pygmalion og dennes elfenbensdukke serverer en skabelsesberetning, der ender godt.

Både Hesiod og Ovid skriver ligesom Homer eper (flertal af epos) og anvender daktyliske heksametre. Denne genrebestemmelse har vi først talt om, da vi læste Odysséen. Ovid imiterer de græske eper, men tilføjer også sin egen stil: Ovid flytter fokus fra det generelt ætiologiske og over på sine hovedpersoners tanker og følelser, og der er både satire og overraskende pointer i Ovids gendigtninger af de også for ham gamle græske myter.
Vores fokus har været på myter som ætiologi, og vi har sammenlignet de bibelske og de græske myter. Primært kvindens rolle har været i fokus: Hun er som regel kilden til alt ondt (undtagen hos Ovid). Som perspektiverende ”tekst” har vi set og diskuteret Alex Garlands ”Ex_Machina”, der meget vel kan opfattes som en moderne gendigtning af de gamle skabelsesberetninger med kvinden Ava, som både begærsobjekt og årsag til død.

Vi har også hørt Mills Brothers ”Paper doll” (1943).

I forbindelse med de perspektiverende ”tekster” har vi diskuteret, om de egentlig er det. Kan man forstille sig ”Ex_Machina” uden Prometheus / Pandora mytologien? Og er der entydige beviser i filmen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ødipus

Ødipus

Statarisk læste tekster / kan trækkes til eksamen:
Sofokles: Ødipus, v. 1-1298, ved Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal 2007.

Kursorisk læste / perspektiverende tekster:
Steven Spielberg: Minority Report (2002).
Freud: ”Psykoanalyse, samlede forelæsninger”, Hans Reitzel, 1972, 254m-256m.
Helle, Sophus: ”Digitale grundmyter”, Weekendavisen, 23.juni 2023.
Ovid: Forvandlinger, 3. sang, 316-340 (Tiresias)
(Platon: Staten 514a-520c (hulemyten). Læst I forbindelse med filosofi-forløb.
Diverse malerier med Ødipus-motivet.

Litteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia, side 115-116 (Aristoteles’ dramateori), Systime, 2012.
Sofokles: Ødipus, ved Alex Garff og Leo Hjortsø, side 101-104 (Sagnet), Gyldendal 2007.

Beskrivelse:
Vi har læst Sofokles’ tragedie om Ødipus, og vi har primært læst fortællingen med henblik på at følge, hvorledes sandheden stykkevis afslører sig for Ødipus og Jokaste. Vi har konstateret, at Ødipus selv driver undersøgelsen fremad, og det på trods af, at han den ene gang efter den anden tilbydes muligheder for at afslutte undersøgelsen og for dermed at kunne forblive uvidende om den virkelighed, han lever i. Som perspektiverende og uddybende tekster / litteratur har vi læst og diskuteret, hvorledes fortællingen kan læses med inddragelse af Platon, Aristoteles og Freud. Det vil sige, at vi har læst teksten som en erkendelsesrejse, og som eksemplarisk drama- / litteraturteori. Fortællingen er som mytologi koblet til Ovids fremstilling af Teiresias’ (Tiresias) forvandling.

Ved hjælp af Sophus Helles tekst, der anvender Aristoteles' dramateori til at afmontere frygten for AI, har vi koblet tilbage til forløbet om skabelsesberetninger, og overvejet om disse og særlig "Ex_Machina" kan læses i det lys.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den antikke skulptur og dens efterliv

Den antikke skulptur og dens efterliv:

Statarisk læste værker / kan trækkes til eksamen:
De antikke skulpturer, der findes i nedenstående kapitler i Paideia betragtes som gennemgåede.

Kursorisk læste / perspektiverende tekster:
En del af de perspektiverende skulpturer fra Paideia er ligeledes gennemgåede. I øvrigt varierer udvalget af perspektiverende skulpturer fra elev til elev / fra gruppe til gruppe. Til eksamen kan I kun trække perspektiverende skulpturer som ingen har arbejdet med (og der er nok at tage af :-)

Litteratur
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia, side 45-54 (arkaisk tid), side 93-100 (tidlig klassisk tid), side 129-136 (højklassisk tid), side 171-176 (senklassisk tid), side 201-206 (hellenistisk tid), side 207-247 (romersk tid), Systime, 2012.

Beskrivelse:
Vi har arbejdet med arkaisk, klassisk og hellenistisk skulptur, og vi har talt om, at udviklingen i udtrykket går fra det abstrakte frem mod det naturalistiske / individuelle. Vi har arbejdet med romersk (augustæisk) skulptur som en slags nyklassicisme, og vi har arbejdet med, hvorledes de antikke skulpturer inspirerer fra renæssancen og fremefter. I barokken er antikken et forbillede, der kan forbedres (Perrault) i nyklassicismen (Thorvaldsen, Canova) er antikken det uopnåelige mål, man stræber efter at nærme sig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi

Filosofi
Statarisk læste tekster / kan trækkes til eksamen:
Platon: Phaidros: 274b-275d (om bogstaver/skrift)
Platon: Staten:
2. bog, 359e-361d (undersøgelsen af begrebet retfærdighed)
2. 375-383c (opdragelse af vogterne)
7. bog, 514a-520c (hulemyten).

Kursorisk læste / perspektiverende tekster:
Vi har set et klip fra CNN om Præsident Trumps håndtering af stormen på kongressen.
Vi har perspektiveret til forløbene om Ødipus og om Odysséen, og overvejet om Platons tænkning kan appliceres på disse værker.

Litteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia, 142-154 (Filosofi: Sofister, Sokrates, Platon), Systime, 2012.

Beskrivelse:
Vi har i dette forløb taget udgangspunkt i vores egne forestillinger om hvad retfærdighed vil sige. Vi indledte forløbet med anonymt at nedfælde vores tanker om retfærdighed og om hvorvidt vi opfatter os selv som retfærdige. Herefter så vi et klip fra CNN hvor en politimand fra Trumps storm mod kongressen udtalte sin mening om (det retfærdige / uretfærdige i) den amnesti de dømte havde fået.

Herefter arbejdede vi med Platons opfattelse af begrebet retfærdighed, og med hvilke konsekvenser denne opfattelse har for indretningen af den ideelle stat. Vi har diskuteret styreformernes hierarki (aristokrati, timokrati, oligarki, demokrati, tyranni) og den erkendelseslære (hulemyten), der knytter sig til dette hierarki. Vi har perspektiveret Platon til de øvrige forløb, herunder Ødipus’ erkendelsesrejse, Paris’ valg og Odysseus / Polyfemos relationen.

Vi har også læst det berømte uddrag fra Phaidros om skriftens opfindelse, og vi har diskuteret det paradoksale i at Platon, der har skrevet så meget, har en så negativ opfattelse af skriftens potentiale. VI har også talt om hvordan Platon forsøger at løse denne konflikt ved at lade sine tekster have dialogens form.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Odysséen

Odysséen
Statarisk læste tekster / kan trækkes til eksamen:
Homers Odyssé, (v/Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter, 2002):
1.sang, v. 1-95
5.sang, v.1-115
9. sang, v.172-566

Kursorisk læste / perspektiverende tekster:
Diverse malerier herunder: Francesco Hayez: Ulisse alla corte di Alcinoo, 1814-1815 m.fl.- se "Odysséen, trojanske krig, uddeling 2025.pptx" på Lectio/dokumenter.

Litteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia, side 11-37 (Epos / Epos hos romerne), Systime, 2012.

Beskrivelse:
I dette forløb har vi beskæftiget os med den mundtligt overleverede episke genre, og med de stilistiske træk, der knytter sig til denne. Vi har undersøgt Odysséens komplicerede narrative struktur (en kompleksitet der i sig selv kunne fungere som et argument for det i dag marginale synspunkt, at værket er ”født” som en helhed). Vi har læst 9. sang og vi har præciseret, at denne mest ”fantastiske” del af fortællingen berettes som flashback for faiakerne. Vi har perspektiveret generelt til det trojanske mytekompleks, og vi har (med reference til Platon) overvejet om man kunne sammenligne Polyfemos’ og Ødipus’ blinding.
Det var tanken at der skulle læses lidt af den romerske digter Vergils Aeneide, således at vi kunne have sammenlignet dels mundtlig og skriftlig stil, og dels kunne have sammenlignet en græsk og romersk opfattelse af Odysseus, men tiden blev os for kort og forløbet ligeså 😊
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer