Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bent Egeløv Kristensen, Jacob Amstrup Hostrup, Martin Tristan Haages Andersen, Signe Donbæk Kjeldsen
Hold 2024 ks/p (1p ks, 2p ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Enkeltfagligt: Samfundsfag - ideologier og politik
Titel 2 Enkeltfagligt: Religion. Intro til religion C KS
Titel 3 Enkeltfagligt: Historie - De store opdagelser
Titel 4 Enkeltfagligt: Religion - Islam
Titel 5 Flerfagligt: Kulturmøder
Titel 6 Enkeltfagligt: Religion - Kristendom
Titel 7 Enkeltfagligt: Historieopgave/HO - Besættelsen
Titel 8 Enkeltfagligt: Samfundsfag - Ulighed
Titel 9 Flerfagligt: Det gode samfund
Titel 10 Enkeltfagligt Samfundsfag - Identitet i forandring
Titel 11 Enkeltfagligt: Religion - Hinduisme
Titel 12 Kinas historie
Titel 13 Flerfagligt: Familien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Enkeltfagligt: Samfundsfag - ideologier og politik

Om forløbet:
Forløbet har til formål at give eleverne en introduktion til samfundsfag på HF. Der indledes derfor med en introduktion til fagets identitet og metoder. Herefter arbejder der med de klassiske ideologier og de ideologiske forgreninger. Eleverne præsenteres for de danske partiers placering på den fordelingspolitiske- og værdipolitiske venstre-højre-akse, Downs politikmodel og Molins model.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmulig-heder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ metode.
- kvalitativ metode

Materiale:
- Peter Brøndum & Thor B. Hansen (2019): "Luk samfundet op!", Columbus 3. udgave, s. 12-13, 108-124 (bog)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Enkeltfagligt: Religion. Intro til religion C KS

Intro til KS og til religion C
Læreplanen
Religion C:
Gudsbegreber
Religionsdefinition, Emil Durkheim
* Forestillinger og handlinger
* Det hellige og det profane
* Sociale fællesskaber
Civilreligion
Fagets begreber:
* Ninian Smarts syv dimensioner
* * Jan Hjärpes model
Sekularisering
Fagets metoder:
Udefra og indefra
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Enkeltfagligt: Historie - De store opdagelser

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkeltfagligt: Religion - Islam

Intro til islam:
Fakta om islam, hvorfor vælge islam, hvorfor vælge islam fra.
Islams historie, udvikling og splittelse:
Islams guldalder, islams gyldne periode.
Sunni, shia, sufisme.
Iman:
De seks trosartikler, fokus på: gudsopfattelse og den yderste dag
Ibadat:
De fem søjler, fokus på bøn, faste og valfart.
Muamalat:
Sharia og fiqh, retsskoler, kvalifikation af handlinger,
Fokus: Ægteskab
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Flerfagligt: Kulturmøder

FLERFAGLIGT FORLØB
Forløbet er det første flerfaglige forløb i KS. Der gives derfor en introduktion til KS som flerfagligt fag.
Der arbejdes flerfagligt med emnet "Kulturmøder". Der arbejdes bl.a. med hvordan flygtningestrømme og kulturmøder mellem mennesker gennem tiden og aktuelt har påvirket samfund og mennesker. Hvordan handler vi mennesker, når vi møder det fremmede, hvilke udfordringer kan der være og hvordan løses disse?

Synopsis-bilag:
- "Håndbog for markedsinspektør" (1100-tallet)
- Paul Alvarus (ca. år 850): "Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur"
- Dansk Folkeparti (2024): "Danskerne Først"
- Interview af Pernille Ammitzbøll (2004): "Regler er ikke så vigtige", Jyllands-Posten 17. april 2004
- Danmarks Statistik (2021): ”Indvandrere i Danmark 2021”
 
HISTORIE:
Om forløbet:
I forløbet om kulturmøder har vi kort set på det tidlige kulturmøde mellem Kristendommen (vesten) og Islam – herunder korstogene. Efterfølgende har vi berørt indvandringen til Danmark, fra importen af udenlandsk arbejdskraft inden oliekrisen til den mere kritiske vinkel på indvandringen som bl.a. Dansk Folkeparti repræsenterer. Vi undersøger også kort begrebet ”fjendebilleder” og hvordan bruges i fremstillingen af indvandrere.

Materiale:
Madsen, Maria (m.fl.): KS-Bogen – Side 91-103
Danielsen (m.fl.): Fokus 1 - ”Håndbog for en markedsinspektør” – ”Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur” (Kilder)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/socialdemokratiets-indvandrerpolitik-arbejdsprogram-1982

https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/udlaendinge/

https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/stram-udlaendingepolitik/

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-indvandrings-og-udlaendingepolitik-1970-1992

https://www.youtube.com/watch?v=ZyjWsNWGbbo

https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es

https://www.dr.dk/drtv/se/i-krig-for-danmark_-paa-korstog-mod-oest_185204

https://www.tsa.gov/videos/911-events-unfold-0

Sorte børn i København, 1905:https://danmarkshistorien.lex.dk/Sorte_b%C3%B8rn_i_K%C3%B8benhavn,_1905

SAMFUNDSFAG:
Om forløbet: Vi arbejder med migration i dag. Vi undersøger årsager til migration (push-pull modeller, NELM, kædemigration). Vi undersøger de udfordringer migration giver (kriminalitet, parallelsamfund, ghetto), politisk debat om integration (assimilation, segregation, pluralistisk integration). Integration der virker (uddannelse). Integration der udfordrer individet herunder Thomas Hylland Eriksens teori om identitet hos indvandrere og efterkommere (kreolsk, bindestreg, ren identitet).

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Hansen, Christina B. m.fl. (2019): "Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF", s. 213, 253-269 (bog)
- Flygtninge Fortæller | Podcast on Spotify (podcast)
- Natasha Arthy (2007): "Fighter" (film)

RELIGION:
Om forløbet:
Islam i Vesten, euroislam
Islam i Danmark
Islam som lovreligion
Kernestof:
Islam i Danmark, sharia i Danmark
Kvalifikation af handlinger
* Spiseregler
* Slagteregler
* Forholdet mellem kønnene
Spiseregler i
Materiale:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enkeltfagligt: Religion - Kristendom

Intro til kristendom:
Hvad er kristendom?
* Den kristne grundfortælling
Fra jødedom til kristendom
Jesus af Nazaret og Jesus Kristus
GT:
Skabelsesmyter og syndefaldsmyter
Sinaipagten
Udvælgelse og pagter
NT:
Jesu Dåb og fristelsen i ørkenen
Bjergprædikenen
Passionshistorien
Jesu forkyndelse
Opstandelsestro
Præmoderne kristen tænkning
Kristendom som selvstændig religion
* Apostlen Paulus som grundlægger
Kristendommens udbredelse og hovedretninger
Martin Luther
Moderne kristen tænkning:
Sekularisering og kristendom
Vækkelseskristendom
* N F S Grundtvig og Indre Mission
Afmytologisering
Skabelsesteologi og eksistensteologi
Senmoderne kristen tænkning:
Narrativ teologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Enkeltfagligt: Historieopgave/HO - Besættelsen

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkeltfagligt: Samfundsfag - Ulighed

Om forløbet:
Der arbejdes med temaet Ulighed med fokus på forskellige former for ulighed i det danske samfund. Der er bl.a. arbejdet med spørgsmålene: Hvad er ulighed? Hvordan måler vi økonomisk ulighed og hvordan måler vi uligheden i det danske samfund? Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? Hvorfor er der ulighed i Danmark, når vi har en universel velfærdsstat, som skal udligne forskelle? Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? Hvordan ser de politiske ideologier og partier på ulighed?

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ metode.
- kvalitativ metode

Materiale:
- Brøndum, Peter & Carlsen B., Marie (2024): "Vores samfund", Columbus, s. 8- 44 (PDF/bog)
- DR TV (2023): "Ik' så mange penge", 1. maj 2023, https://www.dr.dk/drtv/episode/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404 (film)
- Explainer: Er Danmark et ulige samfund? Birthe Larsen, CBS (20+) Video | Facebook (film)
- DR TV (2020): "Mandefald - Når mænd er alene", https://www.dr.dk/drtv/se/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406 (film)
- DR TV (2012): "Fattige danske børn - den usynlige arv" (film)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Flerfagligt: Det gode samfund

FLERFAGLIGT FORLØB
Der arbejdes flerfagligt med temaet "Det gode samfund". Der arbejdes bl.a. med spørgsmålene: Hvad styrer danskernes moral og etik? Hvordan ser det ideelle samfund ud? Er det den enkeltes ansvar, hvis man tilhører samfundets bund, og man derfor ikke skal forsørges af staten? Eller er det statens opgave at fordele goderne mellem borgerne ved at tage fra de rige og give til de fattige, så uligheden formindskes? Spiller religion stadig en rolle i dag eller har ideologiernes og ideologiernes opfattelse ad det gode samfund taget over? Eller er vi måske i dag så individualiserede, at opfattelsen af, hvad det godt er en helt privat sag?

Synopsis-bilag:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden. (1908)
- Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne
- Apostlenes Gerninger kap. 2,42-47
- Anne Pedersen, Birte Rosenkjær: ”Kristendommen i Folkekirken i dag” (1986) side 68-70
Bjarne Lenau Henriksen: "Kirkens Korshærs selvforståelse"
- Rapport: ”Velfærd under pres” af Dansk Erhverv, september 2020 (uddrag)
- TV2 (2023): "Mange danskere ønsker ikke selv at passe på ældre – ekspert har dårligt nyt til dem" (uddrag), 6. marts 2023
 
HISTORIE:
Om forløbet:
Vi ser på udviklingen af den danske velfærdsstat, startende med kirkens rolle i den tidlige velfærdsstat. Vi ser hvordan staten langsomt tager et større ansvar for den enkelte efterhånden som de socialdemokratiske tanker fylder mere i forhold til de liberale tanker om at man skal være sin egen lykkes smed. Det kulminerer i velfærdsstatens guldalder i 60’erne inden oliekriserne i 70’erne bremser væksten i velfærdsstaten.

Materiale:
KS-Bogen (2. udgave) – Side 152-167 og 173-175 (Kompendium)
Velfærd fra vugge til grav – Det gode liv – DR2-Dokumentar
Fokus 3 – Fra Verdenskrig til Velfærd – Side 63-66 (Kildemateriale – Jakob Knudsen og Ernst Hansen)
www.museernepaakanten.dk

SAMFUNDSFAG:
Om forløbet: I samfundsfag arbejde der først med grundlæggende samfundsøkonomi og derefter fokuseres der i forløbet på velfærdsstaten. Der er bl.a. arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke behov har mennesket? Hvordan fungerer Danmarks økonomi? Hvordan og hvorfor svinger økonomien mellem høj og lavkonjunktur? Hvad er Det økonomiske kredsløb og hvordan spiller de forskellige dele af samfundsøkonomien sammen? Hvad er en velfærdsstat? Hvilke forskellige velfærdsstatsmodeller findes der og hvad er fordelen og ulemperne ved de forskellige modeller? Hvad er en konkurrencestat? Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor og hvordan kan udfordringerne løses?

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ metode.
- kvalitativ metode

Materiale:
- Hansen, Christina B. m.fl. (2019): "Kultur og samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF", s. 158-160 (bog)
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor B. (2019): "Luk samfundet op!", Columbus, s. 174-194, 205-220 (bog)
- DR TV (2014): "Farvelfærd: Hvor ville du spare?" (film)
- Videnskab.dk (2024): "Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk?", Bent Greve (RUC), 25. marts 2025 (artikel)
- "Hvordan slipper vi af med de andre?", https://www.youtube.com/watch?v=YV81xAQO_QI (film)
- DR2: "Lukketid for velfærdsstaten?", https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000018310&s=43462654&n=1&o=hits (film)

RELIGION:
Om forløbet:
Religionerne og det gode samfund
Velfærdsbegrebet, velfærd, filantropi og diakoni
Kernestof:
Abrahamreligionerne:
1. Det gode samfund i en jødisk kontekst
2. Det gode samfund i en muslimsk kontekst
3. Det gode samfund i en kristen kontekst
Case: Kristen diakoni, diakonissestiftelsen
Materiale:'
Jørgen Vestergaard Jacobsen (m.fl.): Kultur og Samfundsfagsbogen (2009)
Diakonissestiftelsen.dk:
* diakonissestiftelsen.dk/om-os/
* diakonissestiftelsen.dk/om-os-vaerdigrundlag-og-historie/
* diakonissestiftelsen/marthagaarden.dk
* diakonissestiftelsen.dk/aeldrepleje/hjemmehjælp/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Enkeltfagligt Samfundsfag - Identitet i forandring

Om forløbet: Der arbejdes med spørgsmålet om, hvordan vi bliver, dem vi gør. Herunder fokuseres der på socialisering og identitetsdannelse. Herefter ser vi på, hvordan det er at være ung i nutidens samfund og hvilke muligheder og udfordringer unge i dag har. Der er arbejdet med følgende spørgsmål: Hvad er socialisering? Hvad er identitet? Hvordan kan man have flere sociale roller? Hvilken indflydelse har omgivelserne og ikke mindst de sociale medier på identitetsdannelsen? Hvorfor mistrives flere unge i dag?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Brøndum, Peter m.fl. (2019): "Luk samfundet op!", s. 30-44, 53-61, 81-88 (bog)
- ”Daginstitutioners rolle i samfundet” Daginstitutioners rolle i samfundet - Luk samfundet op! on Vimeo (film)
- ”Barn i skilsmisseland” (3): http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031806112130, uddrag (film)
- Debatfilm fra "Luk samfundet op!" om Internettets betydning for individet: https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/debatfilm (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Enkeltfagligt: Religion - Hinduisme

Intro til hinduisme:
* Hinduisme som en indisk religion
* Reinkarnationstanken
* Den opadrettede og den nedadrettede dimension
* De fire livsmål
* Hinduismens hellige skrifter
Klassisk hinduisme:
Reinkarnation og frelse:
1. Karma samsara og reinkarnation
2. Atman, brahman, moksha og samadhi
2. De tre veje til frelse
Hinduismens gudeverden:
1. Guderne og deres familier
2. Puja, tilbedelsen af guderne
3 .Hellig geografi
Mytologi:
Den hinduistiske verdenscyklus
Dharma: at leve som hindu:
1. Livsmål og livsstadier
2. Kastesystemet
Hinduisme i dag:
1. Hinduisme i Indien
2. Hinduisme i Vesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Kinas historie

I forløbet ser vi nærmere på hvordan Kina har udviklet sig frem til den globale stormagt som det efterhånden er blevet i dag. Vi ser desuden nærmere på hvilke forhold i det kinesiske samfund der sikrer rigets stablilitet - ikke mindst kinesernes opbakning til det hierakiske samfund.

Kernestof:
Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie 1 (Columbus) - side 152-161, 166-171 og 180-181.
Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie 2 (Columbus) - Side 233-252
Dokumentar: "Stem på mig - Why Democracy" - Chen (2007)
Dokumentar: "American Factory" - Bognad (2019)
https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw - the great leap forward
https://www.information.dk/indland/leder/2019/04/pandabjoernene-skaendsel-danmark
https://www.youtube.com/watch?v=tdXU0vFdoKM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Flerfagligt: Familien

FLERFAGLIGT FORLØB
Der arbejdes flerfagligt med temaet "Familien". Der ses bl.a. på hvordan overgangene fra det traditionelle, moderne og senmoderne samfund har påvirket familien. Hvilken rolle har kristendommen spillet for familien og hvilken rolle spiller den i dag? Hvordan er familiens stilling i samfundet i Danmark i dag og hvor bevæger vi os hen?

Synopsis-bilag:
Bilag 1: Gårdoverdragelse og ægteskabsindgåelse (1770-1801)
Bilag 2: Bibelsk samliv ville i vore dage være voldtægt og pædofili (Januar, 2012)
Bilag 3: Singlemødre er et produkt af en ensom kultur (02.08.2017)
Bilag 4: Akvarel af livet på landet (Malet omkring år 1920)
Bilag 5: Befolkningen fordelt efter husstandens størrelse i procent (1930-2022)
 
HISTORIE:
Om forløbet: I det fællesfaglige forløb om familien ser vi i historie på hvilken rolle familien spillede tidligere. Her var en familie en nødvendighed i landbrugssamfundet, hvor alle måtte bidrage med gården drift, og som hvor man selv plejede syge, børn og ældre indenfor familien. Det ændrer sig så småt med industrialiseringen, hvor familien bliver mindre – og hvor kvindens plads efterhånden bliver i hjemmet mens manden er familiens forsørger.

Kernestof:

Materiale:
KS-Bogen 11-37 (Kompendium)
Familieliv i Danmark 1550 til år 2000 - 68-74 + 88-94 (Kompendium)
https://www.dr.dk/levnu/parforhold/bryllupsfoto-foer-og-nu-fra-stive-opstillinger-til-romantiske-iscenesaettelser
Budget for en arbejderfamilie (kilde)
Briv fra Niels Kristensen (Kilde)
Kilde: ”Det var en god hjælp til huslejen” – beretning om livet som barn under industrialiseringen

SAMFUNDSFAG:
Om forløbet: familierne i det senmoderne samfund er væsentligt forskellige fra familierne i de tidligere samfundstyper. Det gælder både deres sammensætning og deres funktion. Det er netop familielivet, som er i fokus i dette forløb, hvor der både ses på familie-typer og nogle af konsekvenserne af familielivet i dag. Der arbejdes bl.a. med Definitionen af en familie (Dencik, Jørgensen og Sommer), Forskellige familie-typer (Dencik), "Family-management" - livsverden - systemverden (Habermas), Adskillelse af tid og rum (Giddens) Rolletagning (Mead), Normer, Risikosamfundet (Beck), Udlejring af sociale relationer (Giddens), Øget refleksivitet (Giddens)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Maria B. Bundgård m.fl. (2018): "Sociologisk SET", Systime, 3. udgave, s. 20-40 (bog)
- DR TV (2015): "Familien Danmark i forandring (1)", https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011501072100 (film)
- DR TV  (2019): "Ret til at være solomor?", 10. september 2019: https://www.dr.dk/drtv/episode/adam-and-eva_-ret-til-at-vaere-solomor_134096 (film)

RELIGION:
Om forløbet:

Kernestof:

Materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer