Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Hjørring Gymnasium / STX og HF
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Tinna Ryom Petersen
Hold	2025 ol/3u (3u ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Epos, Homers Iliade
Titel 2	Drama, tragedie, Antigone
Titel 3	Filosofi, Platons dialog Protagoras
Titel 4	Skulptur
Titel 5	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca
Titel 6	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Epos, Homers Iliade Iliade Introforløb med de olympiske guder, eleverne udfærdiger selvstændigt et katalog over de olympiske guder, deres særtræk, virkeområde og attribut. Ved fælles gennemgang fortælles relevante myter, som medvirker til at give et indtryk af de græske guder (grækernes opfattelse af deres guder) herunder i særdeleshed deres antropomorfe træk. Vi læser Prometheus-myten i Platons dialog Protagoras som introduktion til den antikke græske kultur, den antikke myte og dennes anvendelse i datidens samfund. I sammenhæng præsenteres mytens funktion og der knyttes en sammenhæng til vores moderne samfund. Denne sammenhæng bruges som eksempel på udviklingen fra mythos til logos både i datiden og i moderne tid. Iliaden læses med særligt fokus på køn og ære (kønsroller i datiden med perspektiv til moderne opfattelse af disse). Begreberne ate, hybris og nemesis inddrages i analyse og tolkning. De græske guders antropomorfisme diskuteres i sammenhæng med grækernes mentalitet og tilgang til det guddommelige. De homeriske kunstkneb (lignelser, prydadjektiver, patronymika og formler) inddrages i tolkningen og i sammenhæng med værkets historik (mundtlighed, versemål). Materiale: Andreasen og Refslund, Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 11-27 Homers Iliade, Otto Steen Due, Gyldendal, 2006 1. sang, vers 1-303. (slutningen læst i Gelsteds prosaversion) 3. sang, vers 1-180 + 314-461 6. sang, vers 237-529 16. sang, vers 1-100 22. sang, vers 77-404 Homer, Iliaden, Otto Gelsted, Thanning og Appels forlag, 1997
Indhold	Kernestof: Medbring Paideia og teksten ("Protagoras"), som I fik sidst. Læg skrivelserne om guderne i old-mappen herinde. I har fået læst s. 11-19 (spring over 14-15) i Paideia. Medbring høretelefoner. Få lagt skrivelsen med guder ind i mappen! I har fået læst 1. sang, vers 130-187, brug de læsevejledende spørgsmål (8-12) på arbejdsarket til at afkode teksten, overvej dem. Hvem har magten i den græske lejr. Til de i mandags fraværende, få jer opdateret på, hvad der skete i vers 53-130! Læs resten af 1. sang af iliaden, men i Gelsteds prosaversion s. 16-22 (den gule i kompendiet). Fokus på de tre punkter på arbejdsarket. Afsnit Læs Iliaden 3. sang, vers 1-57. Hør min sniksnak (podcast) om 22. sang, vers 77-277, lyt, følg med i teksten, lav noter i teksten. Se old-mappen for materiale. Vi starter på nyt emne - drama, hvor vi skal læse tragedien Antigone. Læs til intro i Paideia s. 101-108 + 109 om Sofokles.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Drama, tragedie, Antigone Antigone En læsning med fokus på de overordnede modstillinger, som repræsenteres af karaktererne. Antigone versus Kreon – mand/kvinde, hersker/undersåt, guddommelige, uskrevne love/verdslige, nedskrevne love (fysis/nomos). Kreon overfor Haimon – tyranni/demokrati, traditionel/moderne, far/søn, hersker/undersåt. Samtalen sættes i historisk kontekst, udviklingen fra mythos til logos og det athenske demokrati. Aristoteles´ dramateori anvendes i analyse og tortolkning, der drages paralleller til moderne drama (TV-serier, film). Tragediens dilemmaer og temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Antigone, Otto Foss, Hans Reitzels Forlag, 1984, s. 7-69 (s. 69-82 læst, men ikke gennemgået i detaljen) Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 101-108 + afsnit om Sofokles s.109. Aristoteles dramateori s. 115-116. Ole Thomsen, Antigone, Antigone (oletvedskole.dk) BBC Ancient Greece The Greatest Show on Earth - Democrats - 1/3 - Bing video
Indhold	Kernestof: Vi får afsluttet vores snak om de to damer -Ismene og Antigone. Vi kom til s. 11 midt. Vi kigger på Ismenes replikker og kæder dem sammen med begreberne fra tavlen. I har fået læst til s. 35 i Antigone. Hvilke modpoler repræsenterer Antigone og Kreon? I har fået læst til s. 69 i "Antigone" og overvejet spørgsmålene på arbejdsarket. Læs også s. 115-116 i Paideia om Aristoteles´ dramateori. Medbring bogen. Vi forsøger at afslutte "Antigone", I har fået hørt min snak (podcast) om afslutningen på tragedien, fulgt med i teksten (elektronisk) samtidig og overvejet svarene på læsespørgsmålene på arbejdsarket. Husk- notér på papir, vi bruger ikke computeren
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Filosofi, Platons dialog Protagoras Filosofi, Platon, dialogen Protagoras Der introduceres til Platons overordnede verdensbillede (Hulelignelsen), denne anvendes løbende i analysen af dialogen. Hulelignelsen bruges som afsæt for en forklaring af Platons dualistiske verdenssyn. I denne sammenhæng gennemgås ligeledes Platons erkendelsesteori, doxa, apori, episteme. Platon (Sokrates) opstilles som modpol/kritiker til/af sofisterne (Protagoras), demokrati og de generelle idealer i Platons samtid. Paideia (den optimale læring, datidens mentalitet - pæderasti). Diskussion om Platon (Sokrates) og hans metode, retorik eller ej. Dialektik versus retorik, sanser versus fornuft. Platon som formidler/anvender af den litterære Sokrates. Dialogens temaer aktualiseres løbende i klassesamtalen. Materiale: Platon, i udvalg III, ”Protagoras”, Gyldendal, Systime, 2013, s. 7-18 (indledningen), s. 37-61.
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt emne - filosofi, Platons dialog Protagoras. Læs til afsnittet "Platon" i indledningen, understreg svarene på spørgsmål 1-3 i teksten. Medbring kompendiet med noter/arbejdsark og indledningen til Platon, som I fik i onsdags. I skal også Vi fik i mandags snakket om perioden Platons tekster er skrevet i, opstillet forskellen på (Sokrates)/Platon og sofisterne samt Platons erkendelsesteori på baggrund af indledningen. Læs uddraget af Platons "Staten" (Hulelignelsen) i kompendiet med noter og arbejdsark. Find et eksempel på genbrug af Hulelignelsen, I må bruge alle hjælpemidler og I skal kunne forklare genbruget med jeres egne ord. Vi går i gang med selve teksten "Protagoras", I har hørt min snak om starten på dialogen (rammehistorien), se mappe. Læs fra afsnit 313 på s. 42-44 ("Det enedes vi om...). Hvad siger Sokrates om sjæl og legeme? Læs passagen efter ankomstscenen - s.46-48, afsnit 318. Hvad skal Protagoras svare på og hvor lang tid tager det ham? Læs passagen hvor Sokrates lister sine to argumenter op (for hvorfor man ikke kan lære at blive et godt menneske), s. 50-51, afsnit d,11 (hvor myten starter). Vi var i gang med at gennemgå de forskellige former for paideia s. 58.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Skulptur Skulptur Eleverne udformer individuelle power point shows, som med udgangspunkt i tre repræsentative skulpturer, illustrerer de græske skulpturers udvikling fra henholdsvis arkaisk, klassisk og hellenistisk periode. Eleverne arbejder selvstændigt med både at udarbejde en formanalyse, og med at skrive de udvalgte værkers historie. Fokus - udviklingen i udformningen af skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid, med særligt fokus på bevægelse og naturalisme kontra det stiliserede og statiske. Projektet afsluttes med gennemgang af perspektivskulpturer ved læreren. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-205. Perspektivskulpturer - s. 53, 136,176 206 Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1985, s. 4-22
Indhold	Kernestof: Vi starter på nyt forløb - skulpturer. Medbring Paideia, altså bogen... Læs s. 4-9 i Susan Woodfords tekst (se mappen), overvej nedenstående spørgsmål. I skal nu være færdige med jeres tekst om den arkaiske skulptur, sørg for at have læst/brugt siderne i Paideia og i Woodford (til s. 11). Vi mangler lige at kigge på Kritios-drengen sammen i showet om arkaisk periode. I har færdiggjort jeres arbejde med den klassiske skulptur, læs om hellenistisk periode i Paideia s. 201-205.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca Romersk, Seneca, stoicisme Forløbet tager udgangspunkt i romeren Senecas brug af stoicismen. Der opstilles paralleller fra grækerne (overordnede begreber som sofrosyne, Tyche, Moira, hybris…) til de romerske stoikeres idealer og de latinske betegnelser fata, fortuna, ratio, affectus. Rasmus Petersens debatindlæg ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet” anvendes som eksempel på perspektivtekst. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s.159-163 Seneca, Brev 47, AIGIS 12,1 Ole Thomsen, ”Veje til Rom”, Seneca: Om vrede 2.21, At opdrage børn til samfundsvæsner, s. 331-332. Rasmus Petersen, ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, Kristeligt dagblad debat, 14.02.18 CFU, Seneca, Om vrede
Indhold	Kernestof: Vi starter på det sidste emne - romersk filosofi, stoicisme, hvor vi skal læse tekst af Seneca. Læs i Paideia s. 159-163 og medbring bogen. Læg jeres show med skulpturer i elevfeedback, vi får sagt det sidste om perspektivskulpturerne. Læs til afsnit 5 i Senecas Brev 47 (Slavebrevet). Hvilke begreber fra skemaet optræder i teksten? Hvor? Læs resten af Senecas "Brev 47". Vi får sagt det allersidste "Om vrede" og bliver gjort bekendt med en perspektivtekst.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Romersk filosofi, stoicisme, Seneca Romersk, Seneca, stoicisme Forløbet tager udgangspunkt i romeren Senecas brug af stoicismen. Der opstilles paralleller fra grækerne (overordnede begreber som sofrosyne, Tyche, Moira, hybris…) til de romerske stoikeres idealer og de latinske betegnelser fata, fortuna, ratio, affectus. Rasmus Petersens debatindlæg ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet” anvendes som eksempel på perspektivtekst. Materiale: Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2013, s.159-163 Seneca, Brev 47, AIGIS 12,1 Ole Thomsen, ”Veje til Rom”, Seneca: Om vrede 2.21, At opdrage børn til samfundsvæsner, s. 331-332. Rasmus Petersen, ”Vi fokuserer hele tiden på det næste og har glemt at være til stede i nuet”, Kristeligt dagblad debat, 14.02.18 CFU, Seneca, Om vrede
Indhold	Kernestof: Vi starter på det sidste emne - romersk filosofi, stoicisme, hvor vi skal læse tekst af Seneca. Læs i Paideia s. 159-163 og medbring bogen. Læg jeres show med skulpturer i elevfeedback, vi får sagt det sidste om perspektivskulpturerne. Læs til afsnit 5 i Senecas Brev 47 (Slavebrevet). Hvilke begreber fra skemaet optræder i teksten? Hvor? Læs resten af Senecas "Brev 47". Vi får sagt det allersidste "Om vrede" og bliver gjort bekendt med en perspektivtekst.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb